(60) Moderens arbejdet i hjemmet er vigtigt. Blandt hverdagslivets hjemlige bekymringer og prøvende pligter, bør hun bestræbe sig for en påvirkning som vil velsigne og ophøje hendes hjem. Når børnene blev betroet i moderens varetægt, får hun et helligt ansvar betroet fra den himmelske Far; og det er hendes privilegium, ved Kristi nåde, at forme deres karakter efter det guddommelige mønster, og sprede en indflydelse over deres liv som vil drage dem hen mod Gud og himlen. Hvis mødre altid indrømmede deres ansvar, og gjorde det til deres første mål, at deres vigtigste mission er at udruste deres børn til dette livs pligter og til det fremtidige evige livs ære, vil vi ikke se den elendighed der nu eksisterer i så mange hjem i vort land. Moderens arbejde er sådan at det kæver stadig vækst sit eet liv, for at hun kan lede sine børn til højere og endnu højere mål. Mødre drages bort fra hjemmets pligter og de smås omhyggelige oplæring, til at tjene sig selv og verden. Forfængelighed, mode og mindre betydningsfulde ting får al opmærksomhed, og de dyrebare børns fysiske og moralske uddannelse forsømmes. ret
(60) Gør hun verdens skikke og praksis til sit kriterie, vil moderen ikke egne sig til de pligter, der står i hendes lod. Hvis moden holder hende trælbunden, vil det svække hendes udholdenhed, og gøre livet til en træt byrde i stedet for til en velsignelse. På grund af fysisk svaghed påskønner hun ikke de muligheder som er hedes, og hendes familie får lov at vokse op uden at hjælpe hendes tanker, bønner og hendes ihærdige belæring. Hvis mødre blot ville overveje de forunderlig privilegier som Gud har givet dem, vil de ikke vende så let fra deres hellige pligter til verdens overfladiske sager. ret
(61) Moderens arbejde begynder med det lille barn i sine arme. Jeg har ofte set de små kaste rundt med sig selv og skrive, hvis dets vilje krydse på nogen måder. Det er på tide at dadle dette onde. Fjenden vil prøve at kontrollere vore børns sind, men skal vi lade ham forme dem efter hans vilje? Disse små kan ikke se hvilken ånd der påvirker dem, og det er forældrenes pligt at være dømmekraft og skarpsyn for dem. Deres levevaner må overvåges nøje. Onde tendenser skal betvinges, og tankesindet stimuleres til det rigtige. Barnet bør opmuntres til at beherske sig selv. ret
(61) Regelmæssighed bør være barnets levevaner. Mødre gør en stor fejltagelse ved at lade dem spise mellem måltiderne. Maven forstyrres ved denne praksis, og grundlaget lægges for fremtidige lidelser. Deres irritation kan komme af en usund mad, der stadig ikke er fordøjet; men mødre føler at hun ikke kan bruge tid til at tænke over dette, og rette op på sin uretmæssige ledelse. Hun kan hverken stoppe eller udjævne deres utålmodige bekymringer. Hun giver de små lidende mennesker et stykke kage eller noget andet lækkert der beroliger dem, men det gør det blot mere ondt. I deres iver for at gøre noget godt arbejde, oparbejder nogle møder i nervøs hast, så de er mere irriterede end børn, og de prøver at skræmme de må ved at skælde dem ud endog slå dem, til der er fred. ret
(61) Mødre beklager sig ofte over deres børns sarte helbred, og rådgiver lægen, men var de bar lidt fornuftige, ville de kunne se at problemet er med fejlagtig kost. ret
