(25) Washington, D. C., - 25. juli, 1904.
Ved afslutningen af Berrien Springs-mødet, åbnede Herre, i nattestunden, mange scenerier om mulighederne og erfaringerne fra dette møde. Jeg fik en fremstilling af mødet som betyngede mig næsten helt ned til jorden, og næsten tog mit liv. Jeg bar byrden i al den tid jeg var i Nashville, og kunne ikke befri mig fra den. Til tider prøvede jeg at rejse mig over det som bebyrde mig, og så kunne de igen komme over mig med knusende kraft. ret
(25) Der kunne være vundet en herlig sejr ved Berrien Springs-mødet. Alle som følte behov for det fik en overvældende nåde. Men I en kritisk tid ved mødet blev der gjort ukloge skridt, som forvirrede mennesker og førte til stridigheder. Herren arbejdede med menneskenes tanker. Guds engle var forsamlet, og havde alle lyttet til budskabet, ville der kunne ses helt andre resultater. Havde alle bekendt deres synder frit ud, og lagt al uro til side om de anerkendelser og bekendelser andre gjorde; havde alle ydmyget deres hjerter for Gud, ligesom forsoningsdagen i det gamle Israels dage, ville Herren var kommet ind, og en stor sejr ville være vundet. ret
(25) Men scenerierne blev vist mig, og jeg så folk tale sammen mellem møderne om deres brødres fejltagelser og fejl. I stedet for at ransage deres egne hjerter, og bede og bekende deres egne fejltagelser, lod mennesker til at være ivrige efter at andre føler at de har handlet uklogt. Engle fra himlen, blev sendt for at tjene til visdom og nåde, men blev skuffet over at se selvet presse sin vej ind, og sætte tingene i et forkert lys. Mennesker talte og der kom anklager og gætterier ind som ikke burde finde sted ved mødet. ret
(26) Ved nogle forretningsmøder blev der talt ukloge ord, som udviste mistanker og mistillid til mænd med ansvar. Dette vækkede forkerte følelser. Ubetydelige ting så større og større ud igennem fjendens forstørrelsesglas. Et sandskorn blev til et bjerg. Der blev talt ord og tanker som sårede Helligånden. ret
(26) Dem som burde have søgt Herren i en underdanig og brødebetynget ånd, lagde et grundlag med ting der repræsenterer, træ, hø og strå. ret
(26) Bror Sutherland talte nogle ord som var ubetimelige. Da han gav sin afsked på et tidspunkt hvor meget stod på spil, ved et møde hvor prædikanter var samlet til bøn og bekendelse, og især søge efter enighed, kom der et uheldigt træk, der viste at en fremmed magt var kommet ind og påvirke hans sind, og ledte det bort fra den levende kilde til lavlandets brakstrømme. Han sagde at til de ville han ikke sige noget, som han ikke havde talt med og arbejdet på. Han talte på et tidspunkt hvor tavshed ville være veltalenhed. ret
(26) Bror A. T. Jones handlede uklogt. Han handlede efter et andet menneskes lys. Han introducerede ting, han ikke ville have rørt ved, hvis han arbejdede helt ved Guds Ånd. ret
(26) Bror Hiland Butler mistede en stor velsignelse da han prøve at ydmyge andre i stedet for at ydmyge sig selv. Hvert hjerte må føle sin egen fare. I stedet for at prøve at ydmyge andre, skal mennesker ydmyge deres egne hjerter, bekende deres egne synder, og sætte sig selv der hvor Gud kan velsigne dem. Men mange har den indstilling at de sætter en ny lap på en gammel klædning, og gør flængen større. Den slags arbejde vender Herren sig bort fra. ret
(27) Den handlemåde som nogle ved Berrien Springs-mødet havde, opbyggede en selvsikkerhed hos mennesker, som Gud havde givet alvorlige advarsler. Det bekræftede Dr. Kellogg i hams selv-retfærdighed. Mange er så blinde at de endnu ikke ser nogle af vildledende træk der er i bogen ”Levende tempel.” Disse vil, hvadenten de er prædikanter, læger eller lærere, gå til side og studere skrifterne alene med Gud. ret
