(25) “Ved I ikke, at de, der løber på vædadeløbsbanen, ganske vist alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb således, at I kan vinde den! Enhver, der deltager i idrætskamp, er afholdende i alt; de andre for at få en sejrskrans, der visner, vi for at få en sejrskrans, der aldrig visner.” [1 Korinter 9,24. 25.] ret
(25) Her bringes selvkontrollens og afholdenheds gode resultater frem. De forskellige lege, som blev indført i det gamle Grækenland, til ære for deres guder, præsenterer apostlen Paulus for os, for at illustrere den åndelige krig og dets belønning. De som skulle deltage i disse lege blev oplært i den hårdeste disciplin. Det var forbudt at på kompromis med noget, der kunne svække de fysiske kræfter. Luksuseriøs mad og vin var forbudt, for at fremme den fysiske livskraft, udholdenhed og fasthed. ret
(25) At vinde den pris de kæmpede efter – en forgængelig blomsterkrans, sammen med skarens bifald, - blev betragte som den højeste ære. Hvis der kunne holdes så meget ud, udvises så megen selvfornægtelse, i håb om at vinde en så værdiløs pris, som kun den bedste kunne opnå, hvor meget større offer, hvor meget mere selvfornægtelse, for en ufordærvelig krone, og for evigt liv! ret
(25) Her er der et arbejde til os at gøre – et hårdt og seriøst arbejde. Alle vore vaner, smag og tilbøjeligheder må uddannes i harmoni med livets og sundhedens lov. Ved dette middel kan vi få den allerbedste fysiske tilstand, og få mental klarhed til at skelne mellem ondt og godt. ret
(25) For at kunne forstå afholdsspørgsmålet rigtigt, må vi se det ud fra et bibelsk synspunkt; og her finder vi en mere omfattende og tydelig illustration på sand afholdenhed og de efterfølgende velsignelser, som det kommer frem i profeten Daniel og hans hebræiske venners beretning i Babylons hof. ret
(26) Da disse unge blev uddannet til at “lære dem kaldæernes skrift og tungemål”, så de kunne ”træde i kongens tjeneste;” fik de udpeget en daglig adgang til kongens bord, både mad og vin. ”Men Daniel satte sig for, at han ikke ville gøre sig uren med kongens mad eller den vin kongen drak; derfor bad han overhofmesteren om at blive fri for at gøre sig uren dermed.” [Se Daniel 1.] ret
(26) Maden de fik udpeget ville være med kød der var erklæret uren ved Moses lov. De bad embedsmanden, som havde dem i varetægt, at give dem en mere enkel kost; men han tøvede, frygtede at en så hård frasigelse som de forslog, ville påvirke deres personlige dårligt, og bringe dem ugunst over for kongen. Daniel bad om ti dages prøvetid. Dette blev tilstået, da den tid var gået, så disse unge langt sundere ud, end dem som havde taget del i kongens delikatesser. Derefter det enkle ”puls og vand” som de først bad om, blev derefter Daniel og hans venners mad. ret
(26) Det var ikke deres egen stolthed og ærgerrighed som førte disse unge mænd ind kongens hof, - i tæt kammeratskab med dem som hverken kendte eller frygtede den sande Gud. De var fanger i et fremmed land, og den Almægtige Visdom havde sat dem der. Da de fik prøvet deres loyalitet, overvejede de deres position, med dets farer og vanskeligheder, og traf deres beslutning i frygt for Gud. Med risiko for kongens mishag, ville de være sande over for deres fædres religion. De adlød den guddommelige lov, både fysisk og moralsk, og Guds velsignelse gav dem styrke, tækkelighed og intellektuel kraft. ret
(26) Disse unge havde fået en rigtige uddannelse i det tidligere liv; og nu hvor de blev adskilte fra hjemmets indflydelse og den hellige omgang, ærede de deres barndoms undervisere. Med deres selvfornægtende levevaner stod de sammen i flid og standhaftighed. De lod sig ikke anspore af stolthed eller uværdig ærgerrighed, men forsøgte at friholde sig ved hæderlighed, for deres nedslåede folks ære, og for Hans ære, hvis tjenere de var. ret
