(3) På damperen "Alameda" på det vide ocean,
17.november, 1891.
Genløsningen er en del af den guddommelige natur. Det er Guds forret at kunne genopbygge og ikke at ødelægge. Gud Søn var overgivet til døden før verdens grundlæggelse. Syndens eksistens er uforklarlig; derfor ved ingen sjæl hvad Gud er indtil han ser sig selv i det lys der tilbagekastes fra Golgathas kors, og afskyer sig selv som en synder i sin sjæls bitterhed. Når hans sjæl råber ud i et stort behov efter en syndstilgivende frelser, da er Gud åbenbaret som nådig, fuld af medlidenhed og tilgivelse og kærlighed, langmodighed og tålmodighed. Enkeltvis og som menighedsmedlemmer, er vi, hvis vi er trofaste tjenere for Jesus Kristus, arbejdere sammen med Gud. Når én er slået af fjenden og såret og begår fejl, må vi som trofaste og sande over for Mesteren, som medarbejdere sammen med Gud, tage det missions arbejde op der ligger lige for os, vi må arbejde for at helbrede, ikke for at ødelægge og destruere. Håbet vi har i Jesus er fordi vi er syndere. Vi har ret til at kræve en Frelser. Og så er der dem, på nogle af vore institutioner der omgås hinanden, der fejler, lad ingen mennesker spille en rolle i anklage, fordømmelse, og nedbrydning, som om de var fejlfrie. ret
(4) Det er den kristnes arbejde at forbedre, at genoprette, at helbrede. Denne helbredelsesproces redder meget for en sjæl og skjuler en mængde synder. Gud er kærlighed; Gud er, i sig selv og i sit væsen, kærlighed. Han gør det allerbedste når der viser sig en uret, og giver ikke Satan nogen anledning til at sejre ved at gøre den svageste uret og udsætte vor usselhed for fjenden. Verden må ikke blive indført i menigheden, og indgå ægteskab med menigheden, og danne et enhedsforbund. Med dette menes at menigheden faktisk vil blive fordærvet, og som fremstillet i åbenbaringen, et »tilhold for alskens urene og afskydede fugle!« ret
(4) På grund af forbindelse med verden vil vore institutioner blive uholdbare og upålidelige; fordi disse verdslige elementer, indført og sat i betroede stillinger, er beundret som lærere der respekteres for deres uddannelse, ledelse, og officielle embede, og de er sikre på at blive bearbejdet at formørkelsens kraft og ånd; så at grænsen ikke bliver til at skelne mellem ham der tjener Gud og ham der ikke tjener ham. Lignelsen er givet af Jesus Kristus med henblik på den mark hvor der formentligvis var sået lidt hvedefrø, men dem der havde fået opgaven så på marken med skuffelse og spurgte, »Du såede jo god sæd i din mark, hvorfra er da rajgræsset kommet?« Vingårdens mester svarer, »Det har et fjendsk menneske gjort.« ret
(4) Meetings at St. Helena, Cal
Dette har været overbragt for mig med hensyn til Rual Helse Hjem.* Jeg havde et advarsels budskab. Jeg talte med alvor, og jeg ved at Herren lagde sin Helligånd over mig da jeg påpegede den fare der er for forbindelse med og kærlighed til verden. De verdslige er altid på vagt for at kritisere og anklage dem der tjener Gud. Det vil vise sig ved de bekendende kristnes utilfredse beklagelser, der aldrig er blevet omformet ved Jesu Kristi nåde. De er uforsonlige fjender til dem der tror. De foragter det fjerde buds sabbat, og hvis de kan gøre det klart at dem som stræber efter at lyde Guds bud fejler, har Satan skudt sin pil, og hvad nu? Han har vist sin anklagende magt; men hans grusomme angreb vil kun gøre lidt skade hvis de bekendende troende vil stå rigtigt til Jesu ord, og blive hans ords gørere og ikke kun hørere. Dem som disse lidelser er gjort for er under bånd til Jesus Kristus, og de skal elske og respektere og være trofaste mod andre der også er forenet i Kristus i meighedsfællesskab. Når du forener dig med den som kvæulerer og bliver brødrenes anklager og at imødekommer de bebrejdelser som de lægger ved din dør, støtter du fjendens arbejde, ved at lege med dig selv i hans hænder og give hans arbejde medgang. ret