(27) Oh om mennesker, i stedet for at dvæle ved deres brødres fejl og vildfarelser, ville tale med Gud om deres egen fare og karaktermangler, efterlade deres medarbejdere sammen Herren Jesus! Oh, om dem som havde klager gået direkte til dem, som de mente begik fejl, og sagde: ”Min bror, vil du tilgive mig? Jeg har ukristne følelser imod dig, fordi jeg troede at du prøvede skade min indflydelse. Jeg ved at Gud arbejder på at gøre hjerterne til ét. Hvis jeg har såret dig på en eller anden måde, vil du så tilgive mig? Kristus har tilgivet mine fejltagelser, og jeg vil tilgive alt hvad jeg mener var til skade for mig. Lad os være ét. Lad os, lige nu og i enighed, sende vore bønner op til den Himmelske Fader.” ret
(27) Følte enhver enkelt at han kunne gøre mere for at blive tilgivet af Herren, end han kunne udtrykke, ville en forunderlig forandring have fundet sted til mødet. ret
(27) Den fremstilling jeg fik ved Berrien Springs-mødet ligner billedet skildret i Zakaras kapitel tre: “Derpå lod han mig se ypperstepræsten Josua, og han stod foran Herrens engel, medens Satan stod ved hans højre side for at føre klage imod ham.” Sammenlign dette billede med erfaringen i Berrien Springs, hvor der blev sagt så mange ord for at forsvare sig selv og fordømme andre. ret
(28) “Men Herren,sagde til Satan: »Herren true dig, Satan, Herren true dig, han, som udvalgte Jerusalem. Er denne ikke en brand, som er reddet ud af ilden?« Josua havde snavsede klæder på og stod foran engelen; men denne tog til orde og sagde til dem, som stod ham til tjeneste: »Tag de snavsede klæder af ham!« Og til ham sagde han: »se, jeg har taget din skyld fra dig, og du skal have højtidsklæder på.” ret
(28) Alle må få ændret sin klædning. Enhver kan blive renset, forfinet, forældet, dække med Kristi retfærdighedsklædning. Men ved Berrien Springs-mødet var nogle som burde stille sig selv der for at få klædningen, men stod som deres brødres anklager. Himmelske engle stod midt hos Guds folk, parat til at give herlige sejre, udvirke gennem bøn og Kristi personlig mellemkomst. Disse sejre ville kunne opnås om de så på deres egne mangler, i stedet for at pege på andres mangler. ret
(28) Når Hans folk får kraft til at bruge Hans navn, giver Kristus Sin dydigheds velsignelser inden for deres rækkevidde, som er sagtmodige og ydmyge. Han vil besjæle dem med Sin Helligånd, give dem kraft til at gå i forbøn for sig selv, såvel som at gribe hans løfter for deres skyld. Derved bliver mennesker og gud forenet i en enhed. Dem som har fået denne erfaring, fører ikke anklage imod andre. De er for alvorligt engageret i at sikre sig selv at være dømt med Helligånden. ret
(28) De som er beriget med Kristi ånd er i virkeligheden iklædt præsteklæder, og sættes på fordelagtig Gud, hvervet til at tjene andre. Kristus lægger en røgelse i deres hænder, duftende af Hans retfærdighed. Og Han lover Selv klart og tydeligt at besvare deres bønner: ”Hvad som helst I beder om i Mit navn,” siger Han, ”det vil jeg gøre.” ret
(29) Men hvis mennesker bruger den himmelske Gæsts tid på at retfærdiggøre sig selv og finde fejl hos andre, mister de muligheden for at sættes på fordelagtig grund, og de opmuntrer onde engle til at blive hos dem, og forene sig med dem i krige imod Guds folk. Alvorlige bønner med Gud for Kristi karakters hellige velduft er af værdi. Men Kristus skammer sig over dem som ophøjer selvet, og fører anklager mod andre. For de, som sætter sig selv op som deres brødres anklager kommer denne reprimante fra Gud: ”Hvem er du som sætter dig som dommer? Gå ned fra domssædet, og bøj dig på dine knæ, bekend med ydmyg og brødrebetyngelse dine synder.” Følges der op om denne ydmygelse og bekendelse, vil resultatet visselig komme. Kristi mellemkomst hersker overhånd hos Gud, og er samtidig den uendelig nådes giver. ret