Særlige vidnesbyrd for prædikanter og medarbejdere – nr 6 kapitel 3fra side17

ren side - tilbage

Brødre som har ansvarsbetyngede stillinger i arbejdet

(17)  “Avondale,” Cooranbong, N. S. W.,
16 januar, 1896.
Kære Brødre som har ansvarsbetyngede stilinger i arbejdet,
Herren har en kamp med jer. Jeg har ikke brug for at udpensle årsagerne; I har fået dem lagt åbent frem for jer igen og igen. Rene hænder, rene og uselviske, og hellige hensigter er ikke blevet brugt af jer, og Guds velsignelse er ikke kommet over mange af dem, som har med hellige ting at gøre. Sjælens og forfængelighedssnakkens fremhævelse, og mennesker opløftes for at lede deres medmennesker, krop og sjæl, står alt åbent over for Gud, med hvem vi har med at gøre. Der er intet menneske eller menneskeligt fundament som kan lede mennesker. ”I er alle brødre.” Alene Guds Helligånd kan gøre dette. Når I, på grund af jeres position, formodes at kunne sige noget, og det kun bliver gjort efter din jeres idé, så begår I en fejl. Der er gået på kompromis med sandhed, ære og integritet, for at kunne vinde noget. Retfærdigheden er faldet til jorden, og rimeligheden kan ikke komme ind. ret

(17)  Religiøse principper er blevet fordærvet. Vi vil hverken gøre Guds arvingers principper mere rene, ædle og hellige, eller ellers vil vi vildføres af falske forslag, uhellige planer, og sige: ”Herrens tempel, Herrens tempel, er” vi. Herrens arbejde og sag skal ransages. Det skal ikke blandes med menneskelig, almindelig og uhellig ild med Guds ofre. Det er sket, og ser stadig; men mennesket er blindt, og ser ikke resultatet af deres nidkære arbejde. Spørgsmålet er: Skal dem som kaldes fra sted til sted, at gøre en forskel i Guds hellige arbejde, skal de bruge Guds ild eller deres egen optænding? eller skal de bruge den almindelige ild, hvor ikke en eneste gnist kan bruges, til at optænde den smiger som ofres i stedet for Gud? ret

(18)  Den ånd som blev udvist mod de troende, af dem der oprettede arbejdet i Battle Creek, har fået dem til at tro at der ikke var noget skjult lønkammer. Alt var åbent og klart ligesom dagens lys. Men Herrens hellige hensigter var blevet såret. Himlen har vist sin hensigt med at give dem kraft, som tror; og Helligånden er blevet åbenbaret. ”Den, som har mine befalinger og holder dem, han er den, som elsker mig; og den, som elsker mig, skal elskes af min Fader; og jeg skal elske ham og åbenbare mig for ham.« Judas (ikke: Iskariot) siger til ham: »Herre! hvoraf kommer det, at du vil åbenbare dig for os og ikke for verden?« Jesus svarede og sagde til ham: »Om nogen elsker mig, vil han holde fast ved mit ord; og min Fader skal elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham. Den, som ikke elsker mig, holder ikke fast ved mine ord; og det ord, I hører, er ikke mit, men Faderens, som har sendt mig.” ret

(18)  Helligåndens arbejde
Lydighed er den første pris for evigt liv. ”Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alle ting og minde jer om alt, hvad jeg har sagt jer.” Dette er Helligåndens arbejde. Talsmanden skal åbenbare sig selv, ikke på nogen specifik og præcis måde så mennesker mærkerer, men efter Guds orden; på uventede tidspunkter og måder, som vil ære hans navn. Dem som ikke tror modtager ikke nådens rigeste gave, som vil gøre dem kloge på frelse, tålmodige, overbærende, hurtige til at forstå og påskønne de himmelske tjenester, hurtig til at fatte Satans bedrag, og stærke til og modsætte sig ham. Gud kan ikke gøre gøre sine mægtige gerninger for dem, på grund af deres vantro. ret

