(41) Vi får kun tilstået en frist af livet; og enhver af os må stille spørgsmålet, ”Hvordan kan jeg bruge mine kræfter, så de kan være til størst mulig nytte? Hvad kan jeg gøre mest til Guds ære og for medmenneskers gavn?” For livet er kun værdifuldt når det bruges til disse evner. ret
(41) Vor første pligt mod Gud og vore medmennesker er vor selvudvikling. Alle de evner som Skaberen har betroet os bør opdyrkes til højeste fuldkommenhedsgrad, så vi kan gøre det meste gode, som vi er i stand til. Herfra skal tiden bruges på at oprette og bevare fysisk og mental sundhed. Det går ikke at forklejne eller forkrøble nogen af sindets eller legemets funktioner. Vi må lide under konsekvenserne af det lige så sikkert som vi gør dette. ret
(41) Ethvert menneske får i stor grad mulighed for at gøre sig til det, han ønsker at være. Dette livs velsignelser, og også den udødelige tilstand, er inden for hans række vidde. Om han måtte opbygge karakter af solid værdi, få ny styrke for hvert skridt. Måtte han vokse i daglig kundskab og visdom, bevidst om de nye glæder idet han vokser, lægge dyd til dyd, nåde til nåde. Hans evner vil vokse ved anvendelse; jo mere visdom han får, des større evner vil han få til at tilegne sig nyt. Hans forstand, kundskab og dydighed vil således udvikle en større styrke og mere fuldkommen symetri. ret
(41) På den anden side kan han lade sine kræfter fortære af mangel på anvendelse, eller forhindres på grund af dårlige vaner, manglende selvkontrol eller moralsk eller religiøs modstandskraft. Hans vej går nedad; han er ulydig mod Guds lov og mod sundhedslovene. Appetitten vinder sejr over ham; tilbøjelighederne fører af sted med ham. Det er lettere for ham at lade onde kræfter, som altid er aktive, trække ham nedad, end at kæmpe imod dem, og komme fremad. Udskejelser, sygdom og død følger efter. Dette er mange livs historie som kunne være nyttig til Guds sag og menneskeheden. ret
(42) Et af de stærkeste fristelser so mennesket møder er på appetittens område. I begyndelsen gjorde Herren mennesket redeligt. Det blev skabt med et helt afbalanceret sind, størrelse og styrke af alle hans organer var udviklet fuld ud og harmonisk. Men gennem den listige fjendes forlokkelser, blev Guds forbud ignoreret, og naturlovene blev udvirkede deres fulde straf. ret
(42) Adam og Eve fik lov at spise af alle træer i deres edenhjem, undtagen ét. Herren sagde til det hellige par: ”kun af frugten fra træet midt i haven, sagde Gud, må I ikke spise, ja, I må ikke røre derved, thi så skal I dø!” [Se 1. Mos 3.] Eva blev forført af slangen, og kom til at tro at Gud ikke gøre sådan som Han har sagt. Hun spiste, og troede at hun mærkede følelsen på ny og et mere ophøjet liv, tog hun frugten hen til sin mand. Slagen havde sat han ikke skulle dø, og hun mærkede ingen dårlige virkninger af at spise frugten, - intet som kunne tolkes af at betyde død, men en behagelig følelse i stedet for, som hun bildte sig ind var det englene mærkede. Hendes erfaring stod direkte imod Jehovas udtrykkelige befaling, alligevel lod Adam sig lokke af det. ret
(42) Sådan finder vi det ofte, også i den religiøse verden. Guds udtrykkelige bud er overtrådt; og ”fordi den onde gerning ikke i hast rammes af dommen får menneskenes hjerte mod til at gøre det onde.” [Præd. 8,11.] Over for Guds udtrykkelige Gud, så vil mænd og kvinder følge deres egne tilbøjeligheder, drister sig at bede for dette, for at få overhold over Gud, og lade dem gå imod Guds udtrykte vilje. Satan kommer over på disse personers side, ligesom han gjorde mod Eva i Edens have, og gav indtryk på dem. De bliver opildnet i sindet, og dette siger de er den mest forunderlige oplevelse som Herren har givet dem. Men sand oplevelse vil være i harmoni med naturlige og guddommelige lov; falske oplevelser stiller sig imod livets love og Jehovas forskrifter. ret
