(434) Kristus sidder på Oliebjerget sammen med sine disciple. Solen er gået ned bag bjergene, og aftenens skygger breder sig over himmelen. Foran sig ser de et hus, der er fuldt oplyst, som om der skal foregå et eller andet festligt. Lyset skinner ud fra vinduer og døre, og en forventningsfuld skare står omkring huset, som lader os formode, at en bryllupsprocession snart vil komme til syne. I mange dele af Østen holdes bryllupsfester om aftenen. Brudgommen går ud for at møde bruden og bringe hende til sit hjem. Ved fakkelskin drager brudefølget fra hendes faders hus hen til brudgommens, hvor der er beredt en fest for de indbudte gæster Blandt den skare, som Kristus iagttog, var der et selskab, som ventede på, at brudefølget skulle nærme sig, så de kunne slutte sig til processionen. ret
(434) Ventende nær brudens hus står ti unge hvidklædte kvinder Hver bærer en tændt lampe og et lille olie kar. Alle venter med spændt opmærksomhed på, at brudgommen skal komme. Men han er forsinket. Time efter time går de ventende bliver trætte og falder i søvn. Ved midnatstid høres råbet: "Se, brudgommen er der gå ham i møde!" De sovende vågner pludseligt og springer op. De ser processionen komme med tændte fakler og lystig musik. De hører brudgommens og brudens stemmer De ti jomfruer tager deres lamper og begynder at gøre dem i stand i hast for at gå med. Men fem har undladt at fylde deres kar med olie. De tænkte ikke på, at de skulle vente så længe, og de var ikke forberedt på, at noget sådant kunne ske. I deres nød henvender de sig til deres mere forudseende og kloge veninder og siger: "Giv os af jeres olie, thi vore lamper er ved at gå ud." Men de ventende fem med de klart lysende lamper der lige var gjort i stand, har tømt deres kar. De har ingen olie tilovers, og de svarer: "Nej, der ville ikke blive nok både til os og til jer Gå hellere hen til købmændene og køb til jer selv." ret
(435) Medens de gik hen for at købe, gik brudefølget videre og lod dem blive tilbage. De fem med de tændte lamper fulgte med skaren og gik ind i huset sammen med brudefølget, og døren blev lukket. Da de uforstandige jomfruer nåede festsalen, blev de til deres forbavselse nægtet adgang. Festens herre sagde: "Jeg kender jer ikke." De måtte blive udenfor på den tomme gade i nattens mulm og mørke. ret
(435) Som Kristus sad der og iagttog selskabet, der ventede på brudgommen, fortalte han sine disciple beretningen om de ti jomfruer og benyttede deres erfaring til at belyse menighedens erfaring lige før hans andet komme. ret
(436) De to klasser der venter fremstiller de to klasser der bekender sig til at vente på deres herre. De kaldes jomfruer fordi de bekender sig til den sande tro. Lamperne fremstiller Guds ord. Salmisten siger: "Dit ord er en lygte for min fod, et lys på min sti." Olien er et billede på Helligånden, således fremstilles den i Zakarias profeti. "Engelen, som talte med mig, vakte mig atter" siger han, "som man vækker et menneske af hans søvn, og spurgte mig. Hvad skuer du? Jeg svarede: Jeg skuer og se, der er en lysestage, helt og holdent af guld, og et oliekar ovenpå og syv lamper og syv rør til lamperne, desuden to olietræer ved siden af den, et til højre, et andet til venstre for oliekarret. Og jeg spurgte engelen, som talte med mig: Hvad betyder disse ting, herre? ..... Da svarede han og sagde til mig. "Dette er Herrens ord til Zerubbabel: ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min Ånd, siger Hærskarers Herre ..... Og videre spurgte jeg: Hvad betyder de to oliegrene ved siden af de to guldrør som leder den gyldne olie ned derfra? ..... Så sagde han: Det er de to med olie salvede, som står for al jordens Herre." ret
