(115) Samtidig med at Kristus underviste skarerne, uddannede han også sine disciple til deres fremtidige gerning. I al hans undervisning var der noget de skulle lære. Efter at have fortalt lignelsen om voddet spurgte han dem: "Har I forstået alt dette?" De svarede: "Ja, Herre." I en anden lignelse forelagde han dem deres ansvar med hensyn til de sandheder som de havde fået del i. Han sagde: "Så er da enhver skriftklog, som er oplært for Himmeriget, ligesom en husbond, der tager nyt og gammelt frem af sit forråd." ret
(115) Den skat, som husbonden har erhvervet sig, gemmer han ikke på. Han tager den frem for at give den videre til andre, og skatten forøges ved at blive brugt. Husbonden har kostbare ting, både nye og gamle. Således lærer Kristus, at de sandheder som er blevet overdraget til disciplene, skal gives videre til verden, og når kundskaben om sandheden bliver givet til andre, vil den blive forøget. ret
(115) Alle, der modtager evangeliet, vil længes efter at forkynde det. Kærligheden til Kristus, der er af guddommelig oprindelse, vil komme til udtryk. De, der har iført sig Kristus, vil berette om deres erfaringer idet de fortæller hvorledes Helligånden har ledet dem skridt for skridt, hvorledes de har hungret og tørstet efter kundskab om Gud og Jesus Kristus, som han udsendte, om resultatet af deres granskning af skrifterne, deres bønner deres sjælekamp og om Kristi ord til dem: "Dine synder er dig forladt." Det er unaturligt at beholde disse erfaringer for sig selv og de, der er fyldt med Kristi kærlighed, vil ikke gøre det. I samme omfang som Herren har gjort dem delagtige i den hellige sandhed, vil deres ønske være, at andre skal have del i den samme velsignelse. Og idet de fortæller om Guds rige skatte, vil mere og mere af Kristi nåde blive dem til del. De vil have samme sindelag som et lille barn i al dets uskyldighed og uforbeholdne lydighed. De vil længes efter hellighed, og flere og flere af sandhedens og nådens skatte vil blive åbenbaret for dem, så de kan give dem til verden. ret
(116) Sandhedens store forrådshus er Guds ord, det skrevne ord, naturens bog og erfaringens bog, der fortæller om, hvorledes Gud styrer menneskets liv. Her er de skatte, som Kristi tjenere skal tage frem. Når de søger sandheden, skal de stole på Gud og ikke på lærde mennesker på store mænd, hvis visdom er dårskab for Gud. Gennem de midler som Gud har stillet til rådighed, vil han give kundskab om sig selv til alle, der søger efter den. ret
(117) Hvis den, der følger Kristus, blot vil tro hans ord og efterleve det, vil der ikke være nogen videnskab i den materielle verden, som han ikke vil være i stand til at fatte og forstå. Der vil ikke være noget, som kan hindre ham i at bringe sandheden til andre. Naturvidenskaben er et kundskabens skatkammer som enhver elev i Kristi skole kan øse af. Når vi betragter den skønne natur når vi studerer hvad den kan lære os med hensyn til jordens dyrkning, træernes vækst og alle jordens, havets og himmelens vidundere, vil vi få en ny forståelse af sandheden, og vi vil finde, at de hemmeligheder der er forbundet med Guds handlemåde med menneskenes børn, hans store visdom og dømmekraft, som ses i menneskers liv, er et forrådshus med mange kostbarheder ret
(117) Men det er i det skrevne ord, at kundskaben om Gud bliver åbenbaret klarest for det faldne menneske. Det er skatkammeret, der rummer Kristi uransagelige rigdom. ret
