Særlige vidnesbyrd for prædikanter og medarbejdere – nr 10 kapitel 1fra side2

ren side - tilbage

Områder af missionsarbejdet

(2)  “Sunnyside,” Cooranbong, N. S. W., - Marts, 1897.
Til mine brødre i Amerika:
”Bind derfor op om jeres sinds lænder, vær ædru og sæt fuldt ud jeres håb til den nåde, som bliver jer til del, når Jesus Kristus åbenbares. Som lydige børn må I ikke rette jer efter de lyster, som I før, i jeres uvidenhed, levede i. Men ligesom han, der kaldte jer, er hellig, således skal også I være hellige i al jeres færd; thi der står skrevet: »I skal være hellige; thi jeg er hellig.” ret

(2)  Jeg ønsker at sige at det arbejde Dr. Kellogg har gjort ikke betragtes som et fremmet arbejde; for det er netop det arbejde som enhver menighed, der tror denne tids sandhed, burde have gjort for længe siden. Men vor position som forvaltere af sandhed erkendes kun meget lidt. Hvis verden havde det eksempel for sig, som Gud kræver af dem der tror på ham, sætter, vil de gøre Kristi gerninger. Hvis Jesus blev sat frem, og korsfæstet iblandt os, hvis vi så Golgatas kors i lyset af Guds ord, vil vi være et med Kristus, ligesom han var et med Faderen. Vor tro vil i det hele taget være anderledes fra det der udvises nu. Det vil være en tro som virker ved kærlighed til Gud og til vore medmennesker, og renser sjælen. Hvis Guds folk udviste denne tro, ville mange flere tro på Kristus. En hellig indflydelse vil udøves over Guds tjeneres godgørende handlinger, og de vil skinne som lys i verden. ret

(3)   “Nej, faste efter mit sind er at løse gudløsheds lænker, at løsne ågets bånd, at slippe de kuede fri og sønderbryde hvert åg, at bryde dit brød til de sultne, bringe hjemløse stakler i hus, at du klæder den nøgne, du ser, ej nægter at hjælpe dine landsmænd. Som morgenrøden bryder dit lys da frem, da læges hastigt dit sår, foran dig vandrer din retfærd, Herrens herlighed slutter toget. . . . . . Da bygges på ældgamle tomter, du rejser længst faldne mure; da kaldes du »murbrudsbøder«, »genskaber af farbare veje«. Varer du din fod på sabbatten, så du ej driver handel på min helligdag, kalder du sabbatten en fryd, Herrens helligdag ærværdig, ærer den ved ikke at arbejde, holder dig fra handel og unyttig snak, da skal du frydes over Herren; jeg lader dig færdes over landets høje og nyde din fader Jakobs eje. Thi Herrens mund har talet.” ret

(3)  Det arbejde som står anført i disse ord, er det arbejde Gud forlanger at hans folk skal gøre. Det er et arbejde Gud selv har udpeget. Sammen med det at forsvare Guds bud, og genskabe bruddet som er sket i Guds lov, skal vi blande medfølelse ind for den lidende menneskehed. Vi skal vise den højeste kærlighed til Gud, vil skal ophøje hans mindesmærke, som er blevet nedtrådt af uhellige fødder; og med dette, skal vi manifestere barmhjertighed, godgørenhed, og den ømmeste medynk for den faldne slægt. ”Du skal elske din næsten som dig selv.” Som et folk må vi gribe fat i dette arbejde. Når der afsløres en kærlighed for lidende mennesker, giver det sandheden betydning og kraft. ret

(4)  Når Helligånden arbejder gennem menneskeagenten, og udøver sin helliggørende indflydelse, vil de ikke søge at undgå deres forpligtelser over for sjæle der går fortabt omkring dem. Synd og uretfærdighed vil ikke gå uirettesat hen, uanset hvor betydningsfulde personer der vover at synde. Godgørenhed vil blive mere almindelig. Der vil ikke være grænser for dets planer for sjælevinding. ret