(436) Den gyldne olie blev ledet fra de to olietræer gennem to guldrør til lysestagens oliekar og derfra til guldlamperne, som oplyste helligdommen. Sådan gives Helligånden også af de hellige, der står ved Guds side, til de mennesker der er helliget til hans tjeneste. Det er de to salvedes opgave at meddele Guds folk den himmelske nåde, der alene kan gøre hans ord til en lygte for vor fod og et lys på vor sti. "Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min Ånd, siger Hærskarers Herre." ret
(437) I lignelsen gik alle ti jomfruer ud for at møde brudgommen. Alle havde lamper og kar til olie. For en tid var der ingen forskel at se på dem. Sådan er det også med menigheden, som lever lige før Kristi andet komme. Alle har kendskab til skrifterne. Alle har hørt budskabet om Kristi snare genkomst og venter tillidsfuldt hans åbenbaring. Men som det gik i lignelsen, sådan går det også nu. Der indtræder en ventetid, troen bliver sat på prøve, og når råbet lyder: "Se, brudgommen er der gå ham i møde," er der mange, som ikke er rede. De har ingen olie i deres kar og lamper De er blottet for Helligånden. ret
(437) Uden Guds Ånd er kundskab om hans ord til ingen nytte. En teoretisk kundskab om sandheden uden Helligånden kan ikke levendegøre åndslivet og rense hjertet. Man kan være bekendt med Bibelens bud og løfter men dersom Guds Ånd ikke får lov til at gøre sandheden levende, vil der ikke ske nogen forandring med vor karakter. Uden Åndens vejledning vil vi ikke kunne skelne sandhed fra vildfarelse, og vi vil blive et bytte for Satans snedige anslag og fristelser ret
(438) Den klasse, der fremstilles af de uforstandige jomfruer er ikke hyklere. De har agtelse for sandheden, de har fremholdt den, de føler sig knyttet til dem, som tror på sandheden, men de har ikke overgivet sig selv til Helligåndens påvirkning. De er ikke faldet på Klippen, Jesus Kristus, og har ikke tilladt den at knuse deres gamle natur Denne klasse beskrives også som sæden, der faldt på stengrund. De tager villigt mod ordet, men de undlader at efterleve dets principper Dets indflydelse over dem varer kun kort. Ånden virker på menneskenes hjerter eftersom de selv ønsker og tillader det, og den søger at give dem et andet sind, men den klasse, som fremstilles ved de uforstandige jomfruer har været tilfreds med en overfladisk påvirkning. De kender ikke Gud. De har ikke studeret hans karakter de har ikke haft samfund med ham, derfor forstår de ikke, hvorledes de skal stole på ham, hvorledes de skal se på ham og leve. Deres gudsdyrkelse udarter sig til at blive en formsag. De kommer til dig, som var der opløb, og sætter sig lige over for dig for at høre dine ord. Men de gør ikke derefter; thi der er løgn i deres mund, og deres hjerte higer efter vinding." Apostlen Paulus henviser til, at dette vil blive et særligt karaktertræk hos dem, der lever lige før Kristi andet komme. Han siger: "Det skal du vide, at i de sidste dage skal der komme strenge tider Thi menneskene vil blive egenkærlige, ..... Lystens venner snarere end Guds venner; de har gudsfrygts skin, men fornægter dens kraft." ret
(439) Det er den klasse, der i farens stund råber: "Fred og ingen fare." De beroliger sig med, at alt er tryghed, og drømmer ikke om nogen fare. Når de vækkes af deres dvale, opdager de deres nød og bønfalder andre om hjælp; men når det gælder åndelige ting, kan intet menneske afhjælpe en andens mangel. Guds nåde er blevet tilbudt enhver i rigt mål. Budskabet har lydt: "Den, som tørster skal komme; den, som vil, skal modtage livets vand uforskyldt." Men man kan ikke overføre ens karakter på en anden. Intet menneske kan tro for en anden. Intet menneske kan modtage Guds Ånd for en anden. Intet menneske kan tildele en anden den karakter der er et resultat af Helligåndens virken. Og om "Noa, Daniel og Job var i dets midte så sandt jeg lever lyder det fra den Herre Herren: De skulle ikke redde søn eller datter; de selv alene skulle redde deres liv ved deres retfærdighed." ret