(117) Guds ord omfatter både Gamle og Nye Testamentes skrifter Den ene del er ikke fuldkommen uden den anden. Kristus erklærede, at sandhederne i Gamle Testamente er lige så værdifulde som dem, der findes i Nye. Kristus var lige så meget menneskets forløser ved verdens begyndelse, som han er det i dag. Før han klædte sin guddommelighed i menneskeskikkelse og kom til denne verden, blev evangeliet forkyndt af Adam, Set, Enok, Metusalem og Noa. Abraham i Kanaan og Lot i Sodoma fremholdt det, og fra slægt til slægt forkyndte trofaste Guds tjenere budskabet om den kommende frelser Ceremonierne i den jødiske husholdning blev indstiftet af Kristus. Han var grundvolden, som deres offertjenester hvilede på, og forbilledet for hele deres gudstjeneste. Blodet, der blev udgydt ved ofringerne, pegede frem til Guds lam, der skulle ofres for menneskenes frelse. Alle disse ofringer fik deres opfyldelse i ham. ret
(118) Kristus, som han blev åbenbaret for patriarkerne, symboliseret i offertjenesten, fremholdt i loven og beskrevet af profeterne, er Gamle Testamentes rigdom. Kristus er i sit liv sin død og opstandelse, og som Helligånden åbenbarer ham for os, Nye Testamentes rigdom. Vor frelser der udstråler Faderens herlighed, findes både i Gamle og Nye Testamente. ret
(118) Apostlene skulle drage ud og være vidner om Kristi liv, død og midlergerning, som profeterne havde forudsagt. De skulle tale om Kristi fornedrelse, renhed og hellighed og hans uendelige kærlighed, og for at de skulle kunne forkynde evangeliet i hele dets fylde, måtte de fremholde Frelseren, ikke blot som han var åbenbaret i sit liv og sin undervisning, men som han var beskrevet af profeterne i Gamle Testamente og billedligt fremstillet i offertjenesten. ret
(119) Kristus fremsatte i sin undervisning gamle sandheder som han selv var fremkommet med, sandheder som han havde talt til patriarker og profeter; men han kastede nu nyt lys over dem. Hvor blev dog deres betydning forskellig! Et væld af lys og åndelighed kom over dem, når han forklarede dem. Han lovede, at Helligånden ville oplyse disciplene, så at Guds ord kunne vedblive at udfoldes for dem. De ville blive i stand til at fremholde dets sandheder på en ny og smuk måde. ret
(119) Lige siden det første løfte om forløsningen blev givet i Edens Have, har menneskenes sind og tanker været optaget af studiet af Kristi liv, karakter og midlergerning. Alligevel har enhver som Helligånden har virket gennem, belyst disse emner på en ny måde. Emnerne om forløsningen kan stadig uddybes. Skønt de er gamle, er de altid nye og åbenbarer en stadig større herlighed og mægtigere kraft for den, der søger efter sandhed. ret
(119) I hver tidsalder bliver der fremholdt nye sandheder et budskab fra Gud til den dalevende slægt. De gamle sandheder er alle af stor betydning; nye sandheder er ikke uafhængige af de gamle, men de klarlægger dem. Det er kun, når vi forstår de gamle sandheder at vi kan fatte de nye. Da Kristus ønskede at åbenbare sandheden om sin opstandelse for sine disciple, begyndte han "fra Moses og alle profeterne" og udlagde "for dem, hvad der i alle skrifterne handlede om ham". Men det er lyset, der skinner når sandheden forklares på ny, som kaster glans over de gamle. Den, der forkaster eller tilsidesætter de nye, ejer i virkeligheden ikke de gamle. For ham vil de miste deres livgivende kraft og blive en formssag. ret
(120) Der er dem, som foregiver at tro på og undervise i Gamle Testamentes sandheder medens de forkaster Nye. Men idet de nægter at tage imod Kristi undervisning, viser de, at de ikke tror det, som patriarkerne og profeterne har sagt. "Hvis I troede Moses," sagde Kristus, "ville I tro mig; thi om mig har han skrevet." Derfor er der ingen virkelig kraft selv i deres undervisning fra Gamle Testamente. ret
