(389) Kristus kom til verden i en tid, da der herskede stor verdslighed. Menneskene satte de timelige ting over de himmelske og de forgængelige over de evige. De regnede fantasi for virkelighed og virkelighed for fantasi. De så ikke den usynlige verden i tro. Satan fremstillede de ting for dem, der hører dette liv til, som det eneste, der var værd at stræbe efter og de lod sig friste af ham. ret
(389) Kristus kom for at udvirke en forandring. Han stræbte efter at bryde den fortryllelse, som forledte og besnærede menneskene. Han søgte i sin undervisning at fremholde, hvad der hører Himmelen til, og hvad der kun er jordisk, og at vende menneskenes tanker bort fra det nuværende og til det, der hører fremtiden til. Han opfordrede dem til at vende deres tanker bort fra det timelige og berede sig for evigheden. ret
(389) Han sagde: "Der var en rig mand, som havde en godsforvalter om hvem han underhånden fik at vide, at han ødte hans ejendom." Den rige mand havde overgivet alt sit gods til denne godsforvalter men han var utro, og hans herre var overbevist om, at han blev bestjålet systematisk. Han besluttede, at han ikke længere ville beholde ham i sin tjeneste, og bad om at få hans regnskaber undersøgt. "Hvad er det, jeg hører om dig?" spurgte han. "Aflæg regnskab for din forvaltning, thi du kan ikke længere forvalte godset." ret
(390) Da godsforvalteren blev klar over at han kunne risikere at blive afskediget, tænkte han på tre udveje, som han kunne vælge imellem. Han kunne grave, tigge eller sulte. Og så sagde han til sig selv: "Hvad skal jeg dog gøre, nu da min herre tager min stilling fra mig? Grave har jeg ikke kræfter til, tigge skammer jeg mig ved. Jo, nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at folk skal modtage mig i deres hjem, når jeg bliver afsat fra min stilling. Så kaldte han sin herres skyldnere til sig en for en. ret
(390) Og han spurgte den første: Hvor meget skylder du min herre? Han svarede: Hundrede ankre olie. Så sagde han til ham: Tag dit skyldbrev og sæt dig straks ned og skriv halvtreds! Derefter spurgte han en anden Og du, hvor meget skylder du? Han svarede: Hundrede tønder hvede. Han siger til ham: Tag dit skyldbrev og skriv firs!" ret
(390) Denne utro tjener gjorde andre delagtige i sin uærlighed. Han bedrog sin herre til fordel for dem, men ved at benytte sig af denne fordel kom de i taknemmelighedsgæld til denne tjener og blev nødt til at modtage ham i deres hjem som en ven. ret
(390) "Og Herren roste den uretfærdige godsforvalter fordi han havde båret sig klogt ad." Den verdslige mand roste den uretfærdige godsforvalters skarpsindighed, selv om han havde bedraget ham. Men den rige mands ros var ikke Guds ros. ret
(391) Kristus roste ikke den uretfærdige godsforvalter men han gjorde brug af en velkendt foreteelse for at illustrere det, som han ønskede at lære sine tilhørere. "Skaf jer venner ved hjælp af den uretfærdige mammon," sagde han "for at de, når det er forbi med den, kan tage imod jer i de evige boliger. ret
(391) Frelseren var blevet kritiseret af farisæerne, fordi han omgikkes toldere og syndere, men hans interesse for dem blev ikke mindre af den grund, og han ophørte heller ikke med at arbejde for dem. Han forstod, at deres beskæftigelse var en fristelse for dem. De havde mange anledninger til at handle uærligt. Det første skridt i den forkerte retning var let at tage og så var vejen åben for større uærlighed og værre forbrydelser Kristus prøvede på alle måder at vinde dem for sig og at få dem til at stile efter højere mål og ædlere principper Det var netop, hvad han tilsigtede, da han fortalte beretningen om den utro godsforvalter Blandt tolderne havde der været en tildragelse ligesom den, Jesus fortalte om i lignelsen, og de genkendte deres egne fremgangsmåder i Kristi beskrivelse af det skete. Deres opmærksomhed blev vakt, og mange af dem lærte en vigtig åndelig sandhed af denne beskrivelse af deres egen uærlige fremgangsmåde. ret
