I den Store Læges fodspor kapitel 27. Fra side 343.     Fra side 337 i den engelske udgave.ren side   tilbage

Alkoholtrafik og forbudslove

(343)   Ve den, som bygger sit hus med uretfærdighed og sine sale med uret!..... han, der siger: Jeg vil bygge mig et rummeligt hus og luftige sale; og som udhugger sig vinduer, og paneler det med ceder, og maler det med rødt. Skulle du være konge, fordi du brammer med ceder?..... Dine øjne og dit hjerte er ikke til andet end til din vinding, og til at udøse uskyldigt blod, og til at øve blod og undertrykkelse." (Jer 22,13-17)ret

(343)   Det ovenfor anførte skriftsted giver en skildring af deres arbejde, som tilbereder og sælger berusende drikke. Deres forretning betyder røveri. For de penge, de modtager, ydes intet passende igen. Enhver skilling, som de føjer til deres formue, har bragt køberen forbandelse. ret

(343)   Med stor rundhåndethed har Gud tildelt menneskerne sine velsignelser. Hvor lidt verden ville kende til fattigdom og nød, hvis der blev gjort en forstandig brug af hans gaver! Det er menneskernes ondskab, som forvandler hans velsignelser til en forbandelse. Det er på grund af lyst til vinding og en fordærvet appetit, at de kornsorter og frugter, som var bestemte til næring for mennesket, forvandles til en gift, som bringer elendighed og ødelæggelse med sig. ret

(344)   Hvert år fortæres der uhyre mængder af berusende drikke til det, som fører til elendighed, fattigdom, sygdom og fordærvelse og frembringer begærlighed, forbrydelse og død. For vindings skyld sælger vinhandleren sine medmennesker det, som fordærver og ødelægger sjæl og legeme og påfører drankerens familie fattigdom og elendighed. ret

(344)   Når alkoholens offer er død, så er brændvinshandlerens overgreb derved ikke til ende. Han udplyndrer enken og bringer børnene til tiggerstaven. For at faderens alkoholregning kan blive betalt, tager han ikke i betænkning at fratage den forkomne familie, hvad den selv hårdt har brug for. De stakkels børns gråd og den fortvivlede moders tårer tjener kun til at gøre ham opbragt. Hvad bryder han sig om, at disse stakler må sulte? Hvad kommer det ham ved, om også de drives til elendighed og ruin! Han bliver rig af deres smuler, hvem han fører til fordærvelse. ret

(344)   Prostitutionens og lastens huler, retssale, fængsler, fattiggårde, sindsygeanstalter og sygehuse er alle for en stor del fyldte som følge af brændevinshandlerens bestilling. Ligesom det hemmlighedsfulde Babylon i Johannes åbenbaring handler han med slaver og menneskesjæle (Åb 18,13) Bag brændevinshandleren står den mægtige sjælefjende, og ethvert kunstgreb, som jord eller helvede kan udtænke, anvendes for at lede menneskerne ind under hans magt. I by og på land, ved jernbanerne, på de store dampskibe, i forretninger, på forlystelsessteder og apoteker, ja selv på nadverbordet i kirken har han lagt sine snarer. Intet forsømmes, der kan skabe og opelske trangen til berusede drikke. På snart sagt ethvert gadehjørne findes et værtshus, hvor der i de prægtigt oplyste lokaler bydes velkommen og herefter en munter tone, lokkende arbejderen, den rige lediggænger og den intetanende ungdom. ret

(345)   I private restauranter og på fashionable steder forsyndes damerne med drikke, der bærer velklingende navne, men som virkelig er berusende. For de syge og overanstrengte har man stærkt opreklamerede "Bittere", der for en stor del består af alkohol. Smagen af spiritus vækkes hos børn gennem konfekter og lignende, hvori der findes alkohol. Sådanne ting sælges i butikkerne, og ved at give dem til børn lokker brændevinshandleren disse til at blive hans kunder. Dag efter dag, måned efter måned, år efter år fortsætter dette arbejde. Fædre, mænd og brødre, landets bærere dets håb og stolthed, søger stadig hen til disse udskænkningssteder og vender tilbage som ødelagte vrag. ret

(345)   Endnu frygteligere rammer forbandelse selve hjemmets hjerte. Det bliver ganske almindeligt, at kvinderne forfalder til drik. I sådanne familier svæver hjælpeløse og uskyldige små børn selv i den spæde alder i daglig fare på grund af forsømmelighed, mishandling og råhed fra fordruknes mødres side. Sønner og døtre vokser op i skyggen af dette frygtelige onde. hvilken anden udsigt Kan de vel have for fremtiden end at synke endnu dybere end deres forældre? ret

