(20) Sunnyside, Cooranbong, N. S. W., Australien, den 6.juni, 1898.
Der er stunder hvor sandheden må siges, uanset om mennesker vil høre eller ej. Herren er stærkt vanæret, når dem, som bekender at tro sandheden, ikke bringer sig samklang med sig selv og henvender sig til advokater. Vil I studere Guds ord og give agt på belæringen om dette punkt? Guds sags interesser skal ikke betros mennesker som ikke har forbindelse med himlen. ret
(21) Sager er blevet fremstillet for mig, som har fyldt min sjæl med stærk smerte. Jeg så mænd arm i arm med advokater, men Gud var ikke i deres selskab. Med mange tanker om arbejdet, går de til advokater for at få hjælp til at gennemføre deres planer. Jeg er hvervet til at sige til disse, at de ikke handler under Guds Ånds inspiration. ret
(21) »Mon det er, fordi der ingen Gud er i Israel, at I drager hen for at rådspørge Ekrons Gud Ba'al-Zebub?« 2.Kong.1,3. Mænd i ansvarsbetyngede stillinger forener sig med dem inden og uden for menigheden og deres råd er vildledende. Er det nødvendigt for Herren at komme til dig, med en stav, for at vise dig, at du behøver større erfaring, før du kan komme i forbindelse med familien deroppe? Vil du gå arm i arm med mennesker, som er indstillet på at anklage, for at tænke og tale ondt om ting som Gud bifalder? I Herrens navn, jeg siger jer at I behøver en klarere dømmekraft og klarere åndeligt øjesyn. ret
(21) Hvis det lys Gud gang på gang har givet jer, at missionscentre burde etableres i mange byer og det arbejde og de midler der er samlet i Battle Creek og burde fordeles til mange steder, var blevet fulgt, vil denne nuværende forvirringstilstand og mangel på midler aldrig have været der. ret
(21) Mennesker, som bor i Battle Creek har ladet hånt om Herrens råd, fordi det var behageligere for dem, at have arbejdet centeret på det sted. Gud har overladt disse til den menneskelige visdoms forvaltning og dets frugter ses i den nuværende rådvildhed. »Frygter nogen af jer Herren, han lytte til hans tjener, enhver, som vandrer i mørke og uden lys; han stole på Herrens navn, søge støtte hos sin Gud! Alle I, som optænder ild og sætter pile i brand, gå ind i eders brændende ild, i pilene, i tændte! Fra min hånd skal det ramme eder, i kval skal I ligge.« »Og sig nu til Judas mænd og Jerusalems borgere: Så siger Herren: Se, jeg skaber eder en ulykke og udtænker et råd imod eder; vend derfor om, hver fra sin onde vej og bereder eders veje og eders gerninger. Men de svarer: »nej! Vi vil følge vore egne tanker og gøre hver efter sit onde hjertes stivsind.« Derfor, så siger Herren: Spørg dog rundt blandt folkene: Hvo hørte mon sligt? grufulde ting har hun øvet, Israels jomfru. Forlader Libanons sne den Almægtiges klippe, eller udtørres bjergenes kølige, rislende vande, siden mit folk har glemt mig og ofrer til løgn? De snubler på deres veje, de ældgamle spor og vandrer ad stier, en vej, der ikke er højnet.« ret
(21) Herren har igen og igen udpeget det arbejde, som menigheden i Battle Creek og dem over hele Amerika skal udrette. De skal række ud efter en meget højere standart i åndelig vækst end de har gjort før. De skal vågne op af søvnen og gå ud af lejren, arbejde for sjæle der er ved at gå fortabt. Sundhedsmissionsarbejdere gør det længe forsømte arbejde som Gud gav Battle Creek-menigheden - de giver det sidste kald til det bryllupsmåltid han har beredt. ret
(23) Mine brødre, hvorfor holder I så mange ting bundet i Battle Creek? Hvorfor tager I ikke traktat? og missionsarbejdet med til andre byer, hvor der er så meget missionsarbejde at gøre? De mange virksomheds-interesser, der centrerer sig i Battle Creek, som burde deles og underdeles og placeres i andre byer. I som tror I er kloge folk vil sige: "Det vil koste for meget. Vi kan gøre arbejdet her i Battle Creek uden at det koster mere." Er Herren ikke klar over dette? Er han ikke en Gud, som forstår alle de dårlige begrundelser, der fastholder så meget i Battle Creek? Han har åbenbaret for jer at centre burde laves i alle byer. Dette vil kalde mange ud af Battle Creek til at arbejde på andre steder. ret
