Kristen afholdenhed og bibelhygienisk renhed kapitel 19fra side150

tilbage

Brudstykker

(150)  Sundhed er en skat.— Af alle timelige ejendomme er denne den mest dyrebare. Velstand, lærdom og ære er dyrtkøbt på bekostning af sund livskraft. Ingen af disse kan sikre lykke, hvis det sunde mangler. Det er en frygtelig synd at misbruge den sundhed Gud har givet os; dette misbrug svækker os for livet, og gør os til tabere, også hvis det er på bekostning af uddannelse. ret

(150)  Satans magt — Jeg fik vist menneskefamiliens nuværende svækkede tilstand. Alle slægter bliver svagere, og slægten pines af sygdomme af enhver slagt. Tusindevis dødelige mennesker trækkes med en frygtelig tilværelse, med syge kroppe, nedbrudte nerver og tungsind. Satan får større magt over menneskeslægten. Hvis Herren ikke kommer snart og gør ende på hans grusomme værk, vil jorden affolkes inden længe. ret

(150)  Jeg fik vist at Satans magt udøves særligt over Guds folk. Jeg fik vist mange som var i en tvivlsom situation. Kroppens sygdomme påvirker sindet. En listig mægtig fjende følger vore spor, og bruger sin styrke og dygtighed på at vende os bort fra den rette vej. Det sker for ofte at Guds folk ikke er på vagt, og er derfor uvidende om hans bedrag. Han arbejder på en måde, hvor han skjuler sig selv for os, og han når ofte sine mål. ret

(150)  Appetitten—Forsynet har ledt Guds folk ud fra verdens overmådelige levevaner, væk fra en tøjlesløs appetit og lidenskab, og tager standpunkt på selvfornægtelsens platform, og afholdenhed i alt. Det folk som Gud leder, vil være noget særligt. De vil ikke være som verden. Hvis de følger Guds ledelse, vil de udrette hans mål, og vil overgive deres vilje til hans vilje. Kristus vil bo i hjertet. Guds tempel vil være helligt. Dit legeme, siger apostlen, er Helligåndens tempel. Gud forlanger ikke at hans børn skal fornægte sig selv, og skade deres fysiske helbred. Han forlanger at de skal adlyde naturlige lov, for at holde sig fysisk sunde. Naturens sti er den vej der markeres ud, og den er bred nok for enhver kristen. Med en rundhåndet hånd har Gud forsynet os med en rig og varieret overflod til vort underhold og glæde. Men for at nyde den naturlige appetit, som vil holde os sunde og forlænge livet, begrænser han appetitten. Han siger: Pas på, begræns, og fornægt den unaturlige appetit. Hvis vi skaber en forvansket appetit, overtræder vi vort væsens love, og pådrager os ansvar for at misbruge vore kroppe og pådrager os selv sygdomme. ret

(151)  Gud har underholdt sine skabninger og gjort dem lykkelige i overmåde; og hvis hans love aldrig blev overtrådt, hvis alle handlede i harmoni med guddommelig vilje, vil resultatet være sundhed, fred og lykke, i stedet for elendighed og stadig ondt. ret

(151)  Nogle indprentes ikke med nødvendigheden af at spise og drikke til Guds ære. At føje appetitten påvirker dem i alle livets forhold. Det ses i familien, i menigheden, til bedemøder, og i opdragelsen af deres børn. Det er en forbandelse for deres liv. Det forhindrer dem i at forstå disse sidste dages sandheder. ret

(151)  Jeg så at Gud ikke vil have nogen til at praktisere en så rigid sparsommelighed, at Guds tempel skal svækkes eller skades. Hans ord viser pligter og krav om at ydmyge kirken, og få dem til at hjemsøge deres sjæle; der er ikke brug for at være på tværs og finde på opgaver der piner kroppen, for at fremkalde ydmyghed. Alt dette er uden for Guds ord. ret