(43) Siden den første overgivelse til appetitten, har menneskene blevet mere og mere magelige, indtil helbredet er blevet ofret på appetittens alter. Beboerne i verden før syndfloden spiste og drak uden mådehold. De vil have kød at spise, selvom Gud den gang ikke havde givet lov at spise dyremad. De spiste og drag indtil deres eftergivne fordærvede appetit ikke kender grænser, og de blev så fordærvede at Gud ikke bære over dem længere. Deres vredesbæger var fyldt, og han rensede jorden for sin moralurenhed ved en vandflod. ret
(43) Da menneskene blev mange på jorden efter vandfloden, glemte de igen Gud, og fordærvede deres veje for ham. Udsvævelserne af enhver art blev større, indtil næsten hele verden blev overgivet i sin vold. Hele byer blev fejet bort fra jordens overflade, på grund af fornedrende forbrydelser og oprejsende oprør, som gjorde dem til en plet på Guds skabte værker. Den unaturlige tilfredsstillelse førte til synder der forårsagede Sodoma og Gomorras udslettelse. Gud forudsiger Babylons fald for sin grådighed og drukkenskab. En løssluppen appetit og lidenskab var fundament for alle deres synder. ret
(43) Esau fik et stærkt ønske for en særlig slags mad, og han havde længe stillet sig til tåls med at han ikke havde behov for at vende bort fra de fristende overdådige retter. Han lod sin fantasi dvæle ved det, indtil appetittens kraft gik frem for andre hensyn, og kontrollerede ham. Han mente at han ville få det ubehageligt og endog dø, hvis han ikke få denne særlige ret. Jo mere han reflekterede over dette, des større blev ønsket, indtil hans fødselsret mistede sin værdi og hellighed i hans øjne, og han byttede den bort. Han bildte sig selv ind at han kunne afhænde sin fødselsret efter behag, og købe den tilbage når han ønskede det; men da han prøvede at få den igen, også ved et stort offer, kunne han ikke gøre det. Han angrede bitterligt sin overilede handling, hans tåbelighed, sit vanvid; men det var altsammen forgæves. Han havde fået afhændet velsignelsen, og Herren havde fjernet den fra ham for altid. ret
(44) Da Israels Gud forte sit folk ud af Ægypten, holdt han kødspiserne tilbage fra dem i stort omfang, men gav dem brød fra himlen, og vand fra flintklippen. Dette var de ikke tilfredse med. De væmmes ved den mad de fik, og ønskede sig selv tilbage til Ægypten, hvor de kunne side ved kødgryderne. De foretrak slaveriet, og endog døden, frem for at undvære kød. Gud tilstod deres ønske, gav dem kød, og lod dem spise til deres grådighed blev en plage, som mange af dem døde af. ret
(44) Der kunne gives eksempel efter eksempel for at vise virkningerne af at give efter for appetitten. Det virkede som en let sag for vore første forældre at overtræde Guds bud, ved denne ene handling, - at spise fra et træ som så, så pænt ud og smagte så behageligt, - men det brød deres alliance med Gud, og åbnede skyldens og veernes flodporte, som har oversvømmet verden. ret
(44) Forbrydelser og sygdom er vokset i alle efterfølgende slægter. Umådeholden spise og drikkeri, og give efter for de lavere lidenskaber, har sløvet menneskets ædlere evner. I stedet for at herske er forstanden blevet til appetittens slave, i foruroligende omfang. Der føjes for et større ønske om beriget mad, indtil det er blevet på mode at få alle mulige delikatesser i maven. Særlig hos fornøjelsesselskaber får appetitten frit løb, uden de store begrænsninger. Berigede retter og sene aftensmåltider serveres, der består af højt krydderet kødretter, med berigede sovser, kager, pier, is, the, kaffe, m.m. Intet under at folk, med en sådan kost, gustengul hud, og lider utallige pinsler af dyspepsi. ret
(44) Naturen vi give sin protest mod enhver overtrædelse af livets og naturens love. Den klarer misbruget så længe den kan; men gengældelsen kommer til sidst, og den falder over det mentale såvel som over de fysiske kræfter. Den slutter heller ikke med overtræderen; virkningen af eftergivenhed kan ses i sit udspring, og således går det onde igen fra generation til generation. ret
