(18) Nashville, Tenn., juni, 1904.
Til lægemissionærere:
Vi har et særligt budskab at frembære for verden, og vore lægemisionrærere bør udøve en indflydelse Gud kan acceptere. Deres liv bør åbenbare korsets indflydelse. Der bør udvises en stor interesse af dem for at udbrede Herrens arbejde. De bør føle en dyb fornemmelse af sorg og ydmyghed, idet de tænker på de mange byer som er blevet fremholdt for os i de sidste femogtyve år der endnu ikke har hørt den nærværende sandheds budskab. Der er hedninge som er lige ved vore grænser, i vore store byer. Men hvor få har en sjæls byrde for disse ikke-advarede mennesker! Hvor få er villige til at investere deres midler i at oplyse dem. Der er givet indstændige bønner, men mange har lyttet til menneskers råd og ikke vejledt af Helligånden. ret
(18) Gud har udtrykkeligt sat den kristne kirkes medlemmer til at leve Kristi liv, og sprede korsets indflydelse. Når det sker sådan som Gud forlanger det, vil kristne missionærer være en slående illustration på kraften fra Kristi principper. Korsets forunderlige virkning vil kunne ses og mærkes. Kraften fra Kristi kærlighed, ”som overgår al kundskab,” vil åbenbares. Guds rige baseret på uendelig kærlighed, medlidenhed og renhed. Den fuldkomne glæde findes i fuldkommen lydighed. ret
(18) Havde Guds folk levet op til hele det lys de havde modtaget, stået fast i deres renhed, og kæmpet med forenet anstrengelse for at fremme guds sag, vil tusinde efter tusinde være blevet omvendte, og advarselsbudskabet vil være forkyndt for verden. Vore fjender ville være til skamme; for det vil kunne ses hvad Guds nåde at udrette. ret
(19) Al succes for missionærarbejde fås ved helliget arbejdet. Ved Guds forordnede midler kan vort arbejde lykkes, imødekomme og overvinde forhindringer, stå standhaftig under Kristi banner, det slår ikke fejl eller mister ikke mødet. Men Herrens medarbejdere slækker ofte på deres helligede udholdende anstrengelser, og fremgangen aftager. Ofte åbnes døren til Satans fristelser, og Guds Ånd såres så smertelig. Der værnes om hjertet stolthed, og selvophøjelsen gør menigheden svag og kraftesløs. ret
(19) Nu er der brug for uforbeholden helligelse. Enhver medarbejder skal gøre den store Lægemisionær til sit eksempel. Så vil der ses en renhed, en retfærdighed i hans arbejde som fører til fremgang. Hvis selvfornægtelsen og fuldstændig helligelse ikke er med i lægemissionærarbejdet, vil menneskelige idéer forfølges, og ond indflydelse vil komme ind at styre tingene efter fjendens hensigter. I denne tid er der meget brug for guddommelig oplysning; for farerne ved situationen er meget store. ret
(19) Der er nogle som førhen havde en korrekt erfaring, men som har skriftet ledere. Ikke alle, men mange er blevet fortryllet. Der er ledere som først må omvendes før Gud kan eje og acceptere dem, og føres tilbage til Gud. Hans helligheds skønhed fordunkles af deres uhellige ord og handlinger. De er fremmede over for Gud. De er ikke i forbund med Ham. ret
(19) De ledere og lærere som nægter at følge Kristus sætter sig selv under onde engles vejledning. Nogle har allerede gjort dette, og nogle vil, uden hård revselse fra Gud, aldrig bryde den fortryllelse der er over dem. ret
(20) Laodikæabudskabet må gives i alvor og kraft, et budskab fra himlen. Hvis det ignoreres, vil Herren visselig kaste dem bort fra Sig, hvis åndelige tilstand er så ubehagelig. Kristus erklærer at Han væmmes over påtaget fromhed. Til dem som er fuld af selvtilstrækkelighed siger Han: ”Jeg kender dine gerninger, at du hverken er kold eller varm.” Deres gerninger er imod Guds ords hellige principper. ret
