(89) Med Himmeriget er det ligesom med en skat, der var skjult i en mark, og en mand finder den og holder det hemmeligt, og af glæde over den går han hen og sælger alt, hvad han har og køber den mark." ret
(89) I gamle dage var det skik og brug, at man gemte sine skatte i jorden. Der var mange tyve og røvere, og hver gang der kom en ny regent, var det ofte, at de, der var meget rige, var udsat for at blive pålignet en stor skat. Desuden var der altid fare for at landet ville blive hærget af fjendtlige plyndringstogter. Som følge af dette prøvede de rige at bevare deres skatte ved at gemme dem, og man regnede jorden for et sikkert skjulested. Men ofte blev skjulestedet glemt; ejeren døde måske, eller også blev han skilt fra sine skatte på grund af fængsling eller landsforvisning, og den rigdom, som han havde gjort sig megen umage for at bevare, blev overladt til den heldige finder På Kristi tid var det ikke ualmindeligt at finde gamle mønter og smykker af guld eller sølv på marker der ikke længere blev dyrket. ret
(90) En mand lejer et stykke jord for at dyrke det, og idet okserne pløjer marken, kommer en skjult skat op til overfladen. Da manden ser denne skat, er han klar over at han kan komme i besiddelse af en formue. Han lægger guldet tilbage, hvor det var gemt, og går hjem og sælger alt, hvad han ejer for at kunne købe marken med den skjulte skat. Hans familie og venner tror at han har mistet forstanden. Idet de betragter marken, kan de ikke se, at der kan være noget af værdi i den forsømte jord. Men manden ved, hvad han gør og så snart han har skødet på marken, gennemsøger han hver plet af den for at finde skatten, som han har sikret sig. ret
(90) Denne lignelse illustrerer de himmelske skattes værdi, og hvorledes vi bør bestræbe os på at tilegne os dem. Manden, der fandt skatten på marken, var villig til at give afkald på alt det, han ejede, for at købe den skjulte rigdom. Således vil heller ikke den, der finder den himmelske skat, synes, at noget arbejde er for besværligt eller noget offer for stort til, at han kan få del i sandhedens skatte. ret
(90) I lignelsen bliver den hellige skrift fremstillet ved marken, hvor skatten var gemt, og evangeliet er skatten. Jorden er ikke så fyldt med guldårer eller kostbarheder som Guds ord. ret
(91) Der står, at evangeliets skatte er skjulte. De, der er kloge i deres egne øjne og optaget af denne verdens lærdomme og filosofi, kan ikke fatte forløsningsplanens skønhed og kraft. Det er en hemmelighed for dem. Mange har øjne, men ser ikke; de har ører, men hører ikke; de har forstand, men de indser ikke, at der findes en skjult skat. ret
(91) Det kunne ske, at en mand gik hen over stedet, hvor der var skjult en skat. Måske var han i stor nød, da han satte sig for at hvile ved foden af et træ uden at vide, at der var skjult en stor skat under dets rødder Det var tilfældet med jøderne. Sandheden var blevet betroet hebræerne som en skat af guld. Den jødiske husholdning, der bar Himmelens stempel, var blevet indstiftet af Kristus selv. Forløsningens dyrebare sandheder var tilsløret af symboler og forbilleder Men da Kristus kom, kunne jøderne alligevel ikke genkende ham, som alle disse symboler viste hen til. De havde Guds ord; men overleveringerne, som var gået i arv fra det ene slægtled til det andet, og menneskers fortolkninger af skriften skjulte sandheden, som den er i Jesus, for dem. Den åndelige betydning, som fandtes i de hellige skrifter var gået tabt. Al kundskabs skatkammer stod åbent for dem, men de vidste det ikke. ret