(61) Vi lever i en grådig tid, og de levevaner de unge opdrages til, endog blandt mange syvendedags adventister, er direkte imod naturlovene. Jeg sad engang til bords med flere børn under tolvårsalderen. Der blev serveret masser af kød, og en følsom og nervøs pige kaldet det for pickles. En flaske med chow-chow, med krydret med sennep og svedet af krydderi, blev rakt over til hende, som hun tog frit af. Barnet var kendt for sin nervøsitet og irriterede temperament, og disse stærke krydderier var gode til at skabe en sådan tilstand. Det ældste barn mente at hun ikke kunne spise et måltid uden kød, og var meget utilfreds, og endog respektløs, om det ikke blev serveret til ham. Moderen føjede ham i hans smag og afsmag, indtil hun blev bedre slave af hans luner. Knægten havde ikke fået noget arbejde, og brugte meget tid på at læse det som var unyttigt, eller mere end unyttigt. Han beklagede sig hele tiden om hovedpine, og synes ikke om enkel mad. ret
(62) Forældre burde beskæftige deres børn. Ingen kilde til ondt er mere sikker end dovenskab. Fykisk arbejde som gør musklerne sundt trætte, vil skabe appetit til enkel og sund mad, og den unge som beskæftiges ordentligt vil ikke rejse sig gnavne fra bordet fordi han ikke ser tallerken med kød og forskellige lækkerier der frister hans appetit. ret
(62) Da Jesus, Guds Søn, arbejdede med sine hænder i tømmerværkstedet, gav et eksempel for alle unge. Lad dem som kvier sig ved at tage hverdagens pligter op, huske på at Jesus var underlagt sine forældre, og bidrog sin del med at underholde familie. Kun få delikatesser kunne ses på Josefs og Marias bord, for de var blandt de fattige og ydmyge. ret
(62) Forældre bør være eksempel for deres børn med at forvalte penge. Der er dem som bruger dem på spiselige lækkerier ligeså snart de tjenes, eller bruges på unødige besmykkende tøj, og når pengene bliver små, føler de et behov for det som de har ødslet med. Hvis de har en stor indkomst, bruger de alle dollars på den; hvis indkomsten er lille, er det ikke nok til overdådige klæder de har skaffet sig, og de låner for at dække ind. De samler fra alle mulige steder fra, for at dække deres indbildte behov. De bliver uærlige og usandfærdige, og i himlens står der skrevet over for dem at de ikke bekymrer sig om dette på dommens dag. Øjets ønske må stilles, appetittens lyster stilles, og de bliver selv sølle med deres ubetænksomme levevaner, skønt de kunne have lært at leve for de midler de får. Ødselhed er en af de synder som unge er tilbøjelige til. De foragter sparsommelige levevaner, af frygt for at blive anset som gnieragtige og ringe. Hvad vil Jesus, himlens Majestæt, som har givet dem et eksempel på tålmodig flid og sparsommelighed, sige til disse? ret
(63) Herren har fundet det rigtig at vise mig nogle af de onder som kommer af ødslende levevaner, så jeg kan formane forældre til at lære deres børn streng sparsommelighed. Lær dem at når de bruger penge på ting de ikke behøver, forvanskes fra den rette brug. Han som er upålidelig i det mindste, vil være upålidelig i det store. Hvis mennesker er upålidelige med jordisk gods, kan de ikke betros de evige rigdomme. Sæt vagt over appetitten; lær dine børn ved eksempel såvel som ved forskrift at spise enkel kost. Lær dem at være flittige, ikke blot have travlt, men påtage et nyttigt arbejde. Søg at opvække de moralske sanser. Lær dem at Gud gør krav på dem, helt fra deres første år i barndommen. Fortæl dem at der er et moralsk fordærv at møde overalt, så at de behøver at komme til Jesus og give sig selv til ham, krop og ånd, så de vil finde styrke i ham, til at modstå alle fristelser. Hav i sinde at de ikke er skabt blot for at behage sig selv, men skal være Herrens agent for ædle mål. Lær dem, når fristelser møder på selvføjelighedens stier, når Satan prøver at lukke Gud ud af deres øjne, at se på Jesus bede: ”Bevar mig Herre, at jeg ikke må overvindes.” Englene vil samles om dem som svar på deres bønner, og lede dem ud på sikre stier. ret