(20) Mine brødre og søstre, vil I give agt på Herrens ord? Vil I lytte til Hans irettesættelse? Hvis de, efter at folk i ansvarsbetyngede stillinger er blevet advaret og irettesat af herren, fortsætter med at følge deres egen vej, vil der komme trængsler over dem. Gud lægger i dæmper på dem, giver dem mulighed for at angre. Hvis de afviser helt at angre, og beslutter sig for at lytte til fjendens sofisterier, overlades de til deres egen handlevej, og vil visselig gå til i deres synder; for Gud er ikke til at spørge med. Enhver sjæl vil få lys og beviser nok. Hvis mennesker overvindes af fjenden, vil det være fordi de har forhærdet deres hjerter, nægter at lytte til Guds røst. Vil mennesker høre Herrens ord, eller vil de, idet de giver efter for fristelse, nægte at lytte indtil det bliver umuligt for dem at skelne mellem godt og ondt? ret
(20) Nogle af vore læger har lært lektier som vil vise sig at være deres evige fordærv, hvis de ikke alvorligt søger Herren. De behøver at rense deres hjerter ved at adlyde sandheden. Der er brug for en reformation i deres liv. Læger har brug for at altid sætte Herren foran sig, og bære livets lame med sig hvor de end går, ellers vil Satan bruge deres videnskabelige kundskaber til at føre dem på vildspor. Den reneste og mest Kristuslignende indflydelse må kontrollere deres liv, ellers vil fjenden forlede dem til at tro at enden retfærdiggører midlet, og de vil gøre besynderlige ting, som vil gå himlens Gud til at skamme sig over dem. De vil ofre princippet for at få deres ønsker, og vil driste sig til at indføre verdslige metoder i Guds værk. ret
(21) Når lægerne gør dette, siger Gud om dem: ”I har solgt sandheden, og I må høste himlens mishag. Hvis I ikke forandrer jer, vil den hellige stads porte blive lukket mod jer. Mennesker kan ikke gøre noget i sin kraft, der billiger en uretfærdig handling.” ret
(21) Hvis der først er et villigt sindelag, vil der findes en vej til helligdommen. Men de, hvis hjerter er ydmyge og brødebetynget vil ikke gå ind i det arbejde der er sket i Battle Creek, en arbejde der anklager og fordømmer brødre, og især prædikanterne. Det er den store bedragers indflydelse som har ført til dette værk. Når mænd og kvinder indrømmer deres egen svaghed og deres fuldstændige afhængighed af Gud, er en kristendomsstandard helt anderledes fra det som kan ses nu. ret
(21) Vore unge skal ikke tage til Battle Creek
Da jeg første gang hørte om genåbning af Battle Creek-skolen, blev jeg meget fortvivlet; for jeg vidste at, skulle det ledes som nogle ønskede det, vil mange unge mennesker dertil. Jeg vidste at dette skridt, vil, hvis det ikke standses, føre til helt andre resultater end de tiltænkte eller forventes af dem der er i denne bevægelse. ret
(21) Hvordan kan vi gå med til vore blomstrende unge kaldes til Battle Creek for at få deres uddannelse, når Gud gang på gang af advaret om at de ikke skal samles der. Nogle som står der som ledere og lærer forstår ikke vor tros virkelige grundværk. Mange af dem som er blevet uddannet i Battle Creek må lære den nærværende sandheds første principper. ret
(22) Vi kan ikke råde vore unge at tage til Battle Creek for at få deres uddannelse, når Herren kalder dem bort fra Battle Creek, så de kan lære sandheden for denne tid: ”Jeg vil vende og vælte,” sagde Herren. Ikke alle lederne i Battle Creek er sikre, pålidelige lærere; for de er ikke undervist og ledt af Gud. Dem som har fået budskab efter budskab, har ikke givet agt på disse budskaber, kender ikke kundskabens sande værdi, som gør dem viise på frelsen. ret
(22) Lad dem som har set vore unge miste deres kristne erfaring og blive utro i Battle Creek, for ganske manges vedkommende, stille spørgsmålet: ”Thi hvad gavner det et menneske, om han vinder den hele verden, men må bøde med sin sjæl? Eller hvad kan et menneske give til vederlag for sin sjæl?” Hvilken linje kan gå i dybden for en sjæls fordærv? Hvem kan veje den evige herligheds- ogsalighedvægt at enhvert menneske som frelses vil visselig glædes derved? ret
