Kristen afholdenhed og bibelhygienisk renhed kapitel 16fra side127

tilbage

Social renhed

(127)  “Salige er de rene af hjertet; for de skal se Gud.” [Mattæus 5,8.] Mennesket er faldet, og hans livstidsværk, om det er langt eller kort, må gendannes gennem Kristus hvad han har mistet ved synd, - ligheden til det guddommelige. Dette arbejde kræver en grundig sjæls-, krops-, og åndsforvandling. Gud sender i sin nåde lysstråler der viser mennesket sin sande tilstand; men hvis han ikke vil vandre i lyset, er det tydeligt at han har fornøjelse i mørket. Han undgår lyset, for hans gerninger ikke skal irettesættes. ret

(127)  “Salige er de rene af hjertet; for de skal se Gud.” [Mattæus 5,8.] Mennesket er faldet, og hans livstidsværk, om det er langt eller kort, må gendannes gennem Kristus hvad han har mistet ved synd, - ligheden til det guddommelige. Dette arbejde kræver en grundig sjæls-, krops-, og åndsforvandling. Gud sender i sin nåde lysstråler der viser mennesket sin sande tilstand; men hvis han ikke vil vandre i lyset, er det tydeligt at han har fornøjelse i mørket. Han undgår lyset, for hans gerninger ikke skal irettesættes. ret

(127)  Et billede med verdens frygtelige tilstand er blevet vist for mig. Umoral er overalt. Tøjlesløshed er den fremherskende synd i denne tid. Aldrig har umoraliteten løftet sit deformerede hoved så meget frem som nu, og ved dets styrke og udbredelse mister dydighedens elskere næsten modet. Medmindre mennesket har mere end menneskelig styrke til at modstå ondskabens strømme, vil han overvindes, og gå ned i fordærv. ret

(127)  Men sindet går ikke ned et øjeblik fra renhed og hellighed til fornedrelse, og fordærv og kriminalitet. Det tager tid for at nedbryde dem som er dannet i Guds billede, til det brutale og sataniske. Ved beskuelse forandres vi. Ved at være dannet i sin Skabers billede, kan mennesket således tilpasse sig selv til ondt, som synden han tidligere ville af med, blive behagelig for ham. Idet han ophører med at våge og bede, ophører han med at vogte fæstningen – hjertet – og bedrages til synd og forbrydelse. Den stadige krig imod det kødelige sind må fastholdes; og vi må hjælpes til at forfine Guds nådes indflydelse, som vil angribe sindet opad, og vænne det til at meditere over rene og hellige ting. ret

(127)  En stor klasse mennesker vi møder overalt er en forbandelse for verden. De lever kun for at føje sig selv, og har overgivet sjæl og krop til fordærvelse og udsvævende vaner. Hvilken frygtelig dadel er disse liv for mødre, som har tilbedt modens skrin, og har undladt at opelske deres sind og forme deres egen karakter efter det guddommelige Forbillede; og er således uforberedt til at opfylde den hellige tillid de har fået betroet, - at opdrage deres børn i Herrens tugt og formaning. ret

(128)  Det er næsten umuligt at vække dem, som behøver at blive vækket, til en rimelig fornemmelse af den magt Satan har over sindet. De er heller ikke klar over det fordærv der udfolder sig overalt omkring dem. Satan har forblindet dem, og lokket dem til kødelig tryghed. Syndigheden er i overflod, og det begrænses ikke blot den ikke-troende og hånsmanden: mange der bekender Kristi religion er også skyldige. Deres kærlighed vokser sig kold. Ak ja! – hvor få er der, endog blandt kristendomsbekendere, som gør det rigtige for deres egen skyld, - som undgår det onde, medens offentligheden ikke behersker dem! ret

