(96) Gud har udtænkt at mennesker skal være aktivt og nyttigt; alligevel er manges liv mere end blot at være til. De oplyser aldrig andres sti, velsigner aldrig dem omkring dem; de er tværtimod kun en byrde. Deres indflydelse er på den egentlige side ikke mere end et nul. Den uhildede godgørenhed oplyser knapt nok deres livsoptegnelse. Ingen behagelig erindring overlever dem ved deres død; for der var ingen sand godhed til at give et kærligt indtryk, endog i deres venners hjerter. Et sådant liv er en sørgelig vej. Det er en upålidelig forvalters liv, som glemmer at hans Skaber gør krav på ham, Selviske interesser optager hans tanker, og fører til at glemme Gud, og hans formål med at skabe menneskenet. ret
(96) Gud satte Adam og Eva i paradiset, omgav dem med alt som var nyttigt og elskeligt. Han plantede en smuk have, hvori ingen urter, blomster eller træer manglede noget, for at være til nytte eller pryd. Paradiset oplivede deres sanser, men det var ikke nok; de må have noget de har gang i med menneskesystemets forunderlige system. Var lykken at ikke gøre noget, ville mennesket i sin hellige uskyldighedstilstand være overladt til passivitet. Men han som formede mennesket, vidste at det ville været bedst for dets lykke, og ligeså snart mennesket var blevet skabt, fik det sit særlige arbejde. Et nyttigt liv er absolut nødvendigt for menneskets fysiske, mentale og moralske velbefindende. ret
(96) Gud har givet os alle noget at gøre; og for at udføre forskellige opgaver, vil fore liv gøres nyttige, og vi skal velsignes. ”Vær ikke lunkne i jeres iver;” [Rom. 12,11.] er apostlen Paulus’ formaning. En person kunne ligeså godt forvente en høst hvor han ikke havde sået, som at forvente frelse skønt man fører et lunkent liv. Væddeløbet er ikke altid så hurtigt, kampen ej heller så stærk, alligevel ”skaber doven hånd fattigdom, flitteges hånd gør rig.” [Ordsp 10,4.] De som er ihærdige med forretningerne får ikke altid velstand; men døsighed og lediggang sårer Guds ånd ganske sikkert, og ødelægger sand gudsfrygt. Stillestående vand er anstødeligt, men en ren flydende bæk spreder sundhed og glæde over landet. ret
(97) Nogle anser faktisk rigdom og lediggang som en velsignelse; men de som altid har travlt, og som går gladelig ind til deres daglige opgaver, er de mest lykkelige, og nyder den bedste sundhed. Sund træthed som kommer af regulær arbejde, giver dem en god opfriskende søvn. Læresætningen at manden må slide for sit daglige brød, og løftet om lykke og herlighed fremover, kommer begge fra samme trone, og begge er velsignelser. ret
(97) De som har velstand og fritid, og dog ikke noget mål med livet, har kun lidt at aktivere sig mentalt og fysisk med. Derved bliver mange kvinder usunde, og drives til medicin-instutioner for at få behandling. Her hyre der opsynsmænd for stor udgifter, til at gnubbe, strække og opøve musklerne som er blevet kraftesløse af passivitet. Hun lejer tjenere, så hun kan leve et passivt liv, og så hyre andre tjenere til at opøve muskler er er svækket af passivitet. Hvilken stor tåbelighed! Hvor meget klogere og bedre for kvinder, unge eller gamle, at trodse modetilhængernes spotteri, og adlyde sund fornuft og livets love. Når hjemmeopgaverne udrettes med glæde, bliver vort lands ledige døtre nyttige og lykkelige medlemmer af samfundet. For mange er et sådant arbejde en mere effektiv og udbytterig ”bevægelseskur” end det bedste lægerne kan finde på. ret
(97) Unge mænd, såvel som unge kvinder viser ofte en sørgelig mangel på seriøs målsætning og moralsk selvstændighed. At klæde, og ryge, at ikke sige noget fornuftigt, og hengive sig i lidenskaber og fornøjelser, er idealet for lykke, også hos mange der bekender sig som kristne. Det er smerteligt at tænke på den spildte tid. Timer som burde bruges på at studere skrifterne eller på aktivt arbejde for Kristus, er mere end spildt. Livet blev givet til et sandt og helligt formål. Det er for dyrebart at blive spildt bort. Jeg bønfalder jer som har taget Kristi navn: Ransag jeres hjerter, og lad dommen gå over jer selv. Elsk I fornøjelser højere end I elsker Gud eller jeres medmennesker? Der er et arbejde at gøre, der er sjæle at vinde; der er kampe der skal kæmpes; der er en himmel at vinde. Sindet må, med alle sine kapaciteter, styrkes og lagres med guddommelig visdom. Du må i Guds dyrke gøre et ædel arbejde for Mesteren. ret
