(111) Fra tid til anden har jeg modtaget breve fra både menighedens prædikanter og læg-medlemmer, hvor jeg bliver spurgt om det er rigtigt at rådføre sig med spiritisiske og clairvoyante læger. Disse Satans beklædte agenter er så talrige, og det er så almindeligt at søge råd hos dem, at det virker nødvendigt at komme med advarsler. ret
(111) Gud har givet det i vor magt at få kendskab til sundhedslovene. Han har gjort det til en pligt at bevare vore fysiske kræfter i den bedst mulige tilstand, så vi kan give ham en antagelig tjeneste. Dem der nægter at udnytte det lys og den kundskab, som Gud i sin nåde har sat inden for deres rækkevidde, forkast er et af de midler som Gud givet dem til at fremme det åndelige såvel som det fysiske liv. De sætter sig selv der hvor de bliver udsat for Satans bedrag. ret
(111) Ikke så få i denne kristne tidsalder og dette kristne lad tyer til onde ånder, frem for at stole på den levende Guds kraft. Moderen våger ved sit barns sygeleje, udbryder: ”Jeg kan ikke gøre mere. Er der ingen læge som har kraft til at genoprette mit barn?” Hun får fortalt de forunderlige kure, som nogle clairvorianter eller magnetiske helbredere udfører, og hun betror sit dyrebare barn i hans varetægt, lægger det i Satans hænder, som om han står ved hendes side. Barnet vil i mange tilfælde i sit fremtidige liv, kontrolleres af sataniske kræfter som det virker umuligt at bryde. ret
(111) Jeg har hørt en moder bede en hedensk læge indstændigt om at redde sit barns liv; men da jeg bad hende søge hjælp fra den Store Læge, som kan redde og frelse alle til det yderste, som kommer ti lham i tro, så vender hun sig utålmodig bort. ret
(112) Da Ahazja, Israels konge, blev syg, ”da sendte han sendebud af sted og sagde til dem: »Gå hen og spørg Ekrons Gud Ba'al?Zebub, om jeg kommer mig af min sygdom!« På vejen mødte de Elias, og i stedet et budskab fra en afgud, hørte kongen Israels Guds alvorlige domfældelse: ”Det leje, du steg op på, kommer du ikke ned fra, thi du skal dø!« [2 Konge 1,4.] Det var Kristus der bad Elias sige disse ord til den frafaldne konge. Jehova Immanuel havde grund til at være stærkt utilfreds med Ahazajs ugudelighed. Hvad havde Kristus ikke gjort for at vinde Israels hjerter, og indgyde dem med urokkelig tillid til sig selv? Hans folk var i gennem tiderne blevet hjemsøgt med de mest nedladende manifestationer af venlighed og uforlignelig kærlighed. Fra patriarkernes tid, viste han hvordan han fryder sig med menneskesønnen.” [Ordsp 8,31.] Han havde været en meget nærværende hjælp for alle som søgte ham oprigtigt. “I al deres trængsel; intet bud, ingen engel, hans åsyn frelste dem. I sin kærlighed og skånsel genløste han dem.” [Esajas 63,9.] Alligevel havde Israel gjort oprør mod Gud, og vendte sig for at hjælpe Herrens værste fjende. ret
(112) Hebræerne var det eneste folk, som var blevet begunstiget med et kendskab til den sande Gud. Da Israels konge sendte for at spørge et hedensk orakel, proklamerede han for hedningene at han havde større tillid til deres afguder, end til Guds folk, himlens og jordens Skaber. På samme måde vanærer dem, der bekender at kende til Guds ord, vanærer de ham når de vender sig fra styrkens og visdommens kilde, for at spørge om hjælp eller råd fra mørkes kræfter. Hvis Guds vrede blev optændt af en sådan kurs fra en ond afgudsdyrkende konges side, hvordan vil han så se på det, at de som bekender sig som hans tjenere, gjorde det. ret
(112) Mange vil ikke gøre det nødvendige for at kende til livets love og de enkle midler, der bruges for at genoprette sundheden. De sætter sig ikke selv i det rette forhold til livet. Når sygdom er resultatet af deres overtrædelse af naturlige love, søger de ikke at rette deres fejl, og beder om Guds velsignelse, men tyrer til lægerne. Hvis de bliver raske igen, giver de medicinen og doktorerne al ære. De skal altid forgude menneskelig kraft og visdom, som om de ikke kender andre Gud end skabningen, - støv og aske. ret
(113) Det er ikke sikkert at stole på læger som ikke har Gudsfrygten for sig. Uden guddommelig nådes indflydelse, er menneskenes hjerter ”svigefuldt fremfor alt, det er sygt, hvo kender det?” [Jeremias 17,9.] Deres mål er selvforherligelse. Under dække af lægelig bekendelse, hvilke forbrydelser praktisres der ikke, hvilke bedrag bliver ikke forsvaret! Lægen kan hævde at have stor visdom og overmådelig dygtig, medens han karakter samtidig opgives, og hans praksis er imod sundhedslovene. Herren vor Gud forsikrer os at han venter på at være os nådig; han indbyder os til at kalde ham på trængslens dag. Derudover, leder disse lægers lærer hele tiden bort fra de principper Gud har givet os om sundhed, især når det gælder kosthold. De ser at vi ikke lever som vi burde, og anviser ændringer som er imod det lys Gud har sendt. Brødre, hvordan kan Herren lade sin velsignelse hvile over os når vi går direkte på fjendens grund? ret
