(51) Herren vil give ny kraft til at fremme hans værk, når hans menneskelige redskskaber efterlever befalingen om at gå ud og forkynde sandheden. Han som erklærede at hans sandhed skulle skinne for evigt og altid, vil lade denne sandhed blive forkyndt af trofaste budbærere som klart og tydeligt vil blæse i basunen. Sandheden vil blive kritiseret, hånet og foragtet, men jo nøjere den bliver undersøgt og prøvet, desto klarere vil den skinne. ret
(51) Som et folk må vi stå fast på den evige sandheds grundvold som har modstået alle prøver og angreb. Vi må holde fast ved søjlerne som bærer vor tro. De sandhedsprincipper Gud har åbenbaret for os, er vort eneste sikre grundlag. De har gjort os til det vi er. Tiden som er gået, har ikke gjort dem mindre værdifulde. Fjenden forsøger hele tiden at få revet disse sandheder ud af deres sammenhæng og få dem erstattet med falske teorier. Han vil gøre alt hvad han kan for at få gennemført sin plan om at vildlede. Men Herren vil kalde mennesker som har klar indsigt, og de vil give disse sandheder den rette plads i Guds plan. ret
(51) Budbærerren fra himmelen viste mig, at noget af tankegangen i "Det levende tempel" er usund, og at sådanne tanker vil kunne vildlede dem som ikke er helt grundfæstede i grundprincipperne i sandheden for vor tid. Bogen indeholder noget som kun er spekulation, noget man har tænkt sig om Guds natur og hvor han er at finde. Ingen på denne jord har ret til at spekulere eller fantasere angående dette spørgsmål. Jo mere fantastiske teorierne bliver, desto mindre vil mennesker kunne få at vide om Gud og den sandhed som helliger mennesket. ret
(52) En og anden kommer til mig og spørger om hvordan teorierne i "Det levende tempel" kan forklares. Jeg svarer at de ikke kan forklares. Teorien som dér bliver fremholdt, giver ikke noget sandt kendskab om Gud. Bogen er fuld af skriftsteder. Disse skriftsteder er brugt på en sådan måde at de gør løgn til sandhed. Forkerte teorier bliver fremholdt på en så tiltalende måde at hvis man ikke er forsigtig, vil mange blive ført på afveje. ret
(52) Vi har ikke behov for den mystik denne bog indeholder. De som er optaget af sådanne falske teorier, vil snart komme i et forhold hvor fjenden kan få kontakt med dem og lede dem bort fra Gud. Det er blevet vist mig, at bogens forfatter er på afveje. Han har mistet de væsentlige ting af sandheden for denne tid. Han er ikke klar over hvor dette fører ham hen. Sandhedens vej ligger tæt op ad vildfarelsens vej. De to veje kan synes at være den samme for dem som ikke er ledet af Den Hellige Ånd, og som derfor ikke så let ser forskellen på sandhed og vildfarelse. ret
(52) Samtidig med at ”Det levende tempel” blev udgivet, fik jeg i nattens timer et syn som viste at en eller anden form for fare nærmede sig, og at jeg måtte forberede mig på, det ved at skrive det ned som Gud havde åbenbaret for mig om de grundlæggende principper for vor tro. ret
(52) Jeg fik tilsendt et eksemplar af bogen, men den blev liggende uåbnet. Herren havde oplyst mig om at nogle af de teorier som blev fremholdt, ikke havde hans godkendelse, og at de var en fælde som fjenden havde lavet med tanke på den sidste tid. Jeg mente, at det ikke ville være vanskeligt at forstå dette, og at det ikke ville blive nødvendigt for mig at sige noget om det. ret
(53) I den strid som opstod omkring synspunkterne i denne bog, sagde de som ønskede at fremme salget af den, at den indeholdt netop de synspunkter Ellen White havde fremholdt. Jeg blev forfærdet og var helt sønderknust, for jeg vidste at dette ikke var sandt. ret