(4)  Sjæle i vor verden i dag behøver en Frelser. Herren har givet sin menighed en mulighed for at arbejde for ham; han har indbudt dem at komme til evangeliets fest; og indbyder andre at komme til sig. Guds folk har igen og igen fået anledninger til at gå ud på hovedvejene og gærderne, og nøde dem der til at komme ind, så Guds hus kan blive fuldt. I Guds forsyn har Dr. Kellogg gået ind i et arbejde hvor han kan organisere medarbejdere til at fremføre arbejdet, at bringe sandheden til tusindvis som nu er i ondskab og synd, så de kan genløses fra et liv i udsvævelser og synd. Hele Guds folk bør være interesseret i dette arbejde. Men mange viser en kærlighed til magelighed og selviske udsvævelser. Vi er kede af at sige at nogle, som har haft alle muligheder for at kende Bibelsandhederne ikke har ført den ind i sjælens indre helligdom. Gud drager alle disse til ansvar for deres misbrugte talenter, som blev betroet dem til udnyttelse, men som de ikke kan give tilbage til ham i form af ærlig og trofast tjeneste. ret

(5)  Alle disse repræsenteres, som dem der kommer til bryllupsmåltidet uden bryllupsklædning, Kristi retfærdighed. De har nominelt accepteret sandheden, men de praktiserer den ikke. De føler sig fri til at komme til måltidet, men nægter at tage Kristi retfærdighedsklædning på. Efter bekendelse er de omskåret, de er blandt de uomskårede i praksis, og vil udslettes sammen med de uomskårne. De har vandret sammen med de uomskårne i deres ærgerrighed, og Herren vil ikke spare dem mere, end han vil med de rent syndige mennesker. ret

(5)  Dem som er forenet i hjerte og sjæl med Guds arbejde vil tage den bryllupsklædning på som han har tilvejebragt. Så vil de være forberedt til at arbejde i Kristi linjer. De vil ikke modtage Guds nåde forgæves. Med ydmyg og helliget ærbødighed, vil de ære på højre side og på den venstre, tilpasse hele deres tjeneste og deres evner eftertænksomt til Gud. Med sang, pris og taksigelse, vil de glæde sig med Gud og himmelske engle, idet de ser de syndsyge sjæle opløftet og hjulpet, idet de ser de forlokkede og vanvittige side iklædt og med deres rette tanker for Jesu fødder, lære af ham. ret

(5)  Det arbejde som Dr. Kellogg har udført er det som enhver sabbatsholdende adventist burde hjerteligt sympatisere med og anerkende, og gå alvorligt i gang med. Herren vil acceptere nogens tjeneste som vil arbejde i Kristi linjer og sprede hans nådes indbydelse bredsået ud i verden. ret

(5)  De penge der bruges på forberede prædikanter til arbejdet, var vigtige dengang, da der var så megen modstand imod det lys som Gud gav om retfærdiggørelse ved tro og Kristi retfærdighed, som i overmådelig stor stil blev tilskrevet alle der hungrer og tørster efter det. Men Herren har lagt et andet arbejde for dig, - nemlig at udbrede sandheden ved at oprette centre for dette i byerne, og sende medarbejdere ud på hovedvejene og bivejene. Men dette arbejdet er ikke blevet gjort. Der er brugt penge på andre linjer. Der er i det hele taget blevet gjort for meget blandt dem som kender sandheden. Det er religion, bibelreligion, som Guds forkyndertjenere behøver. ret

(6)  Satan vil komme med en overflod af spekulative projekter, som ikke er efter Guds orden, men er inspirerede efter menneskers ærgerrige påfund. Der er blevet brugt tusindvis af dollars på at rejse. På denne bruges pengene, men der udrettes ganske lidt. Den eneste rigtige måde er at ikke lægge fantastiske planer, der tager alle midler og skaber påhit som Gud ikke giver, og bruge Herrens midler, og jeres Gudsgivne evner, til at sætte et arbejde i gang som vil nå de forsømte mennesker, fortrykte, dem som ikke kan rejse sig af sig selv. ret

(6)  Dr. Kellogg gør et arbejde som de kun kan påtage sig i begrænset omfang, hvis menighederne skal omvendes. Det giver mange mulighed for at tjene Gud. De er familier inden for deres egne døre, som du ikke har interesse nok for at få dem til at tro at du sørger for deres sjæle. Jeg beder jer indstændigt at læse tredje og fjerde kapitel i Zakarias bog. Hvis disse kapitler blev forstået, hvis de blev modtaget, vil der blive gjort et arbejde for dem som hungrer og tørster efter retfærdighed, et værk som vil være et fremgangsrigt værk, et værk der betyder at gå fremad og opad. ret