(27) Da disse unges evner og begavelser blev prøvet af kongen ved slutningen af de tre år i oplæring, var der ingen som Daniel, Hananja, Misjael og Azarja. Deres skarpsindighed, deres ordvalg og præcise sprog, deres udbredte og varierede kundskab, en uforlignelig styrke og livskraft i deres mentale kraft. Derfor stillede de sig frem for kongen. “Og når som helst kongen spurgte dem om noget, der krævede visdom og indsigt, fandt han dem ti gange dygtigere end alle drømmetydere og manere i hele sit rige.” ret
(27) Gud ærer altid det rigtige. De mest lovende unge fra alle lande der var underlagt den store sejrherre, var blevet samlet i Babylon, dog var de hebræiske fanger uden sidestykke blandt dem alle. Den ranke ryg, faste spændstige skridt, pænt udseende, sanser der ikke er omtåget, uhindret åndedræt, - alt sammen beviser gode levevaner – kendetegn på en adel, hvor naturen ærer dem som er lydig mod dets love. ret
(27) Daniel og hans venners historie er blevet nedtegnet i det inspirerede ords sider, til gavn for efterfølgende tiders unge. Hvad mænd har gjort, og hvad mænd kan gøre. Stod disse unge hebræere fast frem blandt store fristelser, og frembar et ædelt vidnesbyrd for sand afholdenhed? – de unge i dag kan frembære et lignende vidnesbyrd. ret
(27) Denne lektie er en som vi gør godt i at overveje. Vor fare ligger ikke i at vi mangler noget, men i overflod. Vi fristes hele tiden til det overdådighed. De som vil beskytter deres kræfter uformindsket tjeneste for Gud, må overholde streng mådeholdenhed, når hans gode gaver bruges, såvel som total afhold fra al skadelig eller fornedrende udskejelser. ret
(28) Den opvoksende generation omgives af lokkemidler, der udviklet til at friste appetitten. Særlig i vore store byer, enhver form for udskejelser gøres let og indbydende. De som, ligesom Daniel, nægter at besmitte sig selv, vil øste løn efter deres afholdsvaner. Med deres større fysiske modstandskraft og større udholdenhed, har de en opsparing, som de kran trække på i en nødssituation. ret
(28) De rette fysiske vaner fremmer mental overlegenhed. Forstandsmæssig styrke, og levetid, afhængiger af uforanderlige love. Ikke noget med at det kan ske, ingen chance, om dette. Naturens Gud vil ikke være med til at beskytte menneskene konsekvenserne af at overtræde naturens love. Der er megen rigtig sandhed i sandhed i talemåden, ”Enhver er ophavsmanden til sin egen skæbne.” Når forældre står til ansvar for deres sønner og døtres karakterpræg, såvel som opdragelse og uddannelse, gælder det stadigt at vort standpunkt og nyttegavn beror i stor grad på vor egen handlemåde. Daniel og hans venner gik glæde af den rette oplæring og uddannelse i det tidligere liv, men disse muligheder ville ikke gøre dem til det de var. Tiden kom hvor de selv måtte handle – når deres fremtid var afhængig af hvordan de handlede. Så besluttede de at være oprigtige mod det de lærte i barndommen. Gudsfrygt, som er visdoms begyndelse, var fundamentet for deres storhed. Hans Ånd styrkede alle mål, alle ædel fasthed. ret
(28) Umådeholdenhed har været til forbandelse for verden, helt fra dens begyndelse. Noas søn blev så forringet af overdreven vindrikkeri, at han mistede al fornemmelse anstændighed, og forbandelsen af hans synd, har hans efterkommere aldrig opløftet. ret
(28) Nadab og Abibu var mænd i et helligt embede; men da de drag vin blev de så omtågede i tankerne, at de ikke kunne skilne mellem hellige og almindelige ting. Idet de ofrede ”fremmed ild” ignorerede de Guds bud, og blev slået ihjel ved hans domme. ret
(29) Alexander fandt det meget lettere at underlægge sig riger end at beherske sig selv. Efter at have besejret nationer, denne såkaldte store mand faldt for appetitten, - et offer for umådeholdenhed. ret