(91) Gud skjuler ikke sin sandhed for menneskene. Det er deres egne handlinger der fordunkler den for dem. Kristus gav jødefolket rigelige beviser på, at han var Messias, men hans undervisning krævede en af gjort forandring i deres liv. De så, at de måtte give afkald på deres yndede læresætninger og overleveringer på deres egenkærlige og ugudelige vaner Det krævede et stort offer at tage imod den evige, uforanderlige sandhed. Derfor ville de ikke bøje sig for det mest afgørende bevis, som Gud kunne give for at styrke deres tro på, at Jesus var Messias. De bekendte sig til at tro på Gamle Testamentes skrifter men de nægtede at tro på de vidnesbyrd om Kristi liv og karakter som stod beskrevet deri. De var bange for at blive overbevist, så de måtte omvende sig og være nødt til at opgive deres forudfattede meninger Evangeliets skat, vejen, sandheden og livet, var blandt dem, men de forkastede den største gave, som Himmelen kunne skænke dem. ret
(92) "Alligevel var der mange, endog af rådets medlemmer der troede på ham," læser vi, "men for farisæernes skyld ville de ikke være det bekendt, for at de ikke skulle blive udelukket af synagogen." De var overbevist, de troede, at Jesus var Guds Søn, men det kunne ikke forenes med deres ærgerrighed at bekende det. De ejede ikke den tro, der kunne have sikret dem den himmelske skat. De søgte kun verdens skatte. ret
(92) I vor tid søger menneskene også ivrigt efter verdens skatte. Deres sind er optaget af egenkærlige, ærgerrige tanker For at vinde verdslig rigdom, ære og magt sætter de menneskers læresætninger overleveringer og påbud højere end Guds bud. Guds ords skatte er skjult for dem. ret
(93) "Men et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der stammer fra Guds Ånd; thi det er ham en dårskab, og han kan ikke forstå det, thi det må bedømmes åndeligt." ret
(93) "Selv om der også ligger et dække over vort evangelium, så er det for dem, der fortabes, det er tildækket, for de vantro, hvis tanker denne verdens gud har slået med blindhed, så de ikke skuer ind i det lys, der stråler fra evangeliet om Kristi herlighed, han, som er Guds billede." ret
(93) Frelseren så, at menneskene var optaget af at vinde jordisk rigdom og tabte de evige værdier af syne. Han påtog sig at rette på det onde. Han prøvede at løse dem fra den fortryllelse, der var ved at lamme deres åndelige liv. Idet han hævede stemmen, sagde han: "Thi hvad gavner det et menneske, om han vinder den hele verden, men må bøde med sin sjæl? Eller hvad kan et menneske give til vederlag for sin sjæl?" Han fortæller den faldne menneskehed om den mere ophøjede og ædle verden, som de har mistet af syne, for at de skal få øjnene op for de evige værdier Han leder dem til den Eviges fodskammel, der stråler af Guds herlighed, og viser dem de skatte, som findes der ret
(94) Værdien af disse skatte kan ikke måles med guld eller sølv. De rigeste miner på jorden kan ikke sammenlignes med den, ret
(94) "Dybet siger: I mig er den ikke! havet: Ej heller hos mig! Man får den ej for det fineste guld, for sølv kan den ikke købes, den opvejes ikke med ofirguld, med kostelig sjoham eller safir; guld eller glar kan ej måle sig med den, den fås ej i bytte for gyldne kar krystaller og koraller ikke at nævne. At eje visdom er mere end perler" ret
(94) Sådan er den skat, der findes i den hellige skrift. Bibelen er Guds store lærebog, hans store lærer Grundlaget for al sand videnskab findes i Bibelen. Enhver kundskabsgren kan findes ved granskning af Guds ord. Og frem for alt andet rummer den, den største af alle videnskaber videnskaben om frelsen i Jesus. Bibelen er den mine, hvor Kristi uransagelige rigdomme ligger gemt. ret
(94) Den sande højere uddannelse får man ved at studere og adlyde Guds ord, men når man lægger Guds ord til side og i stedet læser bøger der ikke leder tankerne hen på Gud og Himmeriget, svarer den uddannelse, man erhverver sig, ikke til sit navn. ret
