(60) Hvorfor nægtede Daniel og hans venner at spise af kongens bord? Hvorfor afviste de hans kød og vin? – Fordi de havde lært at denne slags mad ikke ville bevare tankesindet eller den fysiske konstruktion i den allerbedste sundhedstilstand til at gøre Guds tjeneste. Disse unge bad alvorligt at ham som sørgede for deres mad, ikke tvang dem til at få del i kongens luksus, eller drikke af hans vin. De bad ham prøve dem i blot ti dage, og spå undersøge dem, og afgøre ved deres fysiske udseende, om deres afholdne kost ville hjælpe dem. Da de kom til undersøgelsen, gik resultatet ud til deres fordel. ret
(60) Det var iøvrigt sammen med de unge som havde spist af kongens lækkerier, og drak fra hans vin. Den klare øjeglans var væk, den rødmossede glød var forsvundet fra ansigtet. De fire hebræiske fanger fik derefter lov til at få den kost de havde valgt. Hvilken virkning havde det på sind og karakter? De havde afvist kødets og vinens stimulanser med god samvittighed. De adlød Guds vilje i selvfornægtelse, og han viste sine anerkendelse. Han ønskede at hans tjenere skaulle ære ham ved deres troskab at fastholde principper i alle deres levevaner. Deres ansigtsminer ville være et bevis på fysisk sundhed og moralsk renhed. ret
(60) “Disse fire unge mænd gav Gud kundskab og indsigt i al skrift og visdom; Daniel forstod sig også på alle hånde syner og drømme.” Disse unge havde deres Herren som deres læremster. Himlens gyldne kæde forbandt det begrænsede med det ubegrænsede. De fik del i guddommelig natur. De var meget omhyggelige med at holde sig selv i forbindelse med Gud. De bad og studerede og førte streng samvittighedsfuld og ydmyg sindlag ind i deres praktiske liv. De vandrede med Gud ligesom Enok gjorde. Herrens ord var deres måltid og deres drik. ”Og når som helst kongen spurgte dem om noget, der krævede visdom og indsigt, fandt han dem ti gange dygtigere end alle drømmetydere og manere i hele sit rige.” ret
(61) I lyset af denne bibelske beretning, bør alle menneskers vidnesbyrd for en kødmæssig kost, eller en stor varietet af mad, ikke have den mindste tyngde hos mennesker. Når troens børn skal hellige sig selv uforbeholdent til Gud med alvorlig bøn, vil Herren ære deres tro, og vil velsigne dem med klare tanker. Dem som knurrer og beklager sig for hvert skridt, ærgerrig efter mere magt og større ansvar, viser at de ikke kan bære ansvar; og Herren har fundet det rigtigt at fortælle dem dette. De har ment at det hele er en fejltagelse, og er blevet opsat på at vise Herren, at de skal være den første klasses ledere. Men Guds ord vender aldrig tomt tilbage, og når han åbenbarer de dybe og skjulte ting, begår han ikke fejl. Han hvad det er i mørket, og lyset bor inde hos dem. Herren sagde: De som vil ære mig, vil jeg ære. ret
(61) Alt Herrens
Det rent kødelige ihvor sjælen opbevares og igennem hvilket den virker er Herrens. Vi har ingen ret til at forsømme nogen del af det levende maskineri. Enhver del af den levende organisme er Herrens. Kendskabet til vor fysiske organisme skulle lære det at ethvert medlem skal gøre Guds tjeneste, som et retfærdighedens redskab. ret
(62) Ingen uden Gud kan undertrykke det menneskelige hjertes stolthed. Vi kan ikke frelse os selv. Vi kan ikke genskabe os selv. I de himmelske sale vil der ikke blive sunget, For mig der elsker mig selv, og vaskede mig selv, forløste mig selv, til mig være herlighed og ære, velsignelse og pris. Men dette er grundtonen i den sang der er sunget af mange i denne verden. De ved ikke hvad det betyder at være ydmyg og sagtmodig i hjertet; og de har ikke i sinde at vide det, hvis de kan undgå det. Hele evangeliet er omfattet af Kristi lære, hans sagtmodighed og ydmyghed. ret
(62) Hvad er retfærdiggørelse ved tro? Det er Guds arbejde i at lægge menneskets herlighed i støvet, og gøre det for mennesket som det ikke har kraft til at gøre for sig selv. When men see their own nothingness, they are prepared to be clothed with the righteousness of Christ. When they begin to praise and exalt God all the day long, then by beholding they are becoming changed into the same image. What is regeneration?—It is revealing to man what is his own real nature, that in himself he is worthless.
E. G. White - genkopieret 22. november, 1896. ret