(29) Trods flere tusinde års erfaring og fremskridt, har den samme skamplet, som tilsmudsede de førte sider af historien, forblevet og vansire vor moderne civilisation. Drukkenskab findes overalt vi kommer, med alle dets veer. Til trods for afholdsarbejdernes ædle anstrengelser, har det onde fået fodfæste. Der er vedtaget autorisationslove, men lovgivningen har ikke bremset fremdriften, undtaget på et forholdsvismæssigt lille område. Der er arbejdet på at oprette institutioner hvor drikfældigheds ofre kan få hjælp til at overvinde deres frygtelige appetit. Dette er et ædelt arbejde, men hvor meget klogere, og hvor mere effektivitet ville det ikke at fjerne årsagen til denne elendighed. Skal man blot se den økonomiske side af dette problem, hvor tåbeligt er det så at acceptere en forretning som gør tusindvis fattige! Landets love legalisere erhverv der gør folk til drankere, og så lave institutioner for mange penge, der omvender dem til ædruelige mænd igen! Kan vore lovgivere ikke finde bedre løsninger på brændevins-problemet? ret
(29) Så længe at brændevinssalg er tillad ved lov, kan appetittens ofre kun få lidt gavn af drankerens tilflugtssted. De kan ikke blive der altid; de må tage deres plads i samfundet igen. Appetit for giftige drikke udslettes ikke helt, skønt det burde holdes nede; og når fristelserne får overhånd over dem, som det sker overalt, falder de som let bytte. ret
(29) Hvad kan der gøres før presse denne onde tidevandsbølge tilbage? Der må gennemføres love der gennemtvinger forbud af salg og brug af spirituoser som drikkevarer. Alt må gøres for at opmuntre drankeren til at vende tilbage til afholdenhed og dydighed. Men der er også brug for mere end dette for at fordrive drikkeriets forbandelse fra vort land. Lysten til giftig brændevin må fjernes, og efterspørgselen efter dem må slutte. ret
(30) Kun mænd med nøje afholdenhed og renhed bør få adgang til vore lovgivningssale, eller vælges til at side på vore domstole. Ejendomme, anseelse og endog livet selv, er i fare, når dommene overlades til mænd som ikke er afholdne og som er umoralske. Hvor mange uskyldige personer dømmes til døden, hvor mange flere er blevet berøvet deres jordiske ejendomme, ved drikfældige nævninge, jurister, vidner og endog dommeres uretfærdighed. ret
(30) Der er nu brug for mænd som Daniel til at handle og vove noget. I dag mangler verden et rent hjerte og en stærk og frygtløs hånd. Det var Guds plan at mennesket hele tiden skal forbedre sig, - nå dagligt til et højere trin i udmærkelsens mål. Han vil hjælpe os, hvis vi prøver at hjælpe os selv. Det er enhver kristens pligt at se at hans eksempel og indflydelse er på reformens side. Lad evangeliets tjenere opløfte deres røst som en basun, og vise folket deres overtrædelser, og Israels hus deres synder. De unge behøver at blive undervist. Vort lykkelige håb til to verdener beror på om vi forbedrer den ene. Vi bør passe på, på alle punkter at ikke tilnærme os drikfældighed. Hvis vi vil beskytte vore børn fra ondt, må vi give dem det rette eksempel, og så lære dem at gøre Gud til deres frygt, deres visdom, og deres styrke. ret
(30) Brugen af berusende spiritus nedsætter fornuften, og forhærder hjertet imod alt rent og hellig indflydelse. De livløse stene vil hurtigt lytte til sandhedens og retfærdighedens appeller, end de mennesker hvis sanser er lammet af umådelighed. De som vover sig ud på forbudne stier ledes gradvist og ubevist, indtil de bliver demoraliseret, fordærvet og vanvittige. Og medens kristne sover, vil dette onde få mere styrke og tage nye ofre. Hvis de kristnes moralske fornemmelse kom til livet når det gælder afholdenhed i alt, og de indså at enhvers endelige skæbne afhænger af de vaner han former, kunne de, ved deres eksempel, hjælpe dem som har en svag selvkontrol, til at modstå appetittens længsel. ret