(128)  I kampen med det indre fordærv og ydre fristelse, blev endog den kloge og magtfulde Salomon overvundet. Hans liv begyndte under gode forudsætninger. Han var elsket af Gud; og var hans dyd bevaret, kunne hans liv afslutte i velstand og ære. Men han gav sin særlige nådegave til lysternes lidenskab. I hans ungdom stolede h an på Gud, og så hen til ham efter vejledning; og Herren gav ham kraft og visdom som forbavsede verden. Hans rygte nåede ud til alle lande. Men da livet begyndte at gå ned ad bakke for ham, gav han efter for principperne, og derved satte sig selv i den onde strøm, og adskilte sig selv fra Gud, hans styrkes grundlag og kilde; han mistede sin karakterfasthed, og vaklede, som en flygtig ung mand, mellem rigtigt og forkert. Hans kærlighed til kvinder var hans synd. Denne lidenskab kontrollerede han ikke i sin manddom, og det viste sig som en snare for ham. Han tog mange hustruer, nogle var døtre af hedenske konger; og de ledte ham til afgudsdyrkelse. I sin ungdom, var visdom mere dyrebar for h am end Ofirs gyldne vægt. Men, ak! lystige lidenskaber vandt sejr. Han blev bedraget og fordærvet af kvinder. Hvilken lektie er der ikke at lære her! Hvilken demonstration for behovet af styrke fra Gud til allersidst. Det er ikke sikkert at forlade den strengeste renhed i mindste detalje. ret

(129)   “Lad derfor ikke synden have herredømmet i jeres dødelige legeme, så I lyder dets lyster; stil heller ikke jeres lemmer til rådighed for synden som uretfærdigheds redskaber; men stil jer selv til rådighed for Gud som dem, der fra døde er blevet levende, og jeres lemmer til rådighed for Gud som retfærdigheds redskaber.” [Romerne 6,12. 13.] Kristendomsbekendere, hvis der ikke er mere lys end der er i denne tekst, vil I ikke have nogen undskyldning for at lade jer kontrollere af dyriske lidenskaber. Guds ord er nok til at oplyse det mest omtågede sind, og det kan forstås af dem, som har ønske om at forstå det. Men for at give mænd og kvinder alle mulige advarsler, har Gud sendt klare og direkte vidnesbyrd der peger dem til det ord, de har forsømt at følge. Alligevel er der lys ofte blevet forkastet. Dem som tjener deres egne lyster, fortsætter med at finde uretfærdigheden behagelig, uanset den hævn der truer imod dem som gør disse ting. ret

(129)  Nogle vil indrømme det onde som er ved syndige udsvævelser. Alligevel undskylder de selv ved at sige at de ikke kan overvinde deres lidenskaber. Dette er en frygtelig tilladelse, som Kristne kan tilstå. ”Enhver, som nævner Herrens navn, skal holde sig fra uretfærdighed.” [2 Timotius 2,19.] Hvorfor er dette svaghed?—Det er fordi mænd og kvinder forkælet deres fordærvede appetit så længe, at de ikke har kræfter til at styre sig selv; - fordi deres naturs lavere lidenskaber har taget styringen, og de højere moralske principper, som burde være den styrende kraft, er væk igen. Sensualiteten har udslukket ønsket om hellighed, og har tilintetgjort åndelighed. Sjælen holdes i den mest ydmygende trældom. ret

(129)  Den hellige ægteskabspagt gøres ofte til dække for de mørkeste synde. Mænd og kvinder der bekender sig gudsfrygt, giver efter for fordærvelige lidenskaber, og sætter sig selv på niveau med brutale skabninger. De kræfter som Gud har givet dem, til helliggørelse og ære, misbruger de, og tror dog ikke de har gjort noget forkert. Sundhed og liv ofres på lysternes alter. De højere og ædlere kræfter underlægges den sensuelle natur. De som synder således, kan ikke forudse resultatet af deres vej. Kunne de erkende de mange lidelser som de pådrager sig selv og deres børn, vil de foruroliges, og nogle vil i det mindste undgå en kurs, som vil give så frygtelige resultater. En så frygtelig tilværelse en så stor klasse får, hvor døden er at foretrække frem for livet; og mange dør før tiden, ofres deres liv skammeligt for dyriske lidenskaber. ret

(130)  Ved et sådant misbrug af ægteskabsforholdet, styrkes de dyriske lidenskaber; og efterhånden som disse vokser sig stærkere, bliver de moralske og intellektuelle evner svagere. Det åndelige bliver overvundet af det sensuelle. Den karakter som forældrene får, overføres til børnene, og de kommer ind i verden med svækkelse af deres moralske kræfter og de lavere lidenskaber dominerer. Forældrenes grove lidenskaber går videre i deres børn. Satan prøver at fornedre renhedens standard, og svække deres selvkontrol som går ind i ægteskabsforholdet, fordi han ved at onde nedrige lidenskaber har overmagten, de moralske kræfter bliver stadig svagere, og han skal ikke bekymre sig om deres åndelige vækst. Han ved også at han på ingen bedre måde kan præge sit eget hadefulde billede på deres afkom, og at han derved formere deres karakter hurtigere, end han kan med forældrenes karakter. ret