(439) Det er når der opstår en krise, at ens karakter bliver åbenbaret. Da den alvorsfulde røst ved midnatstide kundgjorde: "Se, brudgommen er der gå ham i møde," og de sovende jomfruer blev vækket af deres søvn, viste det sig, hvem der havde forberedt sig til begivenheden. Begge grupper blev overrasket, men den ene var forberedt på, hvad der end måtte ske, mens den anden ikke var det. Således er det også nu: en pludselig og uventet ulykke, noget, der stiller mennesket ansigt til ansigt med døden, vil vise, om der findes nogen virkelig tro og tillid til Guds forjættelser. Det vil vise, om mennesket holdes oppe og styrkes af Guds nåde. Den store og afgørende prøve kommer ved afslutningen på menneskets nådetid, og da vil det være for sent at berede sig til frelsen. ret
(440) De ti jomfruer venter ved denne verdens aften. Alle foregiver at være kristne. Alle har et kald, et navn, en lampe, og alle bekender sig til at tjene Gud. Tilsyneladende venter de alle på Kristi genkomst. Men fem er ikke rede. Fem vil blive overraskede, fortvivlede og udelukkede fra festsalen. ret
(440) På den store dag vil mange gøre fordring på at komme ind i Guds rige og sige: "Herre, Herre! har vi ikke profeteret ved dit navn, og har vi ikke uddrevet onde ånder ved dit navn, og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn?" Men svaret lyder: "Jeg ved ikke, hvorfra I er gå bort fra mig." De har ikke haft samfund med Kristus her i livet, der for kender de ikke Himmelens sprog, og de er fremmede for dens glæder. Thi hvilket menneske ved, hvad der bor i mennesket, uden menneskets ånd, som er i ham? Således kender heller ingen, hvad der bor i Gud, uden Guds Ånd." ret
(440) De sørgeligste ord, der nogensinde har lydt for noget menneskes øre, er de forfærdelige ord: "Jeg kender jer ikke." Helligåndens samfund, som du har ringeagtet, var det eneste, der kunne gøre dig skikket til at være sammen med den glade skare ved bryllupsfesten. Du kan ikke tage del i festen. Dine øjne ville være blinde for dens lys, og dine ører ville ikke kunne høre dens sang og musik. Dens kærlighed og glæde ville ikke kunne anslå glædens strenge i et hjerte, der er sløvet af det, der hører denne verden til. Du er blevet udelukket fra Himmelen, fordi du ikke er skikket til at tilhøre de helliges samfund i Guds rige. ret
(441) Vi kan ikke blive rede til at møde Herren ved at tage vore tomme lamper og prøve at få dem fyldt, når vi vågner og hører råbet: "Se, brudgommen er der" Vi kan ikke udelukke Kristus af vort liv her på jorden og alligevel blive skikket til at bo sammen med ham i Himmelen. ret
(441) I lignelsen siges det, at de kloge jomfruer havde olie i deres kander tillige med deres lamper Deres lys brændte klart hele natten, mens de ventede. Det hjalp til med at sprede lys til ære for brudgommen. Det strålede i mørket og var med til at oplyse vejen til brudgommens hjem og til bryllupsfesten. ret
(441) Således skal Kristi efterfølgere lade lyset skinne i verdens mørke. Ved Helligånden er Guds ord et lys og bliver en omskabende kraft for den, der tager imod det. Når Guds ords principper indpodes i menneskenes hjerter vil Helligånden udvikle Guds egenskaber hos dem. Hans herligheds klare lys: hans karakter vil stråle ud fra hans børn. Således skal de forherlige Gud, og oplyse vejen til Brudgommens hjem, til den herlige stad, til Lammets bryllupsfest. ret
