(24) “Sunnyside,” Cooranbong, N. S. W., 12.juni, 1896.
(Genkopieret 8. november, 1896.) ret
(24) Gud er kærlighed. Det onde som er I verden kommer ikke fra hans hænder, men fra vor store fjende, som altid har arbejdet på at fordærve mennesker, og svække og forvanske deres evner. Men Gud har ikke forladt os i det fordærv der sket ved faldet. Vor Himmelske Fader har sat alle evner inden for vor rækkevidde, så mennesker, ved sine veltilrettelagte anstrengelser, at genvinde deres første fuldkommen, og stå fuldstændig i Kristus. I dette forventer Gud at vi gør vor del. Vi er hans – hans indkøbte ejendom. Menneskskefamilien koster Gud og hans Søn Jesus Kristus en uendelig pris. ret
(24) Verdens Genløser, Guds enbårne Søn genløste det, ved sin fuldkomne lydighed mod loven, ved sit liv og karakter, det som gik tab ved faldet, og gjorde det muligt for mennesker at adlyde retfærdighedens helligelov, som Adam overtrådte. Kristus skiftede ikke sin guddommelighed med menneskelighed, men kombinerede menneskelighed med guddommelighed; og i menneskelighed efterlevede han loven for menneskeslægtens skyld. Alle de menneskers synder, som tager i mod Kristus, blev sat for hans skyld, og han indfriede Guds retfærdighed til fulde. ret
(24) Et udtryk for genløsningsplanen
Hele genløsningsplanen blev udtrykt med disse ord: “Thi således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver som tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv.” Kristus bar i virkeligheden verdens synder, så hans retfærdighed kan tildeles syndere, og at de gennem anger og tro kan blive ham lig I hellighed og karakter. Han siger: “Jeg bar skylden for menneskenes syner. Lad mig tage straffen, og den angrende synder stå uskyldig over for dig.” Det øjeblik synderen tror på Kristus, står han ufordømt i Guds øjne; for Kristi retfærdighed er hans; Kristi fuldkomne lydighed er tildelt ham. Men han må samarbejde med den guddommelige magt, og bruge sine menneskelige bestræbelser at underkue synd, og stå fuldstændig i Kristus. ret
(25) Kristus har betalt nok løsesum
Den løsesum Kristus betalte er nok for at frelse alle mennesker, men gavner kun dem som bliver nye skabninger i Kristus Jesus, loyale undersåtter i Guds evige rige. Hans lidelser vil ikke skærme den ikke-angrende og illoyale synder for straf. ret
(25) Kristi arbejde var at genoprette mennesker til deres oprindelige tilstand, at helbrede ham, gennem guddommelig kraft, fra de sår og slag synden har gjort. Menneskets del er at i tro gribe fat på Kristi fortjenester, og samarbejde med guddommelige agenter i at forme en retfærdig kakrakter; så at Gud kan frelse synderen, og dog være retfærdig, og hans retfærdige lov forsvares. ret
(25) Den pris der betales for vor genløsning giver enhver af os et stort ansvar. Det er vor pligt at forstå hvad Gud forlanger af os, og hvad han vil have os til at være. De unges lærere bør erkende den pligt der hviler på dem, og gøre deres bedste for at udslette fejlene, hvad enten det er fysiske, mentale eller moralske. De burde tragte efter at få den fuldkomne tilstand, så de studerende får et korrekt forbillede. {SpTA07 25.3} ret
(26) Lærernes holdning bør vises
Lærere bør arbejde varsomt. Dem som ofte er hos Gud i bøn, har hellige engle ved deres side. Den atmosfære som omgiver deres sjæle er ren og hellig; for hele deres sjæl er gennemsyret med Guds Ånds helliggørende indflydelse. Hver dag bør de være elever i Kristi skole, så de kan undervise under den Store Lærer. De må lære af Kristus, og blive eet med ham i oplæringen af tankesind, før de kan blive gode lærere i den højere uddannelse – Gudskundskaben. ret
(26) Gud er åbenbaret i sit ord: »Alt, hvad der førhen er skrevet, er jo skrevet, for at vi kan lære deraf, så vi ved udholdenhed og ved den trøst, skrifterne giver, kan bevare vort håb.« »Lovsyng Herren, alle hedninger, og pris ham, alle folk.« Og videre siger Esajas: »Komme skal Isajs rodskud, og han, der rejser sig for at herske over hedninger, på ham skal hedninger håbe.« ret
(26) Den højere uddannelses embede