(152)  Trængselstiden er lige foran os, og den hårde nødvendighed vil kræve at Guds folk fornægter selvet, og kun spiser nok for at opretholde livet; men Gud vil berede dem til den tid. I denne farefulde stund, vil deres fornødenheder være Guds anledning til at give styrke, og understøtte hans folk. Men nu forlanger Gud at de skal arbejde med deres hænder, de ting som er gode, og tilføje det som han har begunstiget dem med, og gøre deres del for at understøtte sandhedens sag. Dette er en pligt som påligger alle som ikke er særligt kaldet til at arbejde i ord og lære, og bruge deres ti på at proklamere andre livets og frelsens vej. ret

(152)  De som arbejder med deres hænder, og de som arbejder i ord og lære, må have omsorg for at støtte deres fysiske kræfter; for Satan og hans onde engle advarer imod dem, prøver at underminere deres styrke. Når de kan, bør de hvile både krop og sind, og bør spise nærende mand; for de er nødt til at bruge alle de kræfter de har. Jeg så at det ikke ærer Gud det mindste, at hans folk har en trængselstid for sig selv. Der er en trængselstid lige foran os, men han vil forberede os på den frygtelige konflikt. ret

(152)  Eftergivelse til en lidenskabelig appetit fører krig mod sjælen; det er en stadig forhindring for åndelig vækst. De som giver efter for lavere impulser, har en anklagende samvittighed; og når de lige sandheder bringes frem, er de ved at krænke. De er selvfordømmende, og tror at disse emner er blevet valgt forsætligt for at irettesætte dem. De føler sig såret og skadet, og trækker sig selv fra menighedens forsamlinger. Så forstyrres samvittigheden ikke. Således mister de hurtigt interesse for møderne, og deres kærlighed for sandheden. Hvis disse vil korsfæste kødelige lyster, vil sandhedens pile gå harmløst forbi dem. Men når de føjer en lidenskabelig appetit, og derved gemmer på deres afguder, vil de selv mærke sandhedens pile; hvis sandheden overhovedet siges, vil den såre dem. ret

(153)  Nogle tror at de ikke reformere sig, så det vil ruinere deres sund, og aflægge brugen af te, tobak, og kødspiser. Det er et forslag fra Satan. Disse skadelige stimulanser vi visselig underminere kropsbeskaffenheden, og berede systemet for akut sygdom; for de svækker naturens følsomme maskineri, og nedkæmper det forsvarsværk den har oprettet, imod sygdom og for tidlig forfald. ret

(153)  Nogle føler det som om at nogen vil fortælle dem hvor meget de skal spise. Sådan må det ikke være. Vi skal handle ud fra et moralsk og religiøst ståsted. Vi skal være mådeholdne i alt, fordi en uforgængelig krone, en himmelsk skat, ligger foran os. ret

(153)  Jeg ønsker at sige til mine brødre og søstre: Jeg vil have moralsk mod til at tage mit standpunkt, og styre mig selv. Jeg ville ikke ønske at påtage mig noget andet. Du spiser for mig, og når bliver du ked af det; og så tænker du på hvad du spiser og drikker. Blot spis hvad er det bedste, og gør det rigtige, føl det klart i himlens øjne, og du vil ikke føle samvittighedsnag. ret

(153)  Vi tror ikke på at fristelsen fjernes helt fra nogen børn eller voksne personer. Vi står alle over for en krig, og må stå i en position for at modstå satans fristelser. ret

(153)  Nogle ryster på hovedet af sundhedsreformen, og siger at alt er unødvendigt, at det var en yderlighed som splitter tankerne fra den nærværende sandhed. De har sagt at tingene føres til yderligheder. Disse ved ikke hvad de taler om. Mænd og kvinder kan bekende sig gudsfrygt, men er syg fra top til tå; medens deres fysiske, mentale og moralske kræfter er svækkede af at føje en fordærvet appetit, og arbejder for meget, hvordan kan de så veje sandhedens beviser, og begribe Guds krav? Hvis deres moralske intellektuelle evner er omtågede kan de ikke påskønne værdien af forsoningen eller den ophøjede karakter af Guds værk, ej heller glæde sig over studiet af Guds ord. Hvordan kan en nervøs dyspetiker altid være parat til at svare enhver som spørger ham om der er håb for ham, i sagtmodighed og frygt? Hvor hurtig vil sådanne blive forvirrede og ophidsede, og ledes af sin sygelige fantasi, til at se tingene i et forkert lys og ved den tålmodighed og rolighed som karakteriserede Kristi liv som mangler, og som vanærer hans bekendelse, når der kæmpes med urimelige mennesker. ret