(130)  Idet jeg er blevet vist deres farer som bekender de bedre ting, og de synder der eksisterer blandt de, - en klasse som ikke fortænkes for nogen fare fra disse krænkende syder, - forledes jeg til at spørge: ”Hvem, o Herre, skal stå når du viser dig?” Kun dem som har rene hænder og et rent hjerte skal blive på hans dags komme. Oh om jeg kunne få alle til at forstå deres pligt, at bevare deres krop i bedst mulige tilstand, for at give deres Skaber bedst mulige tjeneste! ret

(131)  Jeg føler mig tilskyndet af Herrens Ånd at opfordre mine søstre, som bekender gudsfrygt, at værne om en ærbar optræden og en passende tilbageholdenhed, ”med blufærdighed og ærbarhed.” [1 Timotius 2,9.] Den frihed der tillades i disse fordærvede tider bør ikke være et kriterium for Kristi efterfølgere. Den udfoldelse af fortrolighed som verden tolerer, bør ikke eksistere bland Kristnes oplæring til evigt liv. Hvis vellystighed, ondskab og kriminalitet er dagens orden, blandt dem som nægter at kontrolleres af principperne i Guds ord, hvor vigtigt er det så at dem der bekender at være Kristi efterfølgere, der er tæt allieret med Gud og engle, burde vise dem en bedre og mere ædel vej! Hvor vigtigt er det at de ved deres rene optræden, står på slående modsætning til den klasse som kontrolleres af dyriske lidenskaber! ret

(131)  Mine søstre, undgå alt der ser ondt ud. I denne hurtige tid, er du ikke sikre, med mindre I står på jeres vagt. Dydighed og ærbarhed er sjældent. Jeg appellerer til jer som Kristi efterfølgere, med øje for jeres høje bekendelse, at værne om ærbarhedens uvurderlige perle. Idet I håber på at ophøjes til sidst, og slutte jer til syndfrie engles selskab, og leve i en atmosfære, hvor der ikke er den mindste synd, så søg renhed; for intet andet vil være den ransagende prøve på Guds dag, og blive modtaget i en ren og hellig himmel. ret

(131)  Den mindste antydning af ondt, nærmer man sig uforsvarlig fortrolighed på mindste måde, uanset hvilken kilde det måtte komme fra, bør det opildnes som den værste forhånelse af jeres ophøjede kvindelighed. Hvis det fra en høj position, som tjener Guds hjord, har synden større betydning, og bør lede en Gudfrygtig kvinde til at løbe bort i rædsel fra hans hykleri og skurkagtighed, som folk respekterer som en Guds tjener. Han håndterer hellige ting, alligevel skjuler han et fornedret hjerte, under hans høje kalds forklædning. Vær bange for al fortrolig med dette. Vær sikker på at det beviser et urent sind. Hvis du opmuntrer det mindste i den retning, viser du tydeligt at dine tanker ikke er rene og smagen er ikke som den burde, og at synden har fortryllet dig. Du fornedrer din kvindelighed. ret

(132)  Vore søstre bør opelske sand sagtmodighed. De må være ærbare; men de bør ikke være pågående, snaksalige og frimodige. At være venlige, ømme, medynkende, tilgivende og ydmyge er Gud velbehageligt. Hvis de har denne position, vil de ikke bebyrdes med upassende opmærksomhed med det andet køn. Der vil være en hellig reds af renhed omkring dem, som vil skærme dem for uforsvarlige friheder. ret

(132)  Forfængelighed, verdens mode, øjnene ønske, og kødets lyst er tæt forbundet med den ulykkeliges fald. Hvis disse ting blev rykket ud af hjertet, vil disse faldne ikke være så svage. Hvis kvinder kunne se disse ting sådan som Gud har givet dem til mig, vil de få en sådan afsky for urenhed at de ikke vil findes blandt dem der falder for Satans fristelser, uanset hvem han måtte vælge som medium. ret