Den sande højere uddannelse er at de studerende bliver bekendt med Gud og hans ord, og udruster dem til evigt liv. Det var at sætte dette liv inden for deres rækkevidde at Kristus gav sig selv som et offer for synd. Hans mål med kærlighed og barmhjertighed, kommer til udtryk i sin bøn for hans disciple: »Således talte Jesus. Og han opløftede sine øjne mod Himmelen og sagde: »Fader! timen er kommet; herliggør din Søn, så Sønnen kan herliggøre dig. Du har jo givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, som du har givet ham. Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Kristus.« Enhver ungdomsinstruktør skal arbejde i overensstemmelse med denne bøn, leder de studerende til Kristus. ret
(27) Jesus fortsætter, og giver udtryk for en omsorg for sine egne: »Jeg er ikke mere i verden, men de er i verden, og jeg kommer til dig. Hellige Fader! bevar dem i dit navn (det, som du har givet mig), så de nå være ét ligesom vi. Medens jeg var hos dem, bevarede jeg dem i dit navn, det, som du har givet mig; jeg vogtede dem, og ingen af dem gik fortabt, uden fortabelsens søn, for at skriften skulle gå i opfyldelse. Nu kommer jeg til dig; dog, dette taler jeg, medens jeg er i verden, for at de fuldt ud må have min glæde i sig. Jeg har givet dem dit ord; og verden har hadet dem, fordi de ikke er af verden, ligesom jeg ikke er af verden.« ret
(27) Vi griber antageligvis den ånd der udånder sig i denne bøn, som stiger op til himlen. Her viste Kristus hvilke metoder og kræfter han brugte for at holde sine disciple væk fra verdslige skikke, leveregler og natur: »Jeg har givet dem dit ord; og verden har hadet dem, fordi de ikke er af verden, ligesom jeg ikke er af verden.« Deres, handlinger, deres ord, deres ånd, er ikke i harmoni med verden, »ligesom jeg ikke er verden.« Og Frelseren tilføjer: »Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde.« Børn og unge bør tage imod en uddannelse på den måde som Kristus har vist her, så de kan skille sig ud fra verden. ret
(28) Ordets opdragende kraft
»Hellige dem ved sandheden! dit ord er sandhed.« Guds ord burde gøres til den store uddannende kraft. Hvordan skal studerende kende sandheden, uden ved et nøje, alvorligt og udholdende studium af ordet? Her er det der driver det, den skjulte kraft om opkvikker de mentale og fysiske kræfter, og styrer livet i de rigtige kanaler. Her i ordet er visdom, poesi, historie, biografier og den dybeste filosofi. Her er et studium som opkvikker sindet til et virksomt og sundt liv, og vækker det til højeste øvelser. Det er umuligt at studere Bibelen med en ydmyg og lærvillig ånd, uden at udvikle og styrke forstanden. Dem som bedst bliver bekendt med Guds visdom og mål, som det er åbenbaret i hans ord, bliver til mentalt stærke mænd og kvinder, og de bliver til dygtige medarbejdere sammen med den store Lærer, Jesus Kristus.« ret
(28) »Ligesom du har sendt mig til verden, således har jeg også sendt dem til verden.« Der er et arbejde at gøre for verden, og Kristus sender sine budbringere, som skal være medarbejdere sammen med ham selv. Kristus har givet sit folk sandhedens ord, og alle kaldes til at gøre sin del for at gøre disse ord kendt for verden. ret
(28) Nødvendigt at forstå ordet
»Og jeg helliger mig selv for dem, for at også de må være helligede ved sandheden.« Lærere tror at de kan undervise i deres egen visdom, bibeholder deres menneskelige svagheder; men Kristus den guddommelige lærer, hvis arbejde er at det for mennesker som går tabt gennem faldet, helliggjort sig selv til hans arbejde. Han gav sig selv til Gud som et offer for synd, gav sit liv for verdens liv. Han vil have at dem som han har betalt en løsesum for, »helliget ved sandheden,« og han har givet dem et eksempel. Læreren er hvad han vil have sine disciple til at blive. Der er ingen helliggørelse der ikke har noget med sandheden at gøre, - ordet. Hvor væsentligt er det da at enhver forstår dette! ret
(29) Kristi bøn omfatter flere end dem som var hans disciple den gang; det gælder alle som tager imod ham i tro. Han siger: »Ikke alene for disse beder jeg, men også for dem, som ved deres ord kommer til tro på mig, at de alle må være ét, ligesom du, Fader! i mig, og jeg i dig, at også de må være ét i os, så verden må tro, at du har sendt mig. Og den herlighed, du har givet mig, den har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de må være fuldkommen ét, så verden kan forstå, at du har sendt mig og har elsket dem, ligesom du har elsket mig.« ret