(345)   Fra de såkaldte kristne lande føres forbandelsen til afgudsdyrkelsens regioner. De stakkels uvidende vilde oplæres til at drikke spiritus. Selv blandt hedninger findes der forstandige mænd, som indser følgerne og protesterer mod den dødelige gift; men forgæves har de søgt at beskytte deres lande fra dens ødelæggelser. Da civiliserede nationer påtvinger de hedenske folkeslag tobak, brændevin og opium. Når de vildes utøjlede lidenskaber opirres ved drik, synker de ned i hidtil ukendte dybder af last, og det bliver et næsten håbløst foretagende at sende missionærer til disse lande. ret

(345)   Ved deres omgang med mennesker, som skulle have bragt dem kundskab om Gud, forledes hedningerne til laster, som ødelægger hele stammer og folkeskarer, og følgen er, at man på jordens mørke egne bærer had mod de civilisere nationer. ret

(346)   Alkoholtrafikken er en magt i verden. Den bæres oppe af penge, vaner appetit i forening. Dens magt gør sig gældende endog i kirkesamfundene. Mænd, som direkte eller indirekte har fået deres penge ved brændevinstrafikken, tilhører kirken og "står i godt forhold" til samme. Mange af den yder rigelige bidrag til offentlig godgørenhed. Ved deres gaver støtter de kirkens foretagender og hjælper til med at underholde dens præster. De nyder al den agtelse, som penge skaffer dem. Når kirken optager sådanne medlemmer, så støtter den i virkelighed alkoholstrafikken. Alt for ofte er det tilfældet, at de gejstlige selv ikke besidder mod nok til at forfægte, hvad der er ret. De fortæller ikke deres tilhørere, hvad Gud har sagt angående brændvinshandlerens bestilling. Hvis de talte tydeligt, ville det være ensbetydende med at forarge menigheden, miste deres anseelse og gå glip af deres gage. (note fra oversætteren: dette siges med henblik på de kirkelige forhold i Amerika, hvor menighederne selv antager deres præster og lønner dem.) ret

(347)   Men højere end kirkens domstol står Guds dommersæde. Han, som sagde til den første morder: "Din broders blods røst råber til mig af jorden," (1Mos 4,10) vil ikke modtage brændevinshandlerens offer på sit alter. Hans vrede er optændt mod dem, som søger at dække til over deres skyld med rundhåndethedens kappe. Deres penge er brusede med blod; forbandelsen hviler over dem. ret

(347)   "Hvad skal jeg med jeres mangfoldige ofre? siger Herren..... Når I kommer for at ses for mit ansigt, hvem har krævet dette af jer, at I skal nedtræde mine forgårde? Bær ikke mere forfængeligt madoffer frem..... Når I udbreder jeres hænder, skjuler mine øjne for jer; hvor meget I end beder, hører jeg dog ikke; jeres hænder er fulde af blod." (Es 1,11-15)ret

(347)   Drankeren har betingelser for at kunne gøre noget, som er bedre. Han er blevet betroet talenter, hvorved han kunne ære Gud og være til velsignelse i verden; men hans medmennesker har lagt en snare for hans sjæl, og hans fald er blevet deres vinding. De har levet i overdådighed, medens det stakkels offer, som de har udplyndret, har levet i fattigdom og elendighed; men Gud vil kalde dem til ansvar, som har hjulpet med til at føre drankeren til ruin. Han, som regerer i himlene, har ikke tabt den første årsag til eller den sidste virkning af drukkenskaben af syne. Han, som sørger for spurvene og klæder græsset på marken, vil ikke gå dem forbi, som er skabt i hans eget billede og købt med hans eget blod, uden at give agt på deres råb. Gud lægger mærke til al den ondskab, som foreviger forbrydelse og ulykke. ret

(347)   Verden og kirken viser måske den mand og deres bifald, der har samlet sig rigdomme ved at fordærve menneskesjæle; de ser måske venligt på den, som leder mennesker skridt for skridt på vejen nedad til skam og fordærvelse. Men Gud ser alt dette og vil fælde en retfærdig dom. Brændevinshandleren kan vel her i verden blive betragtet som en dygtig forretningsmand; men Herren råber ve over ham. Han vil komme til at bære skylden for håbløshed, den nød og lidelse, som brændevinstrafikken har bragt ind i verden; han vil komme til at svare for det savn og den ulykke, som er påført mødre og børn, der har måttet lide mangel på føde, klæder og husly, og som har bortkastet alt håb og al glæde; han vil komme til at svare for de sjæle, han har sendt uforberedte ind i evigheden. Og de, som har støttet ham i hans arbejde, er delagtige i hans skyld. Til dem siger Gud: "Jeres hænder er fulde af blod." ret

