(22) Jeg bedrøves i mit hjerte når jeg ser hvor lidt vore medarbejdere udretter. Medlemmerne i vore menigheder er ikke uforbederlige; fejlen er ikke så meget hos dem som den er hos deres lærere. Deres prædikanter giver dem ikke føde. Hele himlen er aktivt engageret for at frelse mennesker; Helligåndens rige gaver venter at gives til Guds menneskers agenter; men menneskers hjerter og sind er så fuldt optaget af jordiske og sensuelle ting, at der ikke er plads til nådens rigdomme; og det som de ikke modtager, kan de ikke tildele til andre. De som prøver at fortælle andre bibelsandheden, er ikke selv helliggjort gennem lydighed mod sandheden, er som rungende malm og en klingende bjælde. ret
(22) De som er ét med Kristus har Kristi sindelag, og gør Kristi gerninger. De forbedrer sig hele tiden, drager altid nærmere Gud, opløfter altid sjælen til Jesus. Ved at beskue verdens Genløser, forandres de til hans billede. Et nyt åndeligt liv skabes, der gives en ny motiverende kraft. Når man er helt tømt af selvet, når alle falske guder kastes ud af sjælen, fyldes tomrummet med Kristi Ånds indflydende fylde. En sådan har den tro som virker ved kærlighed og renser sjælen for al moralsk og åndelig besmittelse. Helligånden, Trøstermanden, kan arbejde på hjerte, påvirke, lede, så at han får glæde af åndelige ting. Han er »efter Ånden,« og han er sindet efter Åndens ting. Han har ikke tillid til selvet; Kristus er alt i alle. Sandhed foldes hele tiden ud af Helligånden; han modtager det indpodede ord med sagtmodighed, og han giver Herren al ære, idet han siger: »Gud har åbenbaret dem til os ved sin Ånd.« »Men vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi kan lære at kende, hvad Gud i sin nåde har skænket os.« Ånden der åbenbarer sig, virker også i ham ved retfærdighedens frugter. Kristus er i ham, »et kildeudspringer, der springer op til evigt liv.« Han er en gren på det sande vintræ, og bærer rige frugtklaser til Guds ære. Hvad er den karakter frugten har båret? – »Åndens frugt er kærlighed.« Bemærk ordene, - Kærlighed, ikke had; det er glæde, ikke utilfredshed og knurren; fred ikke irritiation, bekymringer og selvforskyldte prøvelser. Det er »langmodighed, venlighed, godhed, tro, sagtmodighed, afholdenhed; mod sligt er loven ikke.« ret
(23) Dem som har denne Ånd vil være alvorlige medarbejdere sammen med Gud; himmelske intelligensvæsener samarbejder med dem, og de går bebyrdet med ånd for det sandhedsbudskab de skal frembære. De er et skuespil for verden, for engle og for mennesker. De er forædlet, renset gennem Åndens helligelse og sandhedstroen. De har ikke kommet træ, hø og stubbe ind i sjælen, men guld, sølv og dyrebare stene. De siger ord af den mest solide forstand, og fra hjertets rigdomme fremspringer rene og hellige ting, efter Kristi eksempel. ret
(23) Kristi sande ambassadør skal ikke give sig til at spørge, og tale tomme ord, for dette fordømmer Gud; men han er glad, og fremviser Sin pris som har kaldt Ham ud af mørke til sit forunderlige lys. Alle prædikanter som, efter sin prædiken, giver sig til at tale betydningsløst, modsiger al indflydelse fra den hellige talerstol. Han ærer ikke Gud eller sandheden, men bringer de mest hellige ting ned fra niveau med almindelige ting, og sætter sandhed med himmelsk oprindelse ud af kraft. Dem som ikke vandrer ved de regler der er nedlagt i Guds ord, bør irettesættes nøje, og hvis de ikke fornyer sig, bør de frarøves deres licens eller akkreditiver. Ellers må den konferense som har godkendt disse mænds arbejde dele deres skyld. Det er en barmhjertighed at den upålidelige medarbejder selv fjerner sig fra sin position, for at Guds dadel er over ham. Det er en himmelsk pligt, at sjæle ikke besmittes af den uhellige åndelige atmosfære som omgiver ham. I bør ikke bortkaste ham som en forhærdet synder, men den måde I behandler ham på, må vise at han har gået fejl af sit kald. Herren har ikke lagt sådanne byrder på ham, eller hvis han har, så har mennesker aldrig påtaget sig disse. Han er ikke forenet med Kristus; han kender ikke Guds Helligånds indflydelse på sjælen; han har ikke sine øjne fæstnet på Jesus, og ved beskuelse forandres han til hans billede. ret