(94) Der findes forunderlige sandheder i naturen. Jorden, havet og himmelen rummer mange sandheder De kan lære os meget. Naturen taler med sin stemme og underviser os om himmelsk visdom og evige sandheder Men det faldne menneske vil ikke forstå det. Synden har formørket hans blik, og han kan ikke af sig selv fortolke naturen uden at stille den over Gud. Sand lærdom kan ikke gøre indtryk på de mennesker der forkaster Guds ord. Det, der kan læres om naturen, er blevet så forvansket af dem, at tankerne bliver draget bort fra Gud. Der er mange, der mener at menneskers visdom er bedre end den guddommelige lærers visdom, og man regner Guds lærebog for at være gammeldags, tør og kedelig. Men de, der er blevet levendegjort ved Helligånden, har en anden mening. De kan se en uvurderlig skat i den og ville gerne sælge alt for at købe den mark, hvor den findes. I stedet for at vælge bøger der taler om såkaldte store forfatteres formodninger vælger de den bog, der er inspireret af ham, der er den største forfatter og lærer som verden nogensinde har kendt, og som gav sit liv for os, for at vi kunne få evigt liv ved troen på ham. ret
(95) Satan virker på menneskenes sind og får dem til at tænke, at de kan skaffe sig underfulde kundskaber uden Gud. Ved at benytte vildledende argumenter fik han Adam og Eva til at tvivle på Guds ord og erstatte det med en teori, der førte til ulydighed. Og hans spidsfindighed opnår det samme i dag, som den gjorde i Edens Have. Lærere, der indfører vantro forfatteres meninger i deres undervisning, bibringer de unge tanker og ideer, som vil lede dem til at tvivle på Gud og overtræde hans lov. De forstår ikke, hvad følgerne vil blive af en sådan undervisning. ret
(96) En elev kan fuldende sit studium i vor tids skoler og universiteter Han kan benytte alle sine evner og kræfter til at skaffe sig kundskaber men hvis han ikke kender Gud, hvis han ikke adlyder de love, der styrer hele hans tilværelse, vil han ødelægge sig selv. Ved at have forkerte vaner mister han evnen til at øve selvkritik og til at beherske sig. Han kan ikke tage de rette bestemmelser med hensyn til ting, der vedrører ham selv Han er ubesindig og ufornuftig, når det gælder at drage omsorg for sjæl og legeme, og dårlige vaner gør ham til et vrag. Han kan ikke være lykkelig, for han har undladt at opelske rene og sunde principper og er blevet slave af vaner der ødelægger freden. Hans årelange og trættende studium er spildt, for han har ødelagt sig selv. Han har misbrugt sine fysiske kræfter og sine forstandsevner og hans legemes tempel er gået til grunde. Han har forspildt både dette og det tilkommende liv. Han troede, at han ville finde en skat ved at tilegne sig jordiske kundskaber men da han lagde Bibelen til side, gav han afkald på en skat, der var mere værd end alt andet. ret
(97) Guds ord bør gøres til genstand for vort studium. Vi skal oplære vore børn til at kende de sandheder der findes i det. Det er en uudtømmelig kilde, men mennesker finder den ikke, fordi de ikke søger efter den, til de kommer i besiddelse af den. Mange mennesker er tilfredse med formodninger med hensyn til sandheden. De er tilfredse med overfladisk granskning og tager det for givet, at de har alt, hvad der behøves. De tager andres meninger for sandhed og er for magelige til selv at studere flittigt og ihærdigt, som lignelsen viser at man skal gøre, når man graver efter skjulte skatte. Men menneskers ideer og meninger er ikke alene upålidelige, de er farlige, for de stiller mennesket i Guds sted. De stiller menneskers udsagn der, hvor et "Så siger Herren" burde være det afgørende. Kristus er sandheden. Hans ord er sandhed, og de har en dybere betydning, end man straks lægger mærke til. Alle Kristi udtalelser der tilsyneladende er så fordringsløse, er af stor betydning. De, hvis sind er blevet fornyet af Helligånden, vil kunne værdsætte disse udtalelser de vil kunne finde de dyrebare sandheder selv om de er skjulte skatte. ret
(97) Menneskers teorier og spekulationer vil aldrig føre til en forståelse af Guds ord. De, der mener at de forstår sig på filosofi, tror, at deres forklaringer er nødvendige for at åbne for kundskabens skatte og forhindre, at falske lærdomme sniger sig ind i menigheden. Men det er netop disse forklaringer og udlæggelser der har forårsaget, at falske teorier og kætteri er fremkommet. Mennesker har gjort sig fortvivlede anstrengelser for at forklare det, de mente var vanskelige skriftsteder men alt for ofte har deres anstrengelser kun formået at formørke det, som de prøvede at belyse. ret
