Kristen afholdenhed og bibelhygienisk renhed kapitel 8fra side75

tilbage

Forældres ansvar

(75)  Gud har ladet sundhedsreformens lys skinne på os i disse sidste dage, så vi kan undgå mange farer, vi udsættes for, ved at vandre i dette lys. Satan arbejder med stor kraft for at få mennesker til at føje appetitten, indfri tilbøjelighederne, og bruge deres dage på hensynsløs pjat. Han fremkommer med det, der gør livet tiltrækkende ved selviske nydelser og sensuel udsvævelse. Umådeholdenhed tapper både sindets og kroppens energi. Han som således har vundet sejre sætter sig selv på Satans grund, hvor han vil fristes og generes, og styres til sidst af fornøjelser fra al retfærdigheds fjende. ret

(75)  Forældre må indprentes med deres forpligtelse at give verden børn med en veludviklet karakter, - børn som vi få moralsk kraft til at modstå fristelser, og hvis liv vil være til ære for Gud og velsignelse for deres medmennesker. De som går ind til livet med faste principper, vil være forberedt på at stå urokkelig midt i denne fordærvede tids moralske urenhed. Lad mødre udnytte enhver anledning til at opdrage deres børn til nyttighed. ret

(75)  Moderens arbejde er helligt og vigtigt. Han bør lære sine børn selvfornægtelsens og selvkontrollens vane, fra vuggen af. I en særlig forstand tilhører Hendes tid hendes børn. Men bruges den på denne degenererede tids tåbeligheder, hvis samfundet, klæder og fornøjelser optager hendes opmærksomhed, vil hendes børn ikke blive uddannet ordentligt. ret

(75)  Mange mødre som beklager den umådeholdenhed der er overalt, ser ikke dybt nok ned til problemet kærne. Det spores for ofte til hjemmets bord. Mange mødre, også bland de kristendomsbekendende, sætter dagligt beriget og stærkt krydret mad foran deres hjem, som frister appetitten og opmuntrer til overbespisning. Hos nogle familier, er kødmad hovedretten i kosten, og som følge deraf fyldes blodet med kræftfremkaldende og skrofuløs væske. Så følger lidelser og sygdomme, Forsynet anklages for det, som kommer af en forkert levemåde. Jeg gentager: Umådeholdenhed begynder ved bordet, og hos de fleste føjes appetitten indtil udsvævelserne bliver af anden natur. ret

(76)  Hvem der end spiser for meget, eller mad som ikke er sundt, vækker sin kraft til at modstå den anden appetits og lidenskabers høje råb. Mange forældre, undgår at opdrage deres børn tålmodigt til selvfornægtelsens vaner, og føje dem til at spise og drikke, hvad det behager dem. Ønsket om at stille smagen og stille tilbøjelighederne formindsker ikke de mange år; og disse forkælede unge styres af impulser og appetittens slaveri, eftersom de vokser op. Når de indtager deres plads i samfundet, og begynder et liv for sig selv, er de magtesløs til at modstå fristelse. Med frådseri, tobaks-forbrug, vindrikkeri, og den berusede, ser vi de onde resultater af en fejlagtig uddannelse og føje sig selv. ret

(76)  Når vi hører kristne mænds og kvinders sørgelige beklagelser over umådeholdenhedens onder, rejser spørgsmålet sig straks: Hvem har uddannet de unge? hvem har opfosteret dem med denne uregerlige appetit? hvem har forsømt det højtidelige ansvar at forme deres karakter til et liv i nyttighed, og til himmelske engles selskab i det næste? ret

(76)  Når forældre og børn møder den endelige nedskrevne rapport, hvilket sceneri vil der så komme frem! Tusindebørn som er blevet slaver af appetitten og dårlige vaner, hvis lov er et moralsk skibbrud, vil stå ansigt til ansigt med forældre, som har gjort dem til det de er. Hvem andre end forældre må bære dette forfærdelige ansvar. Har Herren fordærvet disse unge? — Oh, nej! Hvem har så gjort det forfærdelige værk? Blev forældrenes syder overført til børnene med en forvansket appetit og lidenskaber? Og blev dette værk ikke fuldført af dem som ikke oplærte dem efter det mønster som Gud har givet? Lige så sikkert som de eksisterer, vil alle disse forældre blive efterset af Gud. ret