(63) Det er ikke nødvendigt at udpensle her hvor sparsommelige man skal være i enkeltheder. De hvis hjerter er helt overgivet til Gud, og som tager hans ord som deres vejleder, vil vide hvordan de skal styre sig selv i alle livets pligter. De vil lære af Jesus, som sagtmodig og ydmyg af hjertet; og opelskes Kristi sagtmodighed vil de lukke døren mod utallige fristelser. ret
(63) De vil ikke søge at stille appetitten og vise sig frem, skønt så mange ikke en gang kan holde sulten for døren. Den mængde der dagligt bruges på unødige ting, hvor man tænker: ”Det er kun en lille ting,” ”det er kun småører,” virker meget små; men mangedobles disse småting ad dage og ad åre, og eftersom årene går, vil det beløbe sig til det næsten utrolige. ret
(64) Kristus bad for sine disciple, ikke for at de skulle tags ud af verden, for at d skal holdes fra ondt, - så de holdes fra at give efter for de fristelser de møder overalt. Dette er en bøn som enhver fader og moder sender op. Men skal de således gå i forbøn for Gud for deres børns skyld, og således overlade dem til at gøre hvad behager dem? Skal de forkæle appetitten indtil den får overhånd, og så forvente at styre børnene? – Nej; der bør oplæres i fristelser og selv selvkontrol helt fra vuggen. Der påhviler moderen det største ansvar i dette arbejde. De ømmeste jordiske bånd er mellem moderen og sit barn. Barnet får hurtigere indtryk ved moderens eksempel, end af faderen, på grund af dette stærke og mere ømme foreningsbånd. Der påhviler moderen et tungt ansvar, og bør hele tiden få faderens hjælp. ret
(64) Overdrevet spise og drikke, overdrevet arbejde, overalt er alt er overdrevet. De som anstrenger sig meget for at udrette lige så meget arbejde på et givet tidspunkt, og fortsætter med arbejde når deres dømmekraft siger de skal hvile, vinder aldrig. De lever på lånt tid. De bruger vital kraft, som de vil få brug for fremover. Og når den nødvendige energi er brugt så ubesindigt, vil de tabe af mangel på det. Den fysiske styrke er væk, de mentale kræfter vil svigte. De erkender at de har fået et tab, men ved ikke hvad det er. Deres trængselsstund er kommet, men deres fysiske kræfter er udtømte. Enhver som overtræder sundhedslovene må nogle gange lide i større eller mindre grad. Gud har givet os naturlige kræfter, som der er brug for i forskellige perioder af vort liv. Hvis vi hensynløst udtømmer disse kræfter ved stadig overbelastning, skal vi nogle gange tabe. Vor nyttighed vil formindskes, hvis vort liv i sig selv ikke bliver ødelagt. ret
(65) Som hovedregl må dagens arbejde ikke forlænges til aften. Hvis dagens timer skal udnyttes godt, er arbejdet der udføres om aftenen, så meget ekstra, og det overbelastede kropssystem vil lide under byrde af det. Jeg er blevet vist at dem som gør dette, ofte mister meget mere end de vinder, for deres kræfter er udtømte, og de arbejder under nervøs spænding. De indser nok ikke den umiddelbare skade, men de underminerer visselig deres kropsbygning. ret
(65) Lad forældre sætte aftenerne til side til deres familier. Læg dagens bekymringer og rådvildhed bort. Manden og faderen vil kunne vinde meget, hvis han vil gøre det til en regel at ikke ødelægge sin families lykke, ved at tage hans trængsler hjem for at ærgre sig og bekymre sig. Han behøver sin hustrus råd for vanskelige sager, og de kan begge få hjælp til deres problemer ved at søge Guds visdom sammen; men holdes tankesindet hele tiden fæstnet ved forretningssager, vil det skade både sind og kroppens sundhed. ret