(98) Præsterne og farisæerne mente, at de udførte en stor gerning som lærere ved at fremkomme med deres egen fortolkning af Guds ord, men Kristus sagde om dem: "I farer vild, fordi I hverken kender skrifterne eller Guds kraft." Han anklagede dem og skyldte dem for at "de fører lærdomme, som kun er menneskebud". Skønt de underviste om Guds lov skønt de burde forstå hans ord, var de dog ikke ordets gørere. Satan havde blindet deres øjne, for at de ikke skulle se dets sande betydning. ret
(98) Det samme er tilfældet med mange i vore dage. Mange menigheder er skyldige i denne synd. Der er fare, stor fare for at vor tids såkaldte vise vil gøre det samme som de jødiske lærere. De udlægger Guds ord forkert, og mange bliver rådvilde og omgives af mørke, fordi de misforstår de guddommelige sandheder. ret
(98) Vi behøver ikke at læse den hellige skrift i overleveringers og menneskers spekulationers svage lys. Vi kunne lige så godt prøve at lyse for solen med en fakkel som at forklare skriften ved hjælp af overleveringer og indbildninger Guds hellige ord behøver ikke jordisk fakkelskær for at dets herlighed skal kunne ses. Det er selv et lys, det er en åbenbarelse af Guds herlighed, og ved siden af det mister alt andet lys sin glans. ret
(99) Men det må læses og granskes med eftertanke. Den, der går let hen over læsningen, vil aldrig blive belønnet med en tydelig og klar forståelse af sandheden. Vi kan ikke høste jordiske velsignelser uden at lægge alvorlige, tålmodige og udholdende anstrengelser for dagen. Hvis mennesker vil have fremgang i forretningslivet, må de lægge deres vilje ind i arbejdet og have tro på, at det vil lykkes. Og vi kan heller ikke forvente at høste åndelige velsignelser og kundskab uden alvorligt arbejde. De, der ønsker at finde sandhedens skatte, må grave efter dem, ligesom minearbejderen graver efter de skatte, der ligger gemt i jorden. Men ingen, der er ligegyldig og skødesløs, vil opnå noget. Det er vigtigt for både ung og gammel ikke blot at læse Guds ord, men at studere det med uforbeholden alvor og i bøn til Gud at søge efter sandheden som efter skjulte skatte. De, der gør dette, vil blive belønnet, for Kristus vil styrke forstandsevnerne. ret
(99) Vor frelse er afhængig af den kundskab, som findes i Bibelen. Det er Guds vilje, at vi skal være i besiddelse af denne kundskab. Gransk, o gransk den dyrebare bibel med opladte hjerter! Undersøg Guds ord, ligesom minearbejderen undersøger jorden for at finde guldårer Opgiv ikke din søgen, før du har fået vished om dit forhold til Gud og hans vilje med dig. Kristus sagde: "Hvad som helst I beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen kan herliggøres ved Sønnen. Hvis I beder om noget i mit navn, vil jeg gøre det." ret
(100) Fromme og begavede mænd får undertiden et glimt af ting, der hører Guds rige til, men de forstår ikke altid, hvad de betyder fordi de synlige ting skjuler det usetes herlighed. Den, som ønsker at hans søgen efter den skjulte skat skal lykkes, må tragte efter noget højere end det, der hører denne verden til. Han må hellige alle sine kræfter og evner til denne søgen. ret
(100) Ulydighed har lukket døren for uendelig megen kundskab, som kunne være hentet fra den hellige skrift. Den rette forståelse betyder lydighed mod Guds bud. Man må ikke prøve at tilpasse den hellige skrift efter menneskers fordomme og nidkærhed. Den vil kun blive forstået af dem, der ydmygt søger at kende sandheden, for at de kan være lydige imod den. ret
(100) Spørger du: "Hvad skal jeg gøre for at blive frelst?" Du må lægge dine forudfattede meninger og nedarvede og tillærte ideer bort og give dig til at granske skriften. Hvis du studerer bibelen for at bevise dine egne meninger vil du aldrig finde sandheden. Du må læse den for at lære, hvad Herren siger Hvis du bliver overbevist, mens du læser hvis du ser at dine yndede teorier ikke er i harmoni med sandheden, skal du ikke udlægge sandheden forkert for at få den til at passe til dine meninger men tage imod det lys, som gives dig. Oplad dit sind og hjerte, at du "må skue de underfulde ting" i Guds ord. ret