(23) Sundhedsmissionsarbejdet behøver talenter for at kunne føres rigtigt frem. Det kræver stærke, villige hænder og klog og indsigtsfuld ledelse. Men kan dette finde sted, når dem på ansvarsbetyngede steder - konferenseformænd og prædikanter spærrer for vejen? Herren siger til konferenseformænd og til andre indflydelsesrige brødre: "Fjern de anstødstene som har været i vejen for folk.” ret
(23) Vort folk i Battle Creek har ikke anvendt deres talenter til planlægning og opfindsomhed, for hvordan sandheden skal plantes i regioner hvor budskabet endnu ikke er blevet proklameret og hvor store anstrengelser burde gøres; og Herren har tilskyndet Dr. Kellogg og hans medarbejdere til at gøre det arbejde som tilfalder menigheden og som blev givet til dem, som de ikke valgte at tage imod. Nogle i Battle Creek har, i stedet for at tage det arbejde de har fået af Gud og følger deres egne selviske vej, forblindet deres åndelige øjesyn og andres øjesyn; og Gud har lagt sit dyrebare arbejde i hænderne på den som vil tage det op og føre det frem. ret
(24) Gud er på sit hellige sted og han dvæler også med ham, som er af en ydmyg og sønderbrudt ånd, for at genoplive den ydmyge ånd og for at genoplive de sønderknustes hjerter. Dem som udfører sundhedsmissionsarbejdet burde have menighedens fulde godkendelse og samarbejdsvillighed. Hvis de ikke får dette, vil de blive forhindret. Ikke desto mindre vil de rykke frem. Det er ikke Guds plan at der skal være to menigheder i Battle Creek fordi de ikke ønsker at samarbejde. Hvor meget bedre det ikke, at tilstræbe samstemmige handlinger. Hvis sundhedsmissionsarbejdere vil fremføre denne linje i menighederne overalt, hvis de vil arbejde i gudsfrygt, vil de finde mange døre åbnet for sig og engle vil arbejde sammen med dem. ret
(24) Læs venligst indbydelsen til bryllupsmåltidet og det sidste kald der vil komme. Studér hvad der gøres for at imødekomme Jesu befaling. Jeg kan ikke forstå hvordan en så stor ligegyldighed kan vise sig, hvorfor I står så langt borte og kritiserer og trækker jer bort. Evangelie-nettet skal kastes ud i havet og det fanger både godt og dårligt. Men fordi det er sådan, skal mænd og kvinder da ikke tænke over det, som gøres, for at frelse dem, som vil tro og som vil være med i den klasse, som Kristus talte om i sin irettesættelse til farisæerne? Han sagde at »toldere og skøger skal gå ind i Guds rige førend I.« Ser I da ikke at selv i menigheden er der dem som ikke har forbindelse med Gud. »Lad kun begge dele gro side om side indtil høsten; og i høstens tid vil jeg da sige til høstfolkene: »Saml først rajgræsset fra og bind det i knipper for at brænde det, men bring hveden hjem i min lade!« ret
(25) Når Herren rører på menighederne, påbyder dem at gøre et bestemt arbejde og de nægter at gøre dette arbejde; og når nogle bestræber sig på med deres menneskelige anstrengelser forenet med det guddommelige, at nå til menneskets dybeste ve og smerte; vil Guds velsignelse hvile rigt på dem. Selvom det kun er få, der har taget imod vor herre Jesu Kristi nåde, vil deres arbejde ikke være forgæves; for en sjæl er dyrebar, meget dyrebar, i Guds øjne. Kristus ville dø for denne ene sjæl, så at denne ene kunne leve gennem den evige tid. ret
(25) Lad os studere det attende kapitel i Matthæus. Dette kapitel burde oplyse vore øjne. »Se til,« siger Jesus, »at I ikke ringeagter en af disse små; thi jeg siger jer: deres engle i himmelen ser altid min himmelske Faders ansigt. Menneskesønnen er kommen for at frelse det fortabte. Hvad mener I? Hvis et menneske har hundrede får og et af dem farer vild, vil han så ikke forlade de nioghalvfems oppe på bjergene og gå ud og lede efter det, der fór vild? Og lykkes det ham at finde det, sandelig siger jeg eder: han glæder sig mere over det end over de nioghalvfems, som ikke er faret vild. Således er det ikke jeres himmelske Faders vilje, at en eneste af disse små skal fortabes.« ret