(53) Til slut sagde min søn til mig at jeg i det mindste måtte læse nogle afsnit af bogen for at se om den var i harmoni med det lys Gud havde givet mig. Han satte sig ved siden af mig, og sammen læste vi indledningen og det meste af første kapitel og derefter enkle afsnit af andre kapitler. Efterhånden som vi læste, kendte jeg igen, de teorier jeg havde fået pålæg om at advare mod i den første del af min tjenestetid. Da jeg første gang forlod staten Maine var det for at rejse gennem Vermont og Massachusetts med et vidnesbyrd som gik imod sådanne teorier. Bogen indeholder teoriernes Alfa. Jeg vidste at Omega snart ville komme, og jeg var bange for hvordan det kunne gå vort folk. Jeg vidste at jeg måtte advare vore medlemmer mod at lade sig lokke ind i en diskussion om stedet hvor Gud bor og om hans natur. Det som er skrevet om dette spørgsmål, er ikke rigtigt. Skriftstederne som er anført til støtte for teorierne i bogen, er misbrugt. ret
(53) Jeg må protestere mod den påstand at teorierne i ”Det levende tempel” kan understøttes med citater fra det jeg har skrevet. Der kan forekomme udtalelser i bogen som er i harmoni med det jeg har skrevet. Mange at mine udtalelser kan bogens forfatter tage ud af deres sammenhæng og tolke dem sådan at de stemmer med de teorier han fremholder. Det kan tilsyneladende understøtte den påstand at teorierne i hans bog er at sammenligne med det jeg har skrevet. Må Gud forbyde at disse synspunkter bliver almindeligt godtaget. ret
(54) De færreste forstår hvad resultatet vil blive af at godtage de falske teorier som bliver fremsat i denne tid. Men Herren har løftet sløret til side og vist mig hvad resultatet vil blive. Disse spiritualistiske teorier om Guds personlighed vil i deres yderste konsekvens afskaffe alt hvad der hedder kristendom. De afviser fuldstændigt det lys som Kristus kom med fra himmelen for at give sit folk ved Johannes. De hævder at de begivenheder som snart vil finde sted, ikke er noget at fæste sig ved. De gør Guds sandhed virkningsløs og berøver hans folk deres fortid, mens de i stedet giver dem en falsk form for videnskab. ret
(54) I et syn om natten fik jeg at se, at nogle betragter disse teorier som de store sandheder for vor tid. Jeg fik at se, en platform som blev holdt oppe af solide tømmerstokke sandheden i Guds ord. En som havde en ledende stilling i helsesektionen, gav besked til den ene og den anden at de skulle løsne tømmerstokkene som holdt platformen oppe. Derpå hørte jeg en stemme som sagde: "Hvor er vægteren som skulle stå på Sions mure? Sover de? Denne grundvold blev lagt af Mesteren, og den vil blive stående i enhver storm. Vil I tillade denne mand at fremholde teorier som ikke stemmer med Guds folks tidligere erfaring? Nu er tiden kommet til at gøre noget." ret
(54) Sjælefjenden forsøger at vinde genklang for den tanke at der må ske en fornyelse blandt syvende dags adventisterne, at denne reformation må bestå i at forkaste de trospunkter som har varet de bærende pæle for vor tro, og i at foretage en omorganisering. Men hvad ville følgen blive af den slags reformation, hvad vil den resultere i? De sandhedsprincipper som Gud i sin visdom har givet den sidste menighed, vil blive forkastet. Vi vil få en ny form for religion. De fundamentale principper som har udgjort grundlaget for denne bevægelse i de sidste halvtreds år, vil blive betragtet som vildfarelse. Vi vil få en ny form for organisation, og nye slags bøger vil blive skrevet. Vi vil få et system af intellektuel filosofi. Lederne for dette nye system vil gå i gang i byerne og gøre en storartet indsats der. Sabbaten vil naturligvis kun få lille betydning, og det vil også dens skaber. Ingenting vil få lov til at stå i vejen for denne nye bevægelse. Lederne vil fremholde at vi må søge det gode og ikke det onde. Men når Gud bliver fjernet, vil de blive afhængige af ren menneskelig kraft, og uden Gud er den værdiløs. Huset vil blive bygget på sand, og stormen vil feje alt bort. ret
