(5) Washington, D.C., - 25. juli, 1904.
Denne morgen, længe før daggry, fik jeg en velsignelse fra Gud. Før denne velsignelse kom, følte jeg at min styrke forlod mig. Jeg fik store lidelser over hele min krop. Det var som hele mit system var udmattet. Det gjorde ondt i alle sener og nerver. Jeg tænkte på at sammenkalde familien, og så sagde jeg højt: ”De kan ikke hjælpe mig.” Jeg bad til den Store Læge om at ændre tingenes tilstand, og lod mig mærke Hans helbredende kraft. Og hjælpen kom. ret
(5) Herren har givet mig dette budskab til vore menigheder: ”Råb højt, spar ikke, opløft din røst som en basun, og vis Mit folk deres overtrædelser, og Jakobs hus deres synder.” ret
(5) Hele Esajas det otteoghalvtredsindstyvende kapitel betragtes som et budskab for denne tid, der skal gives igen og igen. ret
(5) Der er en kamp mellem de gode og onde kræfter, men loyale og illoyale engle. Kristus og Satan er ikke enige, og det vil de aldrig blive. Guds sande menighed har involveret sig til enhver tid i en bestemt krig imod sataniske agenter. Indtil striden til ende, vil kampen vare ved, mellem onde engle og onde mennesker på den ene side, og hellige engle og de sande troende på den anden. ret
(5) Det er ikke, og kan ikke, være naturlig fjendskab mellem faldne engle og faldne mennesker. Begge er onde. På grund af frafaldet, værner begge på onde følelser. Onde engle og onde mennesker allierer sig i et desperat forbund mod den gode. Satan vidste at hvis han kunne tilskynde mennesker, ligesom han har tilskyndet engle, til at gå sammen med ham i hans oprør, vil han have en stærk kraft til at gennemføre sit oprør med. ret
(6) I det ondes hære hvines der og er disharmoni, men de er alle fast allierede på at kæmpe imod himlen. Der er et mål med at nedsætte Gud, og deres store antal får dem til at nære håb om at de vil kunne detronisere den Almægtige. ret
(6) Da Adam og Eva blev placeret i Edens have, de var uskyldige og syndfrie, i fuldstændig harmoni med Gud. Fjendskaben havde ingen naturlig plads i deres hjerter. Men da de forbrød sig, var deres natur ikke længere syndfri. De blev onde; for de havde sat sig selv på den faldne fjendes side, og gør de ting som Gud havde specificeret at de ikke skulle gøre. Var der ingen indblanding fra Guds side, ville mennesket have dannet fast alliance med Satan imod himlen. Men da ordene blev sagt: ”Jeg vil sætte fjendskab mellem dig og kvinden, mellem din sæd og hendes sæd; skal den knuse dit hoved, og du skal hukke hendes hæl,” vidste Satan at selvom det lykkes ham at få mennesker til at synde, selvom han havde fået dem til at tro hans løgn, og betvivle Gud, selvom det lykkes ham at fordærve menneskenaturen, kom der nogle ordninger hvorved de faldne væsener, som var faldet, blev sat på fordelagtig grund, deres natur fornyes i gudfrygtighed. Han så at det at han fristede dem, vil falde tilbage på ham selv, og at han ville sættes der hvor han ikke bliver en sejrherre. ret
(6) I udtalelsen, ”Jeg vil sætte fjendskab mellem dig og kvinden, og mellem din sæd og hendes sæd,” har Gud Selv lovet at introducere et nyt princip i menneskenes herter, - et had mod synd, mod bedrag, mod indbildninger, mod alt som har mærke af Satans list. ret
(7) Ved tidens fylde kom Kristus, og han levede et uspoleret liv på denne jord i menneskenatur, ved syndens plet eller vanære. Med hele hans væsen hadede han synd af enhver slags. Mørkets agenter giver Kristus skyld for at være en der er udstødt fra himlen. De hadede Ham for Hans renhed. Da Han kom til denne verden, var Hans renhed en stadig skamplet for den stolte og sensuelle slægt som levede på jorden. De hadede Ham, og til sidst korsfæstede de Ham. ret
