Særlige vidnesbyrd for prædikanter og medarbejdere – nr 8 kapitel 1fra side2

tilbage

Personligt ansvar

(2)  Cooranbong, Australien, 13.marts 1896.
Ved aftenstid lyttede jeg til en der talte med myndighed. Der blev sagt rådgivende ord med hensyn til de ansvar der må bæres i Guds indviede arbejde. Læreren sagde at der burde ikke være noget tilfældigt arbejde. Meget af dette er sket. Mennesker har påtaget sig autoritet, men folk burde ikke afhænge sig af stakkels, begrænsede, fejlende mennesker. De skulle lægge hele deres tillid i den visdom der finder sin styrke i Guds visdom. Inkonsekvensen af at samle så mange ansvar på Battle Creek har vist sig mange gange, men det har ikke givet nogen indvirkning. Irettesættelserne og advarslerne fra Herren har været omgået og fortolket og gjort ugyldigt ved menneskers påfund. Der har været modarbejdelse mod Gud, og menneskers bedømmelse er blevet antaget. ret

(2)  På Battle Creek, og andre steder, har bygninger været lagt til bygninger, kun for at gøre et imponerende skue. Mennesker har troet at dette vil give arbejdet karakter. Deres egen karakter behøver Kristi forvandlende nåde. Dette alene er tilstrækkelig til at give arbejdet karakter. Intet kan gøres uden hans nåde. ret

(2)  Herren lader hindringer rejse sig, så hans visdom og kraft kan blive søgt ydmygt, alvorligt og udholdende, og blive tydeligt fremstillet. Intet vil så hurtigt og bestemt adskille sjælen fra Gud og bringe nederlag, som for mennesker der fører deres sjæle i forfængelighed, og taler hovmodigt og pralende, og er på en dominerene måde over for hans medmennesker, der er Guds ejendom. »I tilhører ikke jer selv, I er jo købt og prisen er betalt,« endda med det dyrebare blod fra Guds Søn. Herren alene skal ophøjes. lad enhver menneskelig medarbejder finde hans sted og ikke søge at komme på det sted hvor Gud skulle være. Der har alt i alt været meget tiltro til mennesker. ret

(3)  På Battle Creek har du bevis for at mennesker der har mest at have sagt ikke vandrer med Gud. Der er rigelig aktivitet, men ikke mange vandrer i partnerskab med Kristus; og dem der vandrer og arbejder væk fra ham har været de mest aktive i at planlægge og indvie deres metoder. Hvis de havde den visdom der kommer fra kilden fra al visdom, ville de handle hensynsfuldt, og ville alvorligere studere de forhold der forårsager virkningen. De vil opdage at nogle få personer på Battle Creek ikke er den kraft der styrer alt i forbindelse med vort arbejde. ret

(3)  Statskonferenserne må have mennesker i deres ledelse der elsker og frygter Gud - dygtige mennesker, der vil lære i Kristi skole til at blive arbejdere med ham, at bære hans åg og løfte hans byrder. De skal være partnere med Kristus i den indviede tjeneste for sjælevinding. Alle medlemmer i menigheden skal interesseret, nidkært, ikke tragte efter, som mange har gjort, til at se hvem der bliver den største, og hvordan man sikrer den højeste løn, men stræbe efter at vinde sjæle for Kristus, der betyder at blive en del af virksomheden, i partnerskab med Kristus. Lad alle prøve at gøre deres bedste. ret

(4)  Sagen var lagt for mig, som jeg prøvede at bringe videre for brødrene. Der er alt i alt meget ansvar tildelt få mennesker på Battle Creek, og disse behøver Helligåndens omdannende kraft, ellers vil de lede Guds arv til falske stier. Konferenserne iagttager enhver aktivitet der gøres ved arbejdets midtpunkt. De forskellige konferenser er blevet ledt til at se til de ledende mænd på Battle Creek, og føler at ingen vigtig handling kan gøres uden deres godkendelse. Denne tendens har vokset sig stærkere, lige til at det er en alvorlig hindring for arbejdets fremme. Denne ordning skulle aldrig have været der. Herren ville have sit folk under hans magt. De burde se på Gud, spørge ham i tro, og følge med for at kende hans forsyns gerning. ret