(45) De unge i dag er et sikkert kendemærke for fremtidens samfund; og når vi ser dem, hvad kan vi så håbe på i fremtiden? De fleste holder af fornøjelser og er uvillig til at arbejde. De har ikke moralsk mod nok til at fornægte selvet og reagere på pligtens krav. De har kun lille selvkontrol, og bliver opildnede og vrede over det allermindste. Rigtig mange i alle aldre og livssituationer har ikke princip eller samvittighed; og med deres ørkesløse og ødslende levevaner, iler de ud i ondskab og fordærver samfundet, indtil vor verden bliver et andet Sodoma. Hvis appetitten og lidenskaberne var under fornuftens og religionens selvkontrol, vil samfundet give et helt anderledes aspekt. Gud har aldrig haft til hensigt at bringe den smertelige tilstand af tingene der er; er det kommet ind ved grov overtrædelse af naturlovene. ret
(45) Karakteren dannes stort set i de første år. De levevaner der dannes har større indflydelse end nogen naturlig begavelse, at enten gør mennesker til forstandsmæssige giganter eller dværge; for de eller bedste talenter kan, ved forkerte levevaner, blive kuldkastet og svækket. Jo tidligere i livet nogen støder ind i skadelige levevaner, jo fastere vil de holde deres offer i slaveri, og jo mere sikkert vil de fornedre sin åndelige standard. På den anden side vil de generelt bemærke dennes adfærd livet igennem, hvis der danne korrekte og dydige levevaner i ungdommen. I de fleste tilfælde vil det være sådan at dem længere hen i livet ærer God og det rigtige, lærte den lektie før der var tid til at verden kunne sætte syndens præg på sjælen. Dem i moden alder er generelt upåvirkelige over for nye indtryk, som en hård klippe; men de unge er påvirkelige. Ungdommen er tiden til at få kendskab til dagligdagen igennem livet; en rigtig karakter kan da let dannes. Det er tid til at etablere gode vaner, og få og holde selvkontrollens kraft. Ungdommen er såtid, og de frø der sås afgør høsten, både for dette liv og det kommende liv. ret
(46) Forældre bør gøre det til deres første mål at få forstand på de rigtige behandling af deres børn, så de kan få sund tanke gang i sund krop. Afholdenhedens principper bør føres ud i alle hjemmelivets detaljer. Børn bør lære selvfornægtelse, og betvinges på dem, så vidt det kan lade sig gøre, fra barndommen. Lær de små at de bør spise for at leve, og ikke leve for at spise; at appetitten må bero på viljen; og at viljen må styres at en rolig og fornuftig forstand. ret
(46) Hvis forældre har overført tendenser til deres børn som gør uddannelsesarbejdet vanskeligere for dem, at beherske sig helt og opdyrke rene og dydige levevaner, hvilket alvorligt ansvar påhviler så forældrene at modvirke den indflydelse med al deres kraft der går mod dem selv! Hvor ihærdigt og alvorligt bør de ikke kæmpe for at gøre deres pligt på grund af deres uheldige efterkommere! Forældre har fået betroet en hellig tillid til at vogte deres børns fysiske og moralske grundlag. De som giver efter for et barns appetit, og ikke lærer dem at kontrollere deres lidenskaber, kan efterfølgende se hvordan sanserne sløves ved trang til tobak og spiritusslaveri, og hvis læber taler forkert og hånligt, og kan se den frygtelige fejltagelse de har gjort. ret
(46) Det er umuligt for dem som slipper appetittens tøjler, at opnå kristen fuldkommenhed. Dine børns moralske sanser er ikke så let at vække, medmindre vælger deres mad nøje ud. Mange mødre sætter et bord op, som er en snare for deres familier. Kød-mad, smør, ost, beriget butterdej krydret mad og krydderier tager både gamle og unge frit af. Disse ting ting gør deres ødelæggende arbejde for maven, opildner nerverne og svækker forstanden. De bloddaninende organer kan ikke omdanne sådanne ting til godt blod. Det fedt der koges ind i maden giver en vanskelig fordærvelse. Osts virkning er skadelig. Brød af finvalset mel, giver ikke kropsystemet næring, som skal være i usigtet hvedebrød. Bruges dette i dagligdagen vil det holde kropssystemet i den bedste tilstand. Først irriterer krydderier mavens ømme lag, men ødelægger til sidst den naturlige følsomhed i denne ømfindige hinde. Blodet svækkes, og de dyriske tilbøjeligheder vækkes op, medens de moralske og forstandsmæssige kræfter svækkes, og begynder at tjene lavere lidenskaber. Moderen bør prøve at stille en enkel og dog næringsrig foran sin familie. ret