(29) Forunderlige, forunderlige ord, næsten ubegribelige! Vil lærerne på vore skoler forstå dette? Vil de tage Guds ord som den lærebog der kan gøre dem kloge på frelsen? Denne bog er Guds stemme der taler til os. Bibelen åbner livets ord for os, for den gør os bekendt med Kristus, som er vort liv. For at få en sand og blivende tro på Kristus, må vi kende ham som han fremstilles i ordet. Tro er tillidsfuldt. Det er ikke et spørgsmål om det passer eller hvordan det begynder, efter tidens impuls eller følelse, men det er et princip som har sit fundament i Jesus Kristus. Og troen må hele tiden holdes i gang ved ihærdigt og udholdende studier af ordet. Ordet bliver derved en levende agent, og vi helliggøres gennem sandheden. ret
(30) Helligåndens hjælp
Helligånden har givet os en hjælp i studiet af ordet. Jesus lover: »Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alle ting og minde jer om alt, hvad jeg har sagt jer.« Dem som er under Helligåndens oplæring vil kunne lære ordet med forstand. Og når den gøres til vor lektiebog, vil den, med alvorlig bøn om Åndens vejledning, og fuld hjerteovergivelse til helliggørelse ved sandheden, så vil den udrette alt det som Kristus har lovet. Resultatet for et sådant bibelstudium vil være velafbalanceret tænkning; for den fysiske, mentale og moralske styrke i udvikles harmonisk. Den åndelige kundskab vil ikke lammes. Forståelsen vil opildnes, og sanserne vækkes, samvittigheden vil blive følsom; forståelsen og følelsen vil renses; en bedre moralsk ånd vil skabes, og der vil gives en ny kraft til at modstå fristelse. Og alle, både lærere og studerende, vil blive tiltrækkende og alvorlige for Guds arbejde. ret
(31) Mangel på grundig religiøs uddannelse
Men mange lærer har lidt tilbøjelighed til at ikke være grundige i religiøs uddannelse. De er tilfreds med halvhjertet tjeneste for sig selv, kun tjene Herren for at undgå syndens straf. Deres halvhjertethed indvirker på deres undervisning. Den erfaring som de ikke selv ønsker sig, er de ikke ivrige efter at se genspejlet hos eleverne. Det som er blevet givet dem som en velsignelse er kastet til side som et farligt element. Helligåndens hjemsøgelser mødes med Feliks' ord til Paulus: »Gå for denne gang; når jeg får tid, vil jeg lade dig kalde.« Andre velsignelser ønsker de, men det som Gud er mere villig til at give end en fader er til at give sine børn gode gaver; at Helligånden, som gives overmådeligt efter Guds ubegrænsede fylde, og som når den modtages, vil bringe alle andre velsignelser ind i dens række – hvilke ord skal jeg bruge for at kunne sige, hvad der har med dette at gøre? Den himmelske budbringer er blevet afvist af en bestemt vilje. »Så langt skal du gå med mine studerende, men ikke længere. Vi har ikke brug for henrykkelse på vor skole, ingen opspændthed. Vi er meget bedre stillet med at arbejde med de studerende selv.« Det er sådan at foragten er udøvet mod Guds nådige budbringer, Helligånden. ret
(31) Forkert at ringeagte Helligånden
Er lærerne på vore skoler ikke i fare for at bespotte, og anklage Guds Helligånd for at være en bedragende kraft, og føre eleverne ud i fanatisme? Hvor er de lærer som valgte Libanons sne som kommer fra markens klippe, eller kulden, flydende vande der kommer anden steds fra, i stedet for dalens skumle vande? En masse regnskyl af levende vande er faldet over jer i Battle Creek. Hver regnskyl var en hellig indgydelse af guddommelig indflydelse, men sådan genkendte I det ikke. I stedet for at drikke rigelig af frelsens strømme, så frit de blev givet ved Helligåndens indflydelse, så vendte I jer til de almindelige kloarker, og prøvede at stilne jeres sjælstørst med den menneskelige videnskabs urene vande. Resultatet er blevet til indtørrede hjerter i skolen og menigheden. Dem som føler sig mættet af lille åndelighed er gået lagt med at ikke påskønne Guds Ånds dybe bevægelser. Men jeg håber at lærerne ikke er gået over stregen, og blevet hårde og blinde. Hvis de atter blev hjemsøgt af Helligånden, håber jeg at de ikke vil retfærdighed for synd, og synd for retfærdighed. ret
(32) Indbyrdes behov for lærere og studerende