(4)  Den ordning at alle penge må gå gennem Battle Creek og under styring af få mennesker på dette sted er en forkert måde at administrere det på. Der er i det hele taget temmelig mange tunge ansvar givet til nogle få folk, og nogle gør ikke Gud til deres rådgiver. Hvad kender disse mennesker til arbejdets mangler i de udenlandske lande? Hvordan kan de afgøre de spørgsmål der kommer til dem om oplysninger? Det vil tage tre måneder for dem i udlandet at få et svar på deres spørgsmål, endda når der ikke er nogen forsinkelse i forsendelsen. ret

(5)   I ethvert land bør en mand være bestemt til at arbejde med sagens hovedinteresser. Han behøver ikke at være en forkynder, men han må ikke være en taktisk person. Han skal være uselvisk, en mand der elskes, der æres, og frygter sin Gud. Hele hans tid skal helliges til arbejdet. Han skal planlægge uselvisk, og i frygt for Gud. Lad ham blive hovedagenten for dette land, og lad ham blive tilknyttet et råd af de allerbedste mennesker, der kan rådføre sig sammen, og følge arbejdet inden for deres grænser. Der burde være valgt forretningsfolk til at gøre det samme i forskellige stater i Amerika. ret

(5)  De mennesker der virker som formand i statskonferenserne skal udvælges omhyggeligt. Lad disse mennesker bære konferensens ansvar på den mest gennemgribende, alvorlige, og gudsfrygtende måde. Hvis de ikke er kvalificeret til at gøre arbejdet indgående og vellykket, tag dem da ikke ind i den stilling. En mængde af sager er lagt for Generalkonferensen; enhver byrde er bragt til Battle Creek. Dette gør formændene i statskonferenserne meget uansvarlige. Mange vokser ikke i dygtighed og dømmekraft. De gør fejltræk, når de skulle have gjort erfaringer der gør dem i stand til at gøre rigtige træk, fordi de søger Guds råd. Som formænd for deres respektive konferenser, bør de indse at de må være trofaste i betroede stillinger. Disse konferenser er for dem en skole, hvor de skal vise duelighed til at styre. De må lære og lære, oplære og oplære. De skal gøre urokkeligt og Kristus lig arbejde, binde det op så det ikke kan udredes. ret

(6)  Ham der er valgt som formand for generalkonferensen, bør, med frygt for Gud, stå ved hans skæbne og på hans sted, uden partiskhed, og med uselviske interesser. Han bør være en trofast tjener. Han bør være præst og en klog hersker over hans eget hus. Han bør gøre det klart at han forstår at styre forstandigt hans egen familie, og i frygt for Gud. Hvis dette ignoreres, vil han bære sine mangler med sig i sit arbejde. Hvis noget menneske beviser at Guds kærlighed og frygt er taget væk fra hans væsens midte så ikke sandheden ville styre hans livsudøvelser, når verdslige ting er alt og i alt, er han ikke manden, endda som lokal forstander. ret

(6)  Råd er der blevet spurgt efter af dem på Battle Creek angående sager der lige så godt kunne blive ordnet af mennesker på gulvet, hvis de ville søge Herren, og som burde have været gjort inden for deres egne grænser. Herren erklærer at han er nær for alle der kalder på ham med et oprigtigt hjerte. Kristus sagde, »Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer.« Dette løfte er gjort dobbelt og tredobbelt sikkert. Der er ingen nederlag med Gud. I dag er mennesker der er formænd for konferenserne mindre virksomme og stærke og dygtige end de burde være, fordi de sætter mennesker der hvor Gud burde have været, og de tager kun imod det som mennesker kan give dem. ret

(7)  Konferensformænd, I vil blive forstandige hvis I vil bestemme jer for at komme til Gud. Tro på ham. Han vil høre jeres bønner, og komme jer til hjælp, på meget kortere tid end den offentlige befordring der tager en, to, tre eller fire personer over en lang distance, ved en stor omkostning, for at afgøre spørgsmål hvor Guds visdom kan afgøre det langt bedre end jer. Han har lovet, »Hvis nogen af jer står tilbage i visdom, da skal han bede om at få den fra Gud, der giver alle gavmildt og uden bebrejdelser, og så vil den blive ham givet.« Hvis I oprigtigt vil ydmyge jeres hjerter for ham, tømme jeres sjæle for selvagtelse, og tage de naturlige mangler væk fra jeres karakter, og overvinde jeres trang til overlegenhed, og komme til Gud som et lille barn, vil han give jer sin Helligånd. Når to eller tre skal enes om noget, og beder Herren, skal det, i Jesu navn, gøres for dem. ret