(47) Gud har givet mennesker overmådige midler til stille en forvansket appetit. Han har udbredt jordens produkter foran sig, - en overmådig variation af mad som er velsmagende og nærende for kropssystemet. Disse siger vor godgørende himmelske Fader at vi kan spise fri af. Frugter, korn og grøntsager, tilberedt på en enkel måde, fri for krydderi og fedtdressing af al slags, er sammen med mælk og fløde den sundeste kost. De giver kroppen næring, og udholdenhedskraft og livskraft til forstanden, som ikke produceres af en stimulerende kost. ret
(47) De som spiser frit af kødmad, har ikke altid en uomtåget hjerne og en aktiv forstand, fordi brugen af dyrekød har tilbøjelighed til gøre kroppen grov, og sløve sindets finere følelser. Tilbøjelighed til sygdom bliver store ved mere kødspiseri. Vi tøver ikke med at sige at kød ikke er væsentligt for at være sund og stærk. ret
(47) De som mest ernærer sig ved kød, kan nogle gange ikke undgå spise kød, som er mere eller mindre sygt. I mange tilfælde er tilberedelsen af dyrene til markedet sket under usunde forhold. Udelukket fra lys og ren luft, indhalere atmosfæren fra smudsige stalde, bliver hele kroppen hurtigt besmittet af snavsede ting; og når noget sådant kød kommer ind i menneskekroppen, fordærver det blodet, og skaber sygdom. Hvis personen allerede har urent blod, vil denne usunde tilstand forværres meget. Men få kan tro at det er det kød som de har spist, som har forgiftet deres blod og skabt deres lidelser. Mange dør af sygdomme der kun kommer af kødspise, skønt de selv eller andre knapt nok kan se den egentlige årsag. Nogle føler ikke straks effekterne, men det er ikke bevis for at det ikke skader dem. Det kan sikkert gøre sit værk på hele kropssystemet, alligevel lægger offeret ikke mærke til det for en tid. ret
(48) Svinekød, som er en af de mest almindelige fødemidler, er det mest skadelige. Gud forbød ikke hebræerne at spise svinekød for at vise sin autoritet, men fordi det ikke er ordentlig føde til mennesker. Gud har aldrig skabt svinet for at blive spist under nogen omstændigheder. Det er umuligt for nogen levende skabning at være sund, når snavs er et naturligt element, og når dets føde er alt afskyeligt. ret
(48) Det er ikke det mest betydningsfulde for mennesket at stille sin appetit. Der er fysiske behov som skal dækkes; men er det på grund af dette så nødvendigt at mennesket skal kontrolleres af appetitten? Vil folk, som prøver at blive hellige, rene og forædlede, så de man de kan introduceres til himmelske engles selskab, fortsætte med at tage Guds skabningers liv, og nyde deres kød som noget behageligt? Ud fra det Herren har vist mig, vil denne orden af tingene forandres, og Guds særlige folk vil udøve afholdenhed i alt. ret
(48) Der er en klasse som lader til at tro at hvad som helst der spises er spildt, at hvad der føres ind i maven for at fylde den, vil gøre ligeså godt som mad der er tilberedt fornuftigt og omhyggeligt. Men det er vigtigt at vi synes godt om den mad vi spiser. Kan vi ikke det, og bare spiser mekanisk, får vi ikke den rette næring. Vore kroppe udgør det vi spiser; og for at gøre kropsvævet skal være af god kvalitet, må vi få den rigtige slags mad, og det må tilberedes så dygtigt at det passer bedst ind til kropssystemets behov. Det er deres religiøse pligt som laver mad, at lære hvordan de tilbereder sund mad på forskellige måder, så at den både er velsmagende og sund. Dårlig madtilberedelse udtrætter tusindvis livskraft. Flere sjæle går tabt af den årsag end mange kan se. Det forstyrrer kropssystemet og afføder sygdomme. Med den tilstand der indføres sådan, kan himmelske ting ikke ses så let. ret
