(30) Dem som ikke har mistet deres første kærlighed vil bekymre sig for de mennesker som de omgås; men hvis nogen i en ansvarsbetynget stilling, som har en moral besmittet af uærlighed eller urenhed, så vær på vagt for at hans gudløshed og eksempel ikke besmitter din sjæl, og derved sprede ond sygdom. Den medynkende moraltone som er blandt os, må hævdes, og for at det må ske, må vi bruge tid på personlig religions hjertekultur. Lad enhver føle, at jeg må være et eksempel i tålmodighed; jeg må gøre godt uanset om andre påskønner mine motiver eller ej; må jeg ikke stå i alliance med ondt, eller dække over det med en falsk næstekærligheds-forklædning. Bibelsk næstekærlighed er ikke sentimentalisme, men en aktiv kærlighed. At helne en smugle på mit folks datterens sår, og sige »Fred, fred«, skønt der ikke er fred, kaldes næstekærlighed. At gå i forbund sammen, og kalde synd for hellighed og sandhed, kaldes for næstekærlighed; men det er det stik modsatte. ret
(31) De falske og uægte er i verden, og vi bør ransage vore hjerter nøje, så vi kan vide om vi har ægte næstekærlighed eller ej. Ægte næstekærlighed vil ikke skabe mistillid og ondt arbejde. Det vil ikke sløve Åndens sværd så meget at det ikke virker. Dem som vil dække over ondt under falsk næstekærlighed, siger til synderen: »Det er fint med dig.« Tak Gud, at der er en næstekærlighed som ikke vil fordærves, at der er en visdom, som kommer oven for, som først er (bemærk dette) er ren, så fredselskende, mild, hensynsfuld, fyldt med barmhjertighed og gode frugter, fri for partiskhed og hykleri og retfærdighedens frugt sås i deres fred som skaber fred. Dette er en beskrivelse af himmelskfødt og frembragt næstekærlighed. Næstekærligheden hader synden, men elsker synderen, og vil advare ham nøje om hans fare, pege ham hen til Guds Lam som bærer alverdens synd bort. Der skal ikke dækkes over synd, men tages bort. Den kærlighed som er himmelsk oprindelse er en hvileløs kraft, og den kun opnås ved en levende forbindelse med Gud. Om du vil bevæge menneskenes hjerte, må du komme i virkelig kontakt med kærlighedens Gud. Gud må først tage fat i dig hvis du skal have fat i andre. ret
(31) Men i stedet for at ønske en ophøjet position, som at blive medarbejder sammen med Gud, søger prædikanter, lærere og ansvarlige mennesker, en forrang blandt deres brødre, og kæmpe for at få den højeste løn for deres arbejde. Synd kommer altid med i en sådan higen. Hvor svag er skillelinjen dog ikke mellem menigheden og verden! Men hvorfor prøver I at blande Guds tjeneste og mammon? Verdens genløser har erklæret: »I kan ikke tjene to herrer.« Guds folk kan kun forenes gennem Helligåndens kraft, og det er dette forbund som skal stå prøven. ret
(32) Kristus bad for at hans folk måtte blive ét ligesom han og Faderen var ét. Men kan dette forbund eksistere, kan det åndelige liv fastholdes, hvis du ikke kommer sammen med dem af samme dyrebare tro i tæt kristent fællesskab og andagt? Hvis du mener at du kan leve et kristenliv uden at benytte dig af de kristne privilegier, så har fjenden bedraget din sjæl. Jeg er frygtelig opsat på at råbe højt og ikke spare mig, og vise mit folk deres overtrædelse, og Jakobs hus deres synder. Uanset hvilken stilling du måtte have, om det er læger, købmand eller prædikanter, eller mennesker i andre livsforretninger, så har du ikke ret til at betynge dig med tunge byrder der er så alvorlige at bære, og undskylde dig med at du har for meget at lave. Hvis du har meget at gøre, uanset hvor væsentligt det er, at du har Herren Israels Gud til at stå ved din side, så du endog kan bære åget sammen Ham, som er sagtmodig og ydmyg af hjerte. Kristus siger: »Uden mig kan I intet gøre.« I kan være foruroliget for deres sjæle, hvis I lader bekymringerne fortrænge Guds sandhed i hjertet. Hvis jeres medsammensvorne er verdslige, som smigrer jer, og fortæller hvor pæne I er, og hvilken store ting I kan gøre, og I elsker denne uhellige nonsens, kan I nok føle at I er i fare; for jeres moralske smag forvanskes, jeres opfattelsesevne sløves. Du har svigtet Libanons kolde lud, for vandet er kommet fra andre steder. Du kan ikke bevare din åndelighed med mindre du får føde fra Kristus, spiser hans kød og drikker hans blod. Hvert øjeblik er pålagt evige ansvar. Når et menneske begår sig med sine medmennesker bemærkes alle forretninger med den højeste integritet; og alligevel lader du ikke, ved de retfærdighed og rimelighed i dine forretninger, lader dig optage så meget af tidens ting at du ikke bliver opmærksom på det, der har evig betydning. Sindet og kroppen må ikke behandles uforsigtigt. Du må ikke handle formasteligt, for du tilhører ikke dig selv, du er blevet købt for en pris, og er under hellig forpligtelse at holde Guds ejendom i en god tilstand. Du er ikke pålagt at forhale dit arbejde, indtil du træt og udmattet, og kan ikke gå ind i religiøst arbejde for at passe den åndelige sundhed. Når du bemærker at din åndelige fremgang ligger i anden række, misbruger du Guds ejendom. Når du bruger upassende meget energi på forretninger, så bedrager du sjælen for at kunne fæstne sig ved det evige livs ord, og således ikke modtage den nødvendige næring og inspiration, for at kunne opretholde det åndelige liv. Derved bliver du ikke verdens lys, og kan ikke repræsentere din bekendende Herre for de folk du omgås med. ret
(33) Det er rigtigt at ethvert øjeblik er dyrebart, og ikke et af dem må spildes; men det er når du får Helligåndens nåde igennem troen på Gud, at du er kvalificeret til at udføre dine forskellige pligter, og kan arbejde med øjnene rettet mod Guds ære. Se på fortidens, dage, uger og måneder, og se om dit livs arbejde ikke har været langt, kompliceret røveri af Gud, fordi du ikke har husket på ham, og har ladet evigheden være ude af dine beretninger. Forsømmes de åndelige ting, har du ikke kun berøvet din egen sjæl, men din families sjæle; for søger du timelig berigelse, ved at forsømme den himmelske oplysning, har du hverken fysisk eller mentalt været i stand til at uddanne og oplære dine børn til at holde sig på Herrens vej. Hvor længe skal den slags røveri fortsætte fra de menneskers side som påskønner deres arbejde højt, og alligevel lader deres arbejde være den ene ting som bemærker deres arbejde som accepteret af Gud – hjertets helligelse, sand renhed? Du får Gud ud af dine tanker, beder knapt nok til ham, og påberåber dig dog at udøve din begrænsede visdom for en stor godtgørelse af penge. Og dog erklærer Kristus: »Uden mig kan I intet gøre.« »Hvad gavner det et menneske at vinde den hele verden, og dog bøde med sin egen sjæl?« Vil du erstatte dit håb for himlen, med en verdslig vinding? Der er der faktisk mange som gør. Satan har fremholdt sit fristende lokkemiddel, og de gik ind på hans betingelser. Skulle træet skæres over, ville det ligge fladt til jorden, - fortabt, fortabt for altid!
Ellen G. White ret