(31) “Sunnyside,” Cooranbong, N.S.W., 27.august 27, 1896.
Gudfrygtighed behøves. Mindre selvtillid og langt mere ydmyghed må blive set. Guds arbejde er blevet til at betragte som en almindelig ting. Det ville have været meget bedre at have udskiftet mennesker i bestyrelser og komiteer end at have beholdt netop de samme mennesker i årevis, indtil det formodes at deres forslag er blevet antaget uden ét spørgsmål; og sædvanligvis er der ingen røst som er løftet i den modsatte retning. Der er mennesker der sidder i råd som ikke har den dømmekraft som de skulle have. Forståelsen er snæver og altid taler om sig selv. En forandring behøves. Det vil ikke være klogt at gennemføre det halve eller det kvarte af de virksomheder som har været planlagt. ret
(32) Lad enhver som sidder i råd og i komiteer skrive i sit hjerte disse ord: Jeg arbejder for tid og for evighed. Jeg skal aflægge regnskab for Gud for alle de motiver som tilskynder mig til handling. Lad dette være hans motto. Lad salmistens bøn gå op til Gud, »Herre, sæt vagt ved min mund, vogt mine læbers dør! Bøj ikke mit hjerte til ondt, til at gøre gudløs gerning sammen med udådsmænd; deres lækre mad vil jeg ikke smage.« ret
(32) Jeg er blevet ledt til at se at mænd i Battle Creek i betroede stillinger, har fået vist fo rmeget tillid. Dem der lever i fjerne lande, vil ikke gøre det som deres bedømmelse siger er rigtigt, medmindre de først spørger i Battle Creek. Før de går i gang, afventer de ”Ja” eller ”Nej” fra dette sted. ret
(32) Denne tilstand af tingene fremkaldes af menneskers begrænsede visdom. Gud indgyder ikke en sådan afhængig af nogle få begrænsede mennesker. Gud skal spørges; god skal opsøges i ydmyg bøn af mænd der bor i Australien, i Afrika og i et fjernt land. Hvem alene kan egenhændigt give mændene i Battle Creek sin tankegang og dømmekraft? Hvis de har en dømmekraft af en vis værdi, så vil den kunne findes i Gud. Er han nærmere folkene i Battle Creek, end de medarbejdere som arbejder i hans tjeneste i fjerntliggende lande? Skal Herren gå til Battle Creek; og fortælle dem hvad folk i fjernere lande skal gøre? ret
(33) Konferenserne gennemsyres
Dem som arbejder langt væk fra Battle Creek har gjort en fejl ved at bero sig efter nogle få mennesker på dette sted. Disse mennesker kender ikke sagens og arbejdets situation på de forskellige steder. Lad dem som er på stedet i disse lande, huske at Gud har givet dem hjerne og forstand til at bruge deres talenter. Hvis de fejler i nogle af disse ting, idet de arbejder inden for egne grænser, skal de ikke bebrejdes. De som bebrejder dem har måske begået større fejl. Lad disse mænd sætte deres lid til Gud, bede ham om visdom, som har lovet at give til alle, der beder ham, og bebrejd ikke. ret
(33) Gud er en Gud lige ved hånden, og ikke langt væk. ”Kom til mig,” sagde Kristus, ”alle I som arbejder og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig; for jeg er sagtmodig og ydmyg i hjertet: og I skal finde hvile for jeres sjæle. Oh, hvor anderledes har disse mænd i Battle Creek ikke følt og handlet da de førte råd. De viste ikke den hjertets sagtmodighed og ydmyghed som menneskenes store Lærer og Frelser viste, men viste i stedet for en selvisk overlegenhed og hovmod. Med dette viste de at Jesus ikke boede i deres hjerter. Tak Herren, alle er ikke af denne ånd; men konferenserne gennemsyres hurtigt af denne selvretfærdige forståelse af overlegenhed. ret
(33) Lad dem i de forskellige lande vandre i tro. Lad dem spørge: Tjener jeg mennesker i Battle Creek, eller tjener jeg Herren? De skal føle deres personlige ansvar for Gud, ikke over for mennesker som beviser at de selv behøver at søge Herren efter visdom. Idet Herrens beskikkede tjenere søger ham for visdom, vil han besvare deres bønner. Dem i fjerne lande, som er på på stedet bør rådføre sig med hinanden, bede sammen, åbne Guds ord for råd. Hvor to eller tre er enige, erklærer dette ord, idet det rører ved noget, skal spørge i Jesu navn, og det skal gives dem. ”Bed og det skal gives jer, søg og I skal finde; bank, og der skal åbnes op for jer.” Bøj dig ned for Gud. Nærmer os nådens trone med ærbødig æresfrygt. Frembring Guds ord, som er ”ikke ja eller nej, men ja og amen, i Kristus Jesus.” ret