(65) Aftenerne må tilbringes så lykkelige som det er muligt. Lad hjemmet være et sted hvor glæde, venlighed og kærlighed eksisterer. Dette vil gøre det tiltrækkende for børnene. Hvis forældrene hele tiden lufter deres problemer, er irriterede og kværulantiske, vil børnene få den samme utilfredshed og stridighed, og hjemmet bliver det værste sted i verden. Børnene finder større behag blandt fremmede, i et ligegyldigt selskab, eller på gaden, frem for hjemmet. Alt dette kan undgås hvis der bliver praktiserede afholdenhed i alle ting, og der opelskes en overbærenhed. Selvkontrol fra alle familiemedlemmers side vil næsten gøre hjemmet til et paradis. Gør jeres lokaler så venlige som det er muligt. Lad børnene finde hjemmet som det mest tiltrækkende sted på jorden. Giv den en sådan indflydelse så de ikke vil opsøge gadekammerater, ikke tænke på dårlige tilholdssteder uden at de væmmes derved. Hvis hjemmelivet er sådan som det burde være, vil vanerne formes som stærkt forsvar imod fristelsens angreb, når de unge skal forlade hjemmets ly, for at komme ud i verden. ret
(66) Bygger vi vore huse til familiernes lykke, eller blot for at de skal se ud af noget? Laver vi behagelige solbeskinnede lokaler til vore bøn, eller holder vi dem inde i mørke og lukkede lokaler, overlader dem til fremmede som ikke vil have lykke af os? Der er intet ædlere arbejde vi kan gøre, intet mere gavnligt for samfundet vi kan give? Bygger vi vore huse for at vore familier skal få det godt, eller kun for at se pænt ud? Indretter vi behagelige og solbeskinnede lokaler til vore børn, eller holder vi dem inde i mørke og aflukke, lader dem være for fremmede som ikke stoler på vor lykke? Der er intet bedre arbejde som vi kan gøre, ikke noget der kan gavne samfundet mere, end at give vore børn en ordentlig uddannelse der indprenter dem med livets renhedsprincipper, med forskrift og eksempel, og bedst kvalificere dem til at gøre deres del i verden. ret
(66) Vore kunstige levevaner berøver os for mange rettigheder og mange nydelser, og gør os unyttige. Et moderne liv er et hårdt og utaknemmeligt liv. Hvor ofte ofres der tid penge og sundhed, tålmodigheden prøves hårdt, og mister selvkontrol, blot for at se godt ud! Hvis forældre klynge sig til det simple, ikke hensvælge sig i forfængelig tilfredsstillelse, og for at følge moden; hvis de ville fastholde en ædel uafhængighed for det rigtige, ikke lade sig påvirke af dem, som nægter at løfte selvfornægtelsens kors, selv om de bekender sig til Kristus. Så ville de give deres børn en uvurderlig uddannelse ved deres eksempel. De børn som bliver mænd og kvinder af moralsk værdil, vil for deres del, få mod til at stå bravt for det rigtige, også imod modestrømningerne og populære meninger. ret
(67) Alle forældrenes handlinger tæller på deres børns fremtid. Når de bruger tid og penge på ydre besmykkelser, og stille en fordærvet appetit, opelsker de vaner for forfængelighed, selviskhed og lyster hos børnene. Mødre beklager sig ovre at være bebyrdet med bekymringer og arbejde, så de ikke har tid til at instruere deres små, og føle med dem i deres skuffelser og prøvelser. Unge hjerter ynkes over sympati og ømhed, og hvis de ikke får den fra deres forældre, vil de søge den fra kilder som både bringer sind og moral i fare. Jeg har hørt mødre nægte deres børn nogle uskyldige fornøjelser, af mangel på tid og omtanke, medens deres travle fingre og trætte øjne engagerer sig flittig over nogle unødige smykkestykker, noget som kun tjener til forfængelighed og luksus hos deres børn. ”Træet bøjer sig som den lille gren er bøjet.” Idet børn nærmer sig mandom og kvindedom, bærer lektierne fugt i stolthed og moralsk værdiløshed. Forældrene beklager børnenes fejl, men er blinde for at de kun høster afgrøden af de frø de selv har udsået. ret