(49) Nogle føler ikke at det er en religiøs pligt at tilberede mad ordentlig; eftersom de ikke prøver at lære hvordan. De lader brødet syre før det bages, og salaterne tilføjes hensynsløst, og gør det helt uegnet for mennesket mave. Det kræver stor eftertænksomhed at bage godt brød. Men der er mere religion et godt brødhoved, end mange tror. Mad kan tilberedes enkelt og sund, men det kræver dygtighed at gøre det både velsmagende og nærende. For at lære hvordan man skal lave mad, bør kvinder studere, og tålmodigt reducere hvad de lærer i praksis. For at lære hvordan der skal laves mad, bør kvinder lære, og så tålmodigt omsætte hvad de har lært i praksis. Folk lider fordi de ikke vil tage problemerne op i dette. Jeg siger til disse: Det er på tide at I vækker jeres sovende kræfter op, og informerer jer selv. Tro ikke at det er spildt tid, i har brugt på at få kundskaber og erfaringer til at tilberede en sund og velsmagende mad. Uanset hvor lang erfaring I har med at lave mad, hvis I stadig har ansvar for en familie, er det jeres pligt at lære hvordan i sørger ordentlig for dem. Hvis det er nødvendigt, så gå til en god kok, og underlæg jer hendes undervisning, indtil I mestrer den kunst. ret
(49) Forkerte spise- og drikkevaner ødelægger helbredet, og derved også det gode i livet. Oh, hvor mange gange har et godt måltid, som det kaldes, blevet købt på bekostning af søvn og rolig hvile! Når der føjes en forvansket appetit, får tusindvis feber eller andre hæftige sygdomme, som har ført til død. Det var en nydelse, der købes for en overmådelig pris. ret
(49) Fordi det er forkert at blot spise for at stille smagen, er det ikke fordi vi skal være ligeglade med vor mad. Det er af højeste betydning. Ingen bør antage en udpint kost. Mange er svækkede af sygdom, og behøver nærende, veltilberedt mad. Sundhedsreformatorere, bør frem for alle andre, passe på med at udgå yderligheder. Kroppen må have tilstrækkelig med næring. Den Gud som giver sine elskede søvn har også tilvejebragt dem passende føde til at understøtte det fysiske kropssystem I en sund tilstand. ret
(50) Mange vender sig fra lys og kundskab, og ofrer smagsprincipperne. De spiser når kropssystemet ikke behøver mad, og ved uregelmæssige tidspunkter (fintervals), fordi de ikke har moralsk modstandskraft til at modstå tilbøjelighederne. Som resultat deraf, gør den mishandlede oprør, og derefter lidelser. Regelmæssige måltider er meget vigtige for kroppen og sindsroen. Der bør aldrig gå en bid mad i gennem læberne mellem måltiderne. ret
(50) Mange giver efter for den skadelige vane at spise lige før man lægger sig til ro. De har nok taget deres regelmæssige måltider, alligevel får de en træthedsfølelser, at de tror de skal have et måltid. Når de giver efter får denne forkerte skik, bliver det til en vane, og de føler at de ikke kan sove uden mad. I mange tilfælde kommer denne udmattelse fordi fordøjelsesorganerne har været for hårdt belastet i løbet af dagen, med at ordne store mængder mad, de har fået påtvunget. Disse organer behøver en periode med total hvile fra arbejde, for at komme sig over de udtømte kræfter. Der bør aldrig spises et andet måltid før maven har haft tid til at komme sig over fordøjelsesarbejdet fra tidligere måltid. Når vi ligger ned om natten, burde maven have gjort alt sit arbejde, så den, såvel som andre dele af kroppen, kan nyde hvilen. Men betvinges den til mere mad, skal fordøjelsesorganerne i gang igen, for at udføre det samme arbejde i medens der soves. Disses søvn forstyrres ofte af ubehagelige drømme, og de vågner uoplagte om morgnen. Når denne skik følges, mister fordøjelsesorganerne deres naturlige livskraft, og personen finder at han er blevet en elendig dyspeptiker, og har fordøjelsesvanskeligheder. Og ikke kun at naturlovens overtrædelse påvirker den enkelte dårligt, men andre lider mere eller mindre med ham. Enhver som opfører sig på en eller anden måde, vil irritere ham, og se hvor hurtigt han bliver irriteret! Han kan ikke tale eller handle roligt, uden særlig der vises særlig overbærenhed. Han kaster en skygge over sig hvor han end går. Hvordan kan nogen da sige: ”Det kommer ingen ved hvad jeg skal spise eller drikke”? ret