(98) Gud har planlagt alle skal være medarbejdere. De som har evner og anledninger påhviler de største og tungeste ansvar; og på den vil de tungeste dom falde, hvis de har været utro mod deres ansvar. Selv lastdyr er til skamme for at ikke gøre noget, og begavet med tankeevne og kendskab til den guddommelige vilje, nægter at gøre en del i Guds store plan. ret
(98) Manges passivitet, giver nogle få overarbejde. En stor klasse nægter at tænke eller handle for sig selv. De er ikke tilbøjelige til at træde ud af fordommenes og vildfarelsens gamle hjulspor; når de vedholdende blokerer vejen for fremskridt, og tvinger de rette standardbærerne til mere rigtige og mere heoriske anstrengelser for at marchere fremad. Alvorlige og helligede medarbejdere svigter af mangel på en hjælpende hånd, og synker under deres dobbelte byrde. Deres grave er vejmærker langs reformens opadgående sti. ret
(98) Livets sande ære og glæde findes kun ved arbejde mænd og kvinder. Arbejder fører sin egen løn, og liflig er den hvile der købes ved en velfortjent dags udmattelse. Men der er et selvforskyldt slid som skader og er helt utilfredsstillende. Det er det som mætter et uhelligt begær, som vil vise sig frem for opmærksomhed. Kærlighed til at eje noget eller se ud af noget, fører tusindvis til at gøre det som er ulovligt, gøre det i overmål, - at bruge al sindets og kroppens styrke til det som kun bude have en del af deres tid. De lægger al energi i at skaffe sig rigdomme eller ære, sætte alt andet i anden række; de kæmper uforfærdet i årevis, for at nå deres mål; og når målet er nået, den ønskede løn er tjent, omdannes det til aske når de holder det; det er en skygge. De har fået deres liv for noget der ikke nytter. ret
(99) Alligevel kan alle livets retmæssige mål følges på sikker måde, hvis ånden holdes fri for selviske håb og bedragets og misundelsens besmittelser. Den kristnes livsmål bør vise den samme renhed som herskede i den hellige nazaræers værksted. Dette er mænds og kvinders arbejde – de som gerne vil bære ansvar med tro og håb – som finder det som er stort og godt i livet. Tålmodige medarbejdere, husk på at de som var stærke arbejdsfolk, var dem som Kristus valgte blandt Gallilæas fiskere og teltmagerne fra Korint, at arbejde sammen med ham i frelsesværket. Der udgik en kraft fra disse ydmyge mænd som vil mærkes ud i al evighed. ret
(99) Engle er medarbejdere; de er Guds tjenere for menneskebørnene. De dovne tjenere som ser frem til en himmel i passivitet, gør sig falske tanker om hvad himlen udgør. Skaberen har ikke beredt noget sted hvor den syndig magelighed plejes. Himlen er et sted for engageret aktivitet; dog for den trætte og tungt belastede, for dem som har kæmpet troens gode strid, vil det blive en herlig hvile; for de unge og udødelighedens livskraft vil være deres, og de vil ikke længere strides imod synd og Satan. En evig dovenskabstilstand vil være trættende for disse energiske arbejdere. Det vil ikke være nogen himmel for dem. Den slidsomme sti der er udpeget den kristne på jorden, kan det være hårdt og trættende, men det hædres ved Genløserens fodspor, og han er sikker, som følger på denne hellige vej. ret
(100) Tanken om at de som har overbelastet deres mentale og fysiske kræfter, eller som er nedbrudt i krop eller sind, som må afbryde aktiviteterne for at blive raske igen, er en stor vildfarelse. I nogle få tilfælde, kan fuldstændig hvile være nødvendig; men sådanne tilfælde er sjælne. I de fleste tilfælde vil ændringen være for stor for gavnen. ret
(100) De som er nedbrudt af intens mentalt arbejde, bør have hvile fra trættende tanker; dog skal de lære at det er forkert, endog farligt, om de bruger deres mentale kræfter over hoved, får dem til at se tingene som værre, end de i virkeligheden er. De er nervøse, og bliver til sidst en byrde for dem selv, såvel som for dem som sørger for dem. I denne sindstilstand, er det faktisk tvivlsomt om de kan komme sig. ret