(34) “Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, da skal han bede om at få den fra Gud, der giver alle gavmildt og uden bebrejdelser, og så vil den blive ham givet. Men han skal bede i tro, uden at tvivle; den der tvivler, ligner nemlig en havets bølge, som jages og kastes hid og did af vinden; og et sådant menneske må ikke vente at få noget fra Herren, en tvesindet mand, som han er, ustadig på alle sine veje.” ”Far ikke vild, mine elskede brødre! Lutter gode og fuldkomne gaver kommer ned ovenfra, fra himmellysenes Fader, hos hvem der ikke er forandring eller skygge, der kommer og går.” ”Lad alle mennesker mærke, at I har et mildt sind! Herren er nært Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alle ting jeres ønsker komme frem for Gud, idet I beder og bønfalder under taksigelse; så skal Guds fred, som overgår al forstand, bevare jeres hjerter og jeres tanker i Kristus Jesus.” ret
(34) Rådfør dig med Gud
Brødre, skal vi opdrage os selv til at bero os på mennesker, frem for at gøre Gud til vor tillid og afhængighed i enhver nødsituation? Uanset om der bestræbes på arbejdet med henblik på Guds sag og værk, er vi forpligtet over for Gud. Rådfør dig med ham. Ganske få folk, uanset hvilke embede de har, må ikke være tankesind dømmekraft for det vidtfavnende arbejde over hele den store vingård, som er verden. ret
(35) Lad dem i fjerne lande arbejde uselvisk i Gudsfrygt og kærlighed, for at fremme værket; som missionærere for Gud, kan de gøre meget for det, hvis de er knyttet til ham. De bør drage nær til Gud, med fuld forvisning i troen, opløfte de hellige hænder, uden vrede eller tvivl. Gud vil gøre dem kendt efter hans behag, opløfte hellige hænder, uden vrede eller tvivl. Gud vil gøre sit behag kendt; men alle som ikke arbejder med øjnene rettet mod Guds herlighed, gør sig afhængige af ham og stoler på ham, som mere læner sig op ad menneskelig visdom, vil begå bommerter. Det er ved at gøre Guds arbejde at den rigeste erfaring fås. Her er det at du får visdom, og finder Guds løfter bekræftet. ret
(35) Det er forkert at opmuntre forskellige konferenser til at sætte alt frem for deres begrænsede tankesind i Battle Creek, spørge dem hvad de skal gøre. Mennesker vil aldrig udvikle visdom ved lidelse, hverken i forretningsanliggender eller med åndelige sager, vis de oplærer sig til at bero sig på andre menneskers hjerter til at tænke og planlægge for dem. Hvis de begår fejl, kan Herren tillade at disse fejltagelser vendes til sejre, hvis de vil lære at udnytte disse ting. Ønsker mennesker altid at være skygge for andre menneskers tankesind? Gud har ikke gjort undtagelser for sit løfte. ”Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, da skal han bede om at få den fra Gud.” ret
(36) Englene venter
Oh hvor lidt forstår mennesker, endog konferensformændene, til den kraftfulde hjælp og styrke som Gud giver ham, der søger alvorligt og ydmygt, og sætter lid til Gud, og ikke sætter mennesker som rådgivere i det sted hvor Gud alene bør være. Der er tusinde på tusinde og titusinde gange titusinde engle som tjener dem, som skal være frelsens arvinger. Gud venter på at hjælpe alle som vil vende sig til ham. Men hvilken mening kan engle, som venter på at gøre Guds vilje og befaling, på at komme til at hjælpe med sit arbejde på alle steder, når de ser de ansigter der burde være opløftet til Gud, og røster som burde høres i tak til Gud, når de vender sig bort fra Gud, og sender deres bønner til Battle Creek, beder om menneskelige fejlende menneskers råd? ret
(36) Skal vi ikke få forandret disse ting? Der må visselig ske en afgjort forandring. Guds tjenere er føjelige mod ham. Intet menneske kan være samvittighed for dem. Herren ønsker at mennesker skal vide hvordan Guds arbejde skal gøres, at arbejde i hans vingård. ret
(36) Byrdebærere
Når formanden for generalkonferensen står overbebyrdet med arbejde, så lad nogle af de unge mænd, eller nogle i erfaren alder, komme tæt til den trætte mand, og opløfte byrderne, støtte han med opmuntrende ord, stå i hans sted, og gøre det arbejde han ville have gjort, selvom han endog falder under den byrde som ikke måler sig med hans styrke. ret
(36) Når der er en tid med pres på, skal åndelige kræfter sættes i gang som altid vil dele byrder; men mere end dette, marken bør udstykkes i sektioner til folk, som vil stå som byrdebærere. Der må der være flere kræfter som der skal stoles på; men mennesker må ikke være i en ansvarsbetynget position år efter år. Arbejdsmarken er for stor til dette. ret
(37) Mennesker har lært at sende ganske ubetydelige anvisninger til Battle Creek, indtil det ophøjede og helligede arbejde har været så mange menneskelige elementer igennem, at de er blevet besmittet. Den uhellige menneskenaturs urene indflydelse er kommet ind, så at ingenting er sikkert, indviet og helligt. Men nytter kun lidt at appellere til mennesker som har fremholdt deres høje position, indtil det hellige i deres sind blandes med det almindelige. ret
(37) Jeg har kun rørt ved disse vigtige ting. Der kommer mere.
Mrs. E.G. White ret