Breve fra Ellen G. White til sanatoriemedarbejdere i Sydcalifornien—C kapitel 10fra side35

ren side - tilbage

Bror Burden

(35)  Takoma Park, D. C., - 14. maj, 1905.
Kære bror Burden
Dit brev er lige blevet læst. Ligeså snart jeg læste det sagde jeg: ”Jeg vil ikke rådføre nogen: for jeg har ingen spørgsmål overhovedet til den sag. . . Sikre ejendomme med alle midler, så at de kan holdes, og få alle de penge du kan og betale nok til at holde stedet. Tøv ikke; for det er lige hvad der er brug for. Jeg tror at der er hjælp nok til at gennemføre sagen. Jeg ønsker at du er helt klar over at der ikke er tid at spilde for at købe de rigtige ejendomme. Vi vil gøre vort yderste for at hjælpe dig med at rejse penge. Jeg ved at Redlands og Riverside skal bearbejdes, og jeg beder at Herren måtte være nødig, og ikke lader nogen andre få denne ejendom end os. ret

(35)  Vi fik en meget behagelig rejse fra San Francisco til Washington. Der var flere gange sanggudstjeenste i toget, og dette gik godt. Mange af passagerne uden for vor gruppe stemte i med sang. ret

(36)  Jeg kom mig over den forkølelse jeg fik for tre uger siden jeg forlod hjemmet. Tirsdag formiddag talte jeg i det store telt, og sabbats formiddag talte jeg igen. De store telt var tæt pakket, og jeg fik at vide at min røst kunne øres langt væk, endog af dem der sad allerbagerst. Jeg skal ende en kopi af min tale, når den skrives ned. ret

(36)  Vi håber at dette møde vil være middel til at urette meget godt. Hvis Herren ser at vi alvorligt søger Ham, vil vi finde Ham. Oh, det vil faktisk være sørgeligt at komme udover det enkle arbejde. Når vi er ydmyge nok til at få visdom, vil Herren visselig undervise os på Hans måde. Jeg hungrer og tørster sådan efter Gud! Jeg må have en stærk tro, og jeg må frembære et bestemt vidnesbyrd, som ikke svækkes. Bibelsandhed vil få overhold, og oh, om mit hjerte længes efter at se vore menighedsmedlemmer få en dyb erfaring, som vil stå den prøve som er foran os. ret

(36)  Lad os søge Herren så længe han findes, og kalde på ham så længe Han er nær. ”Lad den onde forlade sin vej, og den uretfærdige mand sine tanker; og lad ham vende tilbage til verden, og Han vil få barmhjertighed med ham, og til vor Gud; for Han vil tilgive i overmåde. ”Den gudløse forlade sin vej, urettens mand sine tanker og vende sig til Herren, at han må forbarme sig, til vor Gud, thi han er rund til at forlade.” ret

(36)  Lad os gøre lige stier for vore fødder. Herren vil ikke lade dem som elsker Ham og holder Hans bud, blive ødelagt af fjenden. Herren vil gøre et kort arbejde på jorden, og Han vil oprøre Sit folk mægtigt. Et stort arbejde skal gøres. Lad os læse det femoghalvtredsindstyvende og seksoghalvtridsindstyvende kapitel i Esajas, for de indeholder en forunderlig opmuntring, og Herren ønsker at vi skal bringe alle de opløftende muligheder til Hans folk. ret

(36)   ”Så siger Herren: Tag vare på ret og øv retfærd! Thi min Frelses komme er nær, min ret skal snart åbenbares. Salig er den; der gør så, det menneske, som fastholder dette: Holder sabbatten hellig og varer sin hånd fra at øve noget ondt.” ret

(37)  Her er Herrens ord. Åben alle de mulige steder. Vi skal arbejde i tro, gribe fast i en magt som lover at gøre store ting for os. Vi skal række ud i tro i i Los Angeles og i Redlands og Riverside.
Ellen G. White ret

(37)  Takoma Park, Washington, D.C., - 2. juni, 1905.
Kære bror Burden,
Jeg blev meget opmuntret af breve som jeg modtog fra dig om Loma Linda. Ud fra din beskrivelse af dette sted, tror jeg at det fremstiller det som jeg har set vi skal opsøge af sanatorie-lokaliteter. Et sådan sted blev fremstillet for mig nogle få miles fra en vigtig by. Byen er bygget op for nylig. ret

(37)  Jeg prøvede at bringe de syner jeg fik om sanatorierne i landet, frem for vore folk, og jeg har tilskyndet til det nødvendige i at oprette vort sanatorium uden for byerne. Jeg har flere gange fået vist at fordelene ved at få grunde nogle miles uden for byerne. Dem som følger Guds råd, og skaffer steder til syge og lidende, kan få en ordentlig behandling, vil vejledes til de rigtige steder til at starte deres arbejde op på. ret

(37)  Lad vore sanatorier blive placeret der hvor der er masser af land. Jeg kan se fordele ved et sådant sted som Loma Linda. Herren har arbejdet og hjulpet os med at få denne ejendom. Denne institutions arbejde skal føres med rene og ophøjede linjer. Det kan føres på den sådan måde at sandheden vil fremstilles som den klippe der bygges på. ret

(37)  For at vore institutioner kan lære de rigtige lektier, må der knyttes mennesker til dem, der er så enkle at de vil lære af den store Lærer. ret

(37)   ”Jer er det givet”, erklærede Kristus ”at folk der holder Mine bud og gør de ting jeg har vist i Mit ord, at kende Himmerigets hemmeligheder; men dem er det ikke givet.” ret

(38)  Vi skal proklamere sandheden for verden, for sådan har den store Lægemisionær befaldt os. Hvad I hører i ørerne, hvad I forkynder fra hustagene, for der er intet skjult som ikke skal bekendtgøres. Herrens hemmelighed er hos dem som frygter Ham og holder Mine bud. ”Men alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn.” ret

(38)  Vi behøver medarbejdere som opnår en bred horisont, ved at studiet af Guds bog har åbnet Hans skabte gerninger for os. Engle som samarbejder med dem der proklamerer sandheder, der fremvises i naturens ting. Disse ting er ikke Gud, men de er eksempler på Guds håndarbejde. ret

(38)  Vore lægearbejdere skal gøre alt i deres kraft for at kurere kroppens sygdomme og også sindets sygdomme. De skal våge og bede og arbejde, berige med åndelige såvel som fysiske fremskridt til dem, som de arbejder for. Den loge på et af vore sanatorier, som er en sand Guds tjener, har en intens interesse for at gøre alt for de lidende mennesker de kommer i kontakt med. Han må ikke miste mulighed for at pege sjæle til Kristus, den store krops og sindets helbreder. Enhver læge bør være dygtig til at arbejde i Kristi linjer. Der skal ikke være nogen mindre interesse for åndelige ting, ellers vil kraften der fæstner tankerne på den store Læge blive adspredt. Så længe der nøje tilføres til legemets behov, så længe der gøres alt for at bryde sygdommenes kraft, skal lægen aldrig glemme at der er en sjæl at arbejde for. ret

(38)  Gud vil drage tankerne fra logikkens overbevisning til den dybere, højere, renere og mere herlige overbevisning, en overbevisning som ikke er forvansket af meneskers logik. Menneskers logik slukker næsten det lys som Gud lader skinne ud i klare stråler, for at overbevise mennesker om at naturens Gud er al pris og ære værdig, fordi Han er alle tings Skaber.
Ellen G. White ret

næste kapitel