(31) I vort land er vi vidne til store kampe for at nedlægge afholdenheden; men det er vanskeligt at overvinde og binde en fuldvoksen løve. Hvis der blot blev gjort det halve for at modstå dette gigantiske onde at oplyse forældre om deres ansvar for at danne deres børns levevaner og karakter, kunne det have resulteret i tusinde gange mere. Den unaturlige appetit for spirituøs brænde vin skabes ofte i mange situationer ved deres borde, som er mest ivrig efter at føre afholdsarbejdet. Vi ønsker alle medarbejdere held og lykke; men vi indbyder dem til at se dybere på det onde når de fører krig imod, og blive mere grundige og pålidelige i deres reform. ret
(31) Når umådeholdenhed begynder I hjemmet, svækkes fordøjelsesorganerne først, og den almindelige mad kan ikke stille appetitten. Der kommer usunde tilstande, og en tryglen efter stimulerende mad. Te og kaffe afføder en direkte effekt. Påvirkes nervesystemet af disse gifte, opildnes nervesystemet, og i nogle tilfælde virker forstanden opildnet, fantasien bliver mere livlig. Fordi disse stimulanser giver så behagelige resultater, konkluderer mange at de virkelig har brug for dem; men sker er altid en efterreaktion. Nervesystemet har lånt kraft fra sin fremtidige ressourcer til nuværende brug, og al denne midlertidige styrke efterfølges af en tilsvarende depression. Den pludselige hjælp fås fra the og kaffe, og beviser hvad der virker til som styrke blot er en nervøs opspænding, og må som følge deraf være til skade for kroppen. ret
(31) Appetitten trænes således til at hele tiden trygle efter noget stærkere, der kræver større behagelig opildning. Det kræver en hyppigere og mere vanskelig kontrol. Jo mere svækket kroppen er og jo mindre den kan gøre uden unaturlige stimulanser, des større ønsker for disse ting, indtil viljen undertrykkes, og der lader ikke til at være styrke der kan fornægte den unaturlige længsel. ret
(32) Når de rigtige sti er blevet forladt, er det vanskeligt at vende tilbage. Barrierer er blevet nedbrudt, sikkerhedsforanstaltningen fjernet. Et skridt i den forkerte retning bereder vej til det næste. Den mindste afvigelse fra de rette principper vil føre til adskillelse fra Gud, og mange vil ende i ødelæggelse. Hvad vi gør straks, gør vi hurtigt igen; og går fremad på en bestemt sti, om den er rigtig eller forkert, er lettere end at starte. At fordærve vore veje for Gud kræver ingen anstrengelser; men indpode retfærdighedens og sandhedens levevaner på karakteren, tager tid og tålmodige bestræbelser. ret
(32) Mange som tøver med at sætte brændevinden for den næstes læber, vil begynde at dyrke humle, og således deres indflydelse imod afholdssagen. Jeg kan ikke se hvordan, i lyset af Guds love, at kristne samvittighedsfuldt kan gå i gang med at dyrke humle eller fremstille vin og cider til markedet. ret
(32) Jeg har ofte hørt folk sige: ”Åh - det er bare sød cider! Det er helt hamløst, og endog sundt.” Adskille små endog store flasker tages med hjem. I nogle få dage er det sødt; så begynder gæringen. Den skarpe smag gør det meget mere antageligt for mange ganer, og han som elsker sød vin og cider vil lade sin favoritdrik blive nok så hård og sur. ret
(32) Man bliver ligeså beruset af vin og cider som af stærke drikke, og det er den værste form for fuldskab. Lidenskaberne er endnu mere fordærvede; karakterforvandlingen bliver større, og mere beslutsom og hårdnakket. Nogle få genstande cider eller vin, kan vække smag for stærkere drikke, og i mange tilfælde har de der bliver rigtige drankere, langt fundamentet for drikkevanen. ret
(32) For personer som har arvet appetit for stimulanser, er det på ingen måde sikkert at få vin eller cider ind i huset; for Satan kalder hele tiden på at de giver efter. Hvis de giver efter hans fristelser, ved de ikke hvor de skal stoppe; appetitten råber efter føjelighed, og denne stilles til deres fordærv. Hjernen omtåges, fornuften holdes ikke længere i tøjlerne, men lægges om lystens skuldre. Tøjlesløsheden breder sig, og som resultat af appetit for vin og cider, så praktiseres ondskab af enhver slags. Det er umuligt for nogen der elsker disse stimulanser, og som vender sig til deres brug, at vokse i nåden. Han bliver grovkornet og sanselig; dyriske lidenskaber kontrollere sindets højere magter, og der værnes ikke om dyden. ret
