Profeter og konger kapitel 60. Fra side 352.     Fra side 722 i den engelske udgave.ren side   tilbage

Den kommende herlighed

(352)   I de mørkeste dage i menighedens lange kamp med det onde har Herren åbenbaret sine evige planer for den. Guds folk har fået lov at se de herlige sejre hinsides nutidens prøvelser de har set frem til den tid, da de forløste efter jordens strid tager Det forjættede Land i besiddelse. Disse syner om den fremtidige herlighed og det er Guds egen hånd, som opruller dem for vore øjne burde være dyrebare for hans menighed i dag, hvor den årtusindlange strid hurtigt nærmer sig sin afslutning og de lovede velsignelser vil blive skænket i hele deres fylde. ret

(352)   De gamle profeter gav menigheden mange trøsterige budskaber. Gud pålagde Esajas at sige: "Trøst, ja trøst mit folk" (Es. 40,1). Samtidig med at profeten fik denne opfordring, så han nogle vidunderlige syner, som har været de troendes håb og glæde i alle de århundreder, som er forløbet siden. Guds børn er blevet foragtet, forfulgt og svigtet af mennesker, men gennem hele historien har hans sikre løfter holdt dem oppe. De har i tro set frem til den tid, da han vil opfylde dette løfte til sin menighed: "Jeg gør dig til evig højhed, til glæde fra slægt til slægt." Es. 60,15. ret

(352)   Den kæmpende menighed må ofte gennemgå prøvelser og lidelser, for den vil ikke vinde sejren uden en hård kamp. "Trængselsbrød" og "fængselsdrik" er alles lod, men de, der sætter deres lid til ham, som er mægtig til at udfri, vil ikke blive besejret. "Men nu, så siger Herren, som skabte dig, Jakob, danned dig, Israel: Frygt ikke, jeg genløser dig, jeg kalder dig ved navn, du er min! Når du går gennem vande, er jeg med dig, gennem strømme, de river dig ikke bort; når du går gennem ild, skal du ikke svides, luen brænder dig ikke. Thi jeg er din Gud, jeg, Herren, Israels Hellige, din frelser. Jeg giver Ægypten som løsesum, Etiopien og Seba i dit sted, fordi du er dyrebar for mig, har værd, og jeg elsker dig; jeg giver mennesker for dig og folkefærd for din sjæl." Es. 43,1-4. ret

(352)   Gud er villig til at tilgive. Takket være Jesu, vor korsfæstede og opstandne Herres, fortjenester, kan menneskene opnå hel og fuld frelse. Esajas hørte Herren sige til sine udvalgte børn: "Din misgerning sletter jeg ud, jeg, jeg for min egen skyld, kommer ej dine synder i hu. Mind mig, lad vor sag gå til doms, regn op, så du kan få ret!" Du skal kende, at jeg, Herren, er din frelser, din genløser, Jakobs Vældige." 25-26. vers; 60,16. ret

(353)   Profeten sagde: "Den Herre Herren ..... gør ende på sit folks skam." De skal kaldes: det hellige folk, Herrens genløste." Han har besluttet at give dem "højtidspragt for sørgedragt, for sørgeklædning glædens olie, lovsang for modløst sind. Man kalder dem retfærds ege, Herrens plantning til hans ære". ret

(353)   "Vågn op, vågn op, ifør dig din styrke, Zion, tag dit højtidsskrud på, Jerusalem, hellige by! Thi uomskårne, urene folk skal ej mer komme ind. Ryst støvet af dig, stå op, tag sæde, Jerusalem, fri dig for halslænken, Zions fangne datter! Du arme, forblæste, utrøstede! Se, jeg bygger dig op med smaragder, lægger din grund med safirer, af rubiner sætter jeg tinderne, og portene gør jeg af karfunkler, af ædelsten hele din ringmur. Alle dine børn bliver oplært af Herren, og stor bliver børnenes fred; i retfærd skal du grundfæstes. Vær tryg for vold, du har intet at frygte, for rædsler, de kommer dig ikke nær! Angribes du, er det uden min vilje, falde skal hver, som angriber dig ..... Intet våben, som smedes mod dig, skal du, hver tunge, der trætter med dig, før du dømt. Dette er Herrens tjeneres lod, den retfærd, jeg giver dem, lyder det fra Herren." Es. 25,8; 62,12; 61,3; 52,1-2; 54,11-17. ret

