Vidnesbyrd til menigheden med breve til læger og prædikanters belæring til syvendedags adventister kapitel 0fra side5

ren side - tilbage

Introduktion

(5)   “Så sagde han til mig: »menneskesøn, gå til Israels hus og tal mine ord til dem! Thi du sendes til Israels folk, ikke til et folk med dybt mål og tungt mæle, ikke til mange hånde folkeslag med dybt mål og tungt mæle, hvis tale du ikke fatter.” ret

(5)   “Menneskesøn! Jeg sætter dig til vægter for Israels hus; hører du et ord af min mund, skal du advare dem fra mig. Når jeg siger til den gudløse: »Du skal visselig dø!« og du ikke advarer ham eller for at bevare hans liv taler til ham om at omvende sig fra sin gudløse vej, så skal samme gudløse dø for sin misgerning, men hans blod vil jeg kræve af din hånd. Advarer du derimod den gudløse, og han ikke omvender sig fra sin gudløshed og sin vej, så skal samme gudløse dø for sin misgerning, men du har reddet din sjæl. ret

(5)   “Og når en retfærdig vender sig fra sin retfærdighed og gør uret, og jeg lægger anstød for ham, så han dør, og du ikke har advaret ham, så dør han for sin synd, og den retfærdighed, han har øvet, skal ikke tilregnes ham, men hans blod vil jeg kræve af din hånd. Har du derimod advaret den retfærdige mod at synde, og han ikke synder, så skal samme retfærdige leve, fordi han lod sig advare, og du har reddet din sjæl.” Ezekiel 3,4-6. 17-21. ret

næste kapitel