(146) For at kunne nå karakterudmærkelse, må vi erkende den værdi Kristus har givet menneskeslægten. I begyndelsen blev mennesket omgæret af værdighed; men denne faldt fordi appetitten fik frit løb. På trods af den store afgrund der blev åbnet mellem Gud og menneskene, elskede Gud den håbløse synder, og kom til vor verden for at slå bro over afgrunden, og forene den guddommelige kraft med menneskers svaghed, så mennesket i hans styrke og nåde selv kan brydes mod Satans fristelser, vinde sejr for sig selv, og så i sin Guds givne mandighed, en sejrherre over en forvansket appetit og nedværdigende lidenskaber. Davids sidste ord til Salomon, da han var en ung mand, og snart skulle æres af Israels trone, var: ”Vær stærk. . . . og vis dig som en mand.” Jeg siger det samme til den svage og fristede: ”Vis dig selv som en mand.” Jeg peger dig til Golgatas kors. Jeg byder dig i Jesu navn: Se og lev. Udslet ikke dig selv. Ved Guds velsignelse er det muligt for dig at vinde magt over appetitten og lave lidenskaber. ret
(146) Gud har sat mennesket i stand til at hele tiden vokse i med mental og moralsk værdighed. Ingen andre skabning i hans hånd er i stand til at vokse. Mennesket kan nå højder i selvkontrol og værdighed, som vil hæve ham over appetittens og lidenskaberne slaveri, hvor man kan stå frem for Gud som et menneske, med sit navn skrevet indskrevet i himlens bøger. ret
(146) Lad sandhedens lys skinne ind i et menneskes sind, lad Guds kærlighed spredes i hans hjerte, og vi kan knapt fatte hvad mennesket er og hvad Gud kan gøre gennem det. Selvom han er Adams faldne søn, kan han ved Kristi fortjenester blive arving til evigt liv, hans tanker er ophøjede, hans hjerte er renset, og hans omgang i himlen. Oh, tænk på et forstandigt kristens menneskes overlegenhed over syndens stakkels tilhængere. Bemærk forskellen mellem mennesket der er forblindet af synd, offeret for sine egne onde lidenskaber, og sunket uvaner, og et menneske der forbedres af Guds ords sandhed, forædles ved at se på Jesus og tro på ham, og få del i guddommelig natur. ret
(147) Se på det menneskes tilstand, som overgiver sig selv i umådeholdenhed. Smålighed, jordiskhed, degeneration, markerer hele deres karakter. Det er resultatet af deres onde kurs. De har vandret på deres eget hjertes vej, og i deres egne øjne, og fyldes med deres egne planer. Deres elendige hjem er som et helvede, de selv har gjort det til. ”Hvad et menneske sår, det skal han også høste.” [Galaterne 6,7] Skal disse mennesker bedåre dig? Vil du synke i uvidenhed og fornedrelser og blive besudlet ligesom de? Skal disse fornedrede skabningers levevaner og praksis, som knapt nok bærer spor af Guds moralske billede, være jeres forbillede? Kan billedet af deres fornedrede tilstand, få dig til at afsky det første skridt i samme retning? Vil du ønske at blive udelukket af himlen med et sådant selskab? ret
(147) Lad mig sige ham der kæmper for at vinde sejr, Gud viser dig et stort håb, at du kan gribe fat i et evigt liv. Mist ingen muligheder for at blive en mand. Når du ser på dig selv, og erkender den store fristelse, føler du dig svag i moralsk kraft, så du siger: ”Jeg kan ikke klare det.” Jeg siger dig, at du kan stå imod, du må modstå fristelsen. Selvom du har vundet sejr, selvom den moralske fornedrelse har viser din kurs, behøver det ikke altid at være sådan. Jesus er din hjælper. I hans styrke kan du vindesejr over appetittens fængslende magt. Sammel viljekraften til at hjælpe dig. ret
