(10) Lad ikke Guds folk på nogen af vore institutioner gøre våbenstilstand med Guds og menneskets fjende. Menighedens forpligtelse overfor verden er ikke at indskrænke sig til dens ideer og tage imod dens opfattelser og dens forslag, men give agt på Kristi ord gennem hans tjener Paulus, »Træk ikke i ulige åg med de vantro, thi hvad har retfærdighed og lovløshed med hinanden at skaffe? eller hvad fællesskab er der mellem lys og mørke? hvordan kan Kristus stemme overens med Beliar? eller hvordan kan den troende have lod og del med den vantro?« Det har en særlig betydning for ægteskaber med de ikke-troende, men det er et stykke videre end det: det omfatter vore midler der er ordineret for Gud, vore sundhedsinstituioner, vore skoler, og i vore forlagshuse. Sagen er sat for os i det rigtige lys. Spørgsmålet er stillet, »Hvordan kan Guds tempel og afguder have med hinanden at gøre? Vi er jo den levende Guds tempel, thi Gud har jo sagt: »Jeg vil bo og vandre iblandt dem og være deres Gud, og de skal være mit folk.« Derfor: »Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ej noget urent.« Hvad betyder dette - antydningerne, de onde gerninger i ulydighedens børn. Du skal ikke på nogen måde blive besmittet med de utroenes ånd eller indflydelse. Vær bange for at blive forenet eller bundet sammen i bundter med dem. Vær bange for at videregive de gerninger der er forbundet med Herrens sag til dem der ingen del har med Gud, eller sympati med dem der elsker Guds sandhed. »Så vil jeg tage imod jer og være jer en Fader, og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren den Almægtige.« ret
(11) Jeg løfter min advarselsrøst mod den opblanding i vore intuitioner af det verdslige element med dem der tror; vi har et faresignal at udstøde. Hvis der på vore intuitioner er personer i betroede stillinger, er de opdragere. Andre er lært til at tage sig af disse personer til oplæring, og i dette er der en snare til det uforsigtige; deres forestillinger bliver forvirrende med hensyn til retfærdighed og sandhed. De hører disse personer der ikke har nogen respekt for sandheden spotte og tale nedsættende om sandheden. Den skulle holdes fast og helligt som sandhed. Når dagens arbejde om fredagen skal planlægges med hensyn til Herrens sabbat, så arbejder Satan med ulydighedens børn for at forlænge arbejdet ind i de hellige timer, og give deres ordre at dem under deres ledelse skal arbejde på sabbatten, og så triumfer de og Satan triumfer. Og når mennesker i de højeste ansvarlige stillinger ingen forskel gør mellem dem der tjener Gud og dem der ikke tjener ham, beviser de at deres øjne ikke kun er på Guds herlighed; derfor er hele deres legeme fyldt med mørke. Når disse mennesker med myndighed er så blandet med de verdsliges ånd, så lidelsesordene fra de utroendes læber er samlet som sandrulighed og sandhed, ved de ikke hvilken ånd de er af. Når de ophjælper denne ånd, og klager mod Guds folk, viser de at de arbejder mod fjendens side for at bagatellisere og ydmyge dem Herren elsker, og de styrker den ondes hænder, som gør et ondt arbejde. Når de føler sig fri til at tillade Guds børns anklager planlægge for dem mod hans udvalgte, har de ikke Kristus til at anklage for dem. ret