(353)   Menigheden skal drage ud i den sidste kamp iført Kristi retfærdigheds rustning. "Fager som månen, skær som solen, frygtelig som hære under banner" (Højs. 6,10) skal den drage ud i hele verden, sejrende og til sejr. Menighedens mørkeste time i dens kamp med ondskabens magter indtræffer, umiddelbart før befrielsens dag oprinder. Men den, der stoler på Gud, behøver ikke at frygte, for skønt "voldsmænds ånde" er som "isnende regn", er Gud "et ly mod skylregn" for sin menighed. Es. 25,4. ret

(353)   Kun de retfærdige har fået Guds løfte om at blive udfriet på den dag. "På Zion skal syndere bæve, niddinger gribes af skælven: "Hvem kan bo ved fortærende ild, hvem kan bo ved evige bål?" Den, der vandrer i retfærd og taler oprigtigt, ringeagter vinding, vundet ved uret, værger sig ved at tage mod gave, tilstopper øret over for blodråd og lukker øjnene over for det onde højt skal en sådan bo, hans værn skal klippeborge være; han får sit brød, og vand er ham sikret." Es. 33, 14-16. ret

(353)   Herrens ord til sine trofaste børn lyder således; ret

(353)   "Mit folk, gå ind i dit kammer og luk dine døre bag dig; hold dig skjult en liden stund, til vreden er draget over. Thi Herren går ud fra sin bolig for at straffe jordboernes brøde." Es. 26,20-21. ret

(353)   Når Herrens inspirerede tjenere så den store dommedag i deres syner, fik de et lille indblik i den rædsel, som vil gribe dem, der ikke er beredt til at møde deres Herre i fred. ret

(354)   "Se, Herren gør jorden tom og øde og vender op og ned på dens overflade, han spreder dens beboere. ..... Lovene krænkede de, overtrådte den evige pagt. Derfor fortærer forbandelse jorden, og bøde må de, som bor der ..... Håndpaukens klang er endt, de jublendes larm hørt op, endt er citrens klang. " Es. 24,1-8. ret

(354)   "Ak, hvilken dag! Thi nær er Herrens dag, den kommer som vold fra den Vældige ..... Sæden skrumper ind i den klumpede jord; lader er nedbrudt, forrådshuse jævnet, thi kornet er vissent. Hvor kvæget dog stønner! Oksernes hjorde er skræmte, fordi de ikke har græs; selv småkvægets hjorde lider." Fejl slog vinstokken, figentræet tørres; granatæble, palme og æbletræ, (hver markens frø tørres) hen. Ja, med skam veg glæde fra menneskenes børn." Joel 1,15-18. og 12. ret

(354)   "Jeg skælver! Mit hjertes vægge!" udbryder Jeremias, idet han betragter de ødelæggelser, som forårsages i den sidste fase af jordens historie. "Mit hjerte vånder sig i mig, ej kan jeg tie. Thi hornets klang må jeg høre, skrig fra kampen; der meldes om fald på fald, thi alt landet er hærget." Jer. 4,19-20. ret

(354)   Esajas siger om den dag, da Herren tager hævn: "Da skal menneskets stolthed bøjes, mændenes hovmod ydmyges, og Herren alene være høj på hin dag. Afguderne skal helt forsvinde ..... På hin dag skal mennesket slænge sine guder af sølv og guld, som han lavede sig for at tilbede dem, hen til muldvarpe og flagermus for at gå ind i klipperevner og fjeldkløfter for Herrens rædsel, hans højheds herlighed, når han står op for at forfærde jorden." Es. 2,17-21. ret

(354)   Jeremias siger med henblik på den tid, da menneskets stolthed skal bøjes: "Jeg så på jorden, og se, den var øde og tom, på himmelen, dens lys var borte; og bjergene så jeg, og se, de skjalv, og alle bjergene bævede; jeg så, og se, der var mennesketomt, og alle himmelens fugle var fløjet; jeg så, og se, frugthaven var ørken, alle dens byer lagt øde. " Thi stor er denne dag, den er uden lige, en trængselstid for Jakob, men fra den skal han frelses." Jer. 4,23-26; 30,7. Vredens dag for Guds fjender er befrielsens dag for Guds menighed. Profeten siger: ret