(25) Mange sjæle er reddet, vredet ud af Satans hånd, af trofaste medarbejdere. Nogen må have en sjælsbyrde for at finde dem som er faldet bort fra Kristus. En sjæls befrielse, som Satan ellers havde triumferet over, skaber glæde blandt himmelske engle. Der er dem, som har ødelagt Guds moralbillede hos sig selv. Evangelienettet må samle disse stakkels udstødte mennesker. Guds engle vil samarbejde med dem som er involveret i dette arbejde, som gør alle anstrengelser for at redde fortabte sjæle og give dem anledninger som mange aldrig har haft. Der er ingen anden vej end Kristi vej at nå dem på. Han har altid arbejdet for at lindre lidelse og lære retfærdighed. Kun derved kan syndere oprejses fra nedværdigelsens dybder. ret
(26) Medarbejderene må arbejde i kærlighed, give føde, vaske og klæde dem som behøver deres hjælp. På den måde bliver disse udstødte sjæle klar over at nogen bekymrer sig for dem. Herren har vist mig at mange af disse stakkels samfundsudskudte vil, gennem menneskelige agenters hjælp, samarbejde med guddommelig kraft og forsøge at genoprette Guds moralbillede i andre hvem Kristus har betalt sit eget blods pris for. De vil kaldes Guds udvalgte, dyrebare og vil stå ved siden af Guds trone. ret
(26) »Og da skal Menneskesønnens tegn vise sig på himmelen; og da skal alle folkestammer på jorden jamre sig og de skal se »Menneskesønnen komme på himmelens skyer med kraft og megen herlighed«. Og han skal sende sine engle ud med mægtig basunklang og de skal samle hans udvalgte sammen fra de fire verdenshjørner og fra himmelens yderste grænser.” . . . . »Våg derfor, thi I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer. Men det skal I vide, at hvis husbonden vidste, i hvilken nattevagt tyven kom, så ville han våge og ikke finde sig i, at der skete indbrud i hans hus. Derfor vær også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den time, I ikke tænker jer. Hvem er så den tro og kloge tjener, som hans herre har sat over sit tyende til at give dem deres mad i rette tid? Salig er den tjener, som hans herre, når han kommer, finder i færd med at gøre sådan. Sandelig siger jeg eder: han vil sætte ham over alt, hvad han ejer. Men hvis det er en dårlig tjener, der tænker ved sig selv: »Min herre lader vente på sig« og så giver sig til at slå sine medtjenere og spiser og drikker med svirebrødre, da skal den tjeners herre komme på en dag, han ikke venter og i en time, han ikke kender og sønderhugge ham og give ham plads blandt hyklerne; der skal der være gråd og tænderskæren.« ret
(27) Brødre, vær forsigtige, meget forsigtige! Der skal udrettes et arbejde af lægemissionærerne som svarer til beskrivelsen i versene 48-51. Herren arbejder på at nå den mest fordærvede. Mange vil vide at det betyder at drages til Kristus, men vil ikke have moralsk mod til at bekæmpe appetit og lidenskaber. Men arbejderene må ikke miste modet på grund af dette; for der står skrevet: »Men Ånden siger med klare ord, at i de sidste tider skal nogle falde fra troen, idet de lytter til forførende ånder og dæmoners lærdomme.« 1.Tim.4,1. Er det kun dem der er befriet fra de dybeste dybder som svigter? Der er dem i tjenesten som har haft lys og et kundskab til sandheden, som ikke vil overvinde. De tøjler ikke deres appetit og lidenskaber eller fornægter sig for Kristi skyld. Mange udskudte, selv toldere og syndere, vil gribe det håb de har fået i evangeliet og vil gå ind i himlens rige før dem som har haft store anledninger og stort lys, men som har vandret i mørke. På den sidste store dag vil mange sige: "Herre, Herre åben op for os." Men døren vil lukkes og deres banken på vil være forgæves. ret
(28) Vi bør føle meget for disse ting, for de er sande. Vi bør skatte sandheden og sjæles værdi højt. Tiden er kort og der er et stort arbejde at gøre. Hvis I ikke føler nogen interesse for det arbejde som rykker frem, hvis I ikke vil opmuntre sundhedsmissionsarbejdet i menighederne, vil det blive gjort uden jeres samtykke; for det er Guds værk og det må gøres. Mine brødre og søstre, tag stilling på Herrens side og vær alvorlig og vær nidkære, aktive, tapre medarbejdere med Kristus og arbejd sammen med ham for at opsøge og frelse det fortabte.
Mrs. E. G. White ret