(154)  Som et folk bekender vi os til sundhedsreformen, men vi spiser for meget. Eftergivenhed til appetitten er den største årsag til fysisk og mental svaghed, og lægger grund til en stor del af den svaghed vi ser overalt. ret

(154)  Appetittens styrende kraft vil vise sig som fordærv for tusinde, som ville have moralsk kraft til at vinde sejre over alle andre fristelser, hvis de havde sejret på dette punkt. Men dem some r appetittens slaver, vil ikke udvikle kristen karakter. Menneskenes stadige overtrædelser, i over seks tusinde år har medført sygdom, smerte og død, som sin frugt. Og idet vi nærmer os afslutningens tid, vil Satans fristelser for at føje appetitten, bliver stærkere, og vanskeligere at modstå. ret

(154)  Der er kun få som vækkes nok op til at forstå hvor meget deres kostvaner påvirker sundheden, deres karakter, deres nyttighed i denne verden, og deres evige skæbne. Jeg så at det er deres pligt, som har fået lys fra himlen, og erkender fordelen ved at vandr i det, at vise større interesse for dem, som stadig lider af mangel på kundskab. Sabbatsholdere som ser frem til deres Frelsers tilsynekomst, bør være de sidste til at have manglende interesse for dette store reformarbejde. Mænd og kvinder må instrueres, og prædikanter og folk må føle en byrde for det arbejder der påhviler dem agetere for sagen og prøve at uddanne andre. ret

(155)  Det er enhver families pligt, som bekender at tro den nærværnede sandhed, at få forstand på dette emne om hygiejne. ret

(155)  Appetitten og lidenskaberne sejrer over tusinde af Kristi bekendende efterfølgere. Ved fortrolighed med det syndige, bliver deres sanser så omtåget, at det onde virker mere tiltrækkende for dem, end afskyeligt. Alle tings afslutning er nær. Gud vil ikke længere bære over med menneskebørnenes forbrydelser og fornedrende syndighed. Deres syner har nået himlen, og vil snart besvares af guds frygtelige plager over jorden. De vil drikke af hans vredes bæger, ublandet af nåde. ret

(155)  Kirkens trængsler — Misbrug af maven, når appetitten får frit løb, er en frygtelig kilde de fleste menighedstrængsler. De som spiser og arbejder umådeholdent og irrationelt, taler og handler irrationelt. Det er ikke nødvendigt at drikke alkoholisk brændevin for at være umådeholden. Umådeholdenhedens synd – at spise for hyppigt, for meget og for fed usund mad – ødelægger fordøjelsesorganernes sunde arbejde, påvirker hjernen, og fordrejer dømmekraften, forvansker rationel, rolig og sund tækning og handlinger. For at Guds folk kan komme i antagelig tilstand over for ham, hvor de kan ære ham med deres legemer og ånd, som er hans, må de i interesseret iver, fornægte appetit-tilfredsstillelsen, og udvise mådehold i alt. Så kan de forstå sandheden i dens skønhed og klarhed, og gennemføre den i deres liv, og give vor tros fjender, med en retsindig ligefrem vej, ingen anledning til at bebrejde sandhedens sag. Gud forlanger at alle der tror sandheden, anstrenger sig særligt og udholdende meget for at sætte sig i den bedst mulige kropslige tilstand, for et højtideligt og vigtigt arbejde ligger foran os. Sindets og kroppens sundhed er nødvendigt for dette arbejde; det er ligeså væsentlig som en sund religiøs erfaring, for at vokse i det kristn liv, og vokse i hellighed, ligesom hånden eller foden er for menneskekroppen. Gud forlanger at hans folk renser sig selv ”fra al kødets og åndens urenhed, udvikler hellighed i Gudsfrygt.” [2 Korinter 7,1.] Alle som er ligegyldige, og undskylder sig selv fra dette arbejde, afventer at Herren skal gøre det for dem, som han forlanger de selv skal gøre, vil findes for lette, når jordens sagtmodige som har udført hans domme, er skjult på Herrens vrededes dag. ret