(354)   "Styrk de slappe hænder, lad de vaklende knæ blive faste, sig til de ængstede hjerter: Vær stærke, vær uden frygt! Se eders Gud! Han kommer med hævn, gengæld kommer fra Gud; han kommer og frelser eder." ret

(354)   "Han opsluger døden for stedse. Og den Herre Herren aftørrer tåren af hver en kind og gør ende på sit folks skam på hele jorden, så sandt Herren har talt." Es. 35,3-4; 25,8. Idet profeten ser herlighedens Herre stige ned fra himmelen med alle de hellige engle for at samle dem, der tilhører hans menighed i de sidste dage, hører han Guds ventende børn bryde ud i dette jubelråb: ret

(354)   "Se, her er vor Gud, som vi biede på, og som frelste os; her er Herren, som vi biede på. Lad os juble og glæde os over hans frelse." Es. 25,9. ret

(354)   Guds Søns røst kalder de hensovende hellige til live, og idet profeten ser dem komme ud fra dødens fængsel, udbryder han: " Dine døde skal blive levende, mine dødes legemer opstå; de, som hviler i støvet, skal vågne og juble. Thi en lysets dug er din dug, og jorden giver dødninger igen." ret

(355)   "Da åbnes de blindes øjne, de døves ører lukkes op; da springer den halte som hjort, den stummes tunge jubler." Es. 26,19; 35,5-6. ret

(355)   På den nye jord vil de forløste få de samme glæder og beskæftige sig med de samme ting, som gjorde Adam og Eva lykkelige i begyndelsen. Livet vil forme sig som i Edens have, og menneskene skal færdes på mark og i have. "Da bygger de huse og bor der selv, planter vin og spiser dens frugt; se bygger ej, for at andre kan bo, de planter ej, for at andre kan spise; thi mit folk skal opnå træets alder, mine udvalgte bruge, hvad de virker med hånd." Es. 65,21-22. ret

(355)   Profeten ser de mennesker, som har besejret synden og graven, deres skabers nærværelse. De er lykkelige og taler uhindret med ham, ligesom mennesket talte med Gud i begyndelsen. "Men frydes og jubler evigt over det, jeg skaber," siger Herren, "thi se, jeg skaber Jerusalem til jubel, deres folk til fryd; jeg skal juble over Jerusalem og frydes ved mit folk; der skal ej mer høres gråd, ej heller skrig." "Ingen indbygger siger: "Jeg er syg!" Folket der har sin synd forladt." ret

(355)   "Thi vand vælder frem i ørkenen, bække i ødemark; det glødende sand bliver vanddrag, til kildevæld tørstigt land." ret

(355)   "I stedet for tjørnekrat vokser cypresser, i stedet for tidsler myrter." ret

(355)   "Der bliver en banet vej. Den hellige vej skal den kaldes; ingen uren færdes på den, den er valfartsvej for hans folk, selv enfoldige farer ej vild." ret

(355)   "Tal Jerusalem kærligt til og råb kun til det, at nu er dets strid til ende, dets skyld betalt, tvefold straf har det fået af Herrens hånd for alle sine synder." Es. 65,18-19; 33,24; 35,6-7; 55,13; 35,8; 40,2. ret

(355)   Idet profeten ser de forløste bo i Guds stad, hvor de er fri for synd og alle spor efter forbandelsen, udbryder han henrykt: "Glæd dig, Jerusalem! Der jubler enhver, som har det kær, tag del i dets glæde." ret

(355)   "Der høres ej mer i det land om uret, om vold og ufærd inden dine grænser; du kalder frelse dine mure og lovsang dine porte. Ej mer skal solen være dit lys eller månen skinne for dig: Herren skal være dit lys for evigt, din Gud skal være din herlighed. Din sol skal ej mer gå ned, din måne skal ej tage af; thi Herren skal være dit lys for evigt, dine sørgedage har ende. Enhver i dit folk er retfærdig, evigt ejer de landet, et skud, som Herren har plantet, hans hænder værk, til hans ære." Es. 66,10; 60,18-21. ret

(355)   Profeten hørte musik og sang der - en musik og sang, som dødelige mennesker aldrig har hørt eller formået at forestille sig uden for de guddommelige syner. "Herrens forløste vender hjem, de drager til Zion med jubel, evig glæde om issen; fryd og glæde får de, sorg og suk skal fly." "Der skal findes fryd og glæde, lovsang og strengespil" "Disse opløfter resten, jubler over Herrens storhed." Es 35,10; 51,3; 24,14. ret

