(19) Loma Linda, Cal., 24.august, 1905.
Til vore brødre der tilknyttet forlagsvirksomheden i College View
Medens jeg var til det rådsmøde i generalkonferensens bestyrelse, der blev afholdt i september 1904, blev mit sind dybt bekymret for den enhed, der bør ledsage vort værk. Jeg var ikke i stand til at følge alle møderne, men i nattens timer blev scene efter scene fremstillet for mig og jeg følte, at jeg havde et budskab at bringe vort folk mange steder. ret
(19) Mit hjerte smerter, når jeg ser, at vi med så vidunderlige tilskyndelser til at bringe vore evner og kræfter frem til det allerhøjeste udviklingstrin er tilfredse med at være dværge i Kristi værk. Guds ønske er, at alle hans arbejdere skal blive fuldvoksne mænd og kvinder i Kristus. Hvor der er liv, er der vækst. Væksten vidner om livet. Ord og gerninger bringer verden et levende vidnesbyrd om, hvad Kristendommen gør for Kristi efterfølgere. ret
(19) Når I udfører jeres tildelte arbejde uden at øve strid og kritisere andre, vil frihed, lys og kraft ledsage det og give de institutioner og foretagender, I er knyttet til, karakter og indflydelse. ret
(19) Husk, at I aldrig er på sikker grund, når I er oprørte og bærer en byrde for at rette på hver eneste sjæl, som kommer jer nær. Hvis I giver efter for fristelsen til at kritisere andre, udpege deres fejl og nedbryde det, de udfører, kan I være sikre på, at det vil mislykkedes for jer at udføre jeres egen del ædelt og godt. ret
(20) Dette er en tid, hvor enhver i en ansvarsfuld stilling og ethvert menighedsmedlem bør bringe alle sider af deres arbejde i nøje samklang med Guds ords lære. Med utrættelig agtpågivenhed, inderlig bøn og ord og handlinger, der er præget af Kristus, skal vi vise verden, hvad Gud ønsker, hans menighed skal være. ret
(20) Fra sin høje stilling så Kristus, herlighedens konge, himmelens Majestæt, menneskets tilstand. Han ynkedes over menneskenes svaghed og syndighed og kom for at åbenbare, hvad Gud er for mennesket. Idet han forlod de kongelige sale og iførte sin guddommelighed menneskelighed, kom han til denne verden for på vore vegne at danne en fuldkommen karakter. Han valgte ikke sin bolig blandt jordens rige. Han blev født i fattigdom, var af lav herkomst og levede i den foragtede landsby Nazaret. Så snart han var gammel nok til at brug værktøj, deltog han i forsørgelsen af familien. ret
(20) Kristus ydmygede sig selv, for at komme til at stå som menneskehedens leder og imødegå de fristelser og udholde de prøvelser, som menneskeheden må gennemgå og udholde. Han måtte vide, hvad menneskeheden blev udsat for af den faldne fjende, for at han kunne komme dem til hjælp, som fristes. ret
(20) Kristus er blevet vor dommer. Faderen er ikke dommer. Ingen af englene er det. Han, som iførte sig menneskelighed og levede et fuldkomment liv i denne verden, skal dømme os. Han er den eneste, der kan være vor dommer. Vil I huske dette, brødre? Vil I huske dette, I, der er prædikanter? Vil I huske dette, fædre og mødre? Kristus iførte sig menneskelighed, for at han kunne blive vor dommer. Ingen af os er blevet udset til at være en dommer for andre. Alt, hvad I kan gøre, er at holde selvet under disciplin. Jeg beder jer i Kristi navn om at give agt på den befaling, han giver jer om aldrig at sætte jer selv på dommersædet. Fra dag til dag har dette budskab lydt i mine ører: "Stig ned fra dommersædet. Stig ned i ydmyghed.” ret
(21) Aldrig har der været en tid, hvor det var vigtigere for os at fornægte os selv og daglig tage vort kors op, end netop nu. Hvor megen selvfornægtelse er vi villige til at øve? ret
(21) Et liv i nåde og fred
I det første kapitel i Peters andet brev vil I finde løftet om, at nåde og fred vil blive jer stadig rigere til del, hvis I i troen vil »vise dyd, i dyden indsigt, i indsigten afholdenhed, i afholdenheden udholdenhed, i udholdenheden gudsfrygt, i gudsfrygten broderkærlighed og i broderkærligheden kærlighed til alle.« 2.Pet. 1,5-7. Disse dyder er vidunderlige skatte. De gør et menneske »sjældnere end guld«. Es. 13,12 ret
(21) »Thi når dette findes hos jer og stadig tager til, så tillader det jer ikke at være uvirksomme eller ufrugtbare i erkendelsen af vor Herre Jesus Kristus.« 2 Pet. 1,8. ret
(21) Skal vi ikke kæmpe for at bruge vore evner bedst muligt i den korte tid, vi har tilbage i dette liv, idet vi føjer nåde til nåde, styrke til styrke og gør det klart, at vi har en kilde til kraft i himmelen? Kristus siger: "Mig er givet al magt i himmelen og på jorden." Matt. 28,18. Hvorfor har han fået denne magt? For vor skyld. Han ønsker, at vi skal forstå, at han er vendt tilbage til himmelen som vor ældste broder og at den umådelige magt, der er blevet givet ham, er stillet til vor rådighed. ret
(22) De, der vil føre den undervisning ud i livet, som er givet menigheden ved apostlen Peter, vil modtage kraft fra det høje. Vi skal leve efter additionsplanen og sætte al vor flid ind på at gøre vor kaldelse og udvælgelse sikker. Vi skal repræsentere Kristus i alt, hvad vi siger og gør. Vi skal leve hans liv. De principper, han blev ledet af, skal forme for handlinger overfor dem, vi omgås. ret
(22) Når vi er sikkert forankret i Kristus, har vi en kraft, som intet menneskeligt væsen kan tage fra os. Hvorfor er det således? Det er, fordi vi har fået del i guddommelig natur og er undsluppet fordærvelsen i verden, der skyldes det onde begær og er blevet delagtige i hans natur, der kom til denne verden iført menneskelighedens klædning, for at han kunne stå som menneskeslægtens leder og udvikle en karakter, der var uden plet eller skjold af synd. ret
(22) Hvorfor er mange af os så svage og ugudelige? Det er, fordi vi betragter selvet og undersøger vor egen natur og tænker på, hvordan vi kan skabe en plads for os selv, vor individualitet, vore ejendommeligheder i stedet for at granske Kristus og hans karakter. ret
(22) Brødre, der kunne arbejde harmonisk sammen, hvis de ville lære af Kristus at glemme, at de er amerikanere eller europæere, tyskere eller franskmænd, svenskere, danskere eller nordmænd, synes at mene, at hvis de skulle blande sig med andre nationaliteter, ville noget af det, der er særegent for deres eget land og nation, gå tabt og noget andet indtage dets plads. ret
(22) Mine brødre, lad os lægge alt dette til side. Vi har ikke ret til at holde vore tanker fæstnet på os selv, vor forkærlighed og forestillinger. Vi skal ikke søge at opretholde vor egen ejendommelige personlige identitet - en personlighed og en individualitet der vil skille os fra vore medarbejdere. Vi skal åbenbare en karakter, men det skal være Kristi karakter. Nå vi har Kristi karakter, kan vi i forening udføre Guds værk. Kristus i os vil møde Kristus i vore brødre og Helligånden vil skabe den hjertets og handlingens enhed, som overfor verden beviser, at vi er Guds børn. Måtte Herren hjælpe os til at dø fra selvet og blive født på ny, for at Kristus kan leve i hellighed. ret