(7)  Når det anses for at være passende at bruge midler på skolebygninger, på sanatorier, eller i hjem for fattige i et hvilket som helst land, vil Herren for at etablere arbejdet der, have dem der bor i det område til at vandre ydmygt for ham, og vise at de indser deres personlige afhængighed af ham, og at de tror på hans villighed til at hjælpe dem til at planlægge, til at udtænke, og til at arrangere forstandigt for hans arbejde. Han er ligeså villig til at give visdom til dem der føler værdien af guddommelig nåde, som at give visdom til nogle andre, som da vil, med store omkostninger, videregive det samme til jer. Hvor er jeres tro? Vil mennesker vende sig fra visdommens Gud for at søge visdom fra begrænsede mennesker, og i stedet for sende mennesker fra et fjernt sted for at komme og hjælpe dem ud af rådvildhed? Hvordan ser Herren på dette? ret

(8)  Enhver kan nære den tanke at han tror på Gud. I arbejder i en del af hans store vingård, og han har fortalt jer at hvis nogen mangler visdom, må han spørge Gud, som har givet alle mennesker frisind, og bebrejder ikke. Denne verden er kun et lille atom i det umådelige domæne hvorover Gud regerer, og dog er denne lille faldne verden af større værdi end i hans øjne end de nioghalvfems som ikke kom på afveje fra folden. Hvis vi vil gøre ham til vor tillid, vil han ikke forlade os så vi bliver til offer for Satans fristelser. Gud vil have enhver sjæl for hvem Kristus døde, til at blive en del af vinen, forbundet med moderstokken, og trække næring fra den. Vor afhængighed af Gud er absolut, og bør holde os meget ydmyge; og på grund af vor afhængighed af ham, bør vort kendskab til ham forøges meget. Gud vil have os taget væk fra enhver form for selviskhed, og vi skal komme til ham, ikke som ejere af os selv, men som Herrens købte ejendom. ret

(9)  Daniel søgte Herren tre gange om dagen, i alvorlig bøn efter visdom og styrke og mod til at fremvise den eneste sande Gud i det onde Babylon. I vil ofte være rådvilde efter at vide hvad I så skal gøre; men tag ikke pen og papir og skriv jeres frustrationer til Battle Creek. Der kan være uoverensstemmelse på visse punkter, men jeres rådgiver er nær. Bøj jer for ham, og fortæl ham alt hvad I behøver. Kan folkene på Battle Creek give jer lys? De kan ikke forstå jeres behov, fordi de er ikke på stedet, de kan sige nej til nogle ting, men har I spurgt Gud, ville han have svaret, "Drag ud, og jeg vil være med jer, og give jer nåde" ret

(9)  I mange år er en undervisning været givet folk der sætter Gud næst og mennesker først. Dette folk har lært at alt må lægges frem for få menneskers råd på Battle Creek. Gud har givet jer en anledning til at se begrænsede menneskers svaghed. Er der ikke mennesker i Amerikas forskellige stater der vandrer rigtigt i Guds øjne? ret

(9)  Er der ikke i himlens bøger noteret navne på dem der elsker og tjener Gud? Kan de ikke planlægge? Har dem på Battle Creek givet ekstra god fornuft og klogskab som Gud ikke vil give dem i menighederne og statskonferenserne? »Hvis nogen af jer står tilbage i visdom, da skal han bede om at få den fra Gud, der giver alle gavmildt og uden bebrejdelser, og så vil den blive ham givet.« ret

(10)  Menighederne ville forstå hundrede gange mere af Helligåndens gerninger hvis prædikanterne ville oplære alle til at have i sinde at de har en Gud nær ved hånden, og ikke langt borte, og at de kan ære Gud ved at søge ham efter hjælp og visdom lige hvor de er. De vil da have en evne der vil styrke Generalkonferensen. ret