(77)  Satan er allerede i gang med hans arbejde; han underlader ikke at bringe de forlokkelser, som børnene ikke har vilje eller moralsk kraft til at modstå. Jeg så at han, ved sine fristelser, indførte sine altid foranderlige mode, og tiltrækkende selskaber og fornøjelser, så mødrene kan ledes til at bruge deres tid på letsindige sager, i stedt for deres børns uddannelse og oplæring. Vore unge mangler mødre, som vil undervise dem fra vuggen af i at kontrollere lidenskaber, fornægte appetitten, og overvinde selviskheden. De behøver det linje for linje, forskrift for forskrift, lidt her og lidt der. ret

(77)  Hebræerne lærte hvordan de skulle oplære deres børn, så de kunne undgå de hedenske folks afgudsdyrkelse og ondskab: ”I skal lægge eder disse mine ord på hjerte og sinde, binde dem som et tegn om eders hånd og lade dem være et erindringsmærke på eders pande, og I skal lære eders børn dem, idet I taler om dem, både når du sidder i dit hus, og når du vandrer på vejen, både når du lægger dig, og når du står op.” [5.Mos 11,18. 19.] ret

(77)  Kvinder bør udfylde den stilling som Gud oprindelig har planlagt for hende, som sin mands ligestillede. Verden behøver mødre som ikke kun er mødre af navn, men i hele ordets forstand. Vi kan sikkert sige at kvindens særlige opgaver er mere ukrænkelig og hellig, end mændenes. Lad mændene erkende ukrænkeligheden i hendes arbejde, og tage i Guds styrke og frygt hendes livsmission op. Lad hende uddanne hendes børn til nyttighed i denne verden, og for et hjem i den bedre verden. ret

(77)  Kvindens position i hendes familie er mere hellig end kongens på hans trone. Hendes store arbejde er at gøre sit liv til et eksempel, som hun ønsker at hendes børn skal kopiere. Og hun skal, ved forskrift såvel som eksempel, lægge dem nyttig kundskab på sinde, og lede dem til selvopofrende arbejde for andres bedste. Den slidsomme og bebyrdede morder store drivkraft, bør være at alle børn som oplæres rigtigt, og som har den indre besmykkelse, en sagtmodig og stille ånds besmykkelse, vil skinne ind i Herrens sale. ret

(78)  Jeg beder indstændigt kristne mødre at erkende deres ansvar, og ikke leve for at behage sig selv, men forherlige Gud. Kristus behagede ikke sig selv, men påtog sig en tjeners skikkelse. Han forlod de kongelige sale, og iklædte sin guddommelighed med menneskelighed, så han ved sit eget eksempel kan lære os hvordan vi kan ophøjes til sønner og døtre i den kongelige familie, børn af den himmelske Konge. Men hvad er betingelserne for at vi kan få denne store velsignelse? —“Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, Og ”rør ej noget urent, så vil jeg tage imod jer og være jer en Fader og I skal være mine sønner og døtre.” [2 Korinter 6,17. 18.] ret

(78)  Kristus ydmygede sig selv fra at være lige med Gud til at være en tjener. Hans hjem blev i Nazareth, et sted der er kendt for sin ondskab. Hans forældre var bland de fattigste. Han var tømmer af fag, og han arbejdede med sine hænder for at gøre sin del for familiens underhold. I tredve år var han underlagt sine forældre. Kristi liv udpeger vor pligt med at arbejde flittigt, og sørge for dem vi har fået i varetægt. ret