(348)   Mange kæmper for, at når alkoholtrafikken reguleres eller fuldstændig kontrolleres af staten, så vil dette bidrage til at hæmme drikkeondet; men ved at tillade, at denne trafik må eksistere, opelsker staten i virkeligheden det onde, som den siger sig at begrænse. Under statens beskyttelse oprettes alle vegne bryggerier og brænderier, og brændevinshandleren driver sin forretning lige ved vor dør. ret

(348)   Ofte er det forbudt at sælge alkoholiske drikke til en, som er beruset, eller som vitterlig er en vanemæssig dranker; men den virksomhed, som gør de unge til drankere, florerer stadig væk. Selve brændevinstrafikkens tilstedeværelse afhænger af, at smagen for berusende drikke opelskes hos de unge. Disse ledes fremad skridt for skridt, indtil drikkevanen er grundlagt, og der er skabt en tørst, som må tilfredsstilles, koste hvad det koste vil. Det ville være mindre skadeligt at lade den forfaldne dranker, hvis ruin i de fleste tilfælde allerede er afgjort, få sit brændevin end lade vor blomstrende ungdom forledes til ødelæggelse af denne frygtelige last. ret

(348)   Man opretter anstalter, hvor drukkenskabens ofre kan få hjælp til at overvinde deres hang til drik. Dette er et ædelt foretagende; men så længe salget af berusende er så almindeligt, vil de, som er forfaldne til drik, kun høste ringe nytte af disse drankerhjem. De kan ikke altid vedblive at være der; de må atter ud blandt deres medmennesker. Selv om smagen for berusende drikke er underkuet, så er den dog ikke helt tilintetgjort, og når fristelsen kommer, således som den gør det fra alle hold, falder de ofte som let bytte. ret

(349)   Den, som har et ondskabsfuldt dyr, og som lader det gå frit omkring, skønt han ved, at det er farligt, holdes af landets love ansvarlig for den skade, et sådant dyr måtte forvolde. I de love, som Herren gav Israel, forordnede han, at når et dyr, der vitterligt var farligt, blev årsag til menneskers død, skulle ejeren bøde med livet for sin uforsigtighed eller ondskab. Ifølge samme grundsætning burde staten, der støtter brændevins trafikken, holdes ansvarlig for dens følger. Og hvis det at lade et ondskabsfuldt dyr gå løst, er en forbrydelse, som fortjente døden, hvor meget større en forbrydelse er det da ikke at billige salget af berusende drikke! ret

(349)   Staten giver bevillinger, idet den påberåber sig, at denne trafik skaffer penge til statskassen. Men hvad betyder vel denne indtægt i sammenligning med de enorme udgifter, der bliver nødvendige på grund af de forbrydelser, den sindssyge og den fattigdom, som er frugt af spiritustrafikken! En mand, der er under alkoholens indflydelse, begår en forbrydelse; han føres for retten, og de, som ved lov har støttet brændevinstrafikken, er tvunget til at tage sig af følgen af deres eget værk. De tillod salget af en drik, som ville gøre et fornuftigt menneske afsindigt, og nu bliver det nødvendigt at sende denne mand i fængsel eller måske til skafottet, medens hans hustru og børn ofte efterlades i fattigdom og må forsørges af fattigvæsenet på det sted, hvor de opholder sig. ret

(349)   Betragter man alene den finansielle side af sagen, hvilken dårskab er de så ikke at tillade en sådan forretning! Men hvilken indtægt kan vel opveje det tab af menneskelig forstand, den forkvakling og forvanskning af gudsbilledet i mennesket samt den ruin, børnene udsættes for, idet der påføres dem fattigdom og elendighed, og de fordruknes onde tilbøjeligheder foreviges hos dem? ret

(350)   En mængde mennesker, som har vænnet sig til at bruge berusende drikke, befinder sig i en ynkelig tilstand. Hjernen er syg og viljekraften svækket. Hvad dem selv angår, da besidder de ingen kraft til at beherske trangen til drik. Man kan ikke ved ræsonnement eller overtalelser lede dem til af forfægte sig selv. Blot en eneste mundfuld af den berusende drik, så er al tanke om dens følger drevet på flugt! Den sønderknuste hustru og de nøgne, forsultne børn er glemt. ret