(33) Moderat drikkeri i den skole som mennesker får uddannelse til drankerens løbebane. Satan leder gradvis væk fra afholdenhedens bolværk, så vin og cider udøver lumsk indflydelse på smagen, så drukkenskabets løbebane indtages helt uden at vide det. Smag for stimulanser opdyrkes; nervesystemet kommer i uorden; Satan holder tankerne i en hvileløs feber; og det stakkels offer bilder sig ind at være helt på den sikre side, fortsætter længere og længere, indtil alle barierrer er nedbrudt, alle principper ofres. Den stærkeste beslutsomhed undermineres, og evige interesser er for svage, til at holde den fordærvet appetit under fornuftens kontrol. Nogle bliver aldrig rigtige drankere, men er altid under beruselsens milde indflydelse. De er febrilske, har humørsvinger, er ikke helt uklare, men tydeligvis ubalancerede; for sindets ædlere kræfter forvanskes. ret
(33) Hvor vi end kommer, støder vi på tobaksvanen, svækker både sind og legeme med sin yndlingslyster. Har mennesker ret til at berøve deres Skaber og verden den tjeneste som de har ret til? Tobak er en langsom og lumsk gift. Dets effekter er vanskeligere at rense ud af kroppen end spiritus. Den pålægger ofret endnu stærkere slaveribånd end den giftige drik. Det er en modbydelig vane, at besmitte brugere, og meget generende mod andre. Ind iblandt går vi gennem mængde mennesker, der vil puste deres giftige ånde ud i vore ansigter. Det er ubehageligt, om end ikke farligt, at forblive i en jernbanevogn eller i et lokale hvor atmosfæren er gennemtrængt med røg af brændevin og tobak. Er det rimeligt at forurene luft, som andre må indånde? ret
(34) Hvilken kraft kan tobaksbrugeren få ved at blive på umådeholdenhedens vej? Der må ske en revolution på tobaks-problemet før øksen kan lægges ved træets rod. The, kaffe og tobak, såvel som alkoholiske drikke er i forskellige grader på kunstige stimulansers skala. ret
(34) Effekten af the og kaffe, som det blev vist tidligere, peger i samme retning som effekten af vin, cider, spiritus og tobak. ret
(34) The er stimulerende, og giver rusmidler i et vist omfang. Det skader gradvist kroppens og sindets kraft. Først virker den opkvikkende, fordi den opildner det levende maskineris bevægelser; og the-drikkeren tror at det gør ham en stor tjeneste. Men det er en fejltagelse. Når denne indflydelse er væk, nedsættes den unaturlige styrke, og resultatet er slaphed og svaghed der svarer til den kunstige livskraft der er givet. Den anden virkning af the-drikkeri er hovedpine, søvnløshed, hjertebanken, dårlig mave, skælven og mange andre dårlige ting. ret
(34) Kaffe er skadelig i mængde. Det opildner tanksindet for en tid til ualmindelig handling, men eftervirkningen er udmattelse, afkræftelse, lammelse af mentale, moralske og fysiske kræfter. Sindet udmarves, og overvindes denne vane ikke kraftigt, formindskes hjerneaktiviteten for stadighed. ret
(34) Alle disse pirringsmidler udmatter livskræfterne, og rastløsheden kommer fra ødelagte nerver, irritation, mental svaghed, bliver et udmattende element, der frastøder åndelig fremgang. Skulle alle dem der forsvarer afholdenhed og reform ikke vågne op at modvirke onderne fra disse skadelige drikke? I nogle tilfælde er det vanskeligt at byde the-og-kaffe vanen som den er for drankeren der ikke kan standse brugen af spiritus. De penge der bruge på the og kaffe er mere end spildt. De gør blot brugeren skade, og det hele tiden. De som bruger the, kaffe, opium og alkohol, kan nogle gange blive gamle, men det er ikke noget argument for at bruge disse stimulanser. Hvad kunne disse personer have udrettet, men ikke gjort noget på grund af deres drikfældige vaner, vil kun blive afsløret på Guds store dag. ret