(391) Men lignelsen blev i virkeligheden fortalt direkte til disciplene. Sandhedens surdej skulle først gives til dem, og så skulle de give den videre til andre. Der var meget af Kristi undervisning, som disciplene ikke kunne forstå i begyndelsen, og det syntes ofte, som om hans undervisning næsten blev glemt. Men under Helligåndens påvirkning blev disse sandheder senere bragt på bane igen og tydeligere forstået, og de blev fremstillet klart for de nyomvendte, der sluttede sig til menigheden. ret
(392) Frelseren talte også til farisæerne. Han opgav ikke håbet om, at de ville forstå betydningen af hans ord. Mange var blevet dybt overbevist, og når de senere hørte sandheden under Helligåndens påvirkning, ville ikke så få komme til at tro på Kristus. ret
(392) Farisæerne havde forsøgt at give Jesus et dårligt rygte ved at beskylde ham for at omgås toldere og syndere. Nu retter Jesus sin anklage mod dem. Den begivenhed, som man vidste havde fundet sted blandt tolderne, fremholder han nu for farisæerne, både for at vise deres fremgangsmåder og den eneste måde, hvorpå de kan rette på deres fejlgreb. ret
(392) Den utro godsforvalter var blevet betroet sin herres gods, for at han skulle benytte det til godgørende formål, men han havde brugt det på sig selv. Det samme var tilfældet med Israel. Gud havde udvalgt Abrahams slægt. Han havde befriet dem fra Ægyptens slaveri med en udrakt arm. Han havde sat dem til at være husholdere over den hellige sandhed, så at verden kunne blive velsignet gennem dem. De var blevet betroet hans levende ord, for at de kunne bringe lyset til andre. Men hans tjenere havde benyttet disse gaver til at berige og ophøje sig selv. ret
(393) Farisæerne, der var optaget af deres egen storhed og retfærdighed, misbrugte det gods, som Gud havde overladt dem, for at de skulle benytte det til hans ære. ret
(393) Tjeneren i lignelsen havde ikke gjort nogen forberedelser for fremtiden. Det gods, som var blevet ham betroet, for at andre skulle få gavn deraf, havde han brugt på sig selv men han havde kun tænkt på nutiden. Hvis han skulle miste sin stilling, ville han ikke have noget, som han kunne kalde sit. Men han rådede endnu over sin herres gods, og han besluttede at benytte det, så han kunne være sikker på ikke at komme til at lide nød i fremtiden. For at kunne gennemføre denne plan måtte han benytte sig af en anden fremgangsmåde. I stedet for at tage noget til sig selv måtte han nu give til andre. På denne måde kunne han måske skaffe sig venner der ville modtage ham i deres hjem, hvis han mistede sin stilling. Sådan var det også for farisæerne. Deres forvaltning ville snart blive taget fra dem, og de blev opmuntret til at tænke på fremtiden. De ville kun kunne gavne sig selv ved at søge andres bedste. De kunne kun samle sig skatte til evigheden, hvis de lod andre få del i Guds gaver her i livet. ret
(394) Efter at have fortalt lignelsen sagde Kristus: "Denne verdens børn er klogere end lysets børn over for deres egen slægt." Det vil sige, at verdslige mennesker lægger mere visdom og alvor for dagen i at tjene sig selv, end de, der bekender sig til at være Guds børn, gør i at tjene ham. Det var tilfældet på Kristi tid, og det samme gælder nu. ret