(55) Jeg har nølet og ventet med at sende dette ud som Herrens Ånd har tilskyndet mig til at skrive. Jeg ønskede ikke at blive nødt til at afsløre den vildledende indflydelse i disse falske teorier. Men Gud har gjort det sådan at denne vildfarelse må blive kendt. ret
(55) Hvem har myndighed til at sætte en sådan bevægelse igang? Vi har vor bibel. Vi har vor tidligere erfaring som er blevet bevidnet ved Den Hellige Ånds mirakuløse virksomhed. Vi har en sandhed som ikke tillader noget kompromis. Skal vi da ikke forkaste alt det som ikke er i harmoni med denne sandhed? ret
(55) Lige før jeg sendte vidnesbyrdene ud om fjendens forsøg på at rokke ved grundlaget for vor tro, ved at sprede vildledende teorier, læste jeg om hvordan et skib mødte et isfjeld i tåge. Jeg sov kun lidt i de følgende nætter. Jeg var tynget ned som en vogn, fuld af korn. En nat så jeg tydeligt at der skete noget. En båd var ude på havet i tæt tåge. Pludselig råbte udkigsmanden: "Isbjerg lige for ude!" Og der tårnede et mægtigt isfjeld sig op over båden. En myndig stemme råbte: "Styr lige på det!" Der blev ikke nølet et øjeblik. Noget måtte gøres, med det samme. I maskinen blev der slået fuld fart frem, og styrmanden styrede båden lige mod isbjerget. Den ramte med et brag. Det var et frygteligt stød, og isfjellet blev knust i stumper og stykker som haglede ned på dækket med et tordenbrag. Passagererne blev voldsomt rystet ved sammenstødet, men ingen mistede livet. Båden havde fået skader, men de kunne repareres. Ved sammenstødet blev båden skubbet bagover, og den skælvede fra forstavn til agterende som et levende væsen. Så fortsatte den på sin kurs. ret
(56) Meningen var klar. Jeg havde fået min ordre. Ordene lød som en besked fra kaptajnen: "Styr lige på!" Jeg vidste hvad jeg havde at gøre, og at der ikke var et øjeblik at miste. Tiden var inde til at handle. Jeg måtte, uden at nøle, lyde ordren: "Styr lige på!" ret
(56) Den nat stod jeg op klokken eet, og jeg skrev så hurtigt jeg kunne, for at få hånden til at bevæge sig over papiret. I dagene som fulgte, arbejdede jeg tidligt og sent med at gøre den undervisning færdig jeg havde fået om de vildfarelser som var i færd med at trænge ind iblandt os. ret
(56) Jeg har håbet på en grundig fornyelse, og at de principper vi kæmpede for i den første tid, og som Den Hellige Ånd gav os lys om, måtte blive holdt i hævd og forsvaret. ret
(56) Mange af vore medlemmer forstår ikke hvor solidt grundlaget for vor tro blev lagt. Min mand og brødrene Bates, Pierce, Edson og andre som var vågne, hæderlige og trofaste, var blandt dem, som efter skuffelsen i 1844, søgte efter sandheden som man graver efter skjulte skatte. Jeg var sammen med dem, og vi studerede og bad inderligt. Vi holdt ofte ud til langt ud på natten, og somme tider hele natten igennem. Vi bad om lys og studerede Guds ord. Disse personer kom stadig sammen og studerede Bibelen for at forsøge at finde ud af hvad Guds ord siger, og for at være beredt til at forkynde med kraft. Når de kom til det punkt i deres studium hvor de måtte sige: "Vi kommer ikke længere," kom Herrens Ånd over mig. Jeg fik et syn og en tydelig forklaring på de skriftsteder vi havde studeret, samt undervisning om en bedre fremgangsmåde og en effektiv forkyndelse. På den måde fik vi et lys som hjalp os til at forstå Bibelens ord om Kristus, hans liv og opgave og hans præstegerning. En kæde af sandheder som strakte sig fra den tid indtil vi når frem til Guds by, blev klarlagt for mig, og jeg gav den undervisning videre til andre som Herren havde givet mig. ret