(356)   Der vil alle evner blive udviklet og forøget. De dristigste projekter vil blive gennemført, de højeste mål nået og de mest brændende ønsker blive virkeliggjort. Men der vil stadig være nye højder at bestige, nye undere at glæde sig over, nye sandheder at studere og nyt stof at granske der vil hele tiden være noget nyt, som lægger beslag på legemets, sjælens og åndens evner. ret

(356)   De profeter, som fik lov at betragte dette storslåede skue, havde en længsel i deres hjerte efter at komme til at forstå den fulde betydning af det altsammen. De har grublet og grundet ..... De Har grundet over, når den tid ville komme, og hvordan den ville være, som Kristi Ånd i dem viste frem til ..... Og det blev dem åbenbaret, at det ikke var sig selv, men jer, de tjente med dette, som nu er blevet jer forkyndt gennem dem." 1Pet. 1,10-12. ret

(356)   De beskrivelser, som er givet af de kommende begivenheder, har den største betydning og interesse for os, som står lige over for deres opfyldelse begivenheder, som Guds børn har været optaget af og ventet på, længtes efter og bedt om, lige fra vore første forældre måtte forlade Edens have, ret

(356)   Pilgrim, vi befinder os endnu på denne jord med dens mørke og omvæltninger, men inden længe vil vor frelser komme for at befri os og skaffe os hvile. Lad os i tro dvæle ved den herlige fremtid, som Gud har oprullet. Han, der døde for verdens synder, slår Paradisets porte op på vid gab for alle dem, der tror på ham. Det varer ikke længe, før kampen er forbi og sejren vundet. Vi skal snart se ham, som hele vort håb om evigt liv er knyttet til. I hans nærværelse vil dette livs prøvelser og lidelser svinde ind til ingenting. "Det gamle huskes ej mer, rinder ingen i hu." Så kast da ikke jeres frimodighed bort, den har nemlig stor løn i følge; thi I behøver udholdenhed for at gøre Guds vilje og få, hvad der er forjættet. Thi "der er endnu kun en liden stund, snart, snart, så kommer ham, der skal komme, og han tøver ikke"." Israel frelses ..... en evig frelse, i evighed bliver I ikke til skam og skændsel." Es. 65,17; Hebr. 10,35-37; Es. 45,17. ret

(356)   Se opad, se opad, og lad stadig troen vokse. Lad denne tro lede dig ad den trange vej, der fører gennem portene til staden ind i evigheden den herlige, uophørlige fremtid, som venter de forløste. "Så vent da tålmodigt, brødre! indtil Herrens komme. Se, bonden bier på jordens dyrebare afgrøde og venter tålmodigt på den, til den har fået tidligregn og sildigregn. Vent da også I tålmodigt, styrk jeres hjerter; thi Herrens komme er nær." Jak. 5,7-8. ret

(356)   De frelstes hærskare kender ingen anden lov end Himmelens lov. De er en stor, lykkelig, forenet familie og er fyldt af tak og lov og pris. Når denne herlighed oprinder, vil morgens stjernerne juble til hobe og alle gudssønner råbe af glæde, mens Gud og Kristus sammen udbryder: "Der skal ingen synd være mere, ej heller død." ret

(356)   "Hver måned på nymånedagen og hver uge på sabbatten skal alt kød komme og tilbede for mit åsyn, siger Herren." Åbenbares skal Herrens herlighed, alt kød til hobe skal se den." Thi som spiren gror af jorden, som sæd spirer frem i en have, så lader den Herre Herren retfærd gro og lovsang for al folkenes øjne." "På hin dag bliver hærskarers Herre en smuk krans og en herlig krone for sit folks rest." ret

(357)   "Herren trøster Zion, trøster alle dets tomter, han gør dets ørk som Eden, dets ødemark som Herrens have." Libanons herlighed gives den, Karmels og Sarons pragt." "Du kaldes ej mer "den forladte" dit land "den ensomme"; nej "velbehag" kaldes du selv, og dit land kaldes "hustru" ..... Som brudgom glædes ved brud, så din Gud ved dig." Es. 66,23; 40,5; 61,11; 28,5; 51,3; 35,2; 62,4-5. ret