Særlige vidnesbyrd for prædikanter og medarbejdere – nr 8 kapitel 2fra side16

tilbage

Generalkonferensen

(16)  27.december, 1896
Til 1897 General Konferensen:
Jeg har nogle ord at sige til vore brødre der skal samles til konferensen i 1897. Den i øjeblikket finansielle stridighed* har været fremstillet for mig som en af Satans mesterværker for de sidste dage. Der kommer en kraft nedenfra, som er efter den store fjendes gerning. Jeg formodede at vort eget folk ville træde nensomt, og bevæge sig meget forsigtigt, og holde dem selv langt borte fra alle disse nye spørgsmål, med hensyn til de rygter der løber. Det er ikke af Guds opfindelse - de penge der løber rundt. Hvad vil dette bevirke? Det vil forårsage en tilstand der vil bringe undertrykkelse af de fattige, og skabe stor nød. Det er en af djævlens planer, og jeg tænker at dem der tror sandheden ikke vil blive bedraget i den ringeste grad i denne sag. Men inden for år 1896 har sager været fremstillet for mig som har gjort mig nervøs for vort folk. Jeg har været der hvor jeg hørte samtaler fra dem i betroede embeder på vore institutioner, og der var stor ivrighed i samtalerne over de forskellige holdninger. Det lys som jeg har fået var, Det er den fremgangsmåde Satan har lagt for at bringe kvaler. ret

(16)  Vil vi vide hvordan vi bedst kan behage Frelseren? Det er ikke ved at engagere sig i politiske taler, hverken bag eller udenfor talerstolen. Det er ved overvejelse i frygt og bæven vi udtrykker ethvert ord. Hvor folk er samlet for at dyrke Gud, lad ikke der være sagt et ord der afleder sindet fra den store centrale interesse - Jesus Kristus, og ham som korsfæstet. Den tredje engels budskab skal være vor advarsel. De underordnede spørgsmål skal vi ikke blande os i. Arbejdets byrde er, Prædik ordet. Der er dem der har en erfaring i at forkynde og arbejde for frelsen af sjæle for hvem Kristus har givet hans dyrebare liv. Arbejdet er en særlig opgave, hvor man giver føde til enhver som giver Guds hjord føde. Det er nu en tid hvor disse stemmer vil blive hørt: "Hør. Dette er vejen, gå på den sti." Men Herren Jesus siger, »Følg du mig!« »den, som følger mig, skal aldrig vandre i mørket.« Sjælenes frelse skal være vort personlige arbejde, deri er intet af så lidt betydning at det kan bortledes fra sindet. Kristus kom til vor verden for at frelse sjæle, for at sprede lyset ud i det moralske mørke. En levende stemme er hørt, »Jeg er vejen og sandheden og livet.« ret

(17)  Jeg ville være overrasket om jeg så mennesker der påberåber sig at tro sandheden for denne tid alle hidse sig op over sager - der angår Herren Jesus og evige interesser? Nej; de synes at være forunderligt vækket med hensyn til penge. Nogle prædikanter kendetegnede sig selv ved at flette disse emner ind i deres prædikener. De involverede meget let sig selv, og tog side med hensyn til disse spørgsmål som Herren ikke har pålagt at give sig af med. Disse personer lod til at have en stor del selvtilstrækkelighed. Men de vidste i virkeligheden ikke hvad de kæmpede for. De vidste ikke om de forsvarede principper der oprindede fra himlens råd eller fra Satans råd. ret

(18)  Røsten fra én med myndighed talte med stor beslutsomhed, I ved ikke hvilken ånd I er af. Læs de anvisninger der er givet af Guds enbårne Søn som er indhyllet i skystøtten. Når denne stemme er adlydt, vil I ikke give jeres stemme eller indflydelse til nogen politik for at berige nogle få, for at bringe undertrykkelse og lidelse til den fattigere klasse af menneskeheden. I denne sindsoprivelse er der netop det, som splitter dem der ellers var af den samme tro. Bærer dette det guddommelige bevis? Vogt jer. Se efter om jeres arm ikke er lnket til en personlig dæmons arm. Han er i optræden som et menneske. Han går rundt som en brølende løve, ser efter hvem han kan sluge, og han finder dem blandt syvende-dags Adventister. Han kan forfærde med hans brølen; men, når den tilpasser hans hensigter bedst, har han en sød stemme som en lysets engel og taler om himmelske ting. Ved han ikke alt om himmelsk herlighed? ret