(7) I sit arbejde på denne jord, så Kristus hvor store onder, ved at ignorere Guds påbud om retfærdighed og sand lære, hvor store onder der næsten ikke kan skilles fra det gode. Til tider så han på satans bedrageriske kraft, og så hvordan det ondtudøvende arbejde skulle imødekommes. Ved en sådan anledning faldt der en masse ord for ørerne: ”Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg taler? fordi I ikke kan høre mit ord. I har Djævelen til fader, og I er vil lige til at gøre, hvad der lyster jeres fader. Han har været en morder fra første færd, og han står ikke i sandheden; thi der er ikke sandhed i ham. Når han taler løgn, taler han af sit eget; thi han er en løgner, ja, løgnens fader. Men mig tror I ikke, fordi jeg siger sandheden.” ret
(7) Idet han forklarede lignelsen om rajgræsset og hveden, sagde han: -
”Den, som sår den gode sæd, er Menneskesønnen, marken er verden, og den gode sæd er Rigets børn, men rajgræsset er den Ondes børn, og fjenden, som såede det, er Djævelen; og høsten er verdens ende; og høstfolkene er engle.« Ligesom nu rajgræsset samles fra og brændes i ild, således skal det ske ved verdens ende. Menneskesønnen skal sende sine engle ud, og de skal samle fjerne fra hans rige alle, der frister andre til fald, og dem, som øver lovløshed; og de skal kaste dem i ildovnen; der skal være gråd og tænderskæren. Da skal de retfærdige stråle som solen i deres Faders rige. Den, som har øren, han høre!” ret
(8) Således ser vi at der er en uophørelig konflikt mellem Kristus og Satan. Denne konflikt vil vare indtil frelsesværket er fuldført. Og den vil blive hårdere eftersom enden nærmer sig. ret
(8) Gennem Kristi forvandlende kraft og nåde, kan menneske få overhånd imod de onder der kæmper for sejr. De behøver ikke blive satans tjenere, narret af hans løgne. De behøver ikke fortsætte med at være hans villige fanger. De måtte rejse sig imod bedrageren, hvis listige spind af løgne koste vore første forældre deres Edenhjem. De kan modstå Satans angreb. Gud kan give dem kraft til at skelne mellem falskhed og vildfarelse, mellem oprigtighed og sandhed. Hvis de vælger det, kan de stå på fordelagtig grund. Men de kan fortsætte med at stå der, kun lægge deres hånd i Kristi hånd, og følge hvor Han fører vejen. ret
(8) Det er efter at mennesker har fået lys og beviser, efter at han har set modsætningen mellem sandhed og vildfarelse, at kampen imod synd begynder i hans hjerter. Men Dette fjendskab imod det forkerte eksisterede ikke i hans hjerte før Kristus satte det dér. Dem som er virkelig loyale vil vise at deres sind og hjerte er helt med Herren Jesus. De vil skelne mellem Satans bestikkende udtalelser, og vil nægte at godtage handlinger som Gud fordømmer. Men han der fortsætter med at forlade Kristi riges love viser en ånd der er mere for fjendskab imod Gud. ret
(8) Herren kalder på ham som har arbejdet uretmæssigt på at bortlægge sine synder, og blive omvendt. Hvis Kristi forvandlende nåde ikke udgydes i hans sjæl, vil han nægte at modsætte sig Satans gerninger. Den menneskeagent som arbejder efter fjendens kraft, vil lukke sit hjertes dør for alt hvad der appeller fra Frelseren. Han vil nægte at høre ordene: “Se, jeg står for døren og banker; om nogen hører min røst og åbner døren, da vil jeg gå ind til ham og bolde nadver med ham, og han med mig.”Og himlens Gud vil ikke udøve Sin kraft for at tvinge mennesker til at praktisere retfærdighed, med et hjerte i opsat modstand. ret
(9) ”Der sættes fjendskab mellem dig og kvinden, mellem din sæd og hendes sæd”. Vi beder for at denne fjendskab må kunne ses tydeligere, at retfærdigheden må ophøjes, og syndes kaldes ved sit rette navn. ret