(67) Kristne forældre, tag jeres livsbyrde op, og tænk oprigtigt på de hellige pligter der påhviler jer. Gør Guds ord til jeres standard, i stedet for at følge verdens skikke og sæder, øjes lyst, og livets stolthed. Jeres familiers fremtidige lykke og samfundet velfærd berør mest på den fysiske og moralske uddannelse som jeres børn vil få deres første livsår. Hvis deres smag og levevaner er ligeså semple i alle ting som de burde være, hvis tøjet er ordentligt, uden ekstra smykker, vil mødrene ikke få tid til at gøre deres børn lykkelige, og lære dem kærlig lydighed. ret
(67) Send ikke de små i skole for tidligt. Mødrene bør passe nøje på hvordan de betror børnesindets dannelse i andres hænder. Forældre bør være de bedste lærere til deres børn, indtil de har nået otte eller ti-års alderen. Deres klasseværelse bør være den frie luft, blandt blomster og fugle, og deres lektiebog er naturens rigdomme. Ligeså hurtigt som deres sin kan fatte det, bør forældre åbne Guds store naturbog for dem. Disse lektier, der gives i deres omgivelser, vil ikke glemmes så hurtigt. Der bør gøres store anstrengelser for at berede hjertets jord, for ”Såmanden” der spreder den gode sæd. Hvis den halve tid og arbejde som nu er mere ens spilt, med at følge verdens mode, blev brugt på at opdyrke børns tankesind, og formane rigtige levevaner, vil en markant forandring kunne ses i familierne. ret
(68) For ikke så lang tid siden hørte jeg en mor sige at hun gerne ville have et passende indrettet hus, hvor forkerte arrangementer og upassende træarbejdet i afslutningen irriterede hende. Jeg fordømmer ikke den pæne smag i denne henseende, men da jeg lyttede til hende, beklagede jeg at denne pænhed ikke kom med hendes måder at styre sine børn på. Dette var bygninger hvor hun var ansvarlig for opbyggelsen; alligevel var deres rå og løsslupne metoder deres passionerede og selviske natur og ukontrollerede vilje, pinlig tydelig for andre. Dårligt dannede karaktertræk, menneskestykker der ikke passer sammen, som de ikke gjort, moderen var blindt for det hele. Indretningen af hendes hus var af større konsekvens for hende, end symmetrien af hendes børns karakter. ret
(68) Renhed og orden er Kristne pligter, alligevel kan disse føres for vidt, og gøres til det væsentlige, medens ting af store betydning forsømmes. De som forsømmer børnenes tarv, frem for disse hensyn, betaler tiende af mønte og kommen, medens de forsømmer lovens vigtigere sager, - Guds retfærdighed, barmhjertighed og kærlighed. ret
(68) De børn som er løsslupne, bliver viljefaste, lidenskabelig og ukærlige. Om disse forældre ville erkende at de første kloge opdragelsesår beror på både forældres og børns lykke. Hvem er disse små som betros i vor varetægt? ret
(68) De er yngre medlemmer af Herrens familie. ”Tag denne søn, denne datter,” siger han, ”pas dem for mig, og udrust dem så de kan slibes til efter et palads’ lighed,’ så at de kan skinne I Herrens sale.” Et dyrebart arbejde! hvor vigtigt! Dog ser vi mødre der sukker efter en bredere arbejdsmark, for et missionsarbejde at udrette. Hvis de blot kunne tage til Afrika eller Indien, ville føle at de gjorde noget. Men tag de små daglige livspligter op, og føre dem trofast og vedholdende frem, om de så virker mindre betydningsfulde. Hvorfor så dette? Er