(24) Åndens frugt er i al godhed, retfærdighed og sandhed. »Ved deres frugter skal I kende dem.« Salomon bevidner: »Den retfærdiges tunge er udsøgt sølv, gudløses hjerte er intet værd.« Dem som er ét med Kristus kan ikke glæde sig ved spøgefuld og billig samtale; de vil meget mindre selv indvolvere sig i denne. Hvis hjertet er åndeligt, vil der være en åndelig samtale, for »hvad hjertet er fuld af, løber munden over med.« Vore tanker vil afsløre hvordan vi er med vore ord og handlinger. Livet er et rigtigt udfoldende banner, der bevidner hvad hjertet indeholder. ret
(24) Det som jeg har skrevet åbner begrundelsen for dig, hvorfor der ikke er større vitalitet i vore menigheder. Evangelieforkyndelsens standard fornedres til støvet. Forstanderne i vore menigheder og prædikanterne har ikke alle været som grene på den Levende Vin, der trækker næring fra Kristus; de er ikke rige på åndelig kundskab og himmelsk visdom, men er tørre og uden Kristus. De ord de taler fra prædikestolen kan være gode i sig selv, men de har ingen kraft fordi talerens hjerte ikke er forvandlet ved nåde. Det ville være langt bedre for menighederne at de var uden sådanne forstandere og prædikanter. ret
(25) Der trækkes penge fra Herrens pengekasse for at støtte de uomvendte, og behøver at nogen underviser dem i evangeliets første principper, som er Kristus formet inden i, herlighedens håb. Når medarbejdere som mangler så megen åndelighed, tror på Kristus, vil det blive tydeligt at de besidder den tro der virker ved kærlighed og renser sjælen. Alle som arbejder for Mesteren bør give agt på Paulus’ ord til korinterne: »Vær årvågne, stå fast i troen, vær mandige, vær stærke! Lad alt hos jer ske i kærlighed!« ret
(25) Jeg følte mig ilde berørt da jeg så tingenes sande tilstand. Der er uærlige mænd I vore menigheder, der er tøjlsesløse mænd. Der er forfald i stedet for stadig vækst til en højere og helligere standard. Og prædikanterne i menighederne gør kun lidt ordentligt arbejde fordi mange ikke bærer byrde for de sjæle de arbejder for. Sandheden har ikke helliggjort deres egne hjerter. Oh, der er brug for det mest alvorlige, og helligede, og selvopofrende arbejde, - at forkynde sandheden, forkynde Kristus, og efterleve Kristus. Oh, om alle vore medarbejdere ville arbejde sammen med Gud, ikke fjase med tiden, ikke fjase med hellige ansvar, men fremstille Kristus i alle ting, overvåge sjæle så de kan aflægge regnskab over det; dag for dag, time for time, leve i lysets kanal: i menighederne, og blandt folk, i byerne og landsbyerne, sprede det lys der er modtaget fra Retfærdighedens Sol. For at gøre dette, må de sætte tid af til bøn. Brødre, vær udholdne i bønnen. Når I kommer i samfundet, når I er tvunget til at være blandt letsindige, ubekymrede og hensynsløse mennesker, så send hurtigt jeres bønner til himlen, så al nådes Gud kan holde jeres sjæle i Kristi kærlighed. Når medarbejderne forbindes med Gud, vil der ske en stadig vækst i enhver menighed. ret
(26) Så vil pengene blive velstående. Nu bærer himlens bøger oplysninger om røveri mod Gud i en større grad i tiende og gaver. Mennesker som har været pionerer i arbejdet bliver modløse, men de burde de ikke blive. Jesus er deres eksempel; om ham står der skrevet: »Vansmægter, udmattes ikke.« For alle som mister modet er der kun en hjælp. – tro, arbejde og bøn. Stop med at tænke mørke tanker. Lad alle menighedsmedlemmerne falde på klippen, Kristus Jesus, og blive brudt. Så vil Jesus forme karakteren efter sin egen lignelse. Uenighed og stridigheder vil dø en naturlig død, fordi det ikke får næring. ret