(350)   Må dette altid vedblive? Skal menneskerne altid måtte kæmpe om sejr med fristelsens dør stående vidt åben foran sig? Skal drukkenskabens forbandelse altid hvile som et kræftsår på den civiliserede verden? Må den år efter år vedblive at feje lig en fortærende ild hen over tusinder af lykkelige hjem? Når et slid er ved at gå under, bliver ikke menneskerne i land stående med korslagte arme og betragte dets undergang; de sætter livet på spil under arbejdet for at redde de ombordværende fra en våd grav. Hvor langt større trang er der ikke til arbejde for at redde menneskerne fra drankerens skæbne! ret

(350)   Det er ikke drankeren og hans familie alene, der lider under brændevinshandlerens beskæftigelse, ej heller er skattebyrden det væsentlige onde, som han påfører landet. Vi er alle sammenknyttede med menneskers bånd, og et onde, som rammer en hvilken som helst del af den store menneskefamilie, rummer fare for alle. ret

(350)   Der gives ingen, hvis interesser ikke sættes på spil ved afholdstrafikken. Der gives ingen, som ikke for sin egen sikkerheds skyld burde sætte sig for at modarbejde den. ret

(350)   frem for alle andre steder, der udelukkende har med verdslige anliggender at gøre, bør de, der sidder i lovgivende forsamlinger eller beklæder en stilling i retssalen, være upåvirkede af drukkenskabens forbandelse. Alle, som beklæder høje, offentlige stillinger, som giver og håndhæver statens love, som holder deres medmenneskers liv, navn og ejendom i deres hænder, bør være strengt afholdende. Kun på denne betingelse kan deres sind være klart, så de kan skelne mellem ret og uret; kun på denne betingelse kan de være principfaste og have den fornødne visdom til at øve ret og vise barmhjertighed. Men hvordan er forholdende? Hvor mange af disse mænd er der ikke, hvis sind er uklart, og hvis begreber og ret og uret er forvirrede på grund af stærk drik! Hvor mange uretfærdige love er der ikke udstedt, og hvor mange uskyldige mennesker har ikke måttet lide på grund af uretfærdighed hos lovgiverne, vidner, sagførere, ja endog dommere, som har været fortalere til drik! Mange er de, som er "vældige til at drikke vin", og som er "dygtige mænd til at blande stærk drik", "som siger om det onde, at det er godt, og om det gode, at det er ondt", som "for gavens skyld dømmer en ugudelig at have ret, og fravender de retfærdige deres ret"! Om sådanne siger Gud:ret

(351)   "Ve dem" "Ligesom ildens tunge fortærer halm, og strå synker sammen i luen, så skal deres rod være, som den var forrådnet, og deres blomster fare op som støv; thi de har forkastet den Herre Zeboths lov, og foragtet Israels helliges tale." (Es 5,20-24)ret

(351)   Guds ære, nationernes beståen, landets, hjemmets og den enkeltes velfærd kræver, at enhver mulig anstrengelse gøres for at vække folket til forståelse af drukkenskabslasten. Snart vil vi se følgerne af dette frygtelige onde på en måde, som det ikke ytrer sig nu. Hvem vil gøre en kraftig anstrengelse for at standse ødelæggelsesværket? ret

(351)   "Red dem, som føres til døden, dem, som vaklende drager hen at miste livet;... Når du siger: "Se, vi kender det ikke," mon da ikke den, som prøver hjerter, forstår det, Og den, som tager var på din sjæl, kender det?" (Ordsp 24,11-12) "Hvad vil du sige, når han hjemsøger dig?" (Jer 13,21)ret

(352)   Jesus forlod de kongelige sale deroppe, lagde sin egen herlighed til side og iklædte sin guddommelighed med menneskelighed, for at han kunne komme i nøje forbindelse med menneskerne og ved ord og eksempel opløfte og forædle dem og atter oprette det tabte gudsbillede i menneskesjælen. Dette er Kristi værk; men hvilken indflydelse udøves der af dem, som gør brændevinshandlen tilladt ved lov? Hvilken indflydelse har de, som sætter flasken til deres medmenneskers læber? Sammenlign vinhandlerens bestilling med Jesu Kristi værk, så vil du være tvunget til at indrømme, at de, som handler med spirituosa, og de, som opretholder denne trafik, arbejder i forening med Satan. Ved denne forretning bidrager de mere til at forevige menneskelig ulykke end de kunne ved nogen anden beskæftigelse i verden. ret

næste kapitel