(113) Hvordan kan det være at mennesker ikke vil stole på Ham som har skabt menneskene, og som ved en berøring, et ord, et blik kan helbrede alle slags sygdomme? Hvem er vor tillid mere værd en Ham som har gjort så stort et offer for vor Genløsning? Vor Herren har givet os en afgjort belæring, gennem apostlen Jakob, som vor opgave i en sygdomssituation. Når menneskers hjælp svigter, vil Gud være sit folks hjælper. ” Er nogen iblandt jer syg, skal han kalde menighedens ældste til sig, og de skal bede over ham, efter at de i Herrens navn har salvet ham med olie. Så vil troens bøn frelse den syge, og Herren skal rejse ham fra sygelejet.” [Jak. 5,14. 15.] Hvis Kristi bekendende efterfølgere ville, med rent hjerte, udvise ligeså megen tro på Guds løfter, som de støtter sig til sataniske agenter, vil de i sjæl og legeme, er kende Helligåndens livgivende kraft. ret
(114) Gud har tilstået dette folk stort lys, alligevel kommer vi ikke udover fristelser. Hvem blandt os søger hjælp fra Ekons guder? Se på dette billede – et billede der ikke trækkes ud fra fantasien. Hvor mange, endog blandt syvendedags adventister, kan de førende karaktertræk ses! En syg person, der tilsyneladende er meget samvittighedfuld, alligevel fanatisk og selvtilstrækkelig, lader sin foragt for livets og sundhedens love gå frit ud, som guddommelig barmhjertighed har ledt os som et folk til at acceptere. Hans mad må tilberedes på en måde sygelige længsel stilnes. Frem for at sidde ved et bord med sund mad, vil han komme i restauranter, fordi han der kan føje appetitten uden grænser. Han ignorer de varige afholdenheds grundlæggende principper. Han ønsker hjælp, men nægter at få den, på bekostning af selvfornægtelse. Denne mand tilbeder en forvansket appetits alter. Han er en afgudsdyrker. De kræfter som kunne være brugt til at ære Gud, ved helligelse og forædle, svækkes og bidrager kun lidt. Et irritabelt temperament, en forvirret hjerte, og nervøse nerver er nogle af resultaterne af at ignorere naturens love. Han er unyttig og upålidelig. Enhver som har mod og oprigtighed til at advare ham om faren, pådrager ham derved sit mishag. Den mindste protest eller modstand er nok til at hidse ham op. Men nu kommer anledning til at søge hjælp fra nogen, hvis kraft kommer fra troldommens medium. Denne kilde viser han iver, bruger masser af tid og penge i håb om at få det han har fået tilbudt. Han bedrages, forblindes. Troldmandens kraft bliver temaet for hans ros, og andre påvirkes til at søge hans hjælp. Derved vanæres Israels Gud, medens Satans kraft åbenbares og ophøjes. ret
(115) I Kristi navn vil jeg tale til hans bekendende efterfølgere: Bliv i den tro som du har fået fra begyndelsen. ”Hold dig fra den vanhellige, tomme snak.” [2 Timotius 2,16.] Tro på den levende Gud, i stedet for at sætte lid til troldomskraft. Forbandet er den sti som leder til Endor eller til Ekron. De fødderne vil snuble og falde som drister sig ud på denne forbudte grund. Der er en Gud i Israel, hor der er udfrielse for alle fortrykte. Retfærdighed er fundamentet for hans trone. ret
(115.) Der er fare for om blot lidt at Herrens belæring bliver ignoreret. Når vi viger bort fra pligtens enkle sti, vil en række omstændigheder rejse sig, som virker uimodståelige og drager os længere og længere væk fra det rigtige. Unødige intime forhold med dem, som ikke respekterer Gud, vil forlede os inden vi bliver klar over det. Frygt for at støde verdslige venner, vil afskrække os fra at vise vor tak til Gud, eller anerkende vor afhængighed af ham. ret
(115) Vi må holde os tæt til Guds ord. Vi behøver dets advarsler og opmuntringer, dets trusler og løfter. Vi behøver det fuldkomne eksempel, der kun kommer fra vor Frelsers liv og karakter. Guds engle vil bevare sit folks liv, så længe de vandrer på pligtens sti; Men der er ingen forsikring for at de bliver beskyttet, som vover sig over på Satans grund, med fuldt overlæg. En agent til den store bedrager vil sige og gøre hvad som helt for at nå sit mål. Det betyder kun lidt om han kalder sig selv en spiritualist, en ”elektronisk læge” eller en ”magnetisme-helbreder.” Han vinder den uforsigtiges tillid med falske påskud. Han foregiver at læse livets historie, og forstå deres vanskeligheder og plager, som tyer til ham. Forklædt som en lysets engel, medens det sorte hul er i hans hjerte, så viser han stor interesse for kvinder som søger hans råd. Han fortæller dem at alle deres problemer er normalt for et ulykkeligt ægteskab. Dette kan også være rigtigt, men sådanne råd forbedre ikke deres situation. Han fortæller dem at de behøver kærlighed og sympati. Når han giver sig ud for at interessere sig for deres velbefindende, kaster han fortryllelsen over sine intetanende ofre, troldbinder dem som slagen troldbinder den skælvende fugl. De er hurtigt helt i hans magt, - og synd, vanære og fordærv er den frygtelig konsekvens. ret
(116) Vor eneste sikkerhed er at bevare de gamle landemærker. ”Til læren og vidnesbyrdet! Således skal visselig de komme il at tale, som nu er uden morgenrøde.” [Esajas 8,20.] ret