(100) De som har overbebyrdet deres fysiske kræfter bør ikke rådes til at opgive arbejdet helt. For at udelægge dem fra al motion, vil de i mange tilfælde forhindre at de genopretter deres sundhed. Viljen går med hændernes arbejde; og når viljekraften er slumrer, bliver fantasien unormal, så at det bliver umuligt for den lidende at modstå sygdom. Passivitet er den største kur, som kan komme over nogen i en sådan tilstand. ret
(100) Naturens fine og forunderlige mekanisme behøver hele tiden at røre sig, for at den så kan fuldføre det mål den er indrettet til. Systemet med at ikke gøre noget er farligt på enhver måde. Fysiske øvelser i retning mod nyttigt arbejde, har en lykkelig indflydelse på sindet, styrker musklerne, forbedrer kredsløbet, og gør den syge tilfreds med at vide hvor meget han kan klare, og at han ikke er helt unyttig i denne travle verden; men begrænses dette, vil han få rettet sin opmærksomhed til sig selv, og han er hele tiden i fare for at overdrive sine vanskeligheder. Hvis syge vil gøre et velanvist øvelse, bruge deres styrke men ikke misbruge den, vil de finde det som et effektivt hjælpemiddel til helbredelse. ret
(100) Når vejret tillader dem, bør dem som har sidestillende arbejde, om muligt gå i den frie luft hver dag, sommer og vinter. Klæderne bør være passende, og fødderne velbeskyttede. Gåtuere er ofte mere gavnligt for helbredet end al den medicin som kan udskrives. For dem som kan klare det, er gåture bedre end ridning; for det sætter gang i alle musklerne. Lungerne kommer også i sund aktivitet, eftersom det er umuligt at vandre i den forfriskende luft en vintermorgen uden at fylde dem med luft. ret
(101) Motion hjælper dyspetitkeren med forøjelsesorganer en sund klang. Gør man dybe bestræbelser eller voldsom motion efter at have spiste, forhindres fordøjelsesprocessen; for systemets vitalitet, som behøver at udføre fordøjelsesarbejdet, bortledes til andre dele. Men en kort vandretur efter måltidet, med oprejst hoved og skuldrene tilbage, moderat motion er til stor gavn. Tankerne adspredes fra selvet til naturens skønheder. Jo mindre opmærksomhed maven får, des bedre. Hvis du hele tiden er bange for at din mad vil skade dig, vil de sikkert gøre det. Glem dine problemer; tænk på noget glædeligt. ret
(101) Flere folk dør af mangel på motion end af overarbejde; rigtig mange har travlt end de bliver slidt op. Med dovenskab løber blodet ikke frit, og ændringerne i den vitale strøm, så nødvendig for sundhed og liv, finder ikke sted. De små munde i huden, som kroppen ånder igennem, tilstoppes, og derved bliver det umuligt at udskille urenhederne igennem den kanal. Dette giver andre udskillelsesorganer dobbelt byrde, og der vil snart komme sygdomme. De som vender sig til at dyrke motion i den frie luft, har generelt et livskraftigt kredsløb. Mænd og kvinder, unge eller gamle, som ønsker at være sunde og som vil nyde livet, bør huske at de ikke få dette uden et godt kredsløb. Uanset deres forretninger eller hvad de vil, bør de se det som en religiøs pligt at bestræbe sig sindrigt for at overvinde sygdommens vilkår, som har holdt dem indendørs. ret
(102) Mental påvirkning
Herren har vist mig at mange som altid beklager sig, og er tilsyneladende svage, ikke er i så dårlig en tilstand som de tror. Nogle af dem har en mægtig vilje, og bruges denne i den rigtige retning, vil det kontrollere fantasien, og være et stærkt middel mod sygdom; men det sker ofte at viljen er på den forkerte side, og nægter hårdnakket at give efter for forstanden. Dette har afgjort sagen: de er invalider, og de vil få invaliders opmærksomhed, uanset hvad andre bedømmer. ret
(102) Tusinde er syge og dør omkring os, som kunne have det godt og leve, hvis de ville. Men deres fantasi kontrollerer dem. De frygter at de vil få det værre hvis de gik i gang med fysisk arbejde, skønt det er præcis den forandring de søger. De bør udvise deres viljekraft og rejse sig over deres vanskeligheder, tage en nyttig beskæftigelse, som passer deres kræfter, og glemme at de har dårlig ryg, hold i siden, dårlig lunger og hoveder. ret