(35) De som tyer til the og kaffe for at stimulere til arbejde, vil mærke de onde effekter af denne kurs, med rystende nerver og manglende selvkontrol. Trætte nerver behøver hvile og fred. Naturen behøver tid til at genvinde sin brugte energi. Men hvis naturens kræfter drives frem af stimulanser, formindskes de egentlige naturlige kræfter, hver gang denne proces gentages. Kun for en tid kan der udrettes mere af unaturlige simulanser, men det bliver mere og mere vanskeligt at genoprejse energien til det ønskede punkt, og til sidst udtømmes naturen så den ikke længere kan ragere. ret
(35) Drikkevanen med the og kaffe er et store onde end det ofte forventes. Mange som har vænnet sig til at bruge stimulerende drikke, lider af hovedpine og nervøs afkræftelse, og mister megen tid på grund af sygdom. De bilder sig selv ind at de ikke kan leve uden stimulanser, og kender ikke til dens virkninger på helbredet. Hvilket gør det mere farligt, end de onde virkninger så ofte tilskrives andre årsager. ret
(35) Hele systemet lider fordi der bruges stimulanser. Nerverne er ude af balance, leveren arbejder sygeligt, blodets kvalitet og cirkulation er påvirket, og huden bliver inaktiv og gulbleg. Også tankesindet skades. Disse stimulansers direkte indflydelse opildner hjernen til upassende aktivitet, kun for at gøre den svagere og mindre i stand til at blive brugt. Eftervirkningen er udmattelse, ikke kun mentalt og fysisk, men moralsk. Som resultet ser vi nervøse mænd og kvinder, med usund dømmekraft og ubalanceret sind. De udviser ofte en overilet, utålmodig og anklagende ånd, ser på andres fejl i et forstørrelsesglas, og er helt ude af stand se deres egne fejl. ret
(36) Når disse te og kaffedrikkere modes til social underholdning, bliver virkningerne af deres skadelige vaner tydelige. Alle tager frit del i yndlingsdrikke, og når de stimulerende indflydelse mærkes, løsnes deres tunger, og de begynder at tale ondt imod andre. Det er ikke er så få eller velvalgte ord de kommer med. De mest skarpe ord flyr omkring, ofte skandalernes gift. Disse tankeløse snakkehoveder, glemmer at de har vidner. En usynlig vagtmand skriver deres ord i himlens bøger. Alle disse uvenlige kritikere, disse overdrevne historier, denne skindsyge, kommer frem under en kop thes ophidselse, Jesus registreres som sagt imod ham selv. »Sandelig siger jeg eder: hvad I har gjort imod en af mine mindste brødre dér, har I gjort imod mig.« [Mattæus 25,40.] ret
(36) Vi lider allerede på grund af vore fædres forkerte vaner, og hvor mange tager dog en kurs som er værrere end deres! Opium, the, kaffe, tobak, og spiritus der hurtigt slukker livsgnisten, får lov at blive i slægten. Hvert år drikkes der millioner gallons giftig spiritus, og millioner dollars bruges på tobak. Og appetittens slaver berøver deres børn mad, klæder og uddannelse, medens de hele tiden bruger deres opsparing på sensuelle udsvævelser. Der kan aldrig komme en rigtig samfundstilstand, når disse onder eksisterer. ret
(36) Får appetitten for spiritus frie tøjler, sætter mennesker frivilligt den drik til sine læber, som går under det umenneskelige niveau, det menneske som blev gjort i Guds billede. Fornuften lammes, forstanden sløves, dyriske lidenskaber opildne, og så følger forbrydelser af den mest nedrige karakter. Hvordan kan brugeren af rom eller tobak give Gud et udelt hjerte? Det er umuligt. Han kan heller ikke elske sin næste som sig selv. Han fordyber sig i sine yndlingsudsvævelser. For at stille sin længsel efter stærk drik, sælger han fornuften og selvkontrollen. ret
(36) For at stilne sin længsel efter stærk drik, sælger han fornuften og selvkontrollen. Han sætter det til sine læber som bedøver hjernen, lammer forstanden, og gør sig til skam og forbandelse for hans familie, og en rædsel for alle omkring ham. Hvis mennesker vil blive afholdne i alt, hvis de ikke ville røre ved noget eller smage noget, ikke håndtere te, kaffe, tobak, vin, opium og alkoholiske drikke, ville fornuften kunne overtage styringen i deres egne hænder, og holde appetitten og lidenskaberne under kontrol. ret
