(52) Nu lever vi de alvorligste tider. Evangeliet i det gamle og nye testamente skal ikke betragtes fra et snævert og enkelt aspekt, som en eller to mænd, eller endog mange mænd måtte se det. Hvor stort, hvor bredt, hvor omfangsrigt er evangeliet ikke! Jeg har skrevet om dette emne I årevis, og har meget mere at skrive, så jeg ikke kan udforme til effektuering. Jeg har kun redigeret en lille smule på et år. Jeg taler om de ting, og jeg skriver om de ting som bebyrder min sjæl, uanset om mennesker vil høre, om de vil lade være. Jeg må arbejde; jeg må våge; jeg må bede; jeg må tænke om intet i en snæver og sammentrukket stil. Herren Jesus fandt for godt med sin instruktion at forme karakteren efter guddommelig lignelse. ret
(52) Sandhed og vildfarelse kæmper begge efter overherredømme. Sandhedens sejrherrer vil få en hård kamp. ”Thi den kamp, vi skal kæmpe, er ikke mod kød og blod, men mod magterne og myndighederne, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I må kunne stå imod på den onde dag og holde stand efter at have besejret alt.” Advarslen kommer, og anvisninger gentages: ”Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I må kunne stå imod på den onde dag og holde stand efter at have besejret alt.” Alt det Harren har sagt det, påhviler dig at gøre. Ingen behøver at blive bedraget, hvis han vil gøre Guds ord til hans studium. Åbenbaringens bog bliver dog studeret for lidt! Det er et skjult mysterium for den religiøse verden; og hvorfor? – Fordi det ikke er behageligt at tænke over de begivenheder der skildres så nøjes af den profetiske pen; og folk som har besværligheder på mange måder om disse ting, glatter deres hyrder ud, med en udtalelse om at Åbenbaringens bog ikke kan forstås. Men den skal kunne forstås; for det angår særlig os som lever i disse sidste dage. Læs Åbenbaringen 1,1-3: ”Salig er den, som oplæser, og de, som hører profetiens ord og holder fast ved det, der er skrevet i den; thi tiden er nær.” Læs det sidste kapitel i Åbenbaringen nøje og under bøn. Hvilken betydning er der ikke i dette kapitel! ”Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden. Salige er de, som tvætter deres klæder, for at de kan få adgang til livets træ og gennem portene gå ind i staden.” ”Jeg, Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne. Jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne.” Dette er den mest effektive lære som kan gives i den menighed der er bygget til sanatoriet, og dette vidnesbyrd skal gives i alle menigheder. Hvor der end er en anledning til at nå folk, bør opmærksomheden henledes fra det jordiske til det himmelske. ”Og Ånden og bruden siger: »Kom!« Og den, som hører, skal sige: »Kom!« Og den, som tørster, skal komme; den, som vil, skal modtage livets vand uforskyldt.” Vi skal udstøde englens ord. ret
(54) Vi skal ikke drive ind i verdslige kanaler. Overvej renselsen af templet i begyndelsen af Kristi virksomhed, og afslutningen af hans liv, hans personlige arbejde i menneskelig forklædning. Hvem fandt han opsat på at vinde noget? Jøderne havde gjort templets gårde til et sceneri for ugudelig handel. De havde vendt den gamle og hellige påske-institution til et sted for skammelig vinding. De tiltuskede den ellers så hellige tjeneste Kristus selv havde indført til en tilbedelse af mammon. Men pludselig kom Kristus ind i templets sale; guddommeligheden lynede igennem menneskeligheden, og hævede en pis med små snore i sine hænder, med en røst som de vil høre igen ved domsafsigelsen, hvor han sagde: ”Tag disse ting herfra.” ”Der stor skrevet: Mit hus skal kaldes et bedehus; men i har gjort det til en røverkule.” Disse præster og hærskere så at det var en hævnende engel med et flammesværd, ligesom vejen til livets træ blev behersket. ret
