(37) Jeg bliver dybt oprørt i mit sind om den lave standard der er bland vore folk. Og når jeg tænker på de veer der var ved Kapanerum, tænker jeg hvor meget mere vil der ikke komme over deres dom, som kender sandheden og har ikke vandret efter sandheden, men i gnisterne til deres egen optænding. I nattestunden taler jeg til folk på en meget højtidelig måde, bønfalder dem at spørge deres egen samvittighed; Hvad er jeg? Er jeg en kristen, er jeg det ikke? Er mit hjerte fornyet? Har Guds forvandlende nåde formet min karakter? Har jeg angret mine synder. Er de blevet bekendt? er de tilgivet? Er jeg ét med Kristus ligesom han er et med Faderen? Hader jeg det som jeg tidligere har elsket? Regner jeg alt som et tab, for det fantiske at kende Kristus Jesus? Føler jeg at jeg er Jesu Kristi købte ejendom, og at jeg må bruge enhver time på hans tjeneste? ret
(38) Vi står på tærsklen til de store og højtidelige begivenheder. Hele jorden skal oplyses med Herrens herlighed, ligesom vande dækker det store dybs kanaler. Profetier skal fuldfyldes, og stormende tider ligger foran os. Gamle kontroverser som tilsyneladende stilnes for en lang tid, vil få nyt liv, og nye kontroverser vil springe op; nyt og gammelt vil blandes, og dette vil finde sted ganske hurtigt. Engle holder de fire vinde, at de ikke skal blæse, før det særlige advarselsarbejde gives til verden; men stormen samler sig, skyerne bliver tykke, klar til at udgydes over verden, og for mange vil det være som en tyv om natten. ret
(38) Mange smilede og ville tro det da vi sagde det til dem, for tyve og tredive år siden, at søndagen ville pålægges hele verden, og en lov udfærdiges der tvinger til dens overholdelse, og tvinger samvittigheden. Vi ser at det opfyldes. Alt som Gud har sagt om fremtiden vil visselig komme til at ske; ikke en ting vil undlades af alt det han har sagt. Protestantismen rækker nu sine hænder over afgrunden og griber pavemagtens hænder, og et forbund dannes for at træde det fjerde buds sabbat ud af syne, og syndens menneske, ved Satans tilskyndelse, indførte den falske sabbat, pavemagtens barn, vil ophøjes til at tage Guds plads. ret
(38) Det blev fremstillet for mig at hele himlen overvåger disse åbenbarende begivenheder. En krise skal åbenbares i den store og forlængede strid i Guds riges regering på jorden. Nogle store og bedrageriske ting finder sted, og dette lige på jorden. Hvis der forhales noget, vil Guds karakter og hans trone være med. Hele himlens arsenal står åben; hele Guds univers og dets udrustning står åben. Et ord har ret til at tale, og så vil der ske noget frygteligt over jorden, Guds vrede. Der vil være røster, torden, lynglimt, jordskælv og universel udslettelse. Hvert øjeblik i himlens univers skal berede verden for den store krise. ret
(39) Alle jordiske elementer tager til i intensitet; og som et folk som har fået stort lys og forunderligt kundskab, er mange af den repræsenteret ved de fem sovende jomfruer med deres lamper, men ingen olie i deres kander; kolde, sanseløse, med en svag og kneben medynk. Når et nyt liv spredes, og springer op neden fra og tager hurtigt fat i alle Satans agenter, som start på den sidste store konflikt og kamp, stiger et nyt lys, liv og kraft ned ovenfra, og tager besiddelse i Guds folk som ikke er døde, sådan som mange er det nu, i overtrædelse og synder. De folk som nu ser hvad der snart vil komme over os, ved det som sker over for os, vil ikke længere stole på menneskers påfund, og vil føle at Helligånden må genkendes, modtages over for folk, så de kan kappes om Guds ære, og arbejde overalt på livets sideveje og hovedveje, for deres medmenneskers sjæles frelse. Den eneste klippe som er sikker og standhaftig er Tidsaldrenes Klippe. Kun dem som bygger på denne Klippe er sikre. ret
(39) De som nu er kødeligt sindede, vil, uanset de advarsler Guds giver i hans ord og gennem hans Ånds vidnesbyrd, aldrig kunne forene sig med den hellige genløste familie. De er sensuelle, har lave tanker, og er afskyelige i Guds øjne. De er aldrig blevet helliggjort gennem sandheden. De har ikke del i guddommelig natur, har aldrig overvundet selvet og verden med deres hang og lyster. Disse karaktertræk er over alle vore menigheder, og som resultat er menighederne svage, syge og ved at dø. Nu må der ikke frembæres noget ligegyldigt vidnesbyrd, men et beslutsomt og tydeligt vidnesbyrd, der irettesætter enhver urenhed og ophøjer Jesus. Som et folk må vi leve i forventningen, arbejde og vente og våge og bede. ret
(40) Dette salige håb om Kristi andet tilsynekomst, må ofte bringe frem for folk, med dets højtidelige realiteter; vente på at vor Herre Jesu snarlige tilsynekomst kommer i sin herlighed, vil føre til at jordiske ting betragtes som tomt og intet. Al verdslig ære eller forskel har ingen værdi, for den sande troende lever over verden; hans skridt går fremad mod himlen. Han er en pilgrim og fremmed. Hans borgerskab er der oppe. Han samler Kristi retfærdigheds solstråler til sin sjæl, så han kan være som et brændende og skinnende lys i det moralmørke som omgiver verden. Hvilken livskraftig tro, hvilket levende håb, hvilken brændende kærlighed, hvilken hellig og indviet iver for Gud kan ses i ham, og hvilken klar skillelinje mellem ham og verden. »Men våg og bed til enhver tid, så I må blive i stand til at undfly alt dette, som skal ske, og til at bestå for Menneskesønnen.« »Våg derfor, thi I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer.« »Derfor vær også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den time, I ikke tænker jer.« »Se, jeg kommer som en tyv. Salig er den, som våger og bevarer sine klæder.«
Ellen G. White
Melbourne, Australien, 18. februar, 1892. ret