(132)  De gudfrygtige kvinder, hvis sind og hjerter er optaget af meditere over det der gør livet renere, og som ophøjer sjælen til fællesskab med Gud, vil ikke vildføres så let fra retskaffenhedens og dydighedens sti. Disse vil befæstes imod Satans sofisteri; de vil beredes til at modstå hans forlokkende kunster. ret

(132)  Min sjæl sukker efter unge som former karakter i denne fordærvede tid. Jeg skælver også for deres forældre; for de indser ikke deres forpligtelse til at oplære deres børn på den måde de skal gå. Der vises hensyn til skikke og moder, og når børnene hurtigt lærer at vakle over for dette, vil de let blive fordærvet; medens deres ligegyldige og eftergivne forældre sover over for den fare der truer deres afkom. ret

(132)  Men få af disse unge er fri for fordærv. Urene vaner praktiseres i alarmerende omfang, og har gjort meget mere end andet ondt, for at degenerere slægten. Børn giver efter for skjult ondskab er ofte for svage og forkrøblede. De bekymrede forældre søger en læge, og får mediciner med ind; men det onde fjernes ikke, for årsagen er der stadig. ret

(133)  Ofrene for denne vane elsker ikke arbejdet; og når de går i gang med det, beklager de sig over træthed, - de får tilbagefald, hovedpine og alt andet! Vær sikre på, forældre, hvis et enkelt velreguleret arbejde udmatter dine børn, er der noget som udmatter deres krop. Vær ikke for hurtig med at undskylde dem for fysisk arbejde. Tag ikke de byrder som de burde bære. Overarbejde er skadeligt, men dovenskab er meget mere skæbnesvangert. Frihold dem ikke for ansvar, og føje dem i deres beklagelser. Det er den værste ting du overhovedet kunne gøre mod dem. Det vil blot fjerne barriererne mod Satans frie adgang, til deres svækkede sind. Trætheden af nyttigt arbejde fornedrer tilbøjeligheden til ondt. Aktive hænder og sind har ikke tid til at give agt på alle fristelser, som fjenden antyder; men ledige hænder og hjerner, står helt parate til ham at kontrollere. Når tankerne ikke er optaget, er de tilbøjelige til at dvæle ved usømmelige ting. ”Se, din søster Sodomas brøde var overmod; brød i overflod og sorgløs tryghed blev hende og hendes døtre til del.” [Ezekiel 16,49.] ret

(133)  Af naturen har børn tendens til det onde. Hvis forældrene ikke holder deres børn under fast kontrol, med Gudsfrygten for sig, vil tage deres unge sind i besiddelse, og fordærve dem. Efterhånden som de bliver ældre, vokser deres liderlighed med årene, og styrkes. Og de kan ikke hvile før deres hemmelighed deles med dem de omgås. Nysgerrigheden vækkes, og kendskabet til ondt går fra den unge til anden, fra barn til barn indtil der knapt nok er nogen der ikke kender til det. Hvorfor handler fædre og mødre ikke, som om de var døsige? De har ingen mistænksomhed til at Satan sår onde frø i deres familier. De er ligeså blinde og ligegyldige over for dette, som det overhovedet var muligt for dem. Hvorfor vågner de ikke op, og sætter sig ind i disse ting? Hvorfor prøver de ikke at få forstand på livets love, at de på være rede og sørge for deres egne og børnenes kroppe på en måde så de bliver sundere? ret

(134)  Satans magt over denne tids unge er frygtelig. Hvis vore børns sind ikke afbalanceres fast af religiøse principper, vil deres moral fordærves af de umoralske eksempler de kommer i kontakt med. De unges største fare er fra en manglende selvkontrol. Eftergivne forældre lærer ikke deres børn selvfornægtelse. De mad de sætter foran dem, er sådan at de irriterer maven. De spændinger som fremkaldes, kommunikeres til hjernen, og som resultat vækkes lidenskaberne. Det kan ikke gentages for ofte, at hvad der kommer i maven, påvirker ikke kun kroppen, men i sidste ende også sindet. Kraftig og stimulerende mad giver blodet feber, opildner nervesystemet, og sløver for ofte de moralske begreber, så at fornuften og samvittigheden overmandes af de sensuelle impulser. Det er vanskeligt, og for ofte næsten umuligt, for ham, der er umådeholdne i kost, at udøve tålmodighed og selvkontrol. Derfor er det særlig vigtigt at lade børn, hvis karakter endnu ikke er dannet, at holde en sådan mad sund og ustimulerende. Det var i kærlighed at vor himmelske Fader sendte sundhedsreformens lys, for at vogte imod onder, som kommer af at appetitten ikke tøjles. ret