(5) Jeg overbragte den sag for tilhørerne at Jesus livets og herlighedens Herre var korsfæstet for at behage jødernes ondsindethed, fordi de lærepunkter han fremlagde ikke faldt sammen med deres egen forestillinger og begærlige hensigter. Han fordømte al svig, al taktisk underhåndsarbejde for overhøjheden, og enhver uhellig udøvelse. Pilatus og Herodes blev venner ved Kristi korsfæstelse. De behagede jøderne ved at gøre deres fjende handlekraftig mod ham som Pilatus havde kaldt uskyldig. Jeg fremstillede Judas for dem, som forrådede hans Herre for et pengebeløb; Peter, der fornægtede han under hans lidelse i retssalen. For få timer siden, havde han med stor fasthed forsikret hans Mester at han ville gå med ham i fængsel og i død; og til trods for Jesu erklæring at han ville, førend hanen galede, fornægtede han tre gange, var han så selvsikker at han ikke tog Kristi ord som rigtige og sande. Hvor lidt han dog kende sig selv! Hvor hurtigt at omstændighederne prøvede hans troskab til hans mester! Han fornægtede Jesus i netop den time hvor han skulle have våget med ham i inderlig bøn. Da han i retssalen var beskyldt for at være en af denne Mands disciple nægtede han; og den tredje gang han blev beskyldt, fremhævede han sin fornægtelse med eder og forbandelser. Kristus sagde, »Når Helligånden kommer over jer, skal I få kraft; og I skal være mine vidner.« Det udtryk af sorg og bedrøvelse som Jesus gav Peter var ikke et håbeløst udtryk, det brød Peters hjerte, der fornægtede hans Herre. ret
(6) Men Peter var forvandlet, og efter Kristi korsfæstelse og opstandelse, tog han foran myndighederne frimodigt parti for Jesus, og formanede myndighederne med disse ord: »Men I fornægtede den hellige og retfærdige og bad om, at I måtte få en morder benådet. Livets banebryder dræbte I.« Dér viste Peter sig selv som et helt anden menneske efter hans omvendelse end den selvsikre og pralene Peter der var forud for hans omvendelse. Jeg fremstillede verdens røst for dem. Kristi fjender sagde til Kristi budbærer, "I skulle ikke lære i dette navn" og "bringe dette menneskes blod over os." Lykkes denne trussel? gjorde det Kristi vidner til kujoner? Nej; de forkyndte det budskab der var dem givet fra Gud; og de blev kastet i fængsel, og Gud sendte sine engle for at befri dem. Herrens engel kom om natten og åbnede fængselsdørene og bragte dem frem, og sagde, »Gå hen og træd frem i helligdommen og tal til folket alle livets ord!« Denne røst fra himlens engle var i direkte modsætning til røsten fra myndighederne, og hvilken skulle de lyde? »Da svarede Peter og de andre apostle og sagde: »Man bør adlyde Gud mere end mennesker. Vore fædres Gud har opvakt Jesus, som I tog af dage ved at hænge ham på et træ. Ham har Gud med sin højre hånd ophøjet til fører og frelser for at give Israel omvendelse og syndernes forladelse. Og vidner om disse ting er vi og Helligånden, som Gud har givet dem, der adlyder ham.« Men da de hørte dette, blev de rasende og ville slå dem ihjel.« Da forsvarede Gamaliel, en lovlærer, til bedste for apostlene, og hans ord sejrede. I ser, dette er en lille del af de ord Herren gav mig at sige til folket. ret