(37) Satan styrer sindet og hele mennesket gennem appetitten. Tusindvis kunne have levet, og forbigået graven fysisk, mental og moralsk skibbrud, fordi de ofrede alle deres kræfter, for at føje appetitten. Det er nødvendigt at denne generations mennesker kalder alle deres viljekræfter til hjælp, styrket ved Guds nåde, for at modstå Satans fristelser, og modstå den mindste eftergivenhed til en fordærvet appetit, så vidt det var for flere generationer siden. Men den nuværende generation har mindre selvkontrol, end dem som levede dengang. De som føjede disse stimulanser overførte deres forvanskede appetit og lidenskaber til deres børn, og det er nødvendigt med større moralsk kraft, for at modstå umådehold af enhver art. Den eneste helt sikre kurs er at stå fast, holde nøje afholdenhed i alle ting, og aldrig vove sig ud på den farlige sti. ret
(37) Jeg nærer en intens interesse for at fædre og mødre indrømmer det alvorlige ansvar som hviler på dem i denne tid. Vi opdrager børn som vil kontrolleres af Satans kraft eller Kristi kraft. Den eneste måde som vi kan sikre os imod umådeholdenhedens kræfter på, er at afstå helt fra vin, øl og stærke drikke. Vi må lære vore børn at de må lade disse ting være for at blive mandige. Gud har vist os hvad sand mandighed indebærer. Det er ham som vinder sejr, som vil blive æret, og hvis navn ikke bliver udslettet af livets bog. ret
(37) Når Herren oprejser Samson som udfrier for sit folk, har han pålagt moderen de rigtige livsvaner, før hendes barn blev født. Og det samme forbud blev pålagt barnet, helt fra det første; for at kunne helliges til Gud, som nazaræer fra sin fødsel. ret
(38) Guds engel viste sig for Manoas hustru, og informerede at hun skulle have en søn; og i betragtning af dette gav han disse vigtige anvisninger: ”Vogt dig vel for at drikke vin eller stærk drik og for at spise noget som helst urent!” [Dom 13,4. 14.] ret
(38) Gud havde et vigtigt arbejde til Manoas forjættede barn at gøre, og det var for at sikre ham de nødvendige kvalifikationer til dette arbejde, at bade moderens og barnets levevaner skulle reguleres nøje. ” Vogt dig vel for at drikke vin eller stærk drik,” var englens instruktion til Manoas hustru, ”og for at spise noget som helst urent!” Barnet vil påvirkes til godt eller ondt ved moderens levevaner. Hun måtte selv kontroleres af principper, og må praktisere mådehold og selvfornægtelse, hvis hun søger sit barns lykke. ret
(38) I det nye testamente finder vi et ikke mindre slående eksempel på mådeholdne levevaner. ret
(38) Johannes Døber reformerede. Han fik betroet et stort arbejde for folk for denne tid. Og som forberedelse på det arbejde, blev alle hans levevaner reguleret nøje, helt fra hans fødsel. Englen Gabriel sendte instrukser fra himlen til Johannes forældre om sundhedsreformens principper. ”Vin og stærk drik må han ikke drikke,” sagde den himmelske budbringer; og ”skal han være fyldt af Helligånden”. [Lukas 1,15.] ret
(38) Johannes skilte sig af med sine venner, og fra livets bekvemmeligheder, boede alene i ørknen, og ernærede sig ved ren vegetabilsk kost. Hans enkle klæder – en klædning vævet af kamelhår – var en dadel mod hans generations overflod og fremvisning, særlig de jødiske præster. Også hans kost, af græshopper og vild honning, var en dadel mod grådighed der var fremherskende overalt. ret
(39) Johannes arbejde blev forudsagt af profeten Malakias: “Se, jeg sender eder profeten Elias, før Herrens store og frygtelige dag kommer. Han skal vende fædrenes hjerte til sønnerne og sønnernes til fædrene.” [Malakias 4,5. 6.] Johannes døber gik ud i Elias ånd og kraft, for at berede Herrens vej, og vende folk til retfærdighedens visdom. Han repræsenterede dem der lever i de sidste dage, som Gud har betroet hellige sandheder, at give folk, og berede vejen for Kristi andet komme. Og de samme afholdsprincipper som Johannes praktiserede bør de overholde, som skal advare verden om Menneskesønnes komme i vor tid. ret