(22) Gud forbyde at et opmuntrende ord siges, der kalder vore unge til et sted hvor de vil gennemsyres af forkerte fremstillinger og falsknerier om vidnesbyrdene, og Guds forkyndertjeneres arbejde og karakter. ret
(22) Mit budskab bliver mere og mere tydeligt, ligesom Johannes Døbers budskab, om det så skulle koste mig mit liv. Folk skal ikke bedrages. ret
(22) Jeg er blevet instrueret at der i Battle Creek er folk som er eller har været knyttet til vore institutioner, som har forkastet lys, og valgt deres egen forvanskede vej. Hvis disse mennesker ikke omvendes, vil de blive Satans lokkemiddel, der leder sjæle bort fra sandheden. Til tider vil de underminere deres tillid, hvis sind de kan plante betvivlende frø. De hader de irettesættelsesvidnesbyrd der er blevet tilsendt dem, og de nægter at følge det lys Gud har givet dem, der styrer deres fødder på den rette vej. ret
(23) Min sjæl bliver meget fortvivlet, når jeg ser fristerens planer, kan jeg udtrykke min sjælspine. Bliver Guds menighed altid forvirret af anklagerens påfund, når Kristi advarsler er så klare og tydelige? ret
(23) Opvisningen af Battle Creek-sanatoriet er ikke i harmoni med Guds plan for den institution. Jeg er blevet instrueret at folk følger deres egne planer når der bygges så stort et sanatorium i Battle Creek. De er ikke blevet ledt af Herren, men har arbejdet direkte imod det lys Han har givet. Jeg har skrevet disse ord for at eksemplet fra Battle Creek ikke skal følges andre steder; for det er ikke i overensstemmelse med Guds plan. I stedet for at bygge en så stor bygning på et sted, så burde der plantes i mange byer, hvor der ikke er noget til at repræsentere sandheden. ret
(23) Store sanatorier sætter mange troende og ikke-troende i tæt forbindelse. Herrens kald er at skille sig ud fra verden, men store institutioner kalder til at vore unge blandes med verdslige. Dette selskab giver de unge store fristelser. De sjælevvindende arbejde som kunne gøres der hvor få ikke-troende blev samlet på et sted, bliver holdt meget tilbage. ret
(23) Fjenden vil ligge mange planer der optager folk, og splitter opmærksomheden fra det budskab der skal forkyndes. Men vi skal gå lige fremad i vort arbejde. Tingenes ende er nær. Herrens komme i himlens skyer, med kraft og megen herlighed, er meget nær. ret
(24) I denne tid hvor ondskaben er på sit højeste, råber evangeliets tjenere: “Fred og sikkerhed.” De som lægger deres tanker til hvile, kommer ødelæggelsen pludselig over. De kan ikke undfly når de ikke er forberedt. ret
(24) Når Kristus kommer for at samle dem til sig, som har været trofaste, vil den sidste basun lyde, og hele jorden, fra de mægtigste bjerges toppe til den laveste afkrog i de dybeste miner, vil høre det. De retfærdige døde vil høre den sidste basuns stød, og vil komme frem af deres grave, og være iklædt udødelighed, og vil møde deres Herre. Og dem som har gennemboret Frelseren, som har bespottet og korsfæstet Ham, vil også oprejses, at beskue Ham, som de har forhånet og foragtet, kommer i himlens skyer, ledsaget af den himmelske hær, titusinde gange ti tusinde og tusinde af tusinde. ret
(24) ”Men Herrens dag skal komme som en tyv; da skal himlene forgå med brag, og elementerne skal komme i brand og opløses, og jorden og alt menneskeværk på den skal brændes op.” ret
(24) Dette sceneri er blevet vist mig så meget som jeg kan klare at se det. Så forandrede sceneriet sig, og de nuværende tings tilstand gik forbi mig. Jeg har set mænd som var i betroede stillinger som vagtfolk, forme og danne vore konferensers og institutioners arbejde efter den verdslige metode, som Gud fordømmer. Lægemissionsarbejdet er sygt, og behøver den store Helbreders genoprettende kraft, før det kan udrette et arbejde der er i harmoni med dets navn. ret