(102) Lad syge personer få et ophøjet livsmål, søge at være nyttige og virkningsfulde for deres egne familier, og blive nyttige medlemmer i samfundet; lad dem ikke forlange at hele familiens opmærksomhed kredser sig om dem, eller drage mest på andres forståelse; lad dem gøre deres del for at vise de uheldigt stillede kærlighed og forståelse, huske på at alle veer og prøvelser er kun til ham. Når man således velsigner andre vil de erfare en overmådelig velsignelse til sig selv. ret
(102) De som, så vidt det er muligt, arbejder for andres bedste, og viser deres interesse for dem i praksis, afhjælper ikke kun livets sygdomme med at hjælpe med byrderne, men bidraget meget med deres egen sjæls og krops sundhed. At gøre godt, er et arbejde som både hjælper giveren og modtageren. Hvis du glemmer selvet, i din interesse for andre, vinder du sejr over dine egne svagheder. Fornøjelsen ved at gøre godt, besjæler sindet, og dirrer ud i hele kroppen. Hvis du iklæder den nøgne, og ”giver den sultne, som er kastet ud af dit hus,” og ”giver dit brød til den sultne,” ”så skal dit lys bryde ud som morgnen, og din sundhed skal fremspringe hurtigt.” ret
(103) Vigtigheden af ren luft
Nogle invalider nægter at overbevises om det vigtige ved at hale tiden få ren luft. Af frygt for at blive afkølede, modsætter de sig forsætligt, når de i årevis, lever i en atmosfære som er næsten blottet for livskraft. Det er umuligt for disse at få et sundt kredsløb. Huden svækkes, og de bliver følsomme for næsten alle luftforandringer. Den første antydning af kulde fører flere klædninger bort, og sættes op for varmen i rummet. Næste dag vil de have endnu mere varme, og lidt mindre klæder, for at de føler sig helt varme, og derved retter de sig efter al forandrende følelse, indtil de kun har lidt livskraft tilbage. Hvis som kan vil engagere sig aktivt, i stedet for at tage mere tøj på eller hæve en allerede høj rumtemperatur, vil de almindeligvis glemme deres kuldefølelse og vil ikke tage skade. For svage lunger, og en overophedet atmosfære er meget skadelig. ret
(103) Vinteren er en tid mange frygter, som er nødt til at være hos disse invalider. Det er ikke kun udendørs vinter, men trøstesløs indendørs. Under påskud af at luften påvirker deres lunger og hoved, lukker disse indbildte ofre sig selv inde i huset, og lukker vinduerne. De forventer at blive det mindst forkølet af mindste udsættelse, og det bliver de også. ”Har vi ikke sørget for det?” vil de argumentere, og ikke den mindste fornuft kan få dem til at tro, at de ikke forstår tanken bag det hele. Det er rigtigt at de bliver forkølet når de udsættes for noget; men det er fordi de har gjort dem så ømme som små børn, og de kan ikke klare noget. De lever med lukkede vinduer og døre overheder kakkelovnen, og nyder deres ulykke. Hvorfor vil de ikke prøve effekten af klog udendørs motion? ret
(104) Mange har lært at natteluften er klar skadelig for sundheden, og må derfor lukkes ud af værelset. En efterårsaften rejste jeg i en overfyldt vogn. Udåndingen fra så mange lunger og kroppe gav en megen uren atmosfære, og skabte en sygelig følelse i mig. Jeg åbnede mit vindue, og nød den friske luft, medens en dame råbte i alvorlige og indtrængende toner: ”Luk det vindue! Du vil blive forkølet og syg; natteluften er så usund!” Jeg svarede: ”Madame, var har ingen anden luft end natteluften, i denne vogn, eller uden for den. Hvis du nægter at indånde natteluften, må du stoppe med at trække vejret.” I aftens kulde kan det være unødigt at passe på forkølelse, med ekstra tøj; men der bør være fri cirkulation af ren luft i lokalet medens mans over. Himlens frie luft, om dage eller natten, er et af de største velsignelser vi kan nyde. ret