Iblandt lærerne er der brug for hjerteomvendelse. En ægte ændring af tænke- og undervisningsmetoder er nødvendig for at sætte dem der, hvor de vil få et personligt forhold til en levende Frelser. Det er én ting at samtykke i Åndens virke under omvendelsen, og en anden ting at acceptere Åndens virke som en helbredende kraft, der kaldes til anger. Det er nødvendigt at både lærere og studerende ikke kun indvilger i sandheden, men får en dyb og praktisk kendskab til Åndens arbejde. Det er på grund af vantro hos kristendomsbekendere at den kommer med formaninger. Gud vil komme nær til de studerende, fordi de vildledes af de lærere som de sætter lid til, men både lærere og studerende behøver at kunne genkende Hyrdens røst. ret
(33) Du som længe har været borte fra bedeånden, bed, bed alvorligt. »Ynkes over den lidende sag, ynkes over menigheden; ynkes over hver enkelt troende, du barmhjertighedens Fader. Tag alt urent fra os, fornægt os det som du vil, men tag ikke din Helligånd fra os.« ret
(33) En fejltagelse angres
Der er og vil altid være personer som ikke handler klogt, som vil, hvis tvivlens og vantroens ord høres, bortkaste overbevisningen, og vælge at følge deres egen vilje, og Kristus sættes til skamme på grund af deres mangelfuldhed. Stakkels begrænsede mennesker har fordømt Åndens rige og dyrebare udgydelser, og siger hvordan den skal repræsentere sig selv. Du er skyldig i at gøre dette. Måtte Herren tilgive dig, er min bøn. I stedet for at fordrives og presses tilbage, som det er sket, burde Helligånden bydes velkommen og opmuntre til dens tilstedeværelse. Når du helliger dig selv ved lydighed mod ordet, vil Helligånden give dig glimt af himmelske ting. Når I søger Gud i ydmyghed og alvor, vil de ord I har sagt med en kold betoning, brænde i jeres hjerter, sandheden vil ikke sløves i jeres læber. ret
(34) Det store tema i uddannelsesarbejdet
Den evige interesse burde være læreres og de studerendes største tema. Man bør passe meget på at ikke tilpasse sig verden. Lærerne behøver at helliges gennem sandheden, og den altoverskyggende ting bør være samtalen med deres studerende, så de får et nyt hjerte og liv. Formålet med den Store Lærer er genoprettelse af Guds billede i sjælen, og alle lærer på vore skoler bør arbejde i harmoni med dette mål. ret
(34) Bøn og forsikring
Lærere, stol på Gud, og gå fremad. “Min nåde er dig nok” er den Store Lærers forsikring. Grib ordenes inspiration, og udtryk aldrig tvivl og vantro. Vær energisk. Der er ingen halvhjertet tjeneste i en ren og ubesmittet religion. »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele dit sind.« Dem der tror Guds ord har det allerhøjeste hellige mål. ret
(34) Lærere, fortæl jeres studerende at Herren Jesus Kristus har gjort alt for at de skal kunne gå fremad, sejre og besejre. Led dem til tillid til det guddommelige løfte: »Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, da skal han bede om at få den fra Gud, der giver alle gavmildt og uden bebrejdelser, og så vil den blive ham givet. Men han skal bede i tro, uden at tvivle; den der tvivler, [taler om tro det ene øjeblik, og handler uden tro det næste] ligner nemlig en havets bølge, som jages og kastes hid og did af vinden; og et sådant menneske må ikke vente at få noget fra Herren, en tvesindet mand, som han er, ustadig på alle sine veje.” Jakob 1,5-8. ret
(35) Den sande visdoms kilde
Fra Gud, visdommens kildeudspring, udgår al den kundskab der er værdifuld for mennesker, alt det forstanden kan fatte og holde på. Der skal ikke plukkes ivrigt af træets frugter, som repræsenterer godt og ondt, fordi ham som anbefaler dem, tidligere var en lysets engel. Han har sagt at hvis mennesket spiser deraf, skal de kende godt og ondt. Men lad det være. Den sande kundskab kommer ikke fra hedninger eller onde mennesker. Guds ord er lys og sandhed. Det sande lys skinner fra Jesus Kristus, som »oplyser hvert menneske, var ved at komme til verden.« Fra Helligånden udgår guddommelig kundskab. Han ved at menneskeheden behøver at fremskynde, fred, lykke og hvile her I verden, og sikre den evige hvile i Guds rige. ret
(35) Jeg, Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne. Jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden og bruden siger: »Kom!« Og den, som hører, skal sige: »Kom!« Og den, som tørster, skal komme; den, som vil, skal modtage livets vand uforskyldt.
Mrs. E. G. White ret