(442) Brudgommen kom ved midnatstide den mørkeste tid på natten. Kristi andet komme vil også finde sted i den mørkeste periode af jordens historie. Noas og Lots dage beskriver tilstanden i verden lige før Menneskesønnens komme. Skriften, som peger frem til denne tid, siger at Satan vil benytte al sin kraft "med al løgnens magt" og "med al uretfærdighedens forførelse". Hans gerning ses tydeligt i de sidste dages hurtigt tiltagende mørke, utallige vildfarelser falske læresætninger og blændværk. Satan tager ikke blot verden til fange, men hans bedrag har fundet indpas i de trossamfund, der bekender sig til at efterfølge vor Herre Jesus Kristus. Det store frafald vil udvikle sig til et mørke så stort som midnattens og så uigennemtrængeligt, som en hårsæk. For Guds folk vil det blive en prøvens nat, en grådens nat og en nat med forfølgelse for sandhedens skyld. Men Guds lys vil skinne gennem denne mørke nat. ret
(442) Han får lys til at skinne frem af mørket. Da jorden var øde og tom, og der var mørke over er dens dybet svævede Guds Ånd over vandene. "Og Gud sagde: Der blive lys! Og der blev lys." Således lyder også Guds ord i de sidste dages åndelige mørke: "Der blive lys!" Han siger til sit folk: "Gør dig rede, bliv lys, thi dit lys er kommet, Herrens herlighed er oprundet over dig." ret
(443) "Thi se," siger skriften, "mørke skjuler jorden og dunkelhed folkene, men over dig skal Herren oprinde, over dig skal hans herlighed ses." ret
(443) Mørket, som skjuler jorden, er en forkert opfattelse af Gud. Menneskene er ved at miste kundskaben om hans karakter Den er blevet misforstået og fremstillet forkert. På dette tidspunkt vil der blive forkyndt et budskab fra Gud, et budskab, som vil sprede lys og være mægtigt til at frelse. Hans karakter vil blive åbenbaret. Hans herligheds, godheds, barmhjertigheds og sandheds lys vil stråle ud i denne verdens mørke. ret
(443) Det er den gerning, der beskrives af profeten Esajas, når han siger: "Stig op på højen bjerg, du Zions glædesbud, løft din røst med kraft, du Jerusalems glædesbud, løft den uden frygt og sig til Judas byer: Se eders Gud! Se, den Herre Herren kommer med vælde, han hersker med sin arm. Se, hans løn er med ham, hans vinding foran ham." ret
(443) De, der venter på Brudgommens komme, skal sige til folk: "Se, jeres Gud!" De sidste nådens stråler det sidste nådens budskab, som skal forkyndes for verden, er en åbenbaring af hans kærlighed. Guds børn skal åbenbare hans herlighed. I deres liv og karakter skal de vise, hvad Guds nåde har udrettet for dem. ret
(443) Lyset fra Retfærds Sol skal strømme ud fra gode gerninger i sande ord og hellige gerninger ret
(444) Kristus, glansen af Faderens herlighed, kom til verden som dens lys. Han kom for at fremstille Gud for menneskene, og der står skrevet om ham, at han blev salvet med "Helligånd og kraft" og "drog omkring og gjorde vel". I synagogen i Nazaret sagde han: "Herrens Ånd er over mig, fordi han salvede mig, at jeg skal gå med glædesbud til fattige. Han sendte mig for at udråbe for fanger at de skal få frihed, og for blinde, at de skal få deres syn, for at sætte fortrykte i frihed og udråbe et nåde år fra Herren," og denne gerning overlod han til sine disciple. "I er verdens lys," sagde han. "Således skal jeres lys skinne for menneskene, for at de må se jeres gode gerninger og prise jeres Fader som er i Himlene." ret
(444) Det er denne gerning, profeten Esajas beskriver når han siger: "At bryde dit brød til de sultne, bringe hjemløse stakler i hus, at du klæder den nøgne, du ser ej nægter at hjælpe dine landsmænd. Som morgenrøden bryder dit lys da frem, da læges hastigt dit sår foran dig vandrer din retfærd, Herrens herlighed slutter toget." ret
(444) I den åndelige nats mørke skal Guds herlighed stråle frem gennem hans menighed, ved at de nedbøjede oprejses og de sørgende trøstes. ret