(18)  Jeg forhørte mig om hvorfor disse ikke kunne læse deres bibler, og se farerne for disse sidste dage, var så villige til at tage sig af sager, de hellere skulle lade være. Hvordan kan de have forbindelse med mennesker der fremskynder principper der er skabt i dæmonernes råd? Hvorfor ser de ikke at dette arbejde ikke er det arbejde Herren har sendt dem at gøre? Svaret kom, Fordi deres hjerter er bragt til tomhed. De er narret. De ved ikke hvor skrøbelige de er. Der er mange der vil blive bedraget, og der, ved pen og stemme, vil lade hele deres indflydelse danne en ondartet tilstand (en tilstand der vil være den samme uanset hvad de end gør); men de burde ikke hænge sammen med de onde arbejdere. Alle der længes efter et sådant engagement der viser Jehu ridende i raseri, vil have anledning nok til at skille sig selv fra. Deres arm vil være lænket med hans som engang var en ophøjet engel, og som ikke havde glemt hans optræden i de himmelske sale. Denne væremåde vil han påtage sig; og ved at repræsentere personer, vil han lokke manges liv der ikke er skjult med Kristus i Gud. ret

(20)  Fordi ondskaben er stor, bliver kærligheden hos mange kold. Hvorfor bliver deres kærlighed kold? Fordi de ikke har ydmyget deres hjerter og flyet til deres tilflugt, Jesus Kristus. De troede at de vidste så meget så de blev tossede, og lod dem selv blive fordærvede. Således vil mange sjæle mistes. Verdslige udspekuleringer og planer og besynderlige anskuelser og principper vil lægges frem af kraftens fyrste fra luften, som er i direkte modsætning til Guds lov. Her skulle vi gemme al vor indflydelse til opretholdelse af sandheden. Synspunkterne der var brugt af politikere vil blive annulleret af nogle der påberåber sig at være sabbatsholdere. Hvilke engle ledsager disse bag talerstolen når de står for at give flokken gift i stedet for ren grundigt sigtet hvede? Her er de sataniske agenters arbejde at bringe forvirring, at fortrylle unge og gamles sind. Dem der har vandret ydmygt med Gud vil ikke være fordybet i at forsvare begge sider af spørgsmålet. De vil sætte sig selv under hans lederskab, og åbenbare at de lærer lektier fra den Store Lærer, der har sagt, »Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile.« ret

(20)  Al denne ophidselse og uro er sat i det sind, der ikke vil dvæle i sandheden. Tror du at verden, kødet og djævlen ville blive i stand til at forbinde de sjæle der er ydmyge og beskedne af hjertet, og forblænde deres forståelse, så at de ikke kan fortælle hvilken slags partner de vælger? Hvis manges øjne kunne åbnes i deres ligegyldige fremgang, ville de se et mægtigt optog af folk af alle klasser, alle slags, alle nationer, passere i de samme rækker, som betegner dem selv som partnere af dæmoner, rask bevæge sig i et stadigt svulmende optog til sikker undergang. ret

(20)  Hvad skal jeg sige? Troen hos mange, iberegnet dem der forkynder ordet, må blive noget anderledes fra hvad den er nu, ellers er deres fremtidige evige skæbne fastlagt. Guds ord er, omhyggeligt studeret og adlydt, det eneste der vil gøre mennesket rent og holde det rent. Dette alene kan redde ham fra sammenblanding med al uretfærdighed der er fremherskende. Kristne må bære kongernes Konges mærke. Alle i vor verden tager side. Vi skal ikke tage del i denne politiske pengestrid. Den er kommet i vore rækker. ret

(21)  Der er dem, selv blandt syvende-dags Adventister, der er under irettesættelse af Guds ord, på grund af den måde de fik deres ejendom og brugte den, handlede som de ejede den eller skabte den, uden et øje for Guds herlighed, og uden indtrængende bøn for at lede dem i at få den eller bruge den. De er gerrige som en slange, der vil bide dem som en hugorm. ret

(21)  Over Guds folk siger han, »Dets vinding og skøgeløn skal helliges Herren; den skal ikke gemmes hen eller lægges op.« Men mange der bekender at tro sandheden ønsker ikke Gud i deres tanker, mere end antediluvianerne (før syndfloden) og Sodomaerne gjorde. Én mærkbar tanke fra Gud, opvakt ved Helligånden, vil spolere alle deres planer. Selvet, selvet, selvet har været deres gud, deres alfa og omega. ret