(54) I dag mere end gentages dette profane værk. Der vil være budskaber at frembære; og dem som havde forkastet de budskaber Gud har sendt, vil høre de mest opjagende erklæringer. Helligånden vil berige erklæringen med en hellighed og højtidelighed som vil vise sig frygtelig i deres ørere, som hørte den udendelige kærligheds bønner, og har ikke reageret på tilgivelsens ofre. Såret og forhånet vil guddommen tale, proklamere de synder som er blevet skjult. Idet præsterne og herskerne, fuld af harme og rædsel, forsøgte at flygte under tempelrenselsens sceneri, ligeså vil det ske i de sidste dage. De veer som vil erklæres over dem, som har fået lys fra himlen, og alligevel ikke giver agt på det, de vil mærke, men ikke have kraft til at handle. Dette blev gentaget i lignelsen om de kloge og tåbelige jomfruer. De kan ikke få en karakter fra disse kloge jomfruer, og de havde ikke nådens olie til at se det klare lys eller acceptere det. De Kan ikke lyse med deres lamper og gå med i optoget til Lammets bryllupsmåltid. ret
(55) Studér Åbenbaringen i forbindelse med Daniel; for historien bliver gentaget. Vi må være sande og trofaste midt iblandt de farer som er fremherskende. I ingen tidsperiode skal vi studere farerne som når der er udsigt til at vore anstrengelser lønnes. Selvet må skjules i Gud. Vi lev er midt i blandt de sidste dages farer, og mange har ingen fornemmelse for de farer der truer vor verden. Vi burde, med al vore religiøse muligheder, være meget mere vidende i dag, end vi ved. ”Våg og bed”, sagde Jesus, ”for I ved ikke hvornår tiden er.” ”Vær også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den time, I ikke tænker jer.« Anger er ikke en ønskværdig følelse. Kristus sagde: ”Hvis I ikke angrer, skal alle gå fortabt.” Det højre øjne skal rives ud, og den højre hånd hugges af. Der er en skjult fordærvelse som man må tage i nøje betragtning og rykkes bort. Gud hjælper os hver i sær til at rense vore sjæle, og adlyde sandheden. ret
(56) Hvem repræsenterer Kristus?
Vi lever i tider som prøver menneskers sjæle. Dem i høje betroede stillinger, som vi kalder – ligesom Gud kaldte i Noas dage – mægtige berømte mænd, ved lidt om hvad der ligger under den nuværende samfundstilstand. Mange bekymrer sig ikke om at vide noget; andre studerer ikke årsag til virkning. De som holder styret for regeringen kan ikke løse problemet med det moralske fordærv, fattigdom, og den voksende kriminalitet af enhver slags, som viser sig alle klasser, fra højest til lavest. De kæmper forgæves for at drive forretningerne på et mere sikkert grundlag. Velstandens store yderligheder og mangel fører utallige onder med sig. ret
(56) I vore store byer er der en forfærdelig fattigdomstilstand; skarer mangler mad, klæder eller menneskeegnet husly. I de samme byer er der velhavende mennesker som har mere end hvad hjertet kan ønske; som lever i luksus, bruger deres penge på rigt udstyrede huse, på personlige smykker, eller endnu være, tilfredsstille den sensuelle appetit på tobak, brændevin, eller andre ting som ødelægger hjernekraften, bringer sindet ud af balance, og fornedrer sjælen. Når de således føjer sig selv, ser hele himlen ned på disse som upålidelige forvaltere. Gud og engle lægger mærke til hvordan de midler mennesker får, som Skaberen skulle have fået til at velsigne verden med, vendes til at stilne selvet, til at vanære Gud, og forsømme hans arv. . . . ret
(56) Mørkets fyrste har sat alle påfund i gang for at fordærve og ødelægge mennesker. Han har legioner af onde medarbejdere som går sammen med ham, for at tilintetgøre Guds billede i vor ungdom Jeg spørger dem som kender til sandheden, som kender retfærdighed, Hvad gør I? Bruger I jeres indflydelse på at bringe alle ind i Herrens hær som I overhovedet kan nå? Har I indskrevet jer til at kæmpe Herrens kampe? Som kristne er det vort arbejde at repræsentere Kristus. Vi skal sætte et eksempel som skal være i slående modsætning til praksis i denne onde tid. Han som er selvisk vil undlade at gøre det arbejde som han burde gøre, og tage et arbejde op som Gud ikke har givet ham at gøre. ”Lyst til morskab [underforstået sport] fører i trang, lyst til olie og vin gør ej rig.” ”Den, der higer efter retfærd og godhed vinder sig liv og ære.” ”Den lades attrå bliver hans død, thi hans hænder vil intet bestille. Ugerningsmand er stadig i trang, den retfærdige giver uden at spare.” ret