(57) I hele denne tid, forstod jeg ikke noget af det de andre drøftede. Tankerne stod ligesom stille, og jeg kunne ikke opfatte meningen med de forskellige skriftsteder. Det er noget af det værste jeg har oplevet. Min sindstilstand forsatte med at være sådan ind til alle de vigtigste punkter i vor troslære stod klart for os, og at de var i harmoni med Guds ord. De andre vidste at mellem hver gang jeg fik et syn, kunne jeg ikke forstå noget af disse drøftelser, og de godtog åbenbaringen som lys fra himmelen. ret
(57) I to eller tre år stod tankerne stille når det gjaldt om at forstå Guds ord. I løbet af vor virksomhed besøgte min mand og jeg, J. N. Andrews far. Han led forfærdeligt af ledegigt, og vi bad for ham. Jeg lagde hånden på hans hoveded og sagde: "Bror Andrews, Herren Jesus gør dig rask." Han blev øjeblikkelig helbredt og stod op og gik omkring i rummet mens han lovpriste Gud, idet han sagde: "Jeg har aldrig set noget sådant før. Guds engle er til stede her. "Herrens herlighed blev åbenbaret. Lys syntes at fylde hele huset, og en engels hånd blev lagt på hovedet af mig. Fra den gang og til i dag har jeg kunnet forstå Guds ord. ret
(58) Hvilken slags indflydelse er det, der på dette trin i vor historie, i det skjulte gør energiske forsøg på at ødelægge grundlaget for vor tro, den grundvold som blev lagt i begyndelsen under bøn og studium af Guds ord og ved åbenbaringer? Det er på dette grundlag vi har bygget i de sidste halvtreds år. Er det til at undres over at jeg synes jeg må sige fra når jeg ser et begyndende forsøg på at fjerne nogle af tingene for vor tro og lære. Jeg må lyde ordren: "Styr lige på." ret
(58) Jeg har de ømmeste følelser over for Dr. Kellogg. Jeg har i mange år prøvet at holde ham fast. Guds ord til mig har altid været: ”Du kan hjælpe ham.” Nogle gange vågnede jeg op om natten, og stod op og gik til værelset og bad: ”Oh Herre, hold Dr. Kellogg fast. Lad ham ikke gå. Hold ham her på sted. Salve hans øjne med den himmelske øjensalve, så han kan se alle ting klart.” Nat efter nat har jeg ligget vågen, og tænkt over hvordan jeg kunne hjælpe ham. Jeg har bedt alvorligt og ofte om Herren ikke må lade ham vende sig bort fra helliggørende sandhed. Dette er den byrde som betynger mig, - ønsket om at han skal afholdes fra at begå fejltagelser som skader han selv og den nærværende sandheds sag. Men i en tid har hans handlinger åbenbaret at en fremmed ånd kontrollerer ham. Herren vil tage denne sag i Sine egne hænder. Jeg må bringe de advarselsbudskaber videre som Gud har pålagt mig at gå med, og jeg må overlade følgerne til ham. Nu må jeg afsløre alle sider ved forholdet, for Guds folk må ikke blive gjort til et let bytte. ret
(59) Som et folk, respekterer vi Guds bud. I de sidste halvtreds år har man gået løs på os med alle slags vildfarelser for at forvirre os når det gælder Guds ord, især med hensyn til Kristi tjeneste i helligdommen og Guds budskab til menneskene i de sidste dage af verdens historie de tre englebudskaber i Åb 14. Syvendedags-adventisterne er blevet udsat for mange slags budskaber som man mente burde komme i stedet for den sandhed som stykke for stykke er blevet opdaget under bøn og studium af Guds ord og bevidnet ved Herrens åbenbaringer. Men de vejmærker som har gjort os til det vi er, må blive stående, og de vil blive stående. Det har Gud sagt i sit ord og ved sin Ånds vidnesbyrd. Han kalder os til med troens hånd at holde fast på de fundamentale principper som hviler på et grundlag af så indiskutabel autoritet. ret