(21)  Kristne er kun sikre ved at få penge som Gud anviser, og bruger dem i kanaler som han kan velsigne. Gud giver os lov til at bruge hans goder med et enkelt blik til hans herlighed til velsignelse for vor selv så vi kan velsigne andre. Dem der har indført verdens leveregler, og fralagt sig Guds forskrifter, får fat i alt hvad de kan skaffe sig fra belønninger eller andre goder, er fattige, virkelig fattige, fordi Guds misbilligelse er over dem. De vandrer på deres egne udvalgte stier, og gør vanære mod Gud, mod sandheden, mod hans godhed, mod hans barmhjertighed og hans karakter. ret

(22)  Se, i denne prøve tid, er vi alle under undersøgelse og på prøve. Satan virker med hans bedragende fortryllelser og lokkermidler, og nogle vil tro at de ved deres systemer har lavet en pragtfuld plan. Men se, som de troede at de så sikkert var på vej op, så de førte dem selv så stolt i selviskhed, lærte de at Gud kan sprede hurtigere end de kan samle. ret

(22)  »Jeg har set en gudløs trodse, bryste sig som en Libanons ceder - men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg søgte ham, fandtes han ikke.« Han som ser enden fra begyndelsen, og der laver orden ud forvirring, gør alt godt. Vi vil se en anden side af billedet: »Vogt p uskyld, læg vind på oprigtighed, thi fredens mand har en fremtid.« Guds ord tilbyder alle beredelsen for evigt liv. Vor tro må være en tro der arbejder ved kærlighed og renser sjælen, og ikke trodser tro og gerning. Tror vi Guds ord? Er alle der bekender sandheden trofaste og sande mod princippet? Gør vi missions arbejde i Kristi Ånd? ret

(22)  Der er mennesker der står bag talerstolen som hyrder, vedkender at give flokken føde, når fåret sulter efter livets brød. Der er langtrukkende prædikener, der i udpræget grad er lagt på andre historier; men tilhørernes hjerter er ikke berørt. Nogles følelser kan være rørt, de kan fælde nogle få tårer, men deres hjerter er ikke brudte. Herren Jesus har været til stede, da de fik overbragt det der kaldes prædikener, men deres ord var fattige på himlens dug og regn. De beviser at de salvede der er beskrevet af Zakarias (se kapitel 4) ikke har tjent for dem, så de kan tjene andre. Når de salvede tømmer dem selv gennem de gyldne rør, flyder den gyldne olie ud af dem selv til de gyldne skåle, for at flyde videre til lamperne, menighederne. Dette er arbejdet for enhver sand helliget tjener fra den levende Gud. Herren Gud fra himlen kan ikke bifalde meget af det der er bragt fra talerstolen fra dem der bekendende taler Herrens ord. De indskærper ikke tanker der vil blive til en velsignelse for dem der lytter. Der er sat en tarvelig, meget tarvelig føde foran folk. ret

(23)  Når taleren, på en grov måde, skal slå ud, efter hvad fantasien drager ham, når han taler politik til folk, blander han den tarvelige ild med den indviede. Han vanærer Gud. Han har ikke et reelt vidnesbyrd fra Gud så han taler sandheden. Han gør sine tilhørere en frygtelig uret. Han kan så frø der kan strække deres rodtrævler dybt, og de vokser op og bærer deres giftige frugter. Hvordan drister mennesker sig til dette? Hvordan drister de sig til at fremme tanker når de ikke med sikkerhed ved hvorfra de kommer, og om de er sande? ret

(24)  Vil vore brødre have det i tankerne at vi lever blandt de sidste dages farer? Læs Åbenbaringen i forbindelse med Daniel. Lær disse ting. Lad prædikenerne være korte, åndelige, ophøjede. Lad taleren være fuld af ord fra Herren. Lad ethvert menneske der går bag prædikestolen vide at han har engle fra himlen iblandt hans tilhørere. Og når disse engle tømmer sandhedens gyldne olie fra dem selv til hjertet på ham der taler ordet, da vil sandhedens forkyndelse blive til en højtidelig og alvorlig sag. Englebudbringerne vil uddrive synd fra hjertet, medmindre der er sat hængelås på hjertedøren og Kristus er nægtet adgang. Kristus vil trække sig bort fra dem der vedholder at afvise de himmelske velsignelser der er givet dem så frit. ret