(51) Det er muligt at spise uden mådehold, også når det gælder sund mad. Fordi nogen har fralagt sig usund mad, er det ikke fordi at han kan spise som det behager ham. Uanset madens kvalitet så hæmmer overbespisning det levende maskineri, og forhindrer således dets arbejde. ret
(51) Mange begår en fejltagelse ved at drikke koldt vand til måltiderne. Mad skal ikke skyldes ned. Tages der vand under måltiderne, formindskes spyttes strøm; og jo koldere vandet er, des større skade på maven. Isvand eller is-lemonade, som tages under måltiderne, vil standse fordøjelsen, indtil kropssystemet har ydet varme nok til maven, så den kan genoptage sit arbejde igen. Tyg langsomt, og lad spyttet blande sig med maden. ret
(51) Jo mere væske der kommer i maven under måltiderne, des sværere er det for maden at blive fordøjet; for væsken må først absorberes. Spist ikke for meget salt; opgiv krydderede pickles; hold brændende mad væk fra maven; spis frugt under måltiderne, og den irritation der kræver megen drik vil ophøre. Tag aldrig the, kaffe, øl, vin, eller nogen form for spiritus. ret
(51) Mad må spises langsomt, for at f en langsom fordøjelse. De som ønsker at udgå fordøjelsesvanskeligheder, og de som indrømmer at alle deres kræfter skal være så sunde at de kan give Gud en god tjeneste, vil gøre godt i at huske på dette. Hvis din tid til at spise er begrænset, så slut ikke din mad, men spis mindre, og tyg langsomt. Det man får ud af maden, beror ikke så meget mængden af mad der spises, som det går gennem fordøjelsen; heller ikke af smagsoplevelse som af den mængde mad der svælges, som af tiden tid der er tilbage på måneden. De opfarne, ivrige eller som skynder sig, vil gøre godt i at ikke spise før de får hvile eller lindring; for de vitale kræfter, er allerede strengt bebyrdede, kan ikke dække den nødvendige fordøjelses væske. Når man rejser, tager nogle små bidder hele tiden, hvis noget er i deres rækkevidde. Dette er den mest ødelæggende skik. Hvis rejsende spiser regelmæssig af den mest nærende slags mad, vil de ikke blive så trætte, heller lide så meget af sygdom. ret
(52) Mådeholdenhed I alt er nødvendig for at kunne holde sig rask, - mådeholdenhed i arbejde, mådeholdne spise- og drikkevaner. Vor himmelske Fader sendt sundhedsreformens lys for at vogte sig imod de onder, der kommer fra en fornedret appetit, så at de som elsker renhed og hellighed kan vide hvordan de bruger de gode ting klogt, som Han har tilvejebragt for dem, og ved at udvise mådehold i dagligdagen, kan de helliges gennem sandheden. ret
(52) Ved de almindelige møder og ved lejrmøder bør vi få en god, sund og velnærende mad, tilberedt på en enkel måde. Vi bør ikke vende disse stunder over til festmåltider. Hvis vi påskønner Guds velsignelser, hvis vi får fra livets brød, vil det ikke bekymre os at stille appetitten. Den store byrde i vore tanker vil være: Hvordan har min sjæl det? Der vil være en så stor længsel efter åndelig mad, - noget som vil tildele åndelig styrke, - så vi ikke kan beklage os hvis kosten er enkel. ret
