(16) [Fra The Review and Herald, 16.marts, 1905.]
I løbet af foråret 1802, blev flere af vore brødres opmærksomhed henledt til Paradise Valley-sanatoriebygningen, som blev bygget til et sanatorium af Mrs. Mary L. Potts for omkring tyve år siden. Efter at være brugt i nogle få måneder, lå den tom i mange ård, og blev sat til salg for tyve tusinde dollars, med tilbud om at den kunne købes for femten tusinde dollars kontant. ret
(16) I september, 1902, efter Los Angeles lejrmødet, brugte vi en uge i San Diego, og besøgte flere steder som var tilbudt os til sanatoriearbejde. Den bygning vi fik tilbudt af Mrs. Potts, virkede til mig at være alt vi kunne bede om. Her var en velkonstrueret tre-etagers bygning med femten værelser, med bred verandaer, stod på en behagelig opadgående grund, og udsigt til en smuk dal. Mange af lokalerne var store og luftige, og der er stationær vaskekumme i de fleste at sengeværelserne. ret
(17) Ved siden af hovedbygningen, er der et godt og seks-værelses stort personalehus, som er udrustet til hjælpere. Ejendommen er placeret bejleligt, med mindre end syv miles fra San Diego, og omkring halvmiles fra National City posthus. ret
(17) Der er fem hektar land. Omkring det halve af dette land var tidligere beplantet med frugttræer, men I den lange tørke har dette land lidt, og træerne døde, undtagen træerne til pynt og buskadset omkring bygningerne, og omkring ethundrede og femogtyve oliventræer på teresserne. ret
(17) Da vi erfarede at ejerne af denne ejendom blev så modløse på grund af mange års tørke tilbød de det for tolvtusinde dollars, sagde jeg til vore brødre: ”Jeg tror at Herren har bevaret dette sted til os, og at Han vil åbne vejen for at vi skal få dette. Jeg har aldrig sen bygning til salg som var bedre egnet til sanatoriearbejde. Hvis dette sted blev gjort i stand, ville det være lige som de steder som jeg er blevet vist af Herren.” ret
(17) For år siden, fik jeg lys om at vore folk i Sydcalifornien må se efter muligheder for at købe sådanne ejendomme, og det virker tydeligt for mig og for dem som var hos mig, at muligheden for at sikre dette sted, var en opfyldelse af den opmuntring vi fik, og blev udgivet i Vidnesbyrd for menigheden 7:97, 98. ret
(17) I december erfarede vi at dette sted kunne købes for elleve tusinde dollars, og jeg opmuntrede Dr. Whitelock til at tage skridt til køb. Men vore ledende brødre i den sydcaliforniske konferense var ikke parat til at samarbejde i denne sag, og der skete ikke noget. ret
(17) I sommeren 1903, blev ejendommen tilbudt os for otte tusindedollars, og fandt igen at vore brødre ikke var i stand til at handle. ret
(17) Tørken fortsatte, og ejerne af denne ejendom blev meget modløse. I januar, 1904, skrev Dr. Whitelock til mig at prioriteten kunne købes for sekstusinde dollars, og måske mindre. Og jeg rådede igen vore brødre der er knyttet til lægemissionsarbejdet i Sydcalifornien til at købe stedet. Men jeg erfarede at de ikke var parat til at handle. Så lagde jeg sagen frem for søster Gotzian, og hun indvilgede i at hjælpe mig til at købe stedet. Så telegraferede vi et tilbud på fire tusinde dollars for prioriteten. To dage senere kom et telegram tilbage der accepterede tilbuddet. I mellemtiden var et brev på vej fra andre dele af San Diego til New York, der tilbød fem tusinde dollars for prioriteterne.... ret
(18) Da vi besøgte stedet i november sidst, fandt vi at der var gjort meget sidste sommer. Bygningen var grundigt renoveret, malet indvendigt og udvendigt. Det var blevet udrustet med elektrisk lys, og omkring halvdelen af værelserne var møbleret. Ved flere gode møbelindkøb af velshavende mennesker der forlod landet, fik vi førsteklassesmøbler til en meget lav pris. ret
(18) Vor store bekymring for stedet var om der var tilstrækkeligt med vand. For år siden, da dalen var frodig, beroede det på vand fra bjergstrømmene, oplagret i store damme, men som resultat af mange års tørke, var der ikke vand i reservoirene til at dække vort behov. Nogle af vore naboer i dalen havde gode kilder, men vort sted var lille til den ene side. Det store spørgsmål var: Kan vi få vand nok ved at grave? ret
(18) Der gravet efter kildevand firs fod ned, og fandt lidt vand, men de vandede meget mere. Oh, hvor afhængig af at vi finder masser af godt og rent vand! Med en overflod af vand kunne vort arbejde gå frem, men uden dette, hvad kan vi da gøre? Fra begyndelsen følte jeg at den forvisning Herren ville åbne vejen for vort arbejde fremdrift; men hvem kunne sige hvorhen og hvordan? Vore folk var meget ivrige efter at sanatoriet blev til en succes, og da vi mødte dem, kom spørgsmålet: ”Har du fundet vand?” ret
(19) Dette vigtige problem var endnu ikke afgjort. Professor E. S. Ballenger og min søn tog til San Pasqual og Escondido for at opmuntre vore folk, som havde deltaget så vidt i virksomheden, og organiseringsplanen var forberedt, og bad om deres hjælp. ret
(19) Alle var glade for at være med til at gøre dette sanatorium, så vidt muligt, til en virksomhed i San Diego området, og de gav frit efter deres evner. Omkring femten hundrede dollars blev indsamlet, og for det halve af dette kom tilbage ved umiddelbar brug. ret
(19) Den dag da professor Ballenger og min søn kom tilbage, med tilsagn fra hjertelig og praktisk støtte fra folk, slog medarbejderen en kilde frem, med en fin og strøm af rent vand. Den næste formiddag kom bror Palmer tidligt frem for at fortælle mig at der var fjorten fod vand i brønden. Vandet er godt og rent, og vi glædede os meget over at vide at der var masser af forsyninger. Denne brønd er en mere værdifuld end guld, sølv eller ædelstene. ret
(19) Alle sanatoriets medarbejdere er muntre og hårdtarbejdende. Hver morgen og aften har de en andagtsstund. Jeg mødtes med dem en dag eller to, og nød privilegiet rigtig meget. Herrens velsignelse hvilede over os, og jeg var meget ked af at sygdom forhindrede mig i at komme regelmæssigt. ret
(19) Hvornår skal vi åbne stedet for patienter? Blev ofte diskuteret. Flere ventede utålmodigt på at komme ind, men hvordan kan vi lade dem komme, når huset var under indvendig genopmaling, og medens det store køkken var ved at sættes op? ret
(19) En morgen kom en dame uanmeldt, og insisterede på at blive der. Andre kom før vi var parate, og patienterne fortsatte med at komme indtil der var tyve, og vore medarbejdere havde travlt, at der ikke var tid til en formel åbningsceremoni. ret
(19) I de sidste tre nætter af mit ophold på denne institution, fik jeg megen undervisning om de sanatorier, der var så stærkt brug for i årevis, og som i lang tid var blevet udstyret og sat i driftstand. Sundhedmissionsarbejdet skal være den tredje engels budskab ligesom den højre hånd er på kroppen. Vore sanatorier er et stort middel til at gøre sundhedsmissionsarbejde. De skal nå folk i deres behov.