(7) De ord der var givet mig var af den karakter som jeg vidste folk behøvede, og som ville gavne dem hvis de ville høre. En Prædiken var om hvordan dem der forenet med os i menighedsfællesskabet skal behandles hvis de har fejlet. De lod ikke deres tanker provokere til handling på grund af fjenders ord mod sine børn. Hvis der gøres beklagelser eller knurren eller beskyldninger må de studere i Kristi skole for at kursen bliver fulgt over for dem der beklager sig. Fortæl sagen for ham og dem alene, og hvis han ikke vil høre, da tag to eller tre andre; hvis han ikke vil høre disse, sig det til menigheden. Verden har ingen del med de troende i dette arbejde. De kan ikke skelne motiver og principper hvorved Guds folk er begrænset i deres forhold og omgang med andre. Vi må være sande og trofaste soldater i Jesu Kristi hær. Alle hans efterfølgere må tage gå i deres leders fodspor. De skulle aldrig indføre deres hemmeligheder til, eller gøre sig fortrolig med, Jesu Kristi fjender med hensyn til deres færden eller hvad de agter at gøre; for det er et brud på indviet tillid, og det giver fjenden et stort forspring. Lad Guds folks rådslagning blive inden for deres egen forsamling. Kristi fjender skulle ikke blive gjort bekendt med deres hemmeligheder, så Guds børn bliver taget i ligegyldighed med de vigtige ting vi burde vide. Herrens hemmeligheder er med dem der frygter ham. ret
(8) Verden er religionens tyv. De sataniske kræfter arbejder til stadighed gennem verden, og dem der er bekendende kristne, og er dog forbundet med verden i tæt fællesskab, er så meget ét i arbejdets ånd, hensigt, og princip, at de ikke kan skelne mellem ham der tjener Gud og ham der tjener verden. Fjenden arbejder hele tiden på at skubbe verden foran, og blive anset som bedre for dem der tror på Jesus, og søger at blive hans ords gører. Prisene og smigrende ord fra de verdslige modtages som søde småstykker, men deres dom som elsker den slags mad er i overensstemmelse med den svaghed som de viser i den retning. Deres åndelige liv består kun af den spise det er blevet fødet af. Deres kristen erfaring er stort set afhængig af smiger og menneskelig påskønnelse. Guds frygt og kærlighed er ikke sammenvævet i deres erfaring. Hvor sørgeligt og ynkværdigt er det at se at mennesker der har kendt lidt til Gud Ånd falder så fuldstændigt i verdens arme for at blive påvirket og behersket af dens røst, og være afhængig af dens gunst for styrke og succes! Hvor er det tydeligt at sådanne er fremmedgjorte fra Kristus, hvor fyldt med selvsikkerhed, hvor fyldt med praleri, med forfængelighed, og hvor kortsynet med hensyn til åndelighed! Hvor lidt sand dømmekraft har de til at skelne mellem ham der er et Guds barn, en arving af riget, og ham som er et barn af den onde, der er et barn af ulydighed, og en fjende af Gud! Der er kun to klasser i vor verden: Dem der er lydige mod Jesus Kristus, der søger Mesteren til at gøre hans vilje og arbejder for opnåelse af deres egen sjæls frelse og deres sjæle som er forbundet med ham der nævner Kristi navn; og ulydighedens børn. Der er kun to klasser i vor verden. Lyt da til ordene fra Den der kender til det: »Børnlille, I er af Gud, og I har sejret over dem, fordi han, der er i jer er større end han, der er i verden. De er af verden; derfor taler de af verden, og verden hører dem.« 1.Johannes 4,4.5. Sjæle er vildledt. Frygten og kærligheden for Gud har ikke en styrernde kraft. Verden er deres mester, og de jager efter dens smigrerne og skuffende blændværk. Lyt til Dén der gav sit liv for verden, »for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.« Han talte som intet menneske har talt. Hele Johannes 15 indeholder en meget væsentlig lektie. Læs den, adlyd den. Hør igen Guds stemme, »I kan ikke både tjene Gud og mammon.« ret