(26) De som er forenet til Kristus, den Levende Vin, vil bære den samme slags frugt som moderstammen gør. Kristus var den forbilledlige prædikant. Han var den største lærer verden nogensinde har kendt. Han gav lektier til sine efterfølgere, for at de skal gentges til os, som har den største betydning for sjæles frelse. Det er ved at tro og tage imod ham, at vi sikrer vor egen frelse, og når vi tror på ham, kan vi ikke holde det for os selv; vi skal fortælle andre hvad Kristus har gjort for os. ret
(26) Hans ord kan ikke ignoreres ryggesløst uden frygtelige konsekvenser, som er frafald og forsømmelse. Mange har ikke Kristi ånd, og derved beviser de at de ikke er nogen af hans; og alligevel forsøger disse klasser at fortælle andre hvordan de skal frelses. Der er behov for sjælsydmygelse over for Gud, behov for synders bekendelse og give tilbage. Der har været en vantro, der har været en uærlighed; en knurren som er gået fra den ene til den anden inden for sabbatsholdernes rækker. De ser ikke de åndelige ting. Nedslående ord er blevet sagt. Giv ikke efter i dette, kære brødre og søstre. Derved behager I fjenden. I kan ikke give den høst til laden, som kommer ud af dette. ret
(27) I som har holdt jeres midler tilbage fra Guds sag, læs Malakias bog, og se hvad der står der om tiende og gaver. I kan ikke se at det ikke er det bedste under nogen omstændigheder at holde tiende og gaver tilbage. Kan I ikke se at det er bedst under nogen omstændigheder at holde jeres tiende og gaver tilbage, fordi I ikke er i harmoni med noget jeres brødre gør? Tiende og gaver er ikke menneskets ejendom, men skal bruges på at udrette et bestemt arbejde for Gud. Uværdige prædikanter kan modtage nogle af midlerne som oprejses, men tør nogen, på grund af dette, holde det tilbage fra kassen, og trodse Guds forbandelse? Jeg tør ikke. Jeg betaler min tiende gladelig og frit, og siger ligesom David: »Af din egen hånd har vi givet dig det.« En selvisk holden tilbage fra Gud vil føre til fattigdom i vore egne sjæle. Gør jeres del, mine brødre og søstre. Gud elsker jer, og han står ved rorpinden. Hvis konferenseforretningerne ikke ledes efter Herrens orden, så er det de fejlendes synd. Herren vil ikke drage jer til ansvar for det, hvis I gør hvad I kan for at rette det onde. Men tillad ikke selv synd, idet I holder Guds ejendom borte fra ham. »Forbandet være den, der er lad (eller bedragerisk) til at gøre Herrens værk«. ret
(27) Når personer erklærer at de ikke vil betale deres tiene, fordi midlerne bruges sådan som de mener de burde bruges til, vil menighedens ældste eller prædikanter så sympatisere med synderne? Vi han hjælpe fjenden med hans arbejde? Eller vil han, som en klog mand, begavet med kundskab, gå i gang med at rette det onde, og derved fjerne anstødsstenen? Men brødre, vær ikke upålidelige i jeres lod. Stå på jeres sted. Forsøg ikke vore financielle vanskeligheder med jeres forsømmelse? ret
(28) Hvis I åbner jeres sind og hjerte for Satans insinuationer og forslag, vil I ledes til at gøre noget lignende som de upålidelige spejdere. I stedet for at stole på at Gud sejrer, i stedet for at indgyde en fast tro i deres hjerter for hans Ånds ledelse, vil I tale og handle ligesom disse spejdere. Kan I ikke tillade jer dette? Nej, nej; lad jeres røst blive hørt og genlyde den trofaste Kalebs ord, om det forjættede land: »Lad os kun drage op og underlægge os det«. Kaleb og Josua »sagde til hele israelitternes menighed: »Landet, vi har rejst igennem og undersøgt, er et såre, såre godt land. Hvis Herren har behag i os, vil Han føre os til det land og give os det, et land, der flyder med mælk og honning. Gør kun ikke oprør imod Herren og frygt ikke for landets befolkning, thi dem tager vi som en bid brød; deres skygge er veget fra dem, men med os er Herren; frygt ikke for dem!« Dette er den ånd der boede i Kaleb og Josua. ret