(19)  Det er nu, lige nu, at det er vor barmhjertigheds og frelses dag. Herren Gud, som bror i det hellige, ser enhver sjæl som foragter hans Helligånds manifestationer. Gud har åbenbaret sig selv igen og igen på den tydeligste måde i Battle Creek. Han har givet sin Helligånd i stort mål til de troende der. Den er kommet på uventede tidspunkter, og har bevæget hjerter og sind på dette sted dybt; ladet de selviske hensigter gå bort, og bringe mange ting i skatkammeret som du blev overbevist om at Gud havde forbudt dig at have. Denne velsignelse breder sig til rigtig mange; men hvorfor fortsatte dette liflige og hellige arbejde ikke på hjerte og sind? Nogle var irriteret over denne udgydelse, og deres egne naturlige temperament kunne ses. De sagde: ”Det er kun spænding; det er ikke Helligånden, ikke sildigregnen fra himlen.” Der var hjerter fulde af vantro, som ikke drikkede af Ånden, men som var forbitrede i deres sjæle. ret

(19)  Helligånden arbejdede ved mange lejligheder; men de som modsatte sig Guds ånd i Minneapolis ventede på at få samme mulighed igen, fordi deres ånd var den samme. Derefter, efter de havde fået bevis på bevis, blev nogle overbevist; men dem som ikke blev blødgjort og underlagt af Helligåndens virke, men de har mistet meget. De erklærede med deres hjerte, sjæl og ord at denne Helligåndens manifestation var fanatisme og bedrag. De stod som en klippe; barmhjertighedens bølger rullede op og omkring dem, men blev slået tilbage af deres hårde og onde hjerter, som modsatte sig Helligåndens arbejde. Havde de taget imod dette, ville det have gjort dem kloge på frelse, - hellige mænd, forberedt på at arbejde for Gud, med helliggjorte evner. Men hele himlens univers var vidne til Jesu Kristi skændige behandling, fremstillet ved Helligånden. Var Kristus foran dem, ville de havde behandlet ham på samme måde som jøderne behandlede Kristus. ret

(20)  Den sørgelige følge af tvivl og udskydelse
Hvad bevægede folk i Battle Creek, da de ydmygede deres hjerter for Gud, og bortlagde deres afguder? Da Kristus, på sin tid, proklamerede sin mission, frembar alle vidnesbyrd, og undrede sig over de nådefulde ord der udgik af hans mund. Men den vantro som Satan hviskede ind i ørene, begyndte at arbejde, og de sagde: ”Er det ikke Josefs søn?” Da Herren så deres betvivlende vantro, og så at hans nådige ord svandt bort fra deres sind, sagde han til dem: »I vil sikkert bruge det ordsprog om mig: »Læge, læg dig selv!« vi har hørt om de store ting, som er sket i Kapernaum; gør også sådanne her i din fædreneby.« Så lagde Kristus kendsgerningerne for dem og sagde: »Sandelig siger jeg eder: . . . . I Israel var der mange enker i Elias' dage, dengang himmelen var lukket i tre år og seks måneder, så der kom en stor hungersnød i hele landet; dog til ingen af dem blev Elias sendt, men derimod til en enke i Zarepta i Zidons land. Og i Israel var der mange spedalske på profeten Elisas tid, og ingen af dem blev renset, men derimod syreren Na'aman.« ret

(21)  Jøderne overvejede om dette blev sagt imod dem; og at dem fra hedenske folk skulle være dem Gud foretræk frem for det jødiske folk, var en udtalelse som ikke kunne tolereres; ”Da de, der var i synagogen, hørte det, blev de alle fulde af harme, og de stod op og drev ham ud af byen og førte ham hen til randen af det bjerg, deres by var bygget på; der ville de styrte ham ned.” Medens de diskutterede indbyrdes, gik Kristus forbi deres mindte, og drog afsted. Dette var helt sikkert et af de steder hvor Kristus ikke kunne gøre mange mægtige gerninger, på grund af deres vantro. ret

(21)  Den samme ånd viste sig i Battle Creek. De som åbnede deres hjertedør for fristelse i Minneapolis, og fremførte den samme ånd med sig, vil indse, hvis det ikke er nu, at de i nær fremtid vil modsætte sig Guds Helligånd, og foragte nådens Ånd. Da de, der var i synagogen, hørte det, blev de alle fulde af harme, og de stod op og drev ham ud af byen og førte ham hen til randen af det bjerg, deres by var bygget på; der ville de styrte ham ned. Vil de angre? eller vil de forhærde deres hjerter, og modsætte sig beviset? ret