(134)  “Enten I nu spiser eller drikker, eller hvad I gør, så gør det alt til Guds ære!” [1 Korinter 10,31.] Gør forældre dette når de tilbereder mad til bordet, og kalder familien til at tage del i det? Sætter de kun det frem for børnene, som de ved vil danne det allerbedste blod, som vil holde kropssystemet i mindst febrilske tilstand, og vil de sætte det i bedst forhold til liv og sundhed? Eller giver de dem usund, stimulerende og opildene mad, uden hensyn til deres børns fremtidige gode? ret

(134)  Der er ikke noget som fører til mere ondt, end at løfte alle byrder fra børnene, efterlade dem i et passivt og hjælpeløst liv, og ikke gøre noget, eller beskæftige dem selv, som det behager dem. Børnenes sind er aktivt, og optages det ikke af det gode nyttige, vil de uvægerligt vende sig til det dårlige. Så længe det er rigtigt og nødvendigt for dem at få rekreation, bør de lære at arbejde, og få regulære stunder med fysisk arbejde, og også til at læse og studere. Sørg for at de får den beskæftigelse der passer sig til deres år, og suppleret med nyttige og interessante bøger. Satan udnytter enhver anledning til at uddanne et ledigt sind. Det er en synd at lade børn vokse op i lediggang. Lad dem bruge deres ben og muskler, også hvis de bliver trætte. Hvis de ikke overbebyrdes, hvordan kan trætheden så skade dem mere end det skader dig. Der er en forskel mellem træthed og udmattelse. Børn behøver oftere at få ændret beskæftigelse og hvileintervaller, end voksne personer gør; men også når man er ganske und, kan de begynde at lære at arbejde, og de vil blive lykkelige ved tanken at de gør sig selv nyttige. Deres søvn vil blive liflig efter sundt arbejde, og de vil opildnes til den næste dags arbejde. ret

(135)  Nogle indser ikke det syndige ved urene vaner, og de sikre resultater. Længe eftergivenhed til ondt har forblindet deres forståelse. Hjernens sensitive nerver mister deres sunde glans, og resultatet er en formindsket moralsk fornemmelse. Det alvorlige budskab fra himlen kan ikke indprentes mærkbart i hjertet. Den moralske magt bliver overordentlig svag når den kommer i konflikt med fastlagte vaner. Urene tanker får kontrol over fantasien, og fristelsen er næsten uimodståelig. Hvis sindet var vænnet til at tænke over ophøjede ting, fantasien oplært til at se de rene og hellige ting, vil sindet være styrket mod fristelse. Sindet vil blive ved det himmelske, rene, hellige og vil ikke tiltrækkes af det dyriske, fordærvede og nedrige. ret

(135)  Jeg har et vist kendskab til Satans arbejdsmetode, og ved hvor godt det lykkes for ham. Han har skabt lammelse i mange forældres sind, og de er for sløve til at fortænke onde vaner hos deres børn. Nogle af disse unge bekender at være Kristne, og forældrene sover videre, er ikke bange for faren, medens deres børn lider skibbud, både i krop og i sind. ret