(147) Viljen er den styrende kraft i menneskenaturen. Hvis viljen sættes rigtigt, vil resten af dig komme under dets herredømme. Viljen er ikke smagen eller tilbøjeligheden, men det er valget, den afgørende kraft, overmagten, som virker for lydighed for Gud eller for ulydighed i menneskenes børn. ret
(148) Du vil hele tiden være i fare, indtil du forstår viljens sande kraft. Du kan tro og love alle ting, men dine løfter og din tro nytter ikke noget, før du har lagt din vilje på den rette side. Hvis du vil kæmpe troens gode strid, med din viljekraft, er der ingen tvivl om at du vil vinde sejr. ret
(148) Din del er at lægge din vilje på Kristi side. Når du overgiver din vilje til ham, vil han straks tage dig i besiddelse, og virke i dig, til at ville og gøre hans gode behag. Din natur kommer under hans Ånds kontrol. Endog dine tanker underlægges ham. Hvis du ikke kan kontrollere dine impulser, dine følelser, sådan som du ønsker, så kan du kontrollere viljen, og således vil der ske en hel forandring i dit liv. Når du overgiver din vilje til Kristus, skjules dit liv med Kristus i Gud. Den allieres med den magt der ligger over alle magter og myndigheder. Du får en kraft fra Gud som holder dig fast i hans kraft; og et nyt liv, endog troens liv, er mulig for dig. ret
(148) Du kan aldrig få succes med at ophøje dig selv, medmindre din vilje er på Kristi side, der samarbejder med Guds Ånd. Føl ikke at du ikke kan; men sig: ”Jeg vil, jeg kan.” Og Gud har lovet at Hans Helligånd skal hjælpe dig i alle målsatte anstrengelser. ret
(148) Enhver af os ved nok at der er en kraft der arbejder med vore bestræbelser for at vidne sejr. Hvorfor vil mennesker så ikke gribe fast på den hjælp som er tilvejebragt, så de kan ophøjes og forædles? Hvorfor fornedrer de sig selv, idet de føjer en fordærvet appetit? Hvorfor rejser de sig ikke i Jesus styrke, og vinder sejr i hans navn? Den allersvagteste bøn vi kan sende, vil Jesus høre. Han ynkes over enhver sjæles svaghed. Hjælpen til enhver lægges på Ham, som er mægtig til at frelse. Jeg peger dig til Jesus Kristus, synderens Frelser, som alene kan give dig kraft til at vinde sejr på alle punkter. ret
(149) Himlen er af al værdi for os. Vi må ikke løbe nogen risiko i denne sag. Her må vi ikke sætte noget på spil. Vi må vide at være skridt er sat af Herren. Måtte Gud hjælpe os i denne store overvindelse. Han har kroner til dem som vinder sejr. Han har hvide klæder til de retfærdige. Han har en evig herlighedsverden til dem som søger efter herlighed, ære og evigt liv. Enhver som indtager Guds stad vil gå ind som sejrherre. Han vil ikke gå ind som en fordømt forbryder, men som en Guds søn. Og enhver bydes velkommen, som gå inder der: ”Kom hid, min Faders velsignede! arv det rige, som har været jer beredt, fra verdens grundvold blev lagt.” [Mattæus 25,34.] ret
(149) Jeg vil gladelig sige de ord som hjælper disse skælvende sjæle til at fæstne deres greb med tro på en mægtige Hjælper, så de kan udvikle en karakter, som Gud finder behag i. Himlen kan indbyde dem, og give sine udsøgte velsignelser, og de må få alle evner til at udvikle en fuldkommen karakter; men for alle vil det være forgæves medmindre de gerne vil hjælpe sig selv. De må lægge deres egne gudsgivne kræfter deri, ellers vil de synke lavere og lavere, og være uden betydning for det gode, hverken i tid eller i evighed. ret
(149) Ham som er svag, og endog fornedret af syndig eftergivenhed, kan blive en Guds søn. Det er i hans kraft at hele tiden gøre godt for andre, og hjælpe dem til at overvinde fristelser; og derved vil han høste det gode til sig selv. Han vil være et klart og skinnende lys for verden, og vil til sidst høre de salige ord: ”Vel gjort, gode og tro tjener,” fra Herlighedens konges læber. ret