(8) Sanatoriet, Cal., 8. august, 1904.
I de sidste fem år er der blevet vist noget symbolsk for mig igen og igen i natte synerne, der viser at vi burde gøre sanatoriearbejdet så den syge hjælpes til at blive sund i legeme og sind. Om natten den 10. oktober, 1901, kunne jeg ikke sove efter halv tolv om natten. Mange ting om sanatoriearbejdet blev vist mig i figurere og symboler. Jeg fik vist at sanatorierne nær Los Angeles kommer løbende. På et sted så jeg sanatoriearbejdet fremført i en smuk bygning. På pladserne omkring bygningen var der mange frugttræer. Denne institution, som var borte fra byen, var fyldt med liv og aktivitet. ret
(9) Ligesom i nattesynerne så jeg dette sted, sagde jeg til vore brødre: ”Oh har kun lidt tro! I har mistet megen tid.” Op græsplænen var de syge i rullestole. Der var nogle patienter som lægen havde ordineret at bruge al deres tid udendørs medens det var godt vejr. ret
(9) Nogle var kommet til institutionen med modløsheden skrevet i deres ansigter. Det var som om jeg bede der selv, og jeg kunne ikke være med at fortælle om den forandring der fandt sted i deres ansigter. Hvor der tidligere stod skrevet fortvivlelse, kunne vi nu læse håb og glæde. Midt iblandt de syngende fugle, knælede vi alle ned i græsset, og gik sammen med at prise Herren. ret
(9) Så var det som om vi harværet det sted i månedsvis. Jeg talte til de syge folk, fortalte dem om Guds godhed og barmhjertighed, medens nogen rejste sig og sang en smuk salme. Næsten alles stemmer hævede sig i taknemmelighed for den hjælp de havde fået. ret
(9) Medens jeg talte, sagde jeg: ”Vi må have sanatorier på de gode steder på forskellige lokaliteter. Dette er Guds plan. Han har forordnet lægemissionsarbejdet som et middel til at frelse sjæle, og det som vi ser her er et symbol på det gode arbejde foran os. Vi skal vække vore menigheder op og gå uhildet ind i Guds arbejde, og bearbejde denne arbejdsgren, - lægemissionsarbejdet.” ret
(9) De tilstedeværende læger var interesseret i disse ord, og en spredte sine arme ud og svingede dem frem og tilbage og sagde: ”Er det ikke bedre end medicin? Pine og smerte har forladt jer, ude brug af medicin.” ret
(10) På dette smukke sted så jeg at i nattesynerne var der mange skyggende træer, og grenene hang ned på en sådan måde at de dannede løvskærme, som formede telte. Under disse skærme hvilede patienterne. De syge glædede sig over sine omgivelser. Medens nogle arbejdede, så sang andre. Der var intet tegn på utilfredshed. ret
(10) Jeg vågnede og kunne ikke sove for en tid. Mange livagtige scenerier gik forbi mig, og jeg kunne ikke gleme de ord jeg havde sagt til patienterne og hjælperne. Brødre og søstre, Kristus har instrueret at sige til jer: Helligånden vil blødgøre jeres hjerter ved Hans nåde. Herren vil lede jer og undervise jer på Hans vej. ret
(10) Jeg mistede igen bevidsthede, og andre scenrier gik forbi mig. Jeg var på en anden lokalitet, omgivet af et andet sceneri. Det var igen som om jeg gik i forbøn for dem som er syge og ser op på Jesus, den store Helbreder. . . . ret
(10) Jesu kærlighed i sjælen vil forjage al had, selviskhed og misundelse; for Herrens lov er fuldkommen, overbeviser sjælen. Det er sundt at være lydig mod Guds lov. Den lydiges hengivenhed drages ud efter Gud. Se på Herren Jesus, vi må opmuntre og tjene hinanden. Kristi kærlighed er spredt omkring vore sjæle, og der er ikke splid eller strid iblandt os. ret