(28) Når der kommer tvivl og knurren på grund af trænglserne på vejen til det himmelske Kanaan, så lad ikke forstandere, prædikanter og konferensformænd, med deres uhellige sympati, vande utilfredshedens frø, og bringe sagen i et forvansket lys til andre, som om et frygteligt oprør var ved at finde sted, og tro at de hjælper Guds sag ved at gøre sådan. De styrker mørkets fyrstes antydninger og fristelser, og åbner en dør vidt op så at fjenden kan komme ind og tage folks sjæle i besiddelse, ligesom han gjorde da de upålidelige spejdere aflagde en falsk rapport. De falske og grusomme nedmuntrende ord de upålidelige spejdere sagde, tog folket imod, og opildnede dem til fortvivlelse. De følte at de var misbrugt meget, og de knurrede og begræd over sig selv, og udviste mistillid til Gud, glemte hans mægtige gerninger, da han udfriede dem fra det ægyptiske trældomåg, åbnede det Røde Hav for dem, og udslettede deres forfølgende fjender. Lad ingen i vore række være så utaknemmelige, så efterladende for Gud, at de gentager det knurrende og oprørske Israels synd. ret
(29) Guds folk fristes og prøves fordi de ikke kan se deres helligelse og selvopofrelse til Gud, som leder de vigtige ting, og mange handler som om Jesus var begravet i Josefs nye grav, og en stor sten var rullet foran døren. Jeg ønsker at proklamere med stemme og pen, Jesus er opstået! Han er opstanden! Han er en levende Frelser, Kirkens Overhoved. Han er den Gode Hyrde. »Fårene følger ham, fordi de kender hans røst. En fremmed derimod vil de ikke følge.« Når tingene bliver indviklede, og ikke reddes så nemt ud, skal vi ikke miste hjertet, mod og tro, og tale om tvivl og vantro. Modløsheden vil sprede sig, og blive som en dødelig marlaria. I de sidste fyrre år af vor erfaring, er vi kommet ind på de lige steder, men Herrens egen kraft, ingen menneskelig filosofi eller visdom, har rettet tingene op. Herren har råbt så det kan høres, vogtet mod oprører, at de frø som er blevet udsået i hjerterne er ikke rigtig for Gud. Det er Herren som frelste os fra oprør og frafald. Vi kan ikke falde så længe vi håber og stoler på Gud. Lad enhver sjæl af os, prædikanter og folk, sige, ligesom Paulus gjorde: »Jeg løber derfor ikke på må og få; jeg kæmper som en nævekæmper, der ikke støder i luften«, men med en hellig tro og håb, i forventning om at vinde prisen. Sig til din sjæl: »Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit åsyns frelse og min Gud!« Opmuntre til tro, tillid og forvisning ved forskrift og eksempel. Dette er Trøstermandens arbejde, og det er dit arbejde at samarbejde med Guds agenter. En modløs mand kan ikke gøre noget for at opløfte andre. En modløs menighed kan kun så tvivl, beklagelser og utilfredshed. Lad alt dette blive renset bort fra os. Ophør med at se på mørket; se på lyset, glæd dig over håbet om Guds herlighed. Vis at Du stoler på at Gud arbejder med sine mægtige agenter for at opbygge hans sag, udbredelse af hans sandhed. Lad alle ører helliggøres til at høre det rigtige; lad alle øjne helliges til at se det rigtige, lad tungen helliggøres til at tale rigtigt, og hjertet få godhedens og kærlighedens rigdomme; for uden dette giver livet problemer. ret
(30) Se op og hvis nogen siger til dig at det er forkert, så fortæl ham at Herren Jesus ved alt om det, og lukker hjertet for netop tvivl og vantro. Se op, og sig: Mine rigdomme lægges deroppe. Ved Kristus skal vi kunne nå slutningen af rejsen, hvis vi holder fast ved vor tros bekendelse. »Så kast da ikke jeres frimodighed bort, den har nemlig stor løn i følge; thi I behøver udholdenhed for at gøre Guds vilje og få, hvad der er forjættet.« Ydfør Guds arbejdet flittigt og med tro. »Jager jeg frem mod målet, den sejrs pris, som Gud fra det høje kaldte os til Kristus Jesus.«
Ellen G. White – 10. august, 1890. ret