(57) ”Vold mod den ringe øger hans eje, gave til rigmand gør ham kun fattig.” Dette bryder med den verdslige tankegang, og sætter verdslige leveregler tilside. ”For at din lid skal stå til Herren, lærer jeg dig i dag. Alt i går optegned jeg til dig, alt i forgårs råd og kundskab for at lære dig rammende sandhedsord, at du kan svare sandt, når du spørges. Røv ej fra den ringe, fordi han er ringe, knus ikke den arme i porten.” Tænk ogs over disse ord: ”Thi Herren fører deres sag og raner deres ransmænds liv. Vær ej ven med den, der let bliver hidsig, omgås ikke vredladen mand.” Hvorfor? – ”at du ikke skal lære hans stier og hente en snare for din sjæl.” ret
(58) Når der er mistillid og fremmedgørelse over alle samfundsklasser, skal Kristi disciple åbenbare den ånd der regerer i himlen. Fordi verden blev fordærvet på grund af synd, gav Gud sin Søn for at trække mennesker tilbage til sig. Han ”elskede verden således at han gav” at den himmel kunne give de til fortabtes frelse. Hos enhver sjæl som modtager den kærlighed, vil det være tydeligt på samme måde. Gud elskede således at han gav. Hvis vi elsker med hans kærlighed, giver vi også alt. Vi skal være medarbejdere sammen med ham, hvis mission det er at “forkynde evangeliet for fattige . . . . udråbe for fanger, at de skal få frihed, og for blinde, at de skal få deres syn, for at sætte fortrykte i frihed« og udråbe et nådeår fra Herren.« Vi skal gøre det arbejde han har sat for os, - ” at løsne ågets bånd, at slippe de kuede fri og sønderbryde hvert åg, at bryde dit brød til de sultne, bringe hjemløse stakler i hus, at du klæder den nøgne, du ser, ej nægter at hjælpe dine landsmænd.” ret
(58) Frelseren bemærker alle vore gerninger, som om det bliver gjort mod ham selv; for han identificerer sin interesse med den lidende menneskehed. Enhver som nævner Jesu navn kaldes, så langt som det ligger i hans kraft, at hjælpe enhver sjæl på vejen mod himlen. Men ingen må føle at Kristus har sat dem på domssædet for at afsigedom over en bror eller søster som er elendig, eller som falder i vildfarelse. Mange hjerter bliver stærkt forslået, om hvem disse ord tales passende til måtte bringe fred og hvile. Disse sjæle er en prøve for deres brødre og søstre, åbenbarer hvad der er i hjertet. Hele himlen ser på hvordan vi behandler dem som behøver vor hjælp. Det er dette som åbenbarer om den glødende ild fra den første kærlighed stadig brænder på hjertets alter. ret
(59) Hvilken kraft ville menigheden ikke have hvis alle dets medlemmer var så besjælet af Kristi ånd at der kun siges trøstende, fredfulde og håbefulde ord til hinanden; hvis ingen følte at de havde ret til at dømme, at undertrykke, og kaste mørke skygger over hinandens sjæle! ret
(59) Lære af Kristus
Jeg tror at det vil være meget passende for alle som hævder at følge Kristus, at faktisk lære af Kristus – hans metoder, og hans sagtmodig og hjerteydmyghed. Vi har et bestemt budskab at frembære. I Judas 1-8 får vi en beskrivelse af verdens urenhed, og Satans arbejdende agenter på at fordærve verden; alligevel kæmper Mikael, Ærkeenglen, med djævelen, i kamp om Moses legeme, og tør ikke fremføre en hård anklage ,men siger: ”Herren true dig.” ret