(120) Mange, der hævder at de tror på evangeliet og underviser om det, begår en lignende fejl. De tilsidesætter Gamle Testamentes skrifter om hvilke Kristus sagde: "Det er dem, som vidner om mig." Idet de forkaster Gamle Testamente, forkaster de i virkeligheden Nye, for de hører begge til et uadskilleligt hele. Intet menneske kan fremholde Guds lov på rette måde uden evangeliet, eller evangeliet uden loven. Loven indeholder evangeliet, og evangeliet klarlægger loven. Loven er roden, evangeliet er de vellugtende blomster og frugter den bærer ret
(120) Gamle Testamente kaster lys over Nye, og Nye over Gamle. De er begge en åbenbaring af Guds herlighed i Kristus. De fremholder begge sandheder som stadig vil få ny og dyb betydning for den, der søger med alvor ret
(121) Sandheden, som den er i Kristus, er uudgrundelig. Den, der gransker skrifterne, ser så at sige ned i en kilde, der bliver dybere og bredere, jo mere han stirrer ned i den. Vi vil ikke i dette liv komme til at fatte det gådefulde, at Gud i sin kærlighed gav sin Søn, for at han kunne blive en forsoning for vore synder Vor forløsers gerning på denne jord er og vil altid være et emne, som vil sætte vor fantasi på prøve. Vi kan anstrenge os til det yderste i forsøget på at udgrunde denne hemmelighed, men vor gransken vil gøre os trætte og få tankerne til at stå stille. Selv den flittigste vil se et grænseløst, uoverskueligt hav for sig. ret
(121) Sandheden, således som den er åbenbaret i Jesus, kan erfares, men den kan aldrig forklares. Dens højde bredde og dybde overgår vor forstand. Selv om vi bruger al vor forestillingsevne, vil vi kun svagt kunne skimte lidt af den kærlighed, som ikke kan forklares, som er så høj som himmelen, men som bøjede sig helt til jorden for at præge Guds billede i hver eneste menneskesjæl. ret
(121) Og dog er det muligt for os at se alt det, som vi kan tåle, af Guds kærlighed og barmhjertighed. Det bliver åbenbaret for den ydmyge, angergivne synder Vi vil forstå Guds barmhjertighed i samme grad, som vi er taknemmelige for hans offer for vor skyld. Når vi gransker Guds ord med et ydmygt hjerte, vil forløsergerningens storhed udfolde sig for os. Vi vil komme til at forstå den bedre, jo mere vi betragter den, og jo mere vi stræber efter at fatte den, des bedre vil vi komme til at forstå, hvor meget den omfatter ret
(122) Vort liv må forbindes med Kristi liv, vi må stadig hente kraft fra ham, vi må spise det levende brød, som kom ned fra Himmelen, vi må drage vand af en kilde, der altid er frisk og altid giver rigeligt. Hvis vi stadig har Herren for øje og opløfter vort hjerte i taksigelse og lovprisning til ham, vil vort åndelige liv altid være levende og virksomt. Vore bønner vil forme sig som en samtale med Gud, ligesom vi ville tale med en ven. Han vil åbenbare sine hemmeligheder for os personligt, og vi vil ofte have en herlig og glad fornemmelse af Jesu nærhed. Vore hjerter vil ofte brænde i os, når han drager nær for at samtale med os, som han gjorde det med Enok. Når dette i sandhed bliver den kristnes erfaring, vil man i hans liv se en hjertets enfoldighed, en ydmyghed, beskedenhed og sagtmodighed, som viser alle, han kommer i berøring med, at han har været hos Jesus og lært af ham. ret