(136)  Det er Satans særlige arbejde, i disse sidste dage at tage unges sind i besiddelse, og fordærve tankerne, og opflamme lidenskaberne; for han ved at han derved kan lede til urene handlinger, og derved vil alle sindets ædle evner forringes, og kan kontrollere dem efter hans egne mål. Alle er frie moralske agenter, og som sådan måde de oplære deres tanker til at løbe i den rigtige kanal. Deres første arbejde, som vil reformere, er at rense fantasien. Vor meditation bør være sådan, at det ophøjer sindet. ”Alt, hvad der er sandt, hvad der er sømmeligt, hvad der er retskaffent, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt lov al dyd og alt, hvad der er ros værd: det skal I have i tanke!” [Filipperne 4,8.] Her er en et udstrakt område, som tankerne kan færdes sikkert i. Hvis Satan prøver at vende tankerne til lave og sensuelle ting, bring tankerne tilbage. Når den fordærvede fantasi prøver at tage vort sind i besiddelse, så fly til nådens trone, og bed efter styrke fra himlen. Ved Kristi nåde er det muligt for os at forkaste urene tanker. Jesus vil tiltrække sindet, rense tankerne, og rense hjertet for enhver skjult synd. ”Vore stridsvåben er nemlig ikke verdslige, men mægtige for Gud, . . . vi nedbryder tankebygninger og alt hovmod, der rejser sig imod erkendelsen af Gud, og tager enhver mennesketanke til fange ind under lydighed mod Kristus.” [2 Korinter 10,4. 5.] ret

(136)  De unge lærer sjældent selvfornægtelse og selvkontrol. De får lov at have deres egen måde indtil de bliver stædige og egenrådige, og forældrene skal bruge deres egen kløgt for at kende den kurs der skal lægges, for at redde dem fra ruin. Den fordærvende lære som er fremherskende, ud fra et sundhedssynspunkt, er at kønnene må blande sig med hinanden, har gjort sit skadelige værk. Når forældre og vejledere viser en smugle af den kløgt som Satan udøver, så kan omgangen af kønnene være næsten harmløse. Sådan som det er, har han for meget held med sit arbejde på at fortrylle de unges sind, og omgangen af drenge og piger øger blot det onde. Unge drenge er knapt nok kommet ind i teen-årene før de viser opmærksomhed på piger i deres egen alder, og pigerne viser en smertelig mangel på jomfruelig reservation og ærbarhed. ret

(137)  Hvad er effekten af disse selskaber? Fremmer det renheden? – Nej, slet ikke. Børn bliver bedåret med en kærlighedssyg sentimentalisme, og religion har ingen indflydelse over dem, der fanger deres forkerte vej. Hvad kan der gøres for at forhindre den onde tidevandsbølge? Forældre kan gøre meget hvis de vil. ret

(137)  Hvis en ung pige tiltaler med lav fortrolighed, kan hun lære at blive så opildnet, at sådanne ting aldrig vil gentage sig. Når en piges selskab ofte opsøges af drenge eller unge mænd, er noget galt. Hun behøver en betingende og vejledende indflydelse fra en fast og klog mor. ret

(137)  Unge personer som kastes over i en andens selskab, kan gøre deres selskab til en velsignelse eller en forbandelse. De kan virke opbyggeligt og styrke hinanden, forbedre sig i optræden, i temperament, i kundskab; eller lade sig selv blive så ligegyldige og upålidelige, at de kun har en demoraliserende indflydelse. ret

(137)  Mange af de unge er ivrige efter bøger. De læser alt de kan få fat i. Opildende elskovshistorier og eksempler af nøgenkunst-gallerier, har en fordærvende indflydelse. Fantasien bliver tilsmudset. Derefter følger synder og forbrydelser som trækker mennesker, der er formet i Guds billede, ned på niveau med dyr, og synker den til sidst ned i undergang. Undgå at læse og se ting som antyder urene tanker. Opdyrk en kærlighed for høj moral og intellektuelle emner. Lad ikke sindets ædlere kræfter svækkes forvanskes af at læse jævne romaner. Jeg kender til stærke tænkende mennesker, som kom ud af balance og næsten lammet af umådeholden og ukritisk læsning. ret

(138)  Det kræver dygtighed og tålmodigt arbejde at forme de unge på den rigtige måde. Særlig skal børn som er kommet bebyrdet til verden med en ond arv, det direkte resultat af deres forældres synder, behøver den mest omhyggelige kultur, udvikle og styrke deres moral og forstandsmæssige evner. Og forældres har faktisk et meget tungt ansvar. Onde tendenser skal betvinges nøje og irettesættes i ømhed; sindet skal stimuleres for det rigtige. Barnet bør opmuntres til at styre sig selv. Og alt dette skal gøres ganske klogt, ellers vil det tilsigtede mål forpurres. ret