(7)  ”Så siger Hærskares Herre: Hvis du vandrer på mine veje og holder mine forskrifter, skal du både råde i mit hus og vogte mine forgårde, og jeg giver dig gang og sæde blandt dem, som står her« Der er to partier i denne verden. Himlens engle samarbejder med enhver uselvisk arbejder; men Satans engle vil forvirre dømmekraften, idet han bruger elementer som sætter anstødsstene på deres vej, som Gud føre til sandhedsforståelsen. ret

(7)  Hvis Guds medarbejdere kontrolleres af Helligånden, hvis de forberede sig for den nødvendige tid og evighed der altid er foran dem, vil Herren sætte dem i stand til at gøre et arbejde som vil fremme sandheden. ret

(7)  Lad enhver som tror sandheden tømme sig selv for sin selviskhed og selvtilstrækkelighed, og hans ærgerrige på fund. Lad de himmelske budbringere tømme sig selv for den gyldne olie i guldrørene, så de kan flyde ned i guldkarrene. Enhver menighed behøver denne gyldne olie; for at deres lamper ikke går ud, når de bør være strålende og klare, sende skinnende lys ud til verden, som vil sprede det moralmørke som har dækket verden, som et ligklæde. Hvis der nogen sinde har været brug for salvede som står ved Herren over hele jorden, så er det nu. ret

(7)  Herren har givet Battle Creek-menigheden muligheder for at arbejde for ham. Der er familier som ikke er til hjælp, der hvor de er. De bør placere sig i andre menigheder, og bibringe den sandhedskundskab til andre som Gud har givet dem. Men lad dem som gør dette skridt, først søge Gud. Det åndelige liv-blod fra Kristus cirkulerer ikke gennem deres erfarings-vener fordi de ikke gør hans tjeneste. Vækst er umulig. De må fødes igen, ikke af forgængelig sæd, men uforgængelig, ved Guds ord, som lever og forbliver for altid. De frafaldne kender ikke den ufordærvede erfarings virkekraft. Deres råd er så sammenblandede, den almindelige ild med den hellige ild, at deres afgørelser er værdiløse. De gør skade og fører andre vild. . . . ret

(8)  Lige så sikkert som Herren lever og regerer, bliver de ord, der blev sagt til Nikocemus, brugt til mennesker med hellige ansvar. Gud siger til dem: ”I må fødes igen.” En omvendelse, fremstillet ved en ny fødsel, må finde sted. Så må mennesker der har arbejdet efter deres formodede visdom, blive som små børn, søge Herren ligesom Israels børn søgte Herren på forsoningsdagen, bekendte deres synder, og rensede sig selv for al moralsk besmittelse. Når de kommer til Herren med en fornemmelse af deres egen svaghed, vil Herren høre dem, og vil svare: ”Her er jeg.” Helligånden vil afklæde dem af deres selvretfærdighed, farisæisme, og hjertehårdhed, og vil give dem et hjerte af kød, der er gjort blødt og ømt, ved sin iboende tilstedeværelse. Selvet vil dø, og Kristi liv vil åbenbares i deres liv. Det lev som de nu lever, vil leve ved troen på Guds Søn, som elskede dem og gav sig selv for dem. ret

(8)  Jeg siger jer i Herrens navn, at dem som har haft stort lys, er i dag i den tilstand Kristus beskriver i sit budskab til Laodikæamenigheden. De tror at de er rige, og har fået meget godt, og føler at de ikke har brug for noget. Kristus taler til jer. Lyt, oh lyt, hvis I har nogen agtelse for jeres sjæle, til den store Rådgivers ord, og handle efter dem: ”Derfor råder jeg dig til hos mig at købe guld, lutret i ild, så du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, så din nøgenheds skam ikke skal blive åbenbar, og øjensalve til at salve dine øjne med, så du kan se. ret

