Breve til læger og prædikanter kapitel 4fra side16

ren side - tilbage

Den rette brug af Guds gaver

(16)  St. Helena, Cal.,

24.juni, 1903.
Til en ung læge:
Kære bror,
Der er mange af vore unge længer som får deres uddannelse, som har samlet sig en gældsbyrde, og som, i deres omgang med selviske mennesker, er begyndt at leve dyrt som en nødvendighed. ret

(16)  Når disse studerende har helliget sig selv til lægestudiearbejdet, er vældig opsatte på at blive kristne læger, og være medarbejdere sammen med Gud, forenet med Ham i uselvisk tjeneste for syge og fortvivlede; men når deres studier bliver mangedoblet, og eftersom de omgås verdslige lærere og studerende, så svækkes deres kristne iver, og en iver for at fremme selvet skete uden at mærke det. ret

(16)  Det er da skolearbejdet var til ende, og der skulle besluttes for arbejdsområdet og det fremtidige arbejde, at det er af største vigtighed at vore unge læser skal erkende at deres talenter ikke er deres egne, men at de tilhører Mesteren. Lad dem beslutte sig for at de ikke vil acceptere og prise menneskers ros og smiger, men at de vil bruge alle Guds udlånte gaver klogt, skønsomt og med strengeste renhed. Deres talenter skal vokse ved anvendelse, og gives tilbage til Giveren. Dette Guds ord specificerer deres pligt. De skal yde ligeså meget som de skal fortære. ret

(16)  Min bror, du er vokse op til manddom uden at lære de lektier som alle burde lære I barndommen og ungdommen, selvfornægtelsens og selvopofrelsens lektie. Husk på at du for dit nuværende og fremtidige bedste står til ansvar for den brug du gør af din Herres gaver. Gud har givet dig geni og evner. Du må altid se at må gøre bedst brug af dine talenter, fordi de tilhører ikke dig selv. De er betroet dig af Gud, ikke til at behage og tilfredsstille dine impuler men til Ham og Ham alene, fordi de er Hans. ret

(17)  Herren har givet dig dit arbejde. Han forventer at du hver uge skal tale med dig selv, finde ud af hvordan du handler med din Herres gods. Belaster du din mentale, moralske og fysiske kræfter for at behage Herre, som ønsker at du skal samle talenterne ved at bruge dem, Han har givet dig? ret

(17)  Du befries under ingen omstændigheder for at udøve sparsommelighed. Der er nye marker der skal indtages, og for at indtage disse kræves der streng sparsommelighed. Vil du indtage disse marker, ligesom du har indtaget ____, tilfreds med at lade andre udvise selvfornægtelse og løfte korset, medens du føjer din fantasi, ødsler med dine penge for at det skal se ud af noget? Gud forlanger at du udretter noget godt, med al din indflydelse. Så vil der kunne ses de bedst salige resultater. ret

(17)  Du behøver at lære kunsten at bruge dine talenter til Hans ære som har lånt dem til dig. Dette kræver studium, bøn og helligelse. Nogle synes at ikke have nogen oprigtig idé om håndtering af penge. De lader hundredvis af dollars gå gennem deres hænder, uden at gøre noget for Gud. ret

(17)  Ikke dit eget
Min bror, vi tilhører ikke os selv. Vi er købt for en pris. Hvis vi samarbejder med Gud, kan vi fremskynde hans rige. Hverken du eller jeg eller nogen anden sjæl føler os frie til at undervurdere de talenter Gud har givet, om de er mange eller få. Gud kræver en trofast tilbagelevering af Hans betroede goder. Han kalder på os til at gå ind i Hans skole, og lære dag for dag hvordan det arbejde Han har givet os skal udføres. Ingen sjæl må gå ledig. Hvis vi ikke bruger Guds gaver rigtigt, hvordan skal vi så besvare Ham på ny, når han drager os til ansvar for vor forvaltning? Han siger: ”Se jeg kommer snart; og Min løn er med Mig, at give enhver efter hvordan hans gerning er.” Åbenbaringen 22,12. ret

(18)  Jeg har skrevet tydeligt. Mange ser på det ydre i dit arbejde, vil rose og smire dig. Men jeg har ingen smigrende ord at give. Jeg ved det betyder at den fulde helligelse til Herrens arbejde, er blevet brugt på andre måder. ret

(18)  Gud kalder dig til at styrke dig selv. Være en mand. Lægge din øsselhed bort. Overdådige tanker må ikke få frit løb i lægemissionsarbejdets navn. Det er på høje tid at vi bliver kristne af hjerte. Renhed, selvfornægtelse og ydmyghed bør karakterisere vore liv. Arbejd ihærdigt på at lære betydningen af ordene: “Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig!” Matt 16,24. ret