(156)  Madlavning—Af manglende på kundskab og dygtighed i madtilberedelse, sætter mange hustruer og mødre dagligt dårligt tilberedt mad frem på bordet, som stadigt og visseligt skader fordøjelsesorganerne, og laver en dårlig blodkvalitet. Resultatet er hyppige angreb af inflamationssygdomme, og nogle gange død. Manges liv er gået til ved at spise af tungt og surt brød. Jeg har fået fortalt et tilfælde, med en tjenestepige som lavede partier af sådanne brød. For at blive af med det og skjule det, kastede hun for nogle store svin. Næste morgen fandt manden i huset at hans svin var døde; og undersøgte han truget, fandt han stykker af dette svære brød. Han spurgte ud om dette, og pigen indrømmede hvad hun havde gjort. Hun tænkte ikke på effekten af sådanne brød på svinet. Hvis sur og svært brød vil dræbe svinet, som kan fordøje klapperslanger og næsten alle afskyelige ting, hvilken effekt må det så have på menneskemavens ømme organ? ret

(157)  Det er alle kristne piger og kvinders religiøse pligt at lære at lave et godt, livligt og let brød, af usigtet hvedemel. Mødre bør tage deres døtre med i køkkenet, når de er meget unge, og lære dem kogekunsten. Moderen kan ikke forvente at hendes døtre forstår husholdets hemmeligheder uden uddannelse. Hun må undervise dem tålmodigt, kærligt og gøre arbejdet så behageligt hun kan, ved sit glade ansigt og anerkendende ord. Hvis de laver fejl en, to eller tre gange så kritiser dem ikke. Hurtig afskrækkelse gør sit værk, og frister dem til at sige: ”Det nytter ikke; jeg kan ikke.” Der er ikke tid til kritik. Viljen vil svækkes. Der er behov for at ansporende opmuntrende og håbefulde ord: ”Tænk aldrig på de fejltagelser du har gjort. Du er kun elev, og må forvente bommerter. Prøv igen. Hav i tanke hvad du gør. Vær meget omhyggelig, og så vil det ganske sikkert lykkes.” ret

(157)  Mange mødre erkender ikke vigtigheden af denne kundskabsgren, og foretrækker at lave al maden selv, frem for besværet om bekymringerne med at undervise deres børn, og bære over med deres fejl. Og når deres døtre begår fejl i deres arbejde, sender de dem væk med ordene: ”Det nytter ikke; du kan ikke så eller sådan. Du forvirrer og bebyrder mig mere end du hjælper.” Således afvises elevernes første anstrengelser, og fiaskoerne slukker deres interesse og iver for at lære, at de bliver bange for en ny prøvelse, og vil hellere stikke, sy, gøre rent, - alt andet end lave mad. Her begår moderen mange fejl. Hun bør instruere dem tålmodigt, så de i tålmodigt bliver dygtige og virksomme. ret

(157)  Vi kan få en variation af god og sund mad, tilberedt på sund måde, så at det er velsmagelig for alle. Det er af vital betydning at vide hvordan der laves mad. Det er af vital betydning, at vide hvordan der laves mad. Dårlig tilberedelse giver sygdomme og dårlig stemning; kropssystemet bliver kommer i uorden, og man kan ikke de himmelske ting. Der er mere religion i god madlavning, end nogen har idé om. Når jeg nogle gange har været hjemmefra, har jeg vidst at brødet på bordet, såvel som det mest andet mad, ville have skadet mig; men jeg var nødt til at spise lidt, for at holde mig i live. I himlens øjne er det en synd at få sådan mad. ret

(158)  Mælk og sukker—Spises store mængder mælk og sukker sammen, er skadelig. De forurener kropssystemet. Kunne vi vide at dyrene var helt sunde, ville jeg anbefale folk mere at spise kødmad, end store mængder mælk og sukker. Det vil ikke gøre den skade, som mælk og sukker gør. ret