(10)  Der er et talent hvert sted, men det vil ikke altid erkendes. Dette talent bør opdages og sættes i arbejde. Under Guds Ånds virkning, vil talenterne gro ved brug. Men Gud vanæres stærkt når mennesker sættes i det sted hvor Gud burde have været. Han alene kan give de fejlfrie råd. ret

(10)  Der har været mennesker i rådende på Battle Creek der ikke kan vurdere sagernes situation på de forskellige lokaliteter, som de kan det på stedet; og det er ikke klogt af mennesker at søge til mennesker, og sætte en sådan afhængighed på få mennesker på Battle Creek, nogle af dem har vandret borte fra Gud i nogle år. Ved at tage imod vurderingerne fra disse mennesker, og ved at sende dem over en lang distance for at sidde i et råd, har I gjort Gud stor vanære. Ved dette viser I at sætte mennesker, der er uhelliggjorte i hjertet, hvor Gud burde være. ret

(10)  Måske gøres der nogle fejl af dem ude på de forskellige steder, men de må være af langt mindre betydning, end fejl der gøres af dem ved arbejdets hjerte. Hvorfor kan du ikke gå til den Leder, der er mægtig til at give råd? Kan han ikke genoprette? Kan han ikke arbejde for jeres bedste? Vil han ikke gøre det hvis I går til ham som små børn går til deres forældre? Der er i det hele taget ret megen overlegen selvtilstrækkelighed i den menneskelige repræsentant. Gud kan ikke arbejde med et sådant stolthedens element. Hvis dette ikke er nedlagt, hvis selvet ikke er ydmyget, kan Gud ikke arbejde. Dem der sender alle deres forviklinger fra de forskellige verdensdele til Battle Creek viser menneskers visdom, og ikke Guds visdom..... ret

(11)  2.august, 1896
Min opmærksomhed har været henledt til den belæring Herren har tilladt at give os i Evangeliets Tjenere (Gospel Workers). Jeg ankom klokken tre eftermiddag, og har læst sagen i den lille bog med titlen Konferens Formænd (Conference Presidents), side 232. De samme ting er fremstillet for mig igen og igen. Ville vore brødre give agt på disse ting? Eller vil de drage væk fra lyset? General konferensens formand bør handle efter det givne lys, ikke i modsætning til dette lys. Hvis mennesker lukker deres øjne for det vidnesbyrd som Herren har tilladt at give, og tror at det er klogt at vandre i lyset fra deres egen optændte gnister, vil det ødelægge menigheden. Sådanne mennesker er ikke egnede til at blive hverken prædikanter eller konferens formænd; de har ikke taget imod råd fra al visdoms kilde. ret

(12)  Ham der er sat som formand for en konferense må lære at det menneskelige hjerte er egensindigt, og at det behøver at blive strengt bevogtet ved vagtsomhed og bøn. Som han søger Herren samvittighedsfuldt og stadigt, er han belært af Gud at vokse til en repræsentativ mand, og blive betroet som Gud betroede Abraham. Han behøver hele Guds rustning; for han må kæmpe troens gode kamp, og må gøre alt det som Guds Ånd har lært ham at gøre, for at stå. Hans fjender kan være fra hans egen husstand, hans hustru og børn, eller det kan være hans egen arv og opelskede tilbøjelighed, der hele tiden søger herredømme. Mennesket er menneskeligt og mangelfuld i karakter, og må kæmpe for sejren. Enhver der vil begynde rigtigt, må begynde med sit eget hjerte. Lad denne brændende bøn gå ud af uskrømtede læber, »skab mig, o Gud, et rent hjerte,« og dette vil give svaret, »Jeg giver eder et nyt hjerte.« ret

(12)  Lektier behøves at blive lært af alle som skal gå ind i opgaver hvor de bliver undersøgt og prøvet af Gud, for at se hvorvidt de skal registreres dag for dag som trofaste og sande tjenere af Guds betroede talenter. Har de vist at de har gudsfrygt i dem, uanset om de omgås overordnede, underornede, eller ligestillede? De behøver at værne om sandheden som et varigt princip, så den kan helliggøre sjælen. Guds Helligånds skabende og forvandlende kraft vil gøre dem til samarbejdere med Jesus Kristus. Spænd i åg med Kristus, de kan blive mere end sejrherre gennem ham. ret