(9)  Praktisk sandhed må bringes ind i livet, og ordet skærer som et skarpt toægget sværd det overskydende selv bort, som er i vore karaktertræk. ”Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så dybt ind, at det sønderdeler sjæl og ånd, marv og ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.” ret

(9)  Herren har givet mig advarselsbudskaber til sit folk, som jeg med megen byrde og sjælspine har viderebragt til jer. Jeg vågnede op ved midnatstide, og skrev under morgnens små timer, de ting ned som jeres blinde øjne ikke kunne se. ”Så er jeg vel blevet jeres uven ved at sige jer sandheden?” Det budskab Gud har givet har påvirket nogle til nidkærhed, men ikke alle. I ser ikke, I erkender ikke det nødvendige i at søge Herren alvorligt, og ivrigt og udholdende, indtil I ved at Kristus er formet inden i jer, herlighedens håb. ret

(9)  Når I har en kundskab til Guds vilje, vil I følge Kristus i alle ting, og han vil skjule jer i en klippekløft, og beskytte jer med sin hånd, så I mistet selvet af syne, og ser hans herlighed. Moses sagde til herren: »Lad mig dog skue din herlighed!« ”Og Herren gik forbi ham og råbte: »Herren, Herren, Gud, som er barmhjertig og nådig, langmodig og rig på miskundhed og trofasthed, som bevarer miskundhed mod tusinder, som tilgiver brøde, overtrædelse og synd, men ikke lader den skyldige ustraffet, som straffer fædres brøde på børn og børnebørn, på dem i tredje og fjerde led!« Dette viser hvordan Gud går forbi. Det er en sand beskrivelse af alle eftervirkningerne af det arbejdet på den sti han betræder. ret

(10)  De som bliver ligeglade, overilede og selveftergivnde, stopper ikke for at tænke over konsekvenserne over deres handlinger. Således var det med Nadab og Abihu, Arons sønner. Guds ord blev givet som detaljerede anvisninger, at kun hellig ild måtte bruges til Guds tjeneste. Men Nadabs og Abihus saner blev omtåget af vin, og de ofrede fremmed ild for Gud. De satte sig selv i en position hvor de ikke kan skelne mellem det hellige og almindelige. De brugte almndelig ild, som Gud havde befalet dem at ikke bruge, og de døde over for Herren. Efter de blev slået i hjel, sagde Moses til Aron: ”Det er det, Herren talede om, da han sagde: jeg viser min hellighed på dem, der står mig nær.” ret

(10)  Hvor ofte er disse menneskers handling ikke blevet gentaget! På en forrykt måde er Guds arbejde blevet blandet med almindelige idéer. Dette har nedgjort sandheden. Menneskers meninger er kommet frem til fronten, og der er handlet efter uhellige forslag, helt født af selvet. Hvis dem som har gjort dette kunne se resultatet af deres arbejde, hvis de kunne vide hvad det vil sige at vende op og ned på tingene, vil de skælve over for Herren. ret

(10)   “Når Herren Jesus åbenbares fra Himmelen med sine mægtige engle, med flammende ild, og bringer straf over dem, der ikke vil vide af Gud at sige, og over dem, som ikke er lydige mod vor Herres Jesu evangelium; de skal nemlig straffes med evig undergang bort fra Herrens ansigt og fra hans vældes herlighed på hin dag, når han kommer for at vise sig herlige i sine hellige og underfuld i alle, der blev troende.” Selviske karaktertræk åbenbarer ikke Guds herlighed, og kan ikke praktiseres af dem, som virkelig er forenet til Kristus. Der skal handles direkte i alle ting. Når Guds folk begynder at vandre borte fra ham, bevidner deres handlinger at de ikke spiser Guds Søns kød og drikker hans blod, da de ikke er et i ånd med Kristus. ”En smule surdej syrer hele dejen.” Iblandt os er der en surdej af ulyst for åndelige og hellige praksis. ret