(22)  Der er meget som må bringes i orden på alle instutioner, som er igang i vor verden. Begrænsede mennesker skal ikke sætte sig som herrer, og søge at regere over menneskers sind og principper, når deres egne sind og deres egne principper er meget skrøbelig. Denne usikkerhed viderebringes til menighederne af mennesker i fremtrædende stillinger. Vantro går ind i atmosfæren. Alt hvad der kan rystes bliver rystet, så de ting som ikke kan rystes forbliver tilbage. Alle som virkelig elsker Jesus Kristus vil nu stå opskrevet under hans banner, ivrig efter at ophøje hans navn og udrette hans vilje. På en åben mark gives alle muligheder for at vise kærlighed og loyalitet. Der er intet som Kristus hungrer og tørster så meget efter, som helhjertede disciple, der besidder hans kærlighed og mildhed. Jeg spørger: Hvem vil i disse dage hvor farer nærmer sig, når enhvers tro prøves så hårdt, indbefattes gennem Helligåndens lære, Guds plan for at vinde al evne, alle Guds betroede gaver til Kristus, til at tjene fredens Fyrste? Hvem vil udbrede Guds arbejde til alle steder hvor sjæle ikke kender til lyset? I Amerikas byer, såvel som i fremmede lande, skal der gøres et stort arbejde. Gud kalder på glade medarbejdere, og de skal ikke hæmmes, miste modet og blive modløse ved agenternes modarbejdelse, som selv nægter at blive bearbejdet af Guds Helligånd. Guds forkyndertjenere er i Guds tjeneste. ret

(22)  Der er mange som gerne vil bruge tid på hjemmemissionsarbejde, hvis de ser at det er behageligt og elskværdigt for dem. De venter på noget at gøre, og arbejdet skal føres ud til dem; men de mister fysisk, mental og moralsk virkekraft, ved at gøre sådan. I alle nabolag, vil gode evner gøre meget i det personlige arbejde; men lad ikke mennesker give forskrifter med deres ´idéer over for deres brødre. Lad modstanden i menneskers sind ophøre for altid, og lad Helligånden få en chance til at arbejde. Lad alle som kan læse og se tidernes tegn, vide at Kristus er nær, helt for døren. Lad Guds og Kristi kærlighed vokse dagligt, og lad jeres brødres kærlighed være uden hykleri. Troen skal hele tiden være i brug. Tro på Gud fordi han er Gud. Læg jeres menneskelige, verdenselskende ånd under Guds Ånds form. Spørgsmålet stilles: Når Herren kommer, vil han så finde troen på jorden? Tro, er den næsten blevet udslukket. ret

(23)  Fare for at tøve
En af de farer som Guds folk vil udsættes for i mange af de bedrag kommer over verden, er at den bliver vendt til sandhed. Disse vil være af en så bedragerisk magt, at Kristus erklærer, ”At det om muligt vil føre de udvalgte vild.” Nu er det vort arbejde at bekræfte vore sjæle i troen, - den tro som er en virkende tro, som virker ved kærlighed og renser sjælen. Tro, en levende og aktiv virkende tro må vi have. Dette kræver Kristus af os. Kristus har sandelig brug for os nu, til at repræsentere ham; ikke mørkets fyrstes kolde, hårde, fordømmende, forkuende og styrende magt. De som er Kristi venner vil nu gøre hvad han befaler dem. Stå derfor med hele rustningen på, og gør alt for at stå. Lad sjælstemplet renses for fordomme, bitterhedens og hadets rod, som mange er besmittet med. Klyng dig til den mægtige. Bibring lys til andre, med glade ord, og med mod på Herren. Arbejd på at sprede den tro og tillid som har været jeres egen trøst. Lad det kunne høres fra alle læber og stemme: ”Her gælder det om udholdenhed for de hellige, der holder fast ved Guds bud og troen på Jesus.” «Se, jeg kommer som en tyv. Salig er den, som våger og bevarer sine klæder, så han ikke skal gå nøgen, og man skal se hans skam!« ”Lad os glæde og fryde os og give ham æren; thi Lammets bryllupsdag er kommet, og hans brud har gjort sig rede.« Og der blev givet hende en skinnende ren linnedklædning at iføre sig; thi linnedklædningen er de helliges retfærdige gerninger.” ret

