(36) “Sunnyside,” Cooranbong, N. S. W., - 30. marts, 1896.
(Genkopieret 27.juli, 1896.)
Kære bror og søster ___,
Herren elsker jeg. Jeg stod klokken to i morges for at skrive de ting ned som tvinger sig i mit sind. I har selv valgt at sætte jer selv under en indflydelse, der hjælper til at danne en karakter for Guds rige, og gøre jeres arbejde antageligt, ellers må I modtage det i jeres liv, vil få jeres arbejde til at mislykkes. ret
(36) Det er af største betydning at prædikanter og medarbejdere sætter et rigtigt eksempel. Hvis de har og praktiserer løse principper, citeres deres eksempel af dem som elsker at mere snakke end at praktisere, som en fuld forsvar for deres handlingskurs. Alle fejltagelser der gøres, sårer Jesu hjerte, og skader sandhedens indflydelse, som er Guds kraft til sjæles frelse. Hele Satans synagoge er på vagt efter fejl i deres liv som søger at fremstille Kristus, og det meste gøres i al ufuldstændighed. ret
(36) Tag dig i agt så du ved dit eksempel ikke bringer andre sjæle i fare. Det er en frygtelig ting at miste din egen sjæl, men føre en stil som vil få andre fortabt, er endnu frygteligere. At vor indflydelse resulterer i en smag af død til død er en frygtelig tanke, og dog er det muligt. Med hvilken hellig jalousi, skal vi da vogte vore tanker, vore ord, vore handlinger, vor optræden og vor karakter. Gud forlanger en mere dyb og personlig hellighed fra vor side. Kun ved at åbenbare hans karakter kan vi samarbejde med ham i sjælevindingsarbejdet. ret
(37) Værdien af et pålideligt liv
Herrens medarbejdere kan ikke være for forsigtige i deres handlinger med at modsige deres ord; for et pålideligt liv kan påbyde respekt. Hvis vi i vor praksis stemmer overens med vor lære, vil vore ord have effekt; men en fromhed som ikke er baseret på samvittighedsfulde principper, er som salt uden smag. At tale, og ikke gøre det, er som rungende malm, og en klingende bjælde. Det er ikke nyttigt for os at kæmpe med principper, som vi ikke praktiserer med god samvittighed. ret
(37) Våg i bøn. Det er kun på den måde vi kan lægge hele vort væsen i Herrens arbejdet. Selvet må sættes i baggrunden. Dem som sætter sig selv først, få r en uddannelse som hurtig bliver i anden række for dem, og hurtigt kan de ikke indse at i stedet for at opløfte Jesus, vil de opløfte sig selv; og i stedet for at være kanaler som de levende vande kan flyde igennem til andres berigelse, så optager de deres sympati og hengivenhed omkring dem. Dette er ikke loyalt mod vor korsfæstede Herre. ret
(38) Forståelse må ikke lokkes frem
Vi er ambassadører for Kristus, og vi skal leve, ikke for at redde vort eget ry, men for at redde fortabte sjæle for fortabelse. Vor daglige bestræbelse bør være at vise dem at de kan vinde sandhed og retfærdighed. I stedet for at fremkalde sympati til os selv, og give andre indtryk af at vi ikke bliver påskønnet, så skal vi glemme os selv helt; og gør vi ikke dette, fordi der mangler åndelig skarpsindighed og vital fromhed, vil Gud kræve de sjæle af vore hænder som vi burde have arbejdet for. Han har lagt det til rette at enhver medarbejder i hans tjeneste har nåde og visdom, så han kan blive et levende brev, kend tog læst af alle mennesker. Ved årvågenhed og bøn kan vi udrette lige det som Herren vil have os til. Ved at udføre vore pligter trofast og udholdende, og overvåge sjæle idet de skal aflægge regnskab, måtte vi fjerne alle anstødsstene fra andres vej. Ved alvorlige advarsler og bønner, med vore egne sjæle trukket i ømmeste omsorg for dem som er ved at gå til, måtte vi vinde sjæle til Kristus. ret
(38) Fare for at såre Helligånden
Jeg ville at alle mine brødre og søstre husker at det er en alvorlig ting at såre Helligånden; og den såres når menneskeagenterne prøver at arbejde for sig selv, og nægter at gå ind i Herrens tjeneste fordi korset er for tungt, eller selvfornægtelsen er for stor. Helligånden søger at forblive i enhver sjæl. Hvis de bydes velkommen som en æret gæst, vil dem som tager imod den blive gjort fuldkomne i Kristus. De gode arbejde der er begyndt, vil afsluttes; de hellige tanker, himmelsk hengivenhed og Kristuslignende handlinger vil finde sin plads i urene tanker, forvanske følelser og oprørske handlinger. ret
(39) Helligånden er en guddommelig lærer. Hvis vi give agt på dens lektier, skal vi blive kloge på frelsen. Men vi må bevogte vore hjerter godt; for vi glemmer for ofte den himmelske belæring som vi har modtaget, og søger at udvirke de naturlige tilbøjeligheder for vore uhelliggjorde tankesind. Enhver må kæmpe sin egen kamp imod selvet. Giv agt på Helligåndens lære. Gør man dette, vil den gentages igen og igen indtil indtrykkene er som de blev ”[fører] ind til klippen for altid.” ret