(11)   ”Gid de endog ville lemlæste sig selv, de, som bringer forstyrrelse iblandt jer! I blev jo kaldet til frihed, brødre, kun må friheden ikke blive en anledning for kødet; men tjen hverandre i kærlighed! Thi hele loven er opfyldt i et eneste bud, nemlig dette: »Du skal elske din næste som dig selv.« Men dersom I bider og æder hverandre, da tag jer i agt, at I ikke bliver fortæret af hverandre. I skal vandre i Ånden siger jeg, så vil I ingenlunde fuldbyrde kødets begæringer. Thi kødet begærer imod Ånden og Ånden imod kødet; de to ligger nemlig i strid med hinanden, så I ikke kan gøre det, som I gerne vil.” Dette er gudsfrygt i praksis. Menne dette ignoreres, og den fremmede ild, som Herren har fordømt, er blevet brugt. ret

(11)  Herren vil have at hans institutioner renses og opløftes til en høj og hellig standard. ”Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed, Gal.5,23. sagtmodighed, afholdenhed. Mod sligt er loven ikke. Og de, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet med dets lidenskaber og begæringer. Lever vi i Ånden, da lad os også vandre i Ånden. Lad os ikke søge tom ære, så vi udæsker hverandre og misunder hverandre.” ret

(12)  Så ved alle vande
”Så ifør jer da som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed. godhed ydmyghed sagtmodighed, tålmodighed; bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden; ligesom Herren tilgav jer, således skal også I gøre! Og over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er det fuldkomne bånd. Og lad Kristi fred råde i jeres hjerter; til den blev I kaldede som lemmer på samme legeme; og vær taknemmelige! Lad Kristi ord i rigt mål bo hos jer, så I med al visdom lærer og påminder hverandre med salmer, hymner og åndelige sange og synger med taknemmelighed i jeres hjerter for Gud. Og alt, hvad I tager jer for i ord eller handling, gør det alt sammen i Herren Jesu navn og sig Gud Fader tak ved ham.” ret

(12)  Kæmp for udmærket praksis af Guds ord. Dette er den eneste lovlige kamp. Praktiser Guds ord; spis kødet og drik Guds søns blod. ret

(12)   “Da I nu har modtaget Kristus Jesus som Herren, sålev jeres liv i ham, idet I er rodfæstede i ham og i ham opbygges og befæstes i troen, således som I har lært, og bliver rige på taksigelse. Tag jer i agt, at ikke nogen skal fange jer ved verdslig visdom og tomt bedrag, som støtter sig på menneskers overlevering og verdens »magter« ikke på Kristus. Thi i ham bor hele guddomsfylden legemlig, og i denne fylde har I del, idet I er i ham, som er hoved for enhver magt og myndighed.” ret

(13)  Gud skal forherliges i os. Læs venligst det ottende kapitel af Andet Korinterbrev. ”Det er jo således: Den, der sår sparsomt, skal også høste sparsomt, og den, der sår rigeligt, skal også høste rigeligt.” Dette er Herrens arbejde. Når Guds folk følger hans anvisninger på dette punkt, skal Herrens herlighed være deres gengældelsesløn. Hvem vil handle på bibelske principper, og tage Guds ord som deres rådgiver? ret

(13)  Der er et stort arbejde der skal gøres. Verden vil ikke være forvandlet ved tungernes gaver, eller ved at udføre mirakler, men ved ar forkynde Kristi korsfæstelse. Helligånden må tillades at arbejde. Gud har lagt redskaberne i vore hænder, og vi må bruge ethvert af dem for at gøre hans vilje og vej. Som troende har vi den forettighed at spille en rolle i at fremskynde sandheden for denne tid. Vi skal så vidt det er muligt bruge midler og kræfter som Gud har givet os til at indføre sandheden i nye lokaliteter. Kirker må bygges til at hjælpe Guds folk, så de må stå som lysene centre, de skinner midt i verdens mørke. ret

(13)  Vi må så ved alle vande, holde vore sjæle i Guds kærlighed, arbejde mens det er dag, og bruge de midler som Herren har givet os til at gøre en hvilken som helst pligt der kommer næst. Hvad vore hænder end finder at gøre, skal vi gøre det med godt humør; uanset hvilket offer vi er kaldet til at gøre, må vi gøre det med godt humør. Som vi sår ved alle vande skal vi indse at »den, der sår rigeligt, skal høste rigeligt.« ret