(9) Når der er dem blandt Guds folk som har forladt den ydmyge lydighedssti, dem som har ophøjet selvet, dem som går sammen med Satan i at anklage og fordømme mennesker udpeget af Gud til at tjene frelse, skal vi så tie af frygt for at såre deres følelser? Når der er folk i menigheden som elsker rigdomme mere end retfærdighed, og som står parat til at udnytte deres medmennesker ved at behandle dem uretfærdigt, skal vi så ikke protestere? Og når mennesker i ledelsespositioner og lærere arbejder under spiritistiske idéer og sofisterier, skal vi så forblive tavse, af frygt for at skade deres indflydelse, skønt deres sjæle er fortryllede? Satan vil udnytte alle muligheder han kan få for at få sjæle til at blive omtågede og forvirrede om menighedens arbejde, om Guds ord og om de advarselsord som Han ønsker at give gennem Hans Ånds vidnesbyrd, for at bevogte den lille hjord fra fjendens spidsfindigheder. ret
(9)
Når mennesker står frem og trodser Guds råd, fører de krig imod Gud. Er det rigtigt at de, der er forbundet med sådanne mennesker behandler dem som om de var i fuldstændig harmoni med det, ikke gør forskel mellem ham der tjener Gud og ham som ikke tjener ham? Selvom de er prædikanter eller lægemissionærer, har de vanæret Kristus over for de loyale og illoyale styrker. Åben irettesættelse er nødvendig, for at forhindre andre i at blive omsnæret. ret
(10) Tror man at det onde ikke fordømmes fordi denne verden fordømmer de der udøver ondt, er det handle til fordel for det falske. Hvis, et menneske har givet mange formaninger og advarsler, der redder ham fra hans arvelige tilbøjeligheder og opdyrkede tendens til forkert, bliver han fornærmet, og nægter at tage imod det budskab han har fået tilsendt nådigt fra himlen, og lægger Helligåndens irettesættelse til side, hans hjerte og samvittighed forhærdes, og han er i stort mørke. ret
(10) Den fjende som Gud har lagt i vore hjerter imod bedragerisk førelse, må holdes I live, fordi denne praksis bringer de sjæle I fare, som ikke hader dem. Alle bedrageriske handlinger, al usandfærdighed om Faderen og Sønnen, som får fremstillet deres karakter i falsk lys, disse erkendes som alvorlige synder. Der er dem som bliver skikkede elever i dette bedrageriske arbejde. De som ikke kan se faren i at true Herrens arvinger, fordi disse ting ganske hurtigt ikke mærker noget fjendskab imod ærkebedrageren. De som står i betroede stillinger på vore institutioner skal være vågne hele tiden, ellers vil de tages til fange. I ord og optræden, i al deres forretningsanliggender, skal de udvise den punktlighed som vil vinde dommen, ”Vil gjort, du gode og tro tjener.” ret
(10) Det burde nu være klart at vi ikke virkelig hjælper dem som er opsat på at gøre ondt, skønt vi viser dem respekt, og bevarer vore irettesættelses ord til dem, hos ham den utilfredse er fjendsk over for. En frygtelig fejltagelse er sket og sker i denne sag. Skal Jehovas tjenere, hvis hjerte han lægger fjendskab imod onde gerninger, overfuses som den urigtige skønt de kalder ondt for ondt, og godt for godt? De som føler megen fred i menneskers gerninger, som ødelægger Guds folks tro, forledes af en bedragerisk indstilling. ret
(11) Der vil hele tiden være konflikt mellem godt og ondt. Dem som oplyses af Helligåndens kraft skal kæmpe med alle kræfter for at rive byttet ud af de menneskers forlokkende indflydelse, som nægter at adlyde Guds ord, uanset om de er på høje steder eller i lave. Kristi ejendom skal ikke gå ud af hans kontrol over til mørkets børns kontrol. ret
(11) Hvis denne sag blev forstået rigtigt og vogtet nøje, ville Guds tjenere nære en stadig ansvarsbyrde for at modvirke de menneskers bestræbelser, som ikke ved hvad de har gang i, fordi de er fortryllet af Satans forlokkende tillokkelser. Når Guds folk er helt vågen over for timens fare, og arbejdet helt på Kristi side, vil der være en skarp modsætning mellem deres handlemåde, og deres som siger: ”God Herre, og god djævel,” og vi skal se megen og mere afgjort arbejde, der modvirker sataniske agenters lumske planer. ret