(52) Gud kræver at legemet gives som et levende offer til ham, ikke som et dødt eller døende offer. De gamle Hebræere ofre skulle være uden lyde, og det vil behage Gud og acceptere et menneskeligt offer, som er fuld af sygdom og fordærv? Han siger til os at vore kroppe er Helligåndens tempel; og han forlanger at vi tager sig af dette tempel, så det egner sig til hans Ånds iboen. Apostlen Paulus giver os denne formaning: ”I tilhører ikke jer selv? I er jo købt og prisen betalt; ær derfor Gud i jeres legeme!” [1 Korinter 6,19. 20.] Alle bør passe meget på at bevare kroppen i sundeste tilstand, så han kan give Gud fuldkommen tjeneste, og gøre deres pligt i familien og i selskabet. ret
(53) Det er en virkelig synd er overtræde vore krops love, ligesom det er at bryde de ti bud. Begge er at bryde Guds love. De som overtræder Guds love med deres fysiske organ, vil være tilbøjelig til at overtræde Guds lov der blev udtalt på Sinai. ret
(53) Vor Frelser advarede sine disciple at tingenes tilstand lige før hans andet komme vil ligne meget det som skete forud for syndfloden. Spise og drikke ville gå til yderligheder, og verden ville hengive sig til fornøjelser. Denne tilstand af tingene eksisterer nu for tiden. Verden hengiver sig mest til appetittens frie løb; og tendensen til verdslige skikke vil føre os i trældom af forvanskede vaner, - vaner der vil gøre os mere og mere som Sodomas fordømte indbyggere. Jeg undrer mig over at Jordens beboere ikke blev udslettet, ligesom Sodomas og Gomorras folk. Det ser jeg grund nok til, på grund af at den nuværende degeneration og moralitet i verden. Blind lidenskaber kontrollerer fornuften, og hos mange ofres alle højere hensyn, til lysten. ret
(53) Det må være vort livs studium at holde kroppen i en sund tilstand, og at alle dele af det levende maskiner må arbejde harmonisk. Guds børn kan ikke ære ham med syge kroppe og indsnævrede tankegange. De som hengiver sig i umådehold af enhver art, enten for at spise eller drikke, spilder deres fysiske energi og svækker den moralske kraft. ret
(53) Apostlen Peter forstod forholdet mellem sind og krop, og hævede røsten for at advare sine brødre: ”I elskede! jeg formaner jer som fremmede og udlændinge: Hold jer fra de kødelige lyster, som fører krig imod sjælen.” [1 Peter 2,11.] Mange betragter denne tekst kun som en advarsel imod tøjlesløshed, men den har en bredere betydning. Det forbyder enhver skadelig tilfredsstillelse af appetitten eller lidenskabelighed. Enhver forvansket appetit er en modstridende lyst. Vi fik appetitten til et godt formål, ikke for at blive en dødens tjener gennem unaturligheder, og derved nedgraderes til at ”føre krig imod sjælen.” Peters formaning er en direkte og kraftig advarsel imod alle stimulanser og narkotikaer. Disse udsvævelser kan godt klassificeres med lyster, som har en ødelæggende indflydelse på moral-karakteren. ret
(54) Når Paulus skriver: ”Han selv, fredens Gud, hellige jer helt og fuldt” [1 Tessaloniker 5,23.] formaner han ikke sine brødre til at nå en standard der er umulig for dem at nå; han beder ikke for at de må få den hjælp, som det ikke er Guds vilje at give. Han beder for at alle som kan måde Kristus i fred, må have en ren og hellig karakter. ret
(54) Fristelsens kraft til at give efter for appetitten kan kun måles ved den uudtrykkelig pine vor Genløser havde i den lange faste i ørknen. Han vidste at det var skæbnesvanger for menneskets klarhed over hellige ting, og ikke kunne se disse, hvis han gav efter for en forvansket appetit. Adam faldt fordi han gav efter for appetitten; Kristus vandt sejr ved at fornægte appetitten. Og vor eneste håb for at genvinde Eden er ved fast selvkontrol. Hvis magten over en føjet appetit var så stærk over slægten, at Guds guddommelige søn, kunne bryde dets greb for menneskets skyl, for menneskets skyld, og kunne klare det i næsten seks uger, hvilket arbejde har den kristne så ikke! Hvor stor en kamp var det ikke at han vandt sejr. Ved hjælp af Guddommelig kraft, hvor de hårdeste fristelser Satan kunne finde på blev modstået, vil det også kunne lykkes helt for ham, i hans krig imod ondt, og til sidst bære sejrskransen i Guds rige. ret