(39) Guds krav på os
Gud har købt os, og han forlanger en trone i hvert hjerte. Vore sind og legeme må underlægges ham; og appetitten og naturlige vaner må tjene til sjælens højere behov. Men vi kan ikke gøre os afhængige af os selv i dette værk. Vi kan ikke med sikkerhed følge vore egen vejledning. Helligånden må forny og helliggøre os. I Guds tjeneste må der ikke være noget halvgjort arbejde. Dem som bekender at tjene Gud, og alligevel føje deres naturlige impulser, vil føre andre sjæle på vildspor. Kristus sagde, “Du skal helse Herren din Gud af hele dit hjerte, med hele din sjæl, og af al din styrke, og med hele dit sind. . . . Gør dette og du skal leve.” ret
(39) “Ved I ikke, at de, der løber på væddeløbsbanen, ganske vist alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb således, at I kan vinde den! Enhver, der deltager i idrætskamp, er afholdende i alt; de andre for at få en sejrskrans, der visner, vi for at få en sejrskrans, der aldrig visner. Jeg løber derfor ikke på må og få; jeg kæmper som en nævekæmper, der ikke støder i luften, men jeg er hård mod mit legeme og holder det i ave, for at ikke jeg, der har prædiket for andre, selv skal blive forkastet.” ret
(40) Sundhedsreformens principper
Herren har givet sit folk et budskab om sundhedsreformen. Dette lys har nu strålet over deres vej i 30 år. Herren kan ikke støtte sine tjenere når de inntar en holdning som er i direkte strid med budskapet. Herren er misfornøyd når hans tjenere handler i strid med budskapet i denne sak. Han har gitt oss helsereformen for at vi skal bringe den til andre. Kan han være tilfreds når halvdelen av arbeiderne på et sted lærer at helsereformens prinsipper er like nøye forbundet med den tredje engels budskap, som armen er forbundet med kroppen - og den annen halvdel av arbeiderstaben viser i lære og praksis at de er bitre motstandere av helsereformen? Gud betrakter dette som en synd, og er grund til at arbejdet ikke har større fremgang i ___. ret
(40) Min bror, du må ikke længere nedgøre budskaberne og det budskab Gud har sendt dig om principperne for sund levevis. Vidnesbyrd efter vidnesbyrd er blevet givet, som burde have udvirket store reformer; men hjemme og derude er dit liv et slående vidne imod de advarsler som Herren har sendt, og ingenting er mere nedslående for Herrens vektere enn å samarbeide med dem som har gode sjelsevner, og som forstår grunnene for vår tro, og likevel i lære og eksempel viser likegyldighet overfor moralske forpliktelser. ret
(41) Det lys som Gud har gitt om helsereformen, kan ikke behandles på en likegyldig måte uten at det vil skade dem som forsøker å gjøre dette. Og ingen arbeider kan vente å få fremgang i sitt arbeid for Gud så lenge han ved lære og eksempel handler i strid med det lyset som Gud har sendt. Pligtens røst er Guds røst, - en indfødt himmelsksendt vejleder, - og Herren vil ikke være til at spøge med, på disse spørgsmål. Han som ignorer det lys som Gud har givet om at bevare sundheden, sætter sig op imod hans eget bedste, og nægter at adlyde Ham som arbejder for sit eget gode. ret
(41) Den kristnes pligt
Det er enhver kristens pligt at følge den handlevej som Herren har planlagt som den rigtige for sine tjenere. Han skal altid huske på at Gud og evigheden står foran ham, og han bør ikke ignorere sin åndelige og fysiske sundhed, også selvom han fristes af kone, børn, eller slægtninge til at gøre dette. ”Hvis Herren er Gud, så følg ham, hvis Baal, så følg ham.” ret
(41) De sundhedsprincipper, rigtige eller forkerte, som han antager der giver Guds ord til andre, vil have en dannende indflydelse på hans arbejde, og på dem som han arbejder med. Hvis hans principper er forkerte, kan og vil han fremstille sandheden forkert til andre; hvis han accepterer den sandhed som mere appellerer til fornuft end til en forvansket appetit, vil hans indflydelse for der rigtige blive afgjort. Sandheden vil være som et kildeudspring i hans hjerte, der springer op til evigt liv. ret
(41) Guds belæring er ikke ja og nej, men ja og Amen i Kristus Jesus; og hans arbejdere kaldes til at erindre, at de ikke kan drive omkring med løse principper, som er forkvaklede og fordrejede af impulser, uden at fremstille den sandhed som de bekender, og gør varig skade på deres egne sjæle.
Mrs. E. G. White ret