(14)  »Enhver give, som hans hjerte har tilsagt ham, ikke tvært og tvungent; thi Gud elsker en glad giver. Og Gud har magt til i rigt mål at give jer al nåde, så I altid og under alle forhold har alt, hvad I trænger til, og endda rigeligt til al god gerning.« Træk ikke tilbage når Helligånden engang har vækket en pligtfølelse i dit sind. Indvirk på denne henstilling, for den er fremkaldt af Herren. »Hvis han unddrager sig, har min sjæl ikke behag i ham.« ret

(14)  Det betyder meget at så ved alle vande; det betyder en stadig videregivelse af gaver og ofre. Gud vil give hjælpemidler, så at trofaste tjenere til hans betroede midler skal være afhjulpet tilstrækkeligt i alle ting, og være i stand til at berige ethvert godt arbejde. ret

(14)  Tak Herre for at næstekærlighedens tema gøres så klart og tydeligt: ”Som der står skrevet: »Han delte ud, han gav de fattige, hans retfærdighed varer evindelig.« Og han, som skænker sædemanden sæd til at så og brød til at spise, vil også skænke jer udsæd og forøge den mangefold, og han vil lade jeres retfærdighed bære rige frugter”. De frø der udsås med en fyldt og gavmild hånd tager Herren vare om. Han som administrer frøene til såmanden, giver sine medarbejder det som sætter ham i stand til at samarbejde med føens giver, ved at udså frøene. ret

(14)  Mennesket er Herrens medarbejder. De frø der udsås – gavmilde handlinger – giver Herren først; og når de sås ud, dækker de deres behov der trænger, og mennesker giver Herren sit eget tilbage. Herren dækker et behov til sit arbejde, så hans tjenere kan fortsætte med at tjene dem der trænger. ret

(15)  Denne frøudsåning tjener ikke kun timelige gaver. Den dækker sandhedens dyrebare frø, som gives dem som har brug for åndelig oplysning. De skal have åndelig føde, endog livets brød. Der må siges trøstende ord til dem: De må have indbydelsen til evangeliets fest. ret

(15)  Både den timelige og åndelige gavmildhed må være med i denne frø-udsånings-lektie. Når Guds redskaber sår den gode sæt, ved at uddele de timelige gaver til andre, som Gud har givet dem, vækkes der en taknemmelighed til Gud i modtagernes hjerter. De bliver hjulpet; deres timelige behov dækkes, og kærlighedens bevis og andres forståelse vækkes en følelse af tak til Gud i deres hjerter, og åbner en vej, hvorved sandhedens frø kan udsås. Og Gud, som administrer frøene til såmanden, vil få de udsåede frø til at spire, og vokse op til evigt liv. ret

(15)  Gud gav sin enbårne søn, for at bære verdens skyld, så alle der tror på ham ikke skal fortabes, men få evigt liv. Dette er en forsikring hvor alt er med der kan få os til at vinde sejr. Måtte vi blive ”således bliver I rige i alle måder og kan vise al slags gavmildhed, som gennem os fremkalder tak til Gud. Thi den hjælp, som ydes ved denne tjeneste, råder ikke alene bod på de helliges savn, men vil også bære rig frugt i de mange taksigelser til Gud. Den trofasthed, hvorom jeres hjælp vidner, bringer dem til at prise Gud, fordi I lydigt bekender jer til Kristi evangelium og oprigtigt har fællesskab med dem og med alle.” ret

(16)  Dette arbejde vil Gud have os til at gøre. Kristi eksempel må efterfølges af dem som gør fordring på at være hans børn. Afhjælp dine medmenneskers fysiske fornødenheder, og deres taknemmelighed vil bryde barrierer ned og sætter dig i stand til at nå deres hjerter. Tænk alvorligt over disse sager. Som menigheder har I en anledning til arbejde som medarbejdere sammen med Gud. Har I adlydt Guds ord, har du gået ind i hans arbejde, ville I være velsignet og hjulpet frem, og ville have opnået en rig erfaring. I ville have fundet jer selv, som menneskelige repræsentanter for Gud, og alvorligt forsvare en plan, for redning, for genoprettelse, for frelse. Denne plan vil ikke være fastgjort, men være fremadskridende, gå videre fra nåde til nåde, og fra styrke til styrke.
Mrs. E. G. White ret

næste kapitel