(78)  Med sine undervisningslektioner til sine disciple, lærte Jesus dem at hans rige ikke er et verdsligt rige, hvor alle kæmper efter den højeste position, men han gav dem lektier i ydmyg og selvopofrelse for andres bedste. Hans ydmyghed er ikke at han sætter sin egen karakter og kvalifikationer lavt, men accepterer sig selv for den faldne menneskehed, for at oprejse dem med sig til et højere liv. Alligevel ser ganske få noget tiltrækkende i Kristi ydmyghed! Verdslige kæmper hele tiden for at ophøje sig selv og over hinanden; men Jesus, Guds Søn, ydmygede sig selv for at opløfte menneskene. Kristi sande disciple vil følge hans eksempel. ret

(79)  Om denne slægts mødre kunne mærke helligheden i deres mission, ikke prøve at kappes med deres velhavende naboer om udseende, men prøve at ære Gud ved trofast pligtførelse. Hvis de rette principper for mådeholdenhed kom ind hos de unge, som skal forme og danne samfundet, vil der ikke være brug for så mange mådeholdenheds-korstogsfarer. Karakterfasthed og moralsk kontrol vil være fremherskende, og de sidste dages fristelser vil i Jesu styrke modsættes. ret

(79)  Det er den vanskeligste sag at fralægge sig vaner som har fået frit løb gennem livet. Umådeholdenhedens dæmon har gigantisk styrke, og er ikke let at besejre. Men lad forældre begyndemed at føre korstog imod deres egne arnesteder, i deres familier, med de principper de lærer deres børn fra deres barndom, og så han de håbe på succes. Det vil betale sig, mødre, at bruge de dyrebare timer som i har fået af Gud, til at damme jeres børns karakter, og lære dem at afstå strengt fra mådeholdenhedens principper, med at spise og drikke. ret

(79)  Forældrene har en hellig betroelse, at passé på deres børns fysiske og moralske natur, så at nervesystemet er velafbalanceret, og sjælen ikke kommer i fare. Fædre ogmødre bør forstå livets love, så de ikke lader forkerte tendenser udvikles i deres børn, fordi de er uvidne. Kosten påvirker både den fysiske og moralske sundhed. Hvor forsigtig bør mødre da ikke være med at dække bordet med den mest enkle og sunde mad, for at fordøjelsesorganerne ikke svækkes, og nerverne kommer ud af balance, eller den belæring de giver deres børn ikke modsættes. ret

(79)  Satan ser at han ikke har står magt over tankesindet, når appetitten holdes under kontrol, som når det får frit løb, og han arbejder hele tiden på at få mennesker til at give frit løb. Når usund mad påvirker, sløves samvittigheden, tankesindet formørkes, og dets modtagelig for indtryk svækkes. Men overtræderens skyld formindskes ikke fordi samvittigheden forvoldes indtil den bliver følelsesløs. ret

(80)  Eftersom en sund sindstilstand beror på de vitale kræfters normale tilstand, hvilken omhu bør der da ikke udøves for at hverken bruges stimulanser og narkotika! Dog ser vi et stort antal af dem der bekender at være kristne bruge tobak. De beklager dybt umådeholdenhedens onder; alligevel er det dem der udsender tobaksaften, medens de taler imod brug af brændevin. Holdningerne må forandres når det gælder brug af tobak, før den onde rod vil komme mig i hænde. Vi presser emnet endnu tættere. Te og kaffe fostrer appetit for stærkere stimulanser. Og så vil vi komme endnu tættere hjem, til tilbedelse af mad, og spørge: Praktiseres der afholdenhed i alt? er de reformer der gennemføres her, væsentlige for sundhed og lykke? ret

(80)  Enhver sand Kristen må have kontrol over hans appetit og lidenskaber. Hvis han ikke befris fra appetittens trældom, kan han ikke blive en sand og lydig Kristi tjener. Får appetitten og lidenskaberne frit løb fordunkles sandhedens effekt på hjertet. Det er umuligt for sandhedens ånd og kraft at helliggøre en mand, sjæl, legeme og ånd, når han kontrolleres af sensuelle ønsker. ret

næste kapitel