(101) Troen på Kristus som verdens forløser må anerkendes af den oplyste forstand, der ledes af et hjerte, som forstår og værdsætter den himmelske skat. Denne tro er uadskillelig fra omvendelse og en forandring af karakteren. At tro betyder at finde og tage imod evangeliets skat med alle de forpligtelser som det indebærer ret
(101) "Ingen kan se Guds rige, hvis han ikke bliver født på ny." Han kan gisne og formode, men uden troens øje kan han ikke se skatten. Kristus gav sit liv for at sikre os denne uvurderlige skat, men uden at vi genfødes ved troen på hans blod, er der ingen syndsforladelse, ingen skat til de fortabte. Vi behøver Helligåndens vejledning for at kunne forstå Guds ords sandheder Alle de skønne ting i naturen kan ikke ses, før solen spreder mørket og lader sit lys skinne på dem. På samme måde kan man ikke sætte pris på Guds ords kostbare skatte, før de bliver åbenbaret af lyset fra retfærds klare sol. ret
(101) Helligånden, som Gud i sin uendelige kærlighed har sendt fra Himmelen, tager det, der hører Gud til, og åbenbarer det for enhver der ubetinget tror på Kristus. Ved hans kraft bliver de livsvigtige sandheder hvoraf vor frelse afhænger fæstet i vort sind, og vejen til livet bliver så tydelig anvist, at ingen behøver at tage fejl. Når vi studerer den hellige skrift, bør vi bede om, at lyset fra Guds Helligånd må skinne på ordet, så at vi kan forstå og værdsætte de skatte, der findes i det. ret
(102) Ingen bør mene, at de ikke kan finde flere kundskaber Man kan måle menneskets intelligens, man kan mestre jordiske forfatteres værker; men man kan ikke udgrunde Gud, selv om man lader sine tanker tage flugt til det høje eller dybe, til østen eller vesten. Alt, hvad vi kan fatte og forstå, har sin begrænsning. Vi har kun set det svage skær af Guds herlighed og uudgrundelige visdom og kundskab, vi har så at sige arbejdet i overfladen af minen, medens de rige guldårer ligger under overfladen til belønning for den, der vil grave i dybden. Man må lade skakten gå dybere og dybere ned i minen, og man vil blive belønnet med herlige skatte. Ved at udøve den rette tro vil mennesket komme i besiddelse af guddommelig kundskab. ret
(102) Ingen kan granske den hellige skrift i Kristi Ånd uden at blive belønnet. Når mennesket er villigt til at lade sig belære ligesom et lille barn, når det helt overgiver sig til Gud, vil det finde sandheden i ordet. Hvis menneskene blot ville være lydige, ville de forstå den plan, som Gud styrer og leder alt efter Den himmelske verden ville åbne sin nådes og herligheds skatkamre, så vi kunne udforske dem. Menneskene ville blive helt anderledes, end de er nu, for de ville få et helt andet sind, hvis de udforskede sandhedens rige gruber Forløsningens hemmelighed, Kristi legemliggørelse og hans forsonings død ville da ikke være dunkle og uklare sandheder for dem, som de er nu. De ville ikke blot forstå dem bedre, men sætte stor pris på dem. ret
(103) I sin bøn til Faderen gav Kristus verden en undervisning, som burde indprentes i sind og hjerte. Han sagde: "Dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Kristus." Dette er sand uddannelse. Den giver os styrke. Den kundskab, som vi gennem vor egen erfaring får om Gud og Jesus Kristus, som han sendte til verden, forvandler os til Guds billede. Den giver mennesket herredømme over sig selv og bringer alle lavere tilbøjeligheder og lyster under et forædlet sinds kontrol. Den gør den, der ejer den, til en søn af Gud og arving til Himmelen. Den sætter ham i forbindelse med den Uendeliges tanker og åbner universets rige skatte for ham. ret
(103) Det er en sådan kundskab, man tilegner sig ved studiet af Guds ord, og denne skat kan findes af enhver der vil give alt for at få den. ret
(103) "Ja, kalder du på forstanden og løfter din røst efter indsigt, søger du den som sølv og leder den op som skatte, da nemmer du Herrens frygt og vinder dig kundskab om Gud." ret