(138)  Forældre kan nok spørge: “Hvem kan klare disse ting?” Gud alene kan klare dette; og hvis de ikke søger hans hjælp og råd, er deres opgive i virkeligheden håbløs. Men ved bøn, og ved Bibelstudium og alvorlig iver fra deres side, kan denne vigtige opgave lykkes pænt for dem, og få hundrede folk igen, for al deres tid og omsorg. Der bruges ofte dyrebar tid på sladder og bekymringer om ydre udseende, som brude bruges på bøn for visdom og styrke fra Gud, til at opfylde det henne helligt betroede opgave. Fædre og mødre som er kloge på frelse, vil prøve at gøre deres omgivelser så gode, at deres børn danner en rigtig karakter. Visdommens kilde er åben for dem, og fra den drager de den kundskab som de behøver. Bibelen, en bog med rig belæring, bør være deres lærebog. Hvis de oplærer deres børn efter dets forskrifter, sætter de ikke blot deres unge fødder på den rigtige sti, men uddanner sig selv ligeså meget i hellige pligter. ret

(138)  De unge bør ikke få lov at lære godt og ondt i flæng, med henblik på at det gode vil dominere og det onde vil miste sin indflydelse. Det onde vil vokse hurtigere end det gode. Efter mange år kan det ske at det onde de har lært, kan udslettes; men hvem tør vove dette? Tiden er kort. Det er lettere, og meget mere sikker at så ren og god sæt i dine børns hjerter, end at rive ukrudtet ud siden hen. Det gør indtryk på de unges sind som er vanskelig at udviske. Hvor vigtigt er det da, at disse indtryk er af den rigtige slags, - at de unges elastiske evner, bøjes i den rigtige retning. ret

(139)  Omgær dine børn med hjemmets glæder og jeres selskab. Behandle dem med åbenhed, Kristen ømhed og kærlighed. Dette vil gøre din indflydelse over dem stærk, og de vil føle at de kan have ubegrænset tillid til jer. Så vil de ikke ønske unge kammeraters selskab så meget. På grund af de onder der er i verden nu, og den begrænsning som det er nødvendigt at give børn, bør forældrene være dobbelt som hyggelige med at knytte dem til deres hjerter, og lade dem se at de ønsker at gøre dem lykkelige. ret

(139)  De unge er tilbøjelige til at omgås dem som er lavere sindede og dårligere moral. Hvilken virkelig glæde kan en person forvente af dem, som frivilligt omgås dem som tænker, føler og optræder efter en lavere standard? Nogle har en lavere smag og har fordærvede vaner, og alle som vælger sådanne kammerater vil være i fare for at følge deres skadelige eksempel. ret

(139)  De som ønsker evigt liv må ikke tillade en uren tanke eller handling. Hvis Kristus skal være tema for overvejelse, vil tankerne skille bort fra alle temaer, der fører til urene handlinger. Sindet vil styrkes ved at dvæle ved ophøjende emner. Hvis det oplæres til renhedens og hellighedens tankespor, vil det blive sundet og få liv. Oplæres det til at dvæle ved åndelige emner, vil det naturligt tage denne kanal. Men tankerne kan ikke tiltrækkes til himmelske ting, uden at udøve tro på Gud, og en alvorlig og ydmyg tillid til ham for den styrke og nåde som er nok for alle nødssituationer. ret

(140)  Der gøres gode tilvejebringelser for alle som, i oprigtighed, alvor og eftertænksomhed, igangsætter udviklingen af hellighed, i gudsfrygt. Styrken og nåden kommer ved Kristus, som bibringes frelsens arvinger af tjenende engle. Ingen er så lave, så fordærvede og nedrige, at de ikke kan finde styrke, renhed og retfærdighed i Jesus, som døde for dem, hvis de vil bortlægge deres synder, og vende deres syndige vej, og søge den levende Gud af hele hjertet. Han venter på at borttage deres snavsede klæder, forurenet af synd, og lægge hans rene retfærdighedsklædning om dem, for at påbyde dem liv og ikke død. Hos ham kan de blomstre, som de Levende Vin. Deres grene vil ikke visne ej heller være frugtesløse. Hvis de vil blive i ham, kan de trække næring fra ham, blive besjælet af hans ånd, vandre som han vandrede, vinde sejr ligesom han vandt sejr, og blive ophøjet til hans egen højre hånd. ret

næste kapitel