(10) Lad os indbyde Kristus til at være en vedvarende Gæst i sjælstemplet. Hans lov vil blive indgraveret i Hans lovlydige folks sind og hjerter. Det er et stort fortrin at hoilde Guds lov. Om denne lov sagde Moses: ”Og nu, Israel! Hør de anordninger og lovbud, som jeg vil lære eder at holde, for at I kan blive i live og komme ind og tage det land i besiddelse, som Herren, eders fædres Gud, vil give eder.” ret
(10) For os er det behageligt for Herren at adlyde Hans lov; og alle som er lydige tilstår Han Sin særlige velsignelse. I lydighed er der liv og lykke. ret
(10) Moses fortsatte: “I må hverken lægge noget til eller trække noget fra, hvad jeg byder eder, men I skal holde Herren eders Guds bud, som jeg pålægger eder.” Der er en tendens til at føje nogle menneskelige restriktioner til loven; og Herren vogter imod disse tilføjede menneskegjorte prøver, som vil bringe forvirring ind. Og Han vogter også imod at noget tages bort fra Sine forskrifter. Vi skal aldrig lægge vore ord i stedet for Guds ord; for derved vil vi blive taget fra Hans lov. ret
(11) “I har med egne øjne set,” sagde Moses, ”hvad Herren gjorde i anledning af Ba'al Peor: hver eneste mand, som fulgte Ba'al Peor, udryddede Herren din Gud af din midte. 5.M.4,4. Men I, som holdt fast ved Herren eders Gud, er alle i live den dag i dag.” ret
(11) Efter at have læst disse skriftsteder, var det som jeg instruerede folk i at menneskegjorte love, menneskegjorte åg ville forberedes til Herrens folk, men at vi ikke skal lade vore tanker bortlede fra Herrens ord, til menneskenes ord. “Bryd hvert åg,” var den instruks der kom. ret
(11) Så vågnede jeg op og begyndte at skrive nogle af formaningerne ned jeg havde fået. Midt i selskabet som jeg havde været i, var det som om der var en guddommelig tilstedeværende, som alle genkendte. Pris Herren for Hans elskelighed og for de dyrebare forvisninger der gives os i Hans Ord. ret
(11) Et andet synVed nattetid fik jeg et syn om et sanatorium på landet. Institutionen var ikke stor, men den var fuldendt. Den var omgivet af skønne træer og buskads og tilligemed frugthaver og lunde. I forbindelse med stedet var der haver, hvori de kvindelige patienter kunne dyrke blomster af enhver art, om de ville. Hver patient valgte en særlig jordlod som de skulle sørge for. Udendørs aktiviteter i disse haver blev ordineret som en del af den regulære behandling. ret
(11) Scene efter scene kom forbi mig. I en scene var et antal patienter lige kommet til en af vore landsanatorier. I en anden scene så jeg det samme selskab; men, oh, hvor var deres udseende forvandlet! Sygdommen var væk og huden var klar, ansigtet strålede af glæde; legeme og sind synes at være besjælet med nyt liv. ret
(12) Jeg er blevet belært at dem som har været syge, er blevet raske på vore landsanatorier og vender tilbage til deres hjem. De vil være levende eksempler og mange andre vil få godt indtryk af den forvandling som har fundet sted i dem. Mange af de syge og lidende vil vende fra byerne til landet og ikke tillempe sig bylivets vaner, skikke og moder. De vil søge at genvinde sundheden i nogle af vore landsanatorier. Derved kan vi, når vi er flyttet tyve tredive mil fra byerne, være i stand til at nå folk og dem som ønsker sundhed vil have anledning til at regenerere sundheden under de gunstigste forhold. ret
(12) Gud vil gøre undere for os hvis vi i tro vil samarbejde med ham. Lad os da handle fornuftigt, så vore anstrengelser kan velsignes af himlen og krones med gode resultater.