(104) Frisk luft vil rense blodet, opfriske kroppen, og hjælpe med at blive stærke og sunde. Den oplivende kraft der kommer vil genspejle sig i sindet, give tankerne tone og klarhed, så vel som en grad af ro og klarhed. Det stimulerer appetitten sundt, gør madens fordøjelse mere fuldstændig, og giver en sund og liflig søvn. Bor man i lukkede og dårligt ventilerede lokaler, svækkes systemet, og gør sindet tungsindet, hunden gulnes, og kredsløbet bliver svagt; blodet bevæger sig trægt, fordøjelsen formindskes, og systemet bliver følsom for kulde. Man bør vænne sig til frisk, kølig luft, så man ikke påvirkes af de mindste temperaturændringer. Han bør naturligvis passe på at ikke sidde i træk eller i et koldt lokale når man er træt, eller med sved. ret
(104) Mange arbejder under den fejlagtige idé at hvis de er blevet forkølet må de holde sig nøje væk fra udendørs luft, og øge rumtemperaturen, indtil det er umådeligt varmt. Men kropssystemet der lider under forkølelse kommer i uorden, og porerne lukkes af affald, og der kommer mere eller mindre betændelse i de indre organer, fordi blodet holdes borte fra overfladen, og holdes på dem. På det tidspunkt, frem for alle andre tidspunkter, bør det ikke undvære ren luft. En klog motion vil føre blodet til overfladen, og derved lindre de indre organer. Viljekraften er en stor hjælp til at modsætte sig kulde, og give det nervøse system energi. Skal lungerne undvære luft, er det som at maven skal undvære mad. Luft er den mad Gud har givet lungerne. Byd den ind; opdyrk en kærlighed for dette, som en dyrebar himmelsk velsignelse. ret
(105) Hygiejne i hjemmet
Et af de største kilder til sygdom er overtrædelse af livets love når det gælder personlige levevaner. Orden og renhed er himlens love. De anvisninger Moses fik da Herren var ved at erklære sin lov på Sinajs Bjerg, var meget klare på dette. ”Da sagde Herren til Moses: »Gå til folket og lad dem hellige sig i dag og i morgen og tvætte deres klæder.” [2. Mos 19,10.] De blev anvist til dette, for at der ikke kom urenheder iblandt dem, idet de skulle træde frem for ham. Han er en ordenens Gud, og han forlanger orden og renhed hos sit folk. ret
(105) Israels børn fik på ingen måde lov at lade urenheder blive på deres tøj eller på sig selv. De som var personligt urene, blev lukket ud af lejren indtil aften, og så blev de pålagt at rense sig selv og deres klæder før de kom tilbage. De blev også befalet at tage al deres affald langt væk fra lejren. Og dette var en grad af sanitet, ligeså vels om en religiøs bestemmelse. Herren forlanger ikke mindre af sit folk nu end han gjorde tidligere. En forsømt renhed vil indføre sygdomme. Sygdom var ikke uden årsag. Voldsomme feberepidemier var sket i landsbyer og byer, som blev betragtet som fuldstændigt sunde, og dette førte til død eller dårligt helbred. Præmisserne var i mange tilfælde at dem der var offer for disse epidemier, blev genstand for den ødelæggelse, der udsendte dødelig gift i atmosfæren, som familien og naboskabet inhalerede. Det er forbavsende at se den uvidenhed der er om den slaphed og ubesindighed der er om sundhed. ret
(106) Da Lord Palmerston, Englands premierminister, blev bedt af den skotske gejstlighed, at udpege en faste og bønnedag til at afværge kolera, svarede han: ”Rens og desinficere jeres gader og huse, fremme renhed og sundhed bland fattige, og sørg for at de får masser af god mad og klæder, og indfør de rigtige sanitetsforhold i almindelighed, og så vil I ikke have brug for at faste og bede. Herren vil heller ikke høre jeres bønner så længe hans forhåndsregler ikke bliver respekteret.” ret
(106) Det er ikke Gud som har pådraget os de mange veer som dødelige mennesker nu har med sig. Med vor egen tåbelighed har vi frataget os selv de dyrebare ting, som er til velsignelse og af uvurderlig værdi for at bevare sundheden, hvis det gøres rigtigt. Hvis du vil have at dit hjem er lifligt og indbydende, så gør det klart, med luft og solskin. Fjern jeres tunge gardiner, åben vinduerne, kast dækket bort, og nyd det det rige solskin, også hvis det skulle koste farverne på jeres gulvtæpper. ret