(444) Alle vegne omkring os hører vi klageråb fra en verden i sorg. Hvor vi end vender os, finder vi mennesker der lider nød. Det står til os at hjælpe med at lindre og afhjælpe livets genvordigheder og lidelser ret
(445) Gode gerninger vil gøre langt større virkning end prædikener og formaninger Vi skal give de sultne mad og drikke, de nøgne klæder og husly til de hjemløse. Men vi er kaldet til at gøre mere end dette. Kun Kristi kærlighed kan stille hjertets længsel. Dersom Kristus bor i os, vil vore hjerter være fyldt af guddommelig medfølelse. Vi vil åbne for hans kærligheds kildevæld, så at andre kan blive vederkvægede. ret
(445) Gud kalder os ikke alene til at give af vore midler til de nødlidende, men også til at give dem et venligt smil, et opmuntrende ord og et kærligt håndtryk. Når Kristus helbredte de syge, lagde han hænderne på dem. Vi bør også komme i nær berøring med dem, vi ønsker at hjælpe. ret
(445) Der er mange, som er sunket ned i håbløshed. Bring sollyset tilbage til dem. Mange har tabt modet. Tal opmuntrende til dem. Bed for dem. Der er nogle, der behøver livets brød. Læs for dem af Guds ord. Mange lider af en sjælenød, som ingen jordisk balsam kan lindre, og som ingen læge kan helbrede. Bed for disse mennesker og bring dem til Jesus. Fortæl dem, at der er balsam i Gilead, og at der findes en læge. ret
(445) Lys er en velsignelse, en velsignelse for alle, og det giver af sine rigdomme til en utaknemmelig, vanhellig og fordærvet verden. Det samme er tilfældet med lyset fra Retfærds Sol. Hele verden, der er hyllet i syndens mørke, sorg og smerte, skal oplyses af kundskaben om Guds kærlighed. Lyset, der stråler ud fra Guds trone, skal nå ud til alle trosretninger og samfundsklasser ret
(446) Budskabet om håb og nåde skal bringes ud til jordens ender Hvem der vil, kan gribe Guds stærke hånd og slutte fred med ham, og han vil give dem fred. Hedningerne skal ikke længere være omsluttet af midnattens mørke. Mørke skal vige for de klare stråler fra Retfærds Sol. Helvedes magt er blevet brudt. ret
(446) Men intet menneske kan lade andre få del i det, som han ikke selv har modtaget. I Guds gerning kan mennesket ikke skabe noget selv Intet menneske kan ved egne bestræbelser gøre sig selv til en lysbærer for Gud. Det var den gyldne olie hældt i guldrørene af de himmelske sendebud og ledet fra karret til lamperne i helligdommen, der frembragte et klart og strålende lys, som blev ved at skinne. Det er Guds kærlighed, der stadig tildeles mennesket, som sætter det i stand til at lade lyset skinne for andre. Kærlighedens gyldne olie flyder uhindret til alle dem, der er forenede med Gud ved tro, for at den kan brænde og skinne i gode gerninger i oprigtig, inderlig tjeneste for Gud. ret
(446) I Helligåndens store og uudtømmelige gave findes alle Himmelens hjælpekilder Det er ikke, fordi der er noget forbehold fra Guds side, at hans nådes rigdomme ikke tilflyder menneskene her på jorden. Dersom alle var villige til at tage imod Guds gave, ville alle blive fyldt af Ånden. ret
(447) Det er hvert menneskes forret at være et levende rør hvorigennem Gud kan lade sin nådes rigdomme, Kristi uransagelige rigdomme, tilflyde verden. Der er intet, Kristus længes mere efter end mennesker der vil vise verden hans Ånd og karakter der er ikke noget, verden trænger mere til, end at mennesker i deres liv åbenbarer Frelserens kærlighed. Hele Himmelen venter på dem, der vil være rør hvorigennem den hellige olie kan flyde og blive til glæde og velsignelse for menneskehjerter ret
(447) Kristus har gjort alt, for at hans menighed skal bestå af mennesker uden plet og rynke, oplyst af Verdens Lys og forklarede af Immanuels herlighed. Det er hans hensigt, at enhver kristen skal udstråle lys og fred. Han ønsker at vi skal åbenbare hans egen glæde i vort liv ret