(12) Hvis et af Herrens børn fejler, vil af embedsmændene hvis de er forstandige i åndelige ting, se at deres stilling ikke tillader forræderi af den indviede sandhed fra deres side, og de vil ikke forråde Guds sag til fjendens hænder. De vil ikke blive tilbageholdende over for dem som de skulle have tillid til, og arbejde i stilhed og diskretion, og åbne deres planer for dem der ingen forståelse har for Guds udvalgte folk. Hvis nogle medarbejdere i vore institutioner for sundhed knurrer over og beskylder ikke-troende eller troende, lad så disse bestemmelser der er givet af vor Mester Jesus Kristus, blive sat som motto ved enhver begyndelse: »Døm ikke, for at I ikke skal dømmes; thi den dom, I dømmer med, med den skal I selv dømmes, og det (274) mål, I måler med, med det skal I selv få tilmålt.« Gå til dem der menes at fejle, tal med dem, arbejd ikke med dobbeltspil og skinhellighed, mød dem dag for dag med tilsyneladende venskab, og samtidigt vil der blive lagt råd op imod dem, i overenstemmelser med de sataniske agenter der arbejder for at rykke op, og rive ned, for at fjerne dem fra institutionen som de ikke-troende ønsker fjernet, så længe et ord ikke er talt med brødre eller søstre i troen for at forløse dem, hvis de er i vildfarelse; og hvis de ikke er i det forkerte, for at forsvare det rigtige, og sætte irettesættelsen hvor den hører til - på et ondt arbejdes sammensvorne, fordi Satan er bag denne skueplads. Herren Jesus irettesatte farisæerne, sammenlignede dem med grave der ikke kommer til syne, skjulte fra øjesyn, men fuld af fordærv. Herren hader al bedrag, hemmeligholdelse og svig. Dette er Satans arbejde; Guds arbejde er åbent og oprigtigt. Ingen vil arbejde imod et Guds barn i kraft af beviserne fra Herrens fjende, og arbejde efter Satans måde og skjule sig selv der, og lade sig gætte, tilskynde og planlægge i fuldstændig enhed med Herrens fjender. ret
(13) Hvordan kan himlens univers betragte sådant underhåndsagtig og fejt arbejde mod dem der elsker Gud og holder hans bud? Medlemmer af menigheden kan lade fejl ske, og gør ofte fejltrin; men de giver det ikke med venlighed og ømhed, som Kristus har givet os. Men Guds irettesættelse er for alle dem der gør Guds arbejde uærligt, angiveligt venner af Kristus, men arbejder dog i understrømmene stil, i mørke, mod dem der elsker Gud. »Brødre, hvis nogen skulle blive overrasket af en synd, da hjælp et sådant menneske til rette, I åndelige, med sagtmodig ånd, og se du selv til, at ikke også du bliver fristet.« ret
(13) Her er vort arbejde, brødre; vil vi tage det op? Så lidt af dette er gjort, så disse ord fra de sande vidner, kom hjem til menigheden: »Men jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed. Kom derfor i hu, hvorfra du er faldet, og omvend dig og gør de samme gerninger som i den første tid; ellers kommer jeg over dig og flytter din lysestage fra dens plads, hvis du ikke omvender dig.« »Derpå lod han mig se ypperstepræsten Josua, og han stod foran Herrens engel, medens Satan stod ved hans side for at føre klage imod ham. Men Herren sagde til Satan: »Herren true dig, Satan, Herren true dig, som udvalgte Jerusalem. Er denne ikke en brand, som er reddet ud af ilden?« Josua havde snavsede klæder på og stod foran englen.« Dette var Satans optræden. Han havde bedraget disse sjæle med hans illusioner og bedrag. Disse sjæle var nu omvendte over for Gud, og tilgivelse var skrevet ud for deres navne. Satan anklagede dem for synd, og hævder hans ret til at gøre med dem som det behager ham på grund af deres overtrædelser som han havde forledet dem at begå. Men Jesus ser på disse sjæle der tror på ham, og stoler på hans retfærdighed, med den ømmeste og mest elskene medlidenhed. »Men denne tog til orde og sagde til dem, der stod til tjeneste: »Tag de snavsede klæder af ham!« Og til ham sagde han: »Se, jeg har taget din skyld fra dig, og du skal have højtidsklæder på.« Og han sagde: »Sæt et rent hovedbind på hans hoved!« Og de satte et rent hovedbind på hans hoved og gav ham rene klæder på. Så trådte Herrens engel frem.« Skal Guds folk der er sat i betroede embeder give udtryk for Satans ord mod Guds børn? Lad os handle som kristne, faste som stål for Gud og (276) hans Hellige værk; hurtig til at skelne Satans bedrag i hans skjul, bedrageriske gerninger ved hjælp af ulydighedens børn. ret