(122) Kristi religion vil vise sig som et levendegørende, gennemtrængende princip, en levende, åndelig kraft hos alle, der er i besiddelse af den. Man vil se en ungdommelig kraft og livsglæde, som aldrig forgår. Det hjerte, der tager imod Guds ord, er ikke som en dam, hvor vandet fordamper ikke som en revnet cisterne, hvor vandet siver ud. Det er som en bjergbæk, der udspringer fra en kilde, som aldrig svigter hvis kølige, sprudlende vand risler fra sten til sten og læsker de trætte og tørstige og dem, der er tyngede af byrder ret
(123) Denne erfaring vil give enhver der udlægger sandheden for andre, netop de egenskaber som han behøver for at repræsentere Kristus. Den ånd, som var over Kristi undervisning, vil også give hans forkyndelse og bønner liv og kraft. Han vil ikke frembære et snæversynet, dødt vidnesbyrd om Kristus. Prædikanten vil ikke gang på gang holde den samme prædiken. Hans sind vil være opladt, så at Helligånden altid kan vejlede ham. ret
(123) Kristus sagde: "Den, som æder mit kød og drikker mit blod, har evigt liv. ..... Ligesom den levende Fader udsender mig, og jeg lever i kraft af Faderen, således skal den, der æder mig, leve i kraft af mig. ..... Det er Ånden, som gør levende, ..... de ord, som jeg har talt til jer er ånd og er liv." ret
(123) Når vi æder Kristi kød og drikker hans blod, vil det evige livs principper findes i forkyndelsen. Man vil da ikke mere holde sig til gamle ideer der er blevet fremholdt den ene gang efter den anden i kedelige prædiken er uden liv De gamle sandheder vil blive forkyndt, men de vil blive belyst på en helt anden måde. Man vil få en ny forståelse af sandheden, som vil blive fremholdt klart og tydeligt og med kraft, så alle vil kunne forstå den. De, der har den forret at kunne sidde og lytte til en sådan forkyndelse, vil, hvis de er modtagelige for Helligåndens påvirkning, føle, at deres liv får ny kraft. Guds kærligheds ild vil blive tændt i deres indre. Deres fatteevne vil blive skærpet, så de kan forstå, hvor herlig og storslået sandheden er ret
(124) Den trofaste husbond viser, hvorledes enhver lærer for børnene og de unge burde være. Hvis han gør Guds ord til sit forrådskammer, vil han stadig tage nye og smukke sandheder frem deraf. Hvis læreren vil bede til Gud i tro, vil Kristi Ånd fylde ham, og Gud vil virke gennem ham ved Helligånden på andres sind. Ånden vil fylde hans sind og hjerte med håb og mod og billeder fra Bibelen, og alt dette vil han fortælle de unge, som han underviser. ret
(124) Kildevældet med Himmelens fred og glæde, som vælder frem fra lærerens hjerte gennem det inspirerede ord, vil blive til en mægtig flod, der vil være til velsignelse for alle, der kommer i berøring med ham. Bibelen vil ikke blive en kedelig bog for eleverne. Under en kyndig lærers vejledning vil ordet blive mere og mere attråværdigt. Det vil blive som livets brød og vil aldrig blive gammelt. Det friskhed og ynde vil tiltrække og glæde børn og unge. Det er ligesom solen, der skinner på jorden og hele tiden udstråler lys og varme uden at blive udtømt. ret
(124) Helligånden, som vejleder og danner os, findes i Guds ord. Et nyt og herligt lys udstråler fra hver eneste side i Bibelen. Sandheder bliver åbenbaret deri, og ord og sætninger bliver belyst og tilpasset forholdene og bliver som Guds stemme, der taler til hjertet. ret
(125) Helligånden elsker at tale til de unge og at lade dem opdage de skatte og skønne ting, der findes i Guds ord. De løfter som blev givet af den store lærer Jesus, vil tage tankerne til fange og berige dem med en åndelig kraft, som kommer fra Gud. Det modtagelige sind vil mere og mere lære guddommelige sandheder at kende, som vil være et værn mod fristelser ret