(394) Betragt mange af dem, der bekender sig til at være kristne. Herren har udrustet dem med evner kræfter og indflydelse. Han har betroet dem penge, for at de kan samarbejde med ham i den store forløsningsplan. Alle hans gaver skal bruges til velsignelse for menneskeheden, til at hjælpe de syge og nødlidende. Vi skal give de sultne at spise, beklæde de nøgne, drage omsorg for de faderløse og enkerne og række en hjælpende hånd til dem, der er nødstedte og undertrykte. Det har aldrig været Guds hensigt, at der skulle være så megen nød og elendighed i verden. Det har aldrig været hans mening, at en skal have i overflod af livets goder medens andres børn må græde af sult. Det, som mennesker ejer ud over det nødvendigste til livets ophold, er blevet betroet dem, for at det skal benyttes i det godes tjeneste til velsignelse for andre. Herren siger: "Sælg, hvad I har og giv almisse! "Byd dem ..... gerne give og dele med andre." "Men når du gør et gilde, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde!" "Faste efter mit sind er at løse gudløsheds lænker at løsne ågets bånd, at slippe de kuede fri og sønderbryde hvert åg, at bryde dit brød til de sultne, bringe hjemløse stakler i hus, at du klæder den nøgne, du ser ..... og mætter en vansmægtende sjæl." "Gå ud i al verden og forkynd evangeliet for al skabningen!" Alt dette er hvad Herren befaler Udfører de fleste af den store kristenhed denne gerning? ret
(395) Ak, hvor mange er der ikke, der tilegner sig Guds gaver og benytter dem på sig selv! Hvor mange er der ikke, som køber sig hus efter hus og føjer jord til jord! Hvor mange er der ikke, som bruger deres penge til fornøjelser til at tilfredsstille appetitten, til flotte huse, møbler og klæder! De overlader deres medmennesker til fattigdom og forbrydelser til sygdom og død. Store skarer går fortabelsen i møde uden et eneste medlidende blik, uden et kærligt ord eller en hjælpsom hånd. ret
(395) Menneskene har gjort sig skyldige i at bedrage Gud. Deres egennyttige anvendelse af Guds betroede gods fratager ham den ære, som ville blive ham til del, dersom den lidende menneskehed blev hjulpet og mange frelst. De forgriber sig på Guds betroede gaver. Herren siger: "Jeg nærmer mig eder til dom og vidner i hast mod ..... dem, som undertrykker daglejere, enker og faderløse, gør fremmede uret." "Skal et menneske bedrage Gud? I bedrager mig jo! Og I spørger: Hvorved har vi bedraget dig? Med tienden og offerydelsen! I trues med forbandelse og bedrager dog mig, ja, alt folket gør det!" "Og nu, I rige!... Jeres rigdom er rådnet op, og jeres klæder er mølædte; jeres guld og sølv er fortæret af rust, og den rust skal være et vidne imod jer ..... I har samlet jer skatte i de sidste tider" "l har levet højt og nydt livet på jorden." "Se, den løn, I har forholdt arbejderne, der høstede jeres marker den råber højt, og høstfolkenes skrig er nået frem til Herren Zebaots øren." ret
(396) Alle vil blive krævet til regnskab for det betroede gods. På den sidste, store dommens dag vil al den rigdom, menneskene har samlet sig, være uden værdi for dem. Da har de intet, som de kan kalde deres eget. ret
(396) De, der bruger livet til at samle sig skatte i denne verden, udviser mindre forstand, mindre bekymring og omtanke med hensyn til deres evige vel, end den utro godsforvalter viste for sit timelige udkomme. De, der bekender sig til at være lysets børn, er ikke så forstandige som denne verdens børn, der lever i vor tid. Om dem sagde profeten i synet, der fremstillede den store dommens dag: "På hin dag skal mennesket slænge sine guder af sølv og guld, som han lavede sig for at tilbede dem, hen til muldvarpe og flagermus for at gå ind i klipperevner og fjeldkløfter for Herrens rædsel, hans højheds herlighed, når han står op for at forfærde jorden." ret
(396) "Skaf jer venner ved hjælp af den uretfærdige mammon," siger Kristus, "for at de når det er forbi med den, kan tage imod jer i de evige boliger " Gud, Kristus og englene udfører alle en gerning for at hjælpe de syge og lidende og dem, der er faldet i synd. Giv dig selv til Gud og til hans gerning, benyt de gaver han giver dig, i dette øje med, og da vil du arbejde i forening med Himmelens beboere. Dit hjerte vil slå i takt med deres. Du vil komme til at ligne dem i karakter og de vil da ikke være fremmede for dig. Når så det jordiske forsvinder vil englene, der holder vagt ved Himmelens port, kunne byde dig velkommen hjem. ret