(24)  Helligånden gør sit arbejde på hjerterne. Men hvis præsterne ikke først har taget imod dens budskab fra himlen, hvis de ikke har taget deres egene fordomme væk fra den fornyende og livgivende strøm, hvordan kan de da lade det flyde frem som de ikke har taget imod? Hvilken tanke, at sultne og tørstige sjæle sendes tomme bort! Et menneske kan strø om sig med alle guldkornene af hans lærdom, han kan udtømme al hans åndelige styrke af hans beskaffenhed, og dog intet udrette, fordi han selv ikke har taget imod den gyldne olie fra de himmelske budbringere; derfor kan den ikke flyde fra ham, og tildele åndeligt liv til de trængende. Glædens og håbets efterretninger må komme fra himlen. Lær, oh lær af Jesus hvad det betyder at underkaste sig Kristus! ret

(25)  Hvis den kristne prædikant tager imod den gyldne olie, har han liv; og hvor der er liv er der ingen stilstand, ingen forkrøblet erfaring. Der er stadig vækst til Jesu Kristi fulde stadium. Hvis vi har en dyb og voksende erfaring i himmelske ting, vandrer vi med Herren, som Enok gjorde. I stedet for at samtykke i Satans planer, er der den alvorligste bøn for den himmelske salvning, så vi kan skelne det rigtige og himmelbårne fra det tarvelige. ret

(25)  Hvis vi kæmper i den mægtiges styrke, er vi på den side der vil vinde til sidst. Ved enden skal vi sejre. Det største arbejde, de mest farefyldte optrin er for os. Vi må møde den dødbringende kamp. Er vi beredt til den? Gud taler stadig til menneskernes børn. Han taler på mange forskellige måder. Vil de høre hans røst? Vil vi lægge vore hænder tillidsfuldt i hans og sige, "Led mig, før mig"? ret

(25)  Der er tarvelig religion i overflod men der er ikke noget så slemt som tarvelig kristendom. Selvet kan optræde i stor udstrækning i en falsk religion, men det kan ikke vise sig i kristen erfaring. I er arbejdere sammen med Gud. »Skilt fra mig«, siger Kristus, »kan I slet intet gøre.« Vi kan ikke blive hyrder for flokken med mindre vi er afklædt vore egne særlige vaner, måder, skikke, og komme i Kristi lighed. Når vi spiser hans kød og drikker hans blod, så vil det evige livs bestanddele blive fundet i vor gerning. Der vil ikke være nogle gamle, ofte gentagede ideer. Der vil være en ny erkendelse af sandheden. ret

(26)  Nogle der står bag talerstolen gør de himmelske budbringere, i deres nærhed, til skamme. Det dyrebare evangelium, der har kostet så meget at bringe til verden, er misbrugt. Der er sædvanlig og tarvelig tale, groteske egenskaber og karakteristiske træk. Der er, med nogle, strid tale, med andre en tyk og uklar ytring. Enhver der yder hjælp for folk i forkyndelse skulle føle det som en højtidelig pligt at tage sig selv i nakken. Han bør først give sig selv til Herren i fuldstændig selvfornægtelse, beslutte sig til at han vil have intet af selvet, men alt af Jesus. ret

(26)  Ordet er forkynderens lys, og som den gyldne olie flyder fra det himmelske oliventræ til et kar, gør det livets lampe lysende med en klarhed og kraft som alle vil erkende. Dem som har det privilegium at være under en sådan forkyndergerning vil, hvis deres hjerter er modtagelig for Helligåndens indflydelse, mærke et indre liv. Guds kærligheds ild vil blive optændt inden i dem. Bibelen, Guds ord, er livets brød. Ham der føder Guds flok, må først selv spise af det brød der kom ned fra himlen. Han vil se sandheden fra enhver side. Han vil ikke vove at komme for folket før han har talt med Gud. Da kan han ledes til at arbejde som Kristus arbejdede. Han tager hensyn til de forskellige tanker der sammensætter hans tilhørere. Han har et ord der rører ved alles sag, ikke verdslige sammenblandede ideer. Livets brød vil mætte enhver sjælehunger.
Mrs. E. G. White ret

næste kapitel