(106) Nogle huse er udstyret dyrt, mere for at stille stoltheden end for familiens komfort, behagelighed eller sundhed. De bedste værelser holdes tillukkede og mærke, for at lyset ikke skader de rige møbler, falmer tæpperne, eller gør billedrammerne matte. Når besøgende får lov til at sidde i disse dyrebare værelser, er de i fare for at blive forkølede på grund af den fugtige atmosfære der trænger om dem. Gæstestuen holdes lukket af samme årsager. Soveværelserne bør være store, og arrangeres så der kommer fri luftcirkulation dag og nat. De som har sovet i et dårligt ventileret lokale, vække følelser af feber og udmattelse. Dette er fordi den livsvigtige luft holdes ude, og hele systemet leder som konsekvens deraf. Enhver som har senge, som ikke er blevet udsat den rene luft og solskin, løber en sundhedsrisiko, og endog ofte livet selv. Der bør være en luftcirkulation og overflod af lys i alle husets afdelinger i flere timer hver dag. Hus du har guds tilstedeværelse, og har et alvorligt og kærligt hjerte, så vil et ydmygt hjem, der er gjort klart af luft og sollys, og byder glad og gæstfrit velkommen, vil det være som en himmel herned for din familie og for den trætte rejsende. ret
(107) Når man star op om morgnen, vil de fleste personer hjælpes ved at tag et bad med svamp eller hånd. Dette vil fjerne alle urenheder fra huden, og holde den fugtig og smidig, og derved hjælpe cirkulationen. Sunde personer må på ingen måde forsømme hyppige bade. Uanset om en person er syg eller har det god, får respirationen det mere frit og fuld ved bade. Sind og krop styrkes på samme måde. Musklerne bliver mere fleksible, alle forstandsevnerne bliver klarere. Badet beroliger nerverne. I stedet for at man nemmere afkøles, beskytter det imod kulde, fordi det forbedrer blodcirkulationen frem til overfladen, og en lettere og regulær strøm af vital strøm opnås. ret
(107) En gårdsplads forskønnet med spredte træer og noget buskads, et stykke fra huset, har en god indflydelse på familien, og hvis dette passes godt, vil det ikke skade helbredt. Men skyggetræer og tæt buskads op ad huset, gør det usundt; for de forhindrer den frie luftcirkulation; og udelukker solens stråler. Som følge deraf samler der sig fugt i huset, især i regnsæsonerne. De som besidder soveværelser får problemer med gigt, nervegigt og lungeproblemer. Når der så falder store mængder efterårsblade, vil de rådne og forgifte atmosfæren, hvis de ikke straks fjernes. Boliger bør, om muligt, bygges på høje steder. Hvis et hus bygges hvor vandet vi samle sig omkring det, forbliver der, og tørrer langsomt bort, vil der hele tiden være en giftig smitte fra den fugtige grund, som spreder dårlig hals, feber, koldfeber eller lungesygdomme. ret
(108) Mange forventer at Gud vil friholde dem fra sygdomme kun fordi de beder ham om dette. Men deres bønner som ikke betragter livets love, kan Gud ikke besvare, fordi deres tro ikke gøres fuldkommen ved gerninger. Når vi alt fra vor side at holde os sunde, så kan vi forvente at gode resultater vil følge, og vi kan bede Gud i tro, at velsigne vore bestræbelser. Og han vil besvare vor bøn, hvis hans navn kan æres derved. Men lad alle forstå at vi har et arbejde at gøre. Gud vil ikke arbejde på mirakuløst for at personer bliver sunde, som gør sig selv direkte syge, ved at ikke være opmærksom på sundhedslovene. ret
(108) Herren har vist mig at sabbatsholdere arbejder som regel for hårdt, uden at tillade sig selv omskrifteligheder eller hvile. Rekreation er nødvendig for dem som påtager sig fysiske arbejde, og det er endnu mere nødvendigt for dem som, hvis arbejde hovedsageligt er mentalt. Det er ikke væsentlig for vor frelse eller for Guds ære at tankerne skal arbejde hele tiden og umådelig, heller ikke over religiøse temaer. Der er fornøjelser som kortspil, dans, gå i teateret, som vi ikke kan billige, fordi Himlen fordømmer dette. De åbner døren for store onde ting. Med deres opildende tendens producerer de en lidenskab for spil og udsvævelser hos nogle mennesker. Alle disse fornøjelser bør kristne fordømme, og noget der er helt harmløst bør gå i stedet. Der er adspredelser som er helt gavnligt for både ind og krop. Et oplyst og skønsomt sind, vil få masser af underholdning og adspredelse fra ikke blot uskyldige kilder, men også belærende. Rekreation i den fri luft, og betragte Guds værker i naturen, vil være af højeste nytte. ret