(447) Guds kærlighed, som strømmer fra os, vil vise, at Helligånden bor i os. Guddomsfylden vil flyde gennem de helligede, menneskelige kar ud til andre. Retfærds Sol har "lægedom under sine vinger". Sådan må der fra enhver sand discipel også udgå en indflydelse, der spreder liv mod, hjælpsomhed og sand lægedom. ret
(447) Kristi religion indebærer mere end tilgivelse for synd; den borttager vore synder og fylder os i stedet med Helligåndens nådegaver Den giver os guddommeligt lys og glæde i Gud. Den tømmer hjertet for alt vort eget og velsigner os med Kristi iboen. Når Kristus bor i os, er vi rene og fri for synden. Så fuldkommes frelsesplanen i vort liv i al dens herlighed og fylde. Antagelsen af Frelseren bringer fuldkommen fred, fuldkommen kærlighed, fuldkommen vished. Kristi karakters skønhed og vellugt, som åbenbares i vort liv, vidner om, at Gud i sandhed sendte sin Søn til verden for at være dens frelser ret
(448) Gud byder ikke sine efterfølgere, at de skal anstrenge sig for at skinne. Han siger: Lad jeres lys skinne. Dersom du har taget imod Guds nåde, er lyset i dig. Fjern det, der skjuler det, og Herrens herlighed vil komme til syne. Lyset vil skinne for at gennemtrænge og fordrive mørket. Du kan ikke lade være med at skinne, så langt som din indflydelse rækker ret
(448) Åbenbarelsen af Guds egen herlighed i menneskelig skikkelse vil bringe Himmelen så nær til menneskene, at den skønhed, der pryder hjertets inderste, vil kunne ses på alle, i hvem Frelseren bor Menneskene vil blive grebet af den herlighed, der stråler ud fra den, i hvis hjerte Kristus bor og mange vil derved blive vundet for Gud. Strømme af tak og pris vil flyde tilbage og bringe hæder og ære til den store giver ret
(448) "Gør dig rede, bliv lys, thi dit lys er kommet, Herrens herlighed er oprundet over dig." Dette budskab gives til dem, der går ud for at møde Brudgommen. Kristus kommer igen med magt og stor herlighed. Han kommer med sin egen herlighed og med Faderens herlighed. Han kommer med alle de hellige engle. Medens hele verden er hyllet i mørke, vil de være lys i alle de helliges boliger De vil se det første glimt af hans andet komme. Det rene og klare lys fra hans herlige åbenbarelse vil aldrig fordunkles, og Kristus, Forløseren, vil blive beundret af alle, der har tjent ham. De vil juble og glæde sig, medens de ugudelige flygter fra hans nærværelse. Patriarken Job, der så fremad til tiden for Kristi genkomst, sagde: "Ham skal mine øjne se, ingen fremmed!" Kristus har været en daglig ledsager og kær ven for sine trofaste efterfølgere. De har levet i nær forbindelse og stadigt samfund med Gud. Over dem er Herrens herlighed oprundet. På dem lyste kundskaben om Guds herlighed på Kristi åsyn. Nu glæder de sig over de funklende stråler fra den herlighed og glans, der omgiver Kongen i al hans pragt. De er beredt til at tage bolig i Himmelen, for de har Himmelen i deres hjerter. ret
(449) Med opløftede hoveder med de klare stråler fra Retfærds Sol skinnende på sig, jublende af glæde over at deres forløsning stunder til, drager de ud for at møde Brudgommen og siger: "Se, her er vor Gud, som vi biede på, og som frelste os." ret
(449) "Og jeg hørte som et kor af en stor skare og som en brusen af mange vande og som en buldren af stærke tordener; de sagde: Halleluja! thi Herren, vor Gud, den Almægtige, har tiltrådt sit kongedømme. Lad os glæde og fryde os og give ham æren; thi Lammets bryllupsdag er kommet, og hans brud har gjort sig rede. ..... Og han siger til mig Skriv: Salige er de, som er indbudt til Lammets bryllupsmåltid." "Det er herrernes Herre og kongernes Konge", og de, som er med ham, er "de kaldede og udvalgte og trofaste." ret