(13)  Det menneske der er i fuld ud klar over at han er i Jesu Kristi tjeneste, vil hæve sig til et venskab med Gud. Han vil være svag foran Gud, så han må være intet, og Gud alt. Et sådant menneske er en kompagnon med Kristus, i stand til at føre en statskonferense. Hvis han forsigtigt afprøver sig selv, er han beredt til en hvilken som helst stilling i forhold til hans erfaring og kvalifikationer. Lad menighederne forstå at et sådant menneske skal have tillid og støttes. De må kunne gå til ham og tale med ham. Et sådant menneske vil aldrig føle sig tilstrækkelig til arbejdet, heller ikke i en statskonferense, uden den stadige nåde som Gud vil give. Han vil ikke vælge at udføre arbejdet og bære ansvaret alene. Ved forstandig styring, vil han have finfølelsen til at erkende andres talent. Han vil bruge dem der har dette talent, og hjælpe dem, mens de hjælper med at dele hans byrder. ret

(13)  Det er en selvisk ting for mennesker der føler at de har noget at gøre for deres Mester, at ønske at være alene i deres arbejde, og at afvise at forbinde sig med dem der ville en hjælp for dem, fordi de frygter at de ikke vil opnå al den anseelse for at gøre det gode arbejde som de bilder sig ind at de vil gøre. Dette har forhindret Guds arbejde meget. Lad broder gribe fat i broder. Forbind jer med en Peter og en Johannes. Lad enhver opmuntre sin bror til at stå ved hans side, gøre nidkær og interesseret tjeneste, som parthavere i det store arbejde. To eller tre kan bede sammen, synge Guds pris sammen, og vokse til arbejdernes fulde stadium sammen med Gud. Der må værnes om fuld harmoni. Alle må tjene Herren som et lille barn, og føle at de er grene på den samme moderstok. ret

(14)  Lad statskonferensernes formænd vandre ydmygt med Gud, og de vil ikke få anledning til at skrive til General Konferensens formand for at lade hans arbejde afgøre små sager for dem. Selv mange store sager må frembæres for Gud, og Gud vil give råd til enhver statskonferense. Alle kan henvende sig til Herren. Han er meget mere modtagelig end General Konferensens formand. Lad General Konferensens formand oplære formændene for stats konferenserne til at tage vare på deres stilling for den vingård de omhyggeligt er anbragt i, uden at lægge deres byrder på ham. Lad disse mennesker som har evnen og talenterne til at se på Gud, så de kan blev lært af ham. Lær dem at gå til Ophavet efter belæring i retfærdighed. Søg i skrifterne. »Ethvert skrift, som er indblæst af Gud, er også gavnligt til at belære, til at irettesætte, til at genoprejse, til at optugte i retfærdighed, så at Guds-mennesket kan blive fuldt beredt, velskikket til al god gerning.« Hvad er da din undskyldning for at vende dig fra rådende fra Én der er ubegrænset i visdom til begrænsede mennesker, der er svage som I selv. Der er Én der har lidt for jer, de retfærdige som de uretfærdige. ret

(14)  Hvor mange ubetydelige klager har mennesker skrevet ned på papir, og udhælder på hans medmenneskers sjæle! Hvor uklogt er det dog ikke at viderebringe og forevige de ting I hellere skulle have holdt for jer selv! Skriv aldrig en linie i modløshed. Hvis I gør lige som Jesus har fortalt jer at gøre, vil I finde Hjælp. »Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle.« Herren Gud har givet et levende bevis på hans villighed til at bære vore byrder. Når du løfter hans byrder, løfter han dig, og også byrderne. Han indbyder alle der arbejder og er tungt lastede »Kom hid til mig.« Du skal ikke sige at du må gå rundt i verden og fortælle om dine problemer og overlade dine byrder til dine medmennesker. »Se, jeg er med jer alle dage« siger Kristus »indtil verdens ende.« “I am a God at hand, and not afar off.”
Mrs. E. G. White ret

næste kapitel