(125) Sandhedens ord vil få større og større betydning, og vi vil finde en dybde og fylde, som vi aldrig havde drømt om. Ordets skønhed og rigdom vil have en forvandlende indflydelse på tankerne og karakteren. Stråler fra Gud Faders kærlighed vil oplyse vore hjerter og inspirere os til det gode. ret
(125) Jo mere vi studerer Bibelen, des mere vil vi synes om den. Eleven vil finde Guds uendelige kærlighed og visdom beskrevet, hvor han end læser i den. ret
(125) Betydningen af den jødiske husholdning forstås endnu ikke helt. Store og dybe sandheder ligger gemt i dens ceremonier og symboler Evangeliet er den nøgle, der kan åbne for dens hemmeligheder Dens sandheder bliver opladt for vor forståelse, når vi får kundskab om frelsesplanen. Det er vort privilegium at forstå disse vidunderlige emner meget bedre, end vi gør Vi skal komme til at fatte Guds dybder Engle attrår at få indblik i de sandheder som er blevet åbenbaret for de mennesker der med angergivne hjerter søger i Guds ord og beder om bedre at kunne forstå bredden, længden, højden og dybden af den kundskab, som han alene kan give. ret
(126) Eftersom vi nærmer os afslutningen på denne verdenshistorie, vil især de profetier der taler om de sidste dage, kræve vor opmærksomhed og vort studium. Den sidste bog i Nye Testamente indeholder mange sandheder som vi behøver at forstå. Satan har forblændet mange, så de har været glade for at have en undskyldning for ikke at studere Åbenbaringens Bog. Men Kristus har ved sin tjener Johannes i denne bog åbenbaret, hvad der vil ske i de sidste dage, og han siger: "Salig er den, som oplæser og de, som hører profetiens ord og holder fast ved det, der er skrevet i den." ret
(126) "Og dette er det evige liv," sagde Kristus, "at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Kristus." Hvorfor er det, at vi ikke forstår værdien af denne kundskab? Hvorfor brænder disse vidunderlige sandheder ikke i vore hjerter hvorfor er de ikke altid på vore læber og hvorfor optager de os ikke helt og fuldt? ret
(126) Idet Gud har givet os sit ord, har han ladet os komme i besiddelse af enhver sandhed, der har betydning for vor frelse. Tusinder har draget vand fra disse livets kilder og alligevel er de ikke blevet udtømt. Tusinder har haft Herren for øje og er blevet forvandlet til det samme billede ved at beskue ham. Deres hjerter brænder i dem, når de taler om hans karakter og fortæller om, hvad Kristus betyder for dem, og hvad de betyder for Kristus. Men disse sandhedssøgende har ikke udtømt disse dybe og hellige emner Tusinder kan endnu fordybe sig i granskningen af frelsens gåde. Når de studerer Kristi liv og hvad hans gerning på jorden har betydet, vil lysstråler vælde frem endnu klarere ved hvert forsøg på at finde sandhed. Hver ny søgen vil åbenbare noget, der er endnu mere interessant end det, som allerede er kendt. Emnet er uudtømmeligt. Kristi menneskevorden, hans forsoningsdød og midlergerning vil optage den flittigt søgendes tanker så længe jorden står og idet han ser fremad mod evigheden, vil han udbryde: "Uimodsigeligt er denne gudsfrygtens hemmelighed stor" ret
(127) I evigheden vil vi lære det, som vi kunne have forstået her på jorden, hvis vi havde taget imod den oplysning, det var muligt at få. Emnerne, der angår forløsningen, vil beskæftige de frelstes sind og tanker og de vil tale om dem til evige tider De vil forstå de sandheder som Kristus længtes efter at åbenbare for sine disciple, men som de ikke havde tro til at fatte. Gennem evigheden vil der stadig fremkomme nye indtryk, der viser Kristi fuldkommenhed og herlighed. I uendelige tider vil den tro husbond kunne tage nyt og gammelt frem af sit forråd. ret