(24)  Nogle har nægtet og nægter stadig at tage bryllupsklædningen på. De bærer stadig deres borgerlige klæder, og afviser klædningen der er vævet på himlens vævestol, som er ”Kristus vor retfærdighed.” Og han siger til mig: »Skriv: Salige er de, som er indbudt til Lammets bryllupsmåltid.« Hvem er Kristi venner i dag? Nærer du et intens ønske for Kristi retfærdighedsklædning? Mærker du din egen retfærdigheds snavsede pjalter? Så lad sandheden komme ind i dit praktiske liv. Hvis I er Kristi venner, så vis det i ord, i hånd; manifestere kærlighed til Jesus, og kærlighed for de sjæle som Kristus døde for. Sandhedsoverbevisningen er elementer der udgør en symmetrisk kristen karakter. Vi er langt langt fra at være kristne, som skal ligne Kristus. Vi behøver Helligåndens virkekraft. Gud lever og regerer. Grunden til at Helligåndens manifestationer ikke antages som dyrebare tegn fra Gud, er at Guds nåde ikke er modtaget. Herrens ånd har været over sine budbringere, som han har sendt med lys, dyrebart lys; men der var så mange som har vendt deres ansigter fra Retfærdighedens Sol, så de ikke så dets klare stråler. Herren siger om dem: ”Thi ryggen og ikke ansigtet vender de til mig”. Der er behov for at søge Herren alvorligst. ret

(25)  Den ”Amerikanske skildvagt”
Jeg siger jer, mine brødre, den Amerikanske Skildvagt burde ikke være blevet til det den er. Skarpe bemærkninger med pen og stemme kan ikke nå hjerterne. Sandhedens bitreste modstandere har ikke haft de lys vi havde; og efter flere år at have bekendt at kende Gud og Jesus Kristus som han har sendt, er der mange som ikke i 1895, er snilde som slanger og enfoldige dom duer. De er parate til at tage krigsklædningen på og vise sig selv. De ved ikke hvad indbydelsens røst betyder: “Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle.” ret

(26)  Fyld “Skilvagten” med direkte sandhed. Hold op med at slå; for I vanærer Gud ved at ved denne opvisning. Sjælen må ydmyges over for Gud. Dette herseri over Guds arv, som om sindets, sjælens menneskets bestående talentgaver, er under menneskers domsmyndighed, gennemsyrer vore menigheder med en ånd efter samme orden. Der er mange som kommer der hen, hvor Herren ikke kan gøre noget for dem. De vil ikke genkende Guds Ånds røst, men behandle hans ord som tomme eventyr. Mange har indåndet den atmosfære som har omgivet betroede menneskenes sjæle, som ikke kun tænker i deres hjerter, men har sagt med deres læber: ”Min Herre lader vente på sig,” og deres handlinger afslører deres holdning. ret

(26)  Hvem vil nu forstå disse ting som jeg skriver? Der er mennesker som har kendt sandheden, som har fæstnet sig ved sandheden, som nu deler hedenske holdninger. Der er kun et skridt mellem dem og det evige fordærvs afgrund. Herren kommer; men dem som vover at modsætte sig det lys som Gud gav i rigt mål i Minneapolis, som ikke har ydmyget deres hjerter for Gud, vil følge modstandens sti, og sige: ”Hvem er Herren, at jeg skal adlyde hans røst? Det banner alle vil bære, som råber den tredje engels budskab, er blevet dækket til med en anden farve, som i virkeligheden dræber den. Dette vil gøres. Vil vort folk holde fast ved sandheden nu? “Her gælder det udholdenhed for de hellige, her er de som holder Guds bud, og Jesu tro.” Dette er vor standard. Holdt det højt; for det er sandhed.
Mrs. E. G. White ret

næste kapitel