(397) De midler der bruges til gavn for andre, vil give udbytte. De vil kunne udføre meget godt, når de benyttes på rette måde. Uomvendte vil blive vundet for Kristus. Den, der følger Kristi plan for livet, vil i de himmelske boliger møde dem, som han arbejdede for og opofrede sig for her på denne jord. De forløste vil med taknemmelighed huske dem, der var årsag til, at de blev frelst. Himmelen vil være dyrebar for dem, der har været tro i deres gerning for andres frelse. ret
(397) Undervisningen i denne lignelse gælder alle. Alle skal stå til regnskab for den nåde, de har fået gennem Kristus. Livet er alt for alvorligt til, at vi skal benytte det helt og fuldt til timelige og jordiske ting. Herren ønsker at vi skal meddele andre det, som det evige og usete lærer os. ret
(397) Hvert år er der millioner og atter millioner af mennesker der går ind i evigheden uden at være blevet advaret og uden at være frelst. Fra time til time i vor daglige færden får vi anledning til at komme i forbindelse med mennesker og lede dem til frelse. Disse anledninger kommer og går uden ophør Gud ønsker at vi skal benytte disse anledninger så godt, vi kan. Dage, uger og måneder går og vi har da en uge, en måned og et år færre at arbejde i. Allerhøjst nogle få år til, og da vil vi høre den røst lyde, som vi ikke kan nægte at svare, og den siger: "Aflæg regnskab for din forvaltning." ret
(398) Kristus formaner os alle til at tænke over det liv, vi lever Gør alt op ret og redeligt. Læg Jesus på den ene vægtskål det betyder evige skatte, evigt liv, evig sandhed, Himmelen og Kristi glæde over de frelste, og læg alt det, verden kan give, i den anden vægtskål. Læg tabet af din egen sjæl og de sjæle, som du kunne have været med til at frelse, i den ene vægtskål og i den anden et liv så evigtvarende som Guds for dig og dem, du vandt. ret
(398) Vej for tid og evighed. Medens du gør dette, taler Kristus og siger: "Hvad gavner det et menneske at vinde den hele verden og at bøde med sin sjæl?" ret
(398) Gud vil gerne, at vi skal vælge det himmelske i stedet for det jordiske. Han gør det muligt for os at samle skatte i Himmelen. Han vil gerne opmuntre os i vor højeste tragten og sikre os vore kostbareste skatte. Han siger: "En mand gør jeg sjældnere end guld og et menneske end Ofirs guld." Når rigdommene, som rust fortærer og møllene æder op, er forsvundet, kan Kristi efterfølgere glæde sig over deres skatte i Himmelen, de skatte, der ikke kan forgå. ret
(399) Kristi forløstes venskab er bedre end alle verdens venskaber Det er bedre at eje de boliger Herren er gået bort for at berede, end det skønneste palads på denne jord. Og Frelserens ord til sine tro tjenere vil være skønnere end al jordisk ros, når vi hører ham sige: "Kom hid, min Faders velsignede! arv det rige, som har været jer beredt, fra verdens grundvold blev lagt." ret
(399) Kristus giver endnu dem, der har forødt hans gods, en anledning til at skaffe sig de evige skatte. Han siger: "Giv så skal der gives jer" "Skaf jer punge, som ikke ældes, en uudtømmelig skat i Himlene, hvor ingen tyv kommer nær og intet møl ødelægger" "Byd dem, der er rige i den nuværende verden ..... at øve godgørenhed, være rige på gode gerninger gerne give og dele med andre og således samle sig skatte, der kan blive en god grundvold for Den-kommende-tid, så de kan gribe det virkelige liv." ret
(399) Lad da dine skatte gå forud til Himmelen. Læg alt det, du ejer ned ved Guds trone. Vær sikker på, at du ejer Kristi uransagelige rigdomme. "Skaf jer venner ved hjælp af den uretfærdige mammon, for at de, når det er forbi med den, kan tage imod jer i de evige boliger" ret