det ikke ofte fordi moderens arbejde så sjældent påskønnes? Hun har tusindvis bekymringer og byrder som faderen sjældent kender noget til. Han kommer for ofte hjem i gen, med sine bekymringer og forretningsforviklinger der overskygger familien, og hvis han ikke finder alt i orden i sit sind der hjemme, så udtrykker han sine følelser på en utålmodig og kværulerende måde. Han kan prale af hvad han har udrettet i løbet af dagen; men moderens arbejde regnes for lidt i hans sind, eller undervurderes for lidt. For ham virker hendes bekymringer som bagateller. Hun skal blot lave mad, holde øje med børnene, nogle gange en stor familie af dem, og holde huset rent. Hun har prøvet hele dagen at holde hjemmet godt i gang. Hun har prøvet, selvom hun er træt og rådvild, at tale venligt og glad, og instruere børnene og holde dem på den rette sti. Alt dette har kostet arbejde, og meget mere tålmodighed fra hendes side. Han kan ikke, for hendes del, prale af hvad hun har gjort. Det virker for hende som om hun ikke har udrettet noget. Men sådan er det ikke. Selvom resultaterne af hendes arbejde ikke er så tydeligt, så våger Guds engle over den omsorgsfulde moder, ingenting af de byrder hun bærer fra dag til dag. Hendes navn kan aldrig vises i historiebøgerne, eller få verdens ære og bifald, som manden og faderen får; men det står udødeligt i Guds bog. Hun gør hvad hun kan, og hendes position i Guds øjne er mere ophøjet end en konges på hans trone; for hun har med karakterdannelse at gøre, hun former tankesind. Nutidens mødre danner fremtidens samfund. Hvor vigtigt er det at deres børn opdrages til at de skal kunne modstå de fristelser, de vil møde på alle sider i deres senere liv! ret
(70) Uanset hvad faderens kald og problemer end er, så lad ham komme hjem med det samme smil og ansigtsudtryk, med behagelige toner, som han har helst alle besøgende og fremmede med. Lad konen føle at hun kan læne sig over sin mands store hengivenhed, - at hans arme vil styrke og holde hende oppe, gennem al hende slid og bekymringer, at hans indflydelse vil støtte hende, og hendes byrder vil blive halt så tunge. Er børnene ikke lige så meget hans som hendes? ret
(70) Lad faderen prøve at lette moderens opgave. Den tid som hun skulle bruge på selviske fritidsnydelser, da lad ham prøve at blive bekendt med hans børn – være med i deres sport, og i deres arbejde. Han må pege dem hen til de smukke blomster og knejsende træer, i hvis blade de kan spore Guds arbejde og kærlighed. Vi bør lære dem at Gud, som gjorde alle disse ting, elsker det smukke og gode. Kristus pegede sine disciple til markens liljer og himlens fugle, der viste hvordan Gud sørger for dem, og gav dem dette som bevis på at han vil sørge for mennesker, som er af højere betydning end fugle eller blomster. Fortæl børnene hvor meget tid der spildes i forsøg på at vise sig frem, for udseende kan aldrig sammenligne med markens enkle blomster i nåde og skønhed. Derved kan deres tankesind drages fra det kunstige til det naturlige. De må lære at Gud har givet dem alle disse smukke ting at nyde, og hvad han ønsker at de skal give ham af hjertets bedste og helligste kærlighed. ret
(70) Forældre bør søge at vække en interesse hos deres børn, for at studere fysiologi. Unge behøver at blive oplært om deres egne kroppe. Der er kun få, blandt de unge som får et ordentligt kendskab til livets mysterier. Studiet om menneskes forunderlige organisme, og forhold og afhængighed til alle dets komplicerede dele, er noget som de fleste mødre kun har lidt interesse i. De forstår ikke kroppens indflydelse på sindet, eller sindet på kroppen. De bruger selv tid på unødige bagateller, og beder da om de ikke har tid til at få den information som de behøver, for at sørge ordentligt for deres børns helbred. Det er mindre besværligt for dem at stole på doktorene. Tusindvis af børn dør på grund af uvidenhed til deres krops love. ret