(59) “Derpå lod han mig se ypperstepræsten Josua, og han stod foran Herrens engel, medens Satan stod ved hans højre side for at føre klage imod ham.” Zakarias 3,1. Disse ting er skrevet til vor gavn, og vi skal studere ordet i alle disse ting nu, for de gælder især os. Der skal være en trængselstid, som aldrig har været siden der var et folk. Vort arbejde er at prøve at udluge alt der smager af hævn og trods fra vore prædikener, og modvirker vore menigheder og enkeltpersoner, fordi det ikke er Kristi vej og metode. Han erklærer ikke skarpe irettesættelser imod dem som ikke kender sandheden, men imod dem som Gud har gjort til forvaltere af helligt ansvar, et folk udvalgt og foretrukket med alle timelige og åndelige fortrin, og alligevel ikke bære nogen frugt. De mest højtidelige ansvar for det jødiske folk, var da Jesus var i deres mindste. Det var en slægt, en slægt som forkastede ham, som vr den skyldige. Nogle gange talte Jesus ved advarsler, domme, ved velsignelser og sagde indad: ”Og dog vil I ikke komme til mig for at få liv.” Advarsler, bebrejdelser, overbærenhed og tålmodighed er ved at ophøre. Bemærk forbandelsen af figntræet, der repræsenterede det jødiske folk, blev dækket af bekendelsens blade, min ingen frugt kunne findes derpå. Den forbandelse der blev erkæret over figntræet, repræsenterede den moral, tænkende og levende agent, forbandet af Gud, levede som jøderne i fyrre år efter denne hændelse, og dog er død. Bemærk de andre træer,d er repræsenterede Hedningene, var ikke dækket. De var uden blade, foregav sig ikke for at kende til Gud. Deres tid til at give frugter var ikke endnu. ret
(60) “Stå op og bliv lys; For dit lys er kommet”
Der må ikke være nogen hårde bebrejdelser imod dem som ikke kender sandheden. Endog menighederne er i mørke. De som Gud har betroet hans nådes rigdomme skal gøres til levende og ansvarsbetyngede agenter; men hvad er deres stilling? – De har lamper, - en sandhedskundskab, - men hvor få har bibragt Guds dyrebare lys de har fået; hvor for har båret frugt til Guds ære! De har udnyttet det lys og de privilegier de har fået. De gør sig ikke ”rede, bliv lys, thi dit lys er kommet, Herrens herlighed er oprundet over dig.” De har ikke frugten og Guds dom er over dem. Herren vil ikke åbne de øjne der nægter at se. Fugten giver liv, de solskin Gud har givet opildner til liv, fortsætter, men de forbliver frugtesløse. Skal de, som Herren gjort så meget for, have form af gudsfrygt, og stoppe der? 2 Timotus 3,1-5. ret
(61) Menighedens ansvar
Herren ynkes over verden, hans vingård, som ikke er blevet bearbejdet. . . midt i vreden husker han på barmhjertighed. Hans guddommelige barmhjertighed er fuld af kærlighed og medfølelse, for tusinde som ikke kender til sandheden. Der er blevet gjort alt for dem som kender til sandheden, som holder sig til sandheden; men dem som ikke kender sandheden ahr ikke modtaget en tiendedel af de muligheder som de burde have. Og sådan fortsætter det. Gud hjælper det folk han har givet alle muligheder, ligesom det jødiske folk, til at modtage give videre til dem som ikke kender til sandhedens lys, i stedet for at forkaste lyset og velsignelsen! ret
(61) Jeg ved ikke om I forstår dette. Måtte Herren hjælpe jer til at kunne se! Er det er ikke deres sted, som har fået lys fra Jesus, dyrebart lys, til at fordømme dem som dette lys aldrig kom til, og for at skrive og sige ting som vil lukke hjertets øre, og døre, og hegne vejen op, så at Satans kraft kan tage menneskesindene i besiddelse; og give billedet et falsk syn, som på hvilken som helst måde, får tingene til at forhindre os i at nå verden. Dette gjorde det jødiske folk. De gør sig selv ubehagelige for verden. ret
(62) Hvordan skal vi give verden et rigtigt indtryk af hvad vi i virkeligheden tror på? – Ved at studere metoder, ikke i stridighed og dom, for der er tusindvis der lever op til det bedste lys de har, og alle midler bør bruges for at få bragt sandhedskundskaben frem for tusindvis, som vil se beviset, som vil påskønne Kristi lighed i sit folk, hvis de har en mulighed for at se det. Der er dem blandt os som, hvis de tager tid til at tænke over det, betragter deres passive positions om en syndig forsømmelse af de talenter Gud har givet dem. ret