(158)  Der er en sag i Michigan jeg vil henvise til. Det var en mand der så fysisk pæn ud. Jeg har tidligere talt med ham, om hans levemåde, og blev tilkaldt ham for besøge ham da han var syg. ”Jeg kan ikke lide den måde dine øjne ser ud på.” sagde jeg. Han spiste store mængder sukker, og som svar på mit spørgsmål, hvorfor han så sådan ud, sagde han at han havde fralagt sig alt kød, og vidste hvad han skulle hvad han skulle erstatte med end sukker. Hans mad gjorde ham ikke mæt. Denne mand led kun fordi hans hustru ikke vidste hvordan der skulle laves mad. Hun mangle noget i denne vigtige uddannelsesgren; og derfor var den utilstrækkelig tilberedte mad, ikke nok for kropssystemets behov. Der blev spist umådeligt med sukker, og dette gav hele kropssystemet en sygelig tilstand. Jeg prøvede at fortælle dem så godt jeg kunde, hvordan man skulle håndtere dette, og den syge mand fik det hurtigt bedre. Men han brugte sine kræfter uklogt, skønt han ikke kunne. Spist en så lille mængde af den urigtige kvalitet, og gik ned igen. På det tidspunkt var der ingen hjælp til ham. Hans kropssystem virkede som en levende masse af fordærv. Han døde som offer for dårlig madlavning. ret

(159)  Studerendes huslige pligter. — Uanset hvor gode muligheder den studerende kan få af bogkundskaber, vil hans karakter stadig ikke formes, hvis han ikke får praktisk erfaring med hverdagslivets praktiske pligter. ret

(159)  Klæder—Som et folk tror vi ikke det er vor pligt at forlade verden, for at være væk fra moden. Hvis vi har en enkel, pæn, ærbar og behagelig klædestil, og andre vælger at følge denne, skal vi da ændre vore klæder for at være anderledes fra dem? – Nej; vi skal ikke være specielle i vore klæder kun for at skille os ud fra verden: de vil foragte os når vi gør sådan. Kristne verdens lys, jordens salt. Deres klæder bør være pæne og ærbare, deres samtale er ren og himmelsk, og deres optræden kan ikke bebrejdes. ret

(159)  Undgå pligter. – De som har fået lys om spise- og klædespørgsålet i sin enkelthed, være lydig mod de moralske og fysiske love, men stadig vender sig fra det lys der viser deres pligt, de undgår pligter i andre ting. Undgår de det kors, som de burde tage op for at komme i harmoni med naturens love, vil de sløve samvittigheden; og de vil overtræde de ti bud for at ikke blive bebrejdet for noget. Nogle har en vis uvillighed mod at udholde korset, foragt og skam. ret

(159)  Kvinders rettigheder—Der er spekulationer om kvinders rettigheder, og hendes pligt til at stemme, men mange kvinder har ikke disciplin, som kvalificerer dem til at forstå betydningen af vigtige spørgsmål. De har leget et liv med mode og selvtilfredsstillelse. Kvinder som kunne udvikle en god forstand, som kunne udvikle en ædel karakter, er blot slaver af vanen. De mangler tankeperspektiv, og intellektuel dannelse. De kan tale forstandigt om seneste klædespil, eller om det næste fornøjelsesselskab eller bal; men de er ikke forberedt på at handle klogt i politiske sager. De er blot produkter af omstændighederne. ret

(160)  Motion—Luft er himlens gratis velsignelse; den giver hele kropssystemet kraft. Fratages kroppen den rene luft, bliver en syg, sløv og svækkes. ret

(160)  Læger henviser ofte patienterne til at besøge fremmede lande, og gå til nogle mineralvand-kilder, eller krydse oceanet, for at blive sund; min i ni ud af ti tilfælde vil de blive sunde og spare tid og penge hvis de spiser mådeholdent, og dyrker sund motion med godt humør. Motion, og en fri rigelig brug af luft og sollys, - er de velsignelser som Himlen giver alle, - vil i mange tilfælde give liv og styrke til den udtæret syge patient. ret