(18)  Da Kristus arbejdede i denne verden som den store lægemissionær, fornægtede Kristus Sig selv for al luksus. Han led så du kan sikre dig frelse. For din skyld udholdt Han korsets død, foragtede skammen. Han steg ned til ydmygelsens laveste dybder, så du kan sidde i de himmelske steder. Se Hans kærlighed. Skammer du dig ikke over dit overmådelige udlæg af mider, så du kan vise dig frem i verden? Hvor meget skylder du din Herre? Kan du beregne summen? Alt det som Han besad, gav han for din frelse, og Han kalder dig til at hellige dig selv til Hans tjeneste. Se tilbage til dit første arbejde for Gud, og følg herfra Frelserens eksempel, ikke verdsliges eksempel. Hvis du ikke studerer Frelserens liv, og praktiserer hans lektier; vil du aldrig komme ind i de saliges sale. ret

(19)  Behov for alvorlig anstrengelse
Der er et stort arbejde der skal gøres. Gør I alt I kan for at hjælpe? Gud har givet os et hverv som engle kunne misunde. Menigheden er blevet pålagt at give verden Guds frelsende barmhjertighed, uden at tøve. Dette er hvad Han har betroet os, og det skal udføres nøje. Lægemissionsarbejdet skal udføres. Tusinde af tusinde mennesker går til i synd. Guds bedfølelse bevæges. Hele himlen ser på med intens interesse for at se hvilket præg lægemissionsarbejdet vil tage under menneskevæseners ledelse. Vil mennesker drive handel med Guds forordnede plan, at nå jordens mørke steder, hvor Hans godgørenhed manifesteres? Vil de dække barmhjertighed med selviskhed, og så kalde det for lægemissionsarbejde? ret

(19)  Lægemissionsarbejdet er en hellig sag efter Guds egen plan. Efter Adams overtrædelse blev der betalt en kostbar pris for at redde den faldne slægt. Dem som samarbejder med Gud i hans møje for at frelse, arbejder efter linjer som Kristus arbejdede efter, vil blive helt succesrig. ret

(19)  Johannes skriver: “Jeg så en anden engel flyve under himlens midte, og havde det evige evangelium at forkynde for dem som bor på jorden.” Åbenbaringen 14,6. Dette fremstiller den hastighed og ligefremhed som kirken skal udrette sit arbejde med. I lægemissionsarbejdet skal Jesus beskue Sin sjæls møje. Mennesker skal hives som brændende stykker ud af bålet. ret

(20)  Hele himlen overvåger med intens iver for at se hvad der kommer ud af det værk som er så stort og så vigtigt. Gud overvåger, det himmelske univers overvåger; og sjæle går tabt. Er det igennem nådens virksomhed at Gud førhen har udvist Sin nåde at redde og genoprette, at det så drejer sig om selvisk handelsvarer. Skal den virksomhed himlen har forordnet for at bringe mennesker godt og forherlige Gud, gå tabt på grund af en ubetænksom forvaltning? Skal Guds velsignede virkekraft bruges af dem der bekender at tro sandheden, ved at købe og sælge og få vinding? ret

(20)  Erfaringen fra apostlenes tid vil komme til os, hvis mennesker vil bearbejdes af Helligånden. Herren vil trække Sin velsignelse tilbage, hvor de selviske interesser får frit løb; men Han vil give Sit folk gode besiddelser over hele verden, hvis de vil bruge dette for at opløfte menneskene. Hans arbejde skal være et tegn på Hans godgørenhed, et tegn der vil vinde verdens tillid og bringe ressourcer ind til Hans riges fremme. ret

(20)  Gud vil prøve menneskers oprigtighed. Dem som vil fornægte sig selv, tage korset op og følge Kristus, vil få et stadigt arbejde at udrette for at genoprette den faldne menneskelige orden. Dem som ofrer sig for sandheden gør stort indtryk på verden. Deres eksempel er smitsomt og overbevisende. Mennesker ser at der I kirken er den tro som virker ved kærlighed og renser sjælen. Men når dem der bekender at arbejde for Gud søger at gavne sig selv, forhaler de arbejdet stærkt og kaster skam over det. ret

(21)  Min bror, gør alt muligt der kan for at sikre sjæles frelse. Svigt aldrig den sande standard, heller ikke hvis det gør det til tigger. Gud har sat en høj standard for retfærdighed. Han har gjort tydelig skille mellem menneskelig og guddommelig visdom. Alle som arbejder på Kristi side, må arbejde på at frelse, ikke på at ødelægge. Verdslig tankegang skal ikke blive Guds tjeneres tankegang. Guddommelig autoritet skal anerkendes. Kirken på jorden skal være repræsentant for himmelske principper. Mit i blandt frygtelig forvirring om uretfærdighed, bedrag, røveri og kriminalitet, skal hun skinne med lys fra det høje. Han skal stå fast i Kristi retfærdighed imod det fremherskende frafald. ret

næste kapitel