(39) Gud har gjort mennesket i sit eget billede, og han forventer at mennesker passer uforbeholdet på de kræfter som han er betroet til Skaberens tjeneste. Bør vi således ikke tage os i agt for hans formaninger, og prøve at bevare alle kræfter i den bedst mulig tilstand, for at tjene ham? Det allerbedste vi kan give Gud for svagt. ret
(39) Hvorfor er der så megen elendighed i verden i dag? Er det fordi Gud elsker at se sine skabninger lide? – Oh nej! det er fordi mennesker er blevet svækket af umoralsk livsførelse. Vi sørger over Adams overtrædelse, og prøver at tro at vore første forældre viste stor svaghed ved at give efter for fristelse; men hvis Adams overtrædelse var det eneste onde vi mødte, ville verdens tilstand være meget bedre end den er blevet. Der er sket en række fald, siden Adams tid. ret
(39) Hvorfor er der så megen elendighed i verden i dag? Er det fordi Gud elsker at se sine skabninger lide? – Oh nej! det er fordi mennesker er blevet svækket af umoralsk livsførelse. Vi sørger over Adams overtrædelse, og prøver at tro at vore første forældre viste stor svaghed ved at give efter for fristelse; men hvis Adams overtrædelse var det eneste onde vi mødte, ville verdens tilstand være meget bedre end den er blevet. Der er sket en række fald, siden Adams tid. ret
(39) Det skaber stor elendighed i verden når man hensvælger man sig i spirituøs brændevin. Selvom likørdrankere igen og igen får fortalt at deres liv afkortes, fortsætter de stadigvæk i overtrædelse. Hvorfor ikke stoppe med at bryde Guds love? Hvorfor ikke prøve at bevare sig selv i en sund tilstand?! Det er hvad Gud forlanger af dem. Hvis kristne ville bringe deres appetit og lidenskab under oplyst samvittigheds kontrol, se det som den pligt at tilhøre Gud og deres næste at adlyde de love som hersker over liv og sundhed, vil de få fysisk velsignelse og mental livskrft; de vil få moralsk styrke til at gå i krig imod Satan; og i Hans navn som sejrede for deres skyld, vil de blive mere end sejrherre for deres egen skyld. ret
(40) Alle omkring os er offer for en fordærvet appétit, og hvad vil I gøre for dem? Kan I ikke ved jeres eksempel, hjælpe dem til at sætte deres fødder på afholdenhedens sti? Kan I få en fornemmelse af de fristelser som kommer over de unge, som vokser op omkring os, og ikke prøve at advare og redde dem? Hvem vil stå på Herrens side? Hvem vil hjælpe med at presse denne umoralitetens, veernes og elendighedens tidevandsbølge tilbage, som fylder verden? Vi beder jer indstændigt at vende jeres opmærksomhed til overvindelsesarbejdet. De som til sidst får ret til livets træ, vil være dem der har holdt Guds bud. ret
(40) Det er ikke en let sag at overvinde appetit til narkotika og stimulanser. Men i Kristi navn kan denne store sejr vindes. Hans kærlighed til den faldne slægt var så stor at han gjorde et uendeligt offer for at nå dem i deres fornedrelse, og ophøje dem til sidste ved hans guddommelige kraft til hans trone. Men der påhviler mennesker mennesket om Kristus skal udrette noget for ham, hvad han er helt i stand til at gøre. Gud kan ikke arbejde imod menneskets vilje, for at frelse det fra Satans kunstgreb. Mennesket må lægge sine menneskelige kræfter i, for at gøre modstand og sejre for enhver pris; han må samarbejde med Kristus. Så kan han, ved den sejr han har ret til at vinde i Jesu almægtige navn, blive Guds arving, og få del med Kristus i hans herlighed. Ingen dranker kan arve Guds rige; men ”ham vil jeg lade sidde sammen med mig på min trone, ligesom også jeg har sejret og taget sæde hos min Fader på hans trone.” [Åbenbaringen 3,21.] ret