(71) Hvis forældrene selv ville få kendskab til dette emne, og mærke vigtigheden af at få dette ud i praksis, vil vi se en bedre tilstand af tingene. Lær dine børn at tænke fra årsag til virkning. Vis dem at hvis de overtræder deres krops love, må de betale straffen ved lidelser. Hvis du ikke kan se lige så hurtige forbedringer som du ønsker, så mist ikke modet, men instruere dem tålmodigt, og pres på indtil der vindes sejr. Fortsæt med at undervise dem om ders egne kroppe, og hvordan de tager vare på dem. Hensynsløshed over for kroppen fører til en hensynsløs moral. ret
(71) Undlad ikke lære dine børn hvordan de tilbereder sund mad. Når de får disse lektier i fysiologi og gode madlavning, giver du dem de første skridt i nogle af de nyttigste uddannelsesgrene, og indregner principper som er nyttige elementer i religiøs uddannelse. ret
(71) Der er brug for alle de lektier jeg har talt om i denne artikel. Hvis man tager sig ordentlig i agt for dem, vil de være et bolværk som bevarer vore børn mod de onder der oversvømmer verden. Vi ønsker mådeholdenhed på vore bord. Vi ønsker hvor Gudsgiven sollys og himlens rene luft bydes velkommen. Vi ønsker en glad og lykkelig indflydelse i vore hjem. Vi må opdyrke nyttige vaner til vore bøn, og vi må instruere dem i Guds ting. Det koster noget at gøre alt dette. Det koster bønner og tårer, og en tålmodig og ofte gentaget belæring. Nogle gange skal vi være kløgtige for at vide hvad vi skal gøre; men vi kan tage børnene til Gud i vore bønner, bede for at de afholdes fra ondt, og bede: ”Gør nu dit arbejde Herre; blødgør og underlæg vore børns hjerter.” Og han vil høre os. Han lytter til grådkvaldte og forgræmmede mødres bønner. Da Kristus var på jorden, bragte bebyrdede mødre deres børn til ham; de mente at hvis han ville lægge sine hænder på dem, ville de få bedre mod til at opdrage dem, sådan som de burde bør. Frelseren vidste hvorfor disse mødre kom til ham med deres små, og han irettesatte disciplene, som ville holde dem borte, og sagde: ”Lad de små børn komme til mig; dem må I ikke hindre; thi Guds rige hører sådanne til.” [Mark 10,14.] Jesus elsker disse små, og han våger for at se hvordan forældrene gør deres arbejde. ret
(72) Uretfærdighed er overalt, og hvis børnene skal reddes, må der anstrenges alvorligt og udholdende. Kristus sagde: “Og jeg helliger mig selv for dem, for at også de må være helligede ved sandheden.” [Joh. 17.19.] Han ønskede at hans disciple skal helliggøres, og han gjorde sig selv til deres eksempel, så de kan følge ham. Hvad hvis fædre og mødre tog det samme sandpunkt, og sagde: ”Jeg ønsker at mine børn skal få standhaftige principper, og jeg vil give dem et eksempel på dette med mit liv”? Lad moderen tænke at intet offer er for stort, hvis det gøres for at frelse hendes hjem. Husk på at Jesus gav sit liv for at redde jer og jer selv fra ruin. Du vil få hans forståelse og hjælp i dette salige arbejde, og vil blive en medarbejder sammen med Gud. ret
(72) I hvad vi enten svigter i, så lad os være grundige med arbejdet for vore børn. Hvis de kommer rene og dydige ud af hjemmeoplæringen, hvis de udfylder den mindste og laveste plads i Guds store plan for godt i verden, kan vort livsværk aldrig kaldes en fiasko. ret