(160)  Mange lider en hård mental belastning, der ikke afhjælpes ved fysisk motion. Resultatet er forringelse af deres kræfter, og de er tilbøjelige til at undgå ansvar. Hvad de behøver er mere aktivt arbejde. Denne tilstand gælder ikke kun dem, som har fået hvidt år med tiden, yngre mænd er faldet i samme tilstand, og blevet mentalt svage. ret

(160)  Strenge afholdsvaner, kombineret med motion af muskler såvel som af sind, vil bevare både den mentale og fysiske livskraft, og få kraft til at klare det, som prædikanter, redaktører og alle andre gør, med stillesiddende arbejde. ret

(160)  Prædikanter, lærer og studerende bliver ikke så intelligente som de burde, med hensyn til den nødvendige fysiske motion i friluft. De forsømmer denne pligt, en pligt som er helt væsentlig for at forblive sund. De bruger deres tankersind meget til studiet, og alligevel spiser de lige så meget som arbejdsfolk. Med sådanne vaner, bliver nogle korpulente, fordi kropssystemet bebyrdes. Andre bliver tynde og svage, fordi deres vitale kraft udtømmes ved at fralægge overskydende mad. Leveren bebyrdes, kan ikke trække urenhederne ud af blodet, og resulterer i sygdom. Hvis fysiske øvelser kombineres med mentale anstrengelser, vil blodcirkulationen opildnes, hjertets arbejde bliver mere fuldkomment, urene ting vil kastes bort, og nyt liv og livkraft vil kunne mærkes i alle dele af kroppen. ret

(161)  Når prædikanters, skolelæres og studerendes tankesind hele tiden anspændes af studier, og kroppen får lov at være passiv, belastes følsomhedens nerver, medens følsomhedens nerver er passive. De mentale organer belastes til fulde, de bliver overbebyrdede og svækkede, medens musklerne mister deres livskraft, af manglende brug. Der er ingen tilbøjelighed til at bruge musklerne til fysisk arbejde; anstrengelserne virker trætte. ret

(161)  Det er et helligt arbejde som vi er involveret i. Apostlen Paulus formaner sine brødre: ”Da vi nu har disse forjættelser, mine elskede! så lad os rense os fra alt, som besmitter legeme og ånd, og gennemføre hellighed i gudsfrygt.” [2 Korinter 7,1.] Vi er pligtskyldig over for Gud at holde ånden ren, som et tempel for Helligånden. Hvis hjerte og sind helliges Guds tjeneste, adlyder alle hans bud, elsker ham af hele hjerte, magt, sind og styrke, og vor næste som os selv, vil vi findes loyale og oprigtige mod Himlens forlangender. ret

(161)  Nu er vi i Guds værksted. Mange af os er rå stene fra stenbruddet. Men eftersom Guds sandhed kommer end over os, fjernes alle ufuldkommenheder, og vi beredes til at skinne som levende stene i det himmelske tempel, hvor vi ikke kun skal være i selskab med hellige engle, men med himlens Konge selv. ret

(162)  Bevidstheden om at gøre det rigtige er den bedste medicin for syge kroppe og tankesind. Den særlige velsignelse Gud kan give er sundhed og styrke. En person, hvis sind er stille og tilfreds med Gud, er på vej til at blive sund. Det er i virkeligheden en tilfredsstillelse at vi være klar over at Herrens øjne hviler over os, at hans ører er åbne for vore bønner. Det er et privilegium at have en Ven der aldrig svigter, som vi kan betro alle sjælens hemmeligheder til, et uudsigeligt privilegium. Dem hvis moralske evner er omtåget af sygdom, er ikke dem der repræsenterer kristenlivet eller hellighedens skønheder rigtigt. De er for ofte i fanatismens ild, eller den kolde ligegyldigheds vand, eller upåvirkelighed tungsind. Kristi ord er af større værdi end alle universets lægers meninger: ”Søg først Guds rige, og hans retfærdighed, og så skal andet gives jer i tilgift.” [Mattæus 6,33] ret