(14) »I taler stærke ord imod mig, siger Herren. Og i spørger: »Hvad taler vi imod dig?« I siger: »Det er ørkensløst at tjene Gud; hvad vinder vi ved at opfylde hans krav og gå sørgeklædte for Hærskarers Herres åsyn? Nej, vi må love de frække! De øver gudløshed og kommer til vejrs; de frister Gud og slipper godt derfra.« Disse er ordene fra de uindviede der er adskilt fra Gud og forblændet af fjenden. De kan ikke skelne Guds veje og gerninger. Nu fremstilles den modsatte gruppe: »Da talte de, som frygter Herren, med hverandre.« Disse ord var ikke sagt for at tale ondt om brødre, eller gøre Guds klager, men var ord talt fra oprigtige hjerter, ord der ikke var nogen svig, intet underhånds-arbejde, ingen list i. »Og Herren lyttede og hørte efter, og en bog blev skrevet for hans åsyn, for at de kunne ihukommes, som frygter Herren og slår lid til hans navn. Den dag jeg griber ind, skal de tilhøre mig som mit eje, siger Hærskarers Herre, og jeg vil handle nænsomt med dem, som en fader handler nænsomt med sin søn, der tjener ham. Da skal I atter kende forskel på retfærdig og gudløs, på den, som tjener Gud, og den som ikke tjener ham.« ret
(15) Vor styrke i forening med Kristus
Måtte Herren velsigne sit folk med åndeligt syn, til at se at Guds børn og verden aldrig kan være i kompagniskab. Hvem der end vil være verdens ven er Guds fjende. Medens ethvert menneske bør arbejde med Kristus for at omdanne mørkets børn ved at vise dem Guds lam der tog synderne væk fra verden, kan de ikke have overvældene sympati med verdensbørnene i en sådan grad at de leder dem deres indflydelse til at gennemføre deres antydninger til svækkelse og gøre uretfærdighed mod Guds udvalgte. Gud arbejder ikke på den måde. I korrekt og fuldstændig enhed er der styrke. Ikke i mængden, men i den rigtige tillid og enhed til Kristus, én kan fordrive tusinde, og to kan sende titusinde på flugt. Lad os ikke danne uhellige foreningsbånd med verdens venner; for Gud har erklæret hans forbandelse for alle sådanne foreninger. Lad Guds folk tage deres ståsted fast for sandhed og retfærdighed. Vi ser allerede de forfærdelige følger af forening af troende og ikke troende. Resultatet er at, de ikke-troende har givet tilliden der kun tilhører dem der elsker og holder Gud i ære. ret
(16) Mørkets kraft har allerede sat sit stempel og påskrift på det arbejde der skulle stå fremme, ubefængt og ubesmittet fra Satans listige påfund. Vi løfter vore stemmer for advarsel over de selskabelige tillokkelser med verdslige tilbud og verdslige tillokkelser. Hold jer klare. Rør ikke de urene ting. Lad ikke verdens anvisninger blive givet til Guds folk for at styre dem. Ve dem, hvis visdom ikke er ovenfra men nedenfra! Ved overfladiske menneskers medynk, ved deres ønske om beskyttelse, forrådes de mest indviede interesser i hænderne på ikke-troende. Skaf ikke penge ved berøre eller billige nogen beskidte kneb. Lad Kristi nåde blive bragt i hjertet, og hvis arbejderne bliver få og Gud kan arbejde med dem i vore institutioner, vil de kunne herske. Der må ikke være nogen bedragene kraft der arbejder, for det er en uren ting. Der må ikke være nogen hænder der er besmittet. Rene hænder og et rent hjerte vil Gud genkende. »Thi så siger den højt ophøjede, som troner evigt, hvis navn er »Hellig«: I højhed og hellighed bor jeg, hos den knuste, i ånden bøjede for at kalde de bøjedes ånd og de knustes hjerter til live.«
Mrs. E. G. White ret