(39) [Bemærkninger fra Mrs. E. G. White ved generalkonferensen, d 29. maj, 1905.]
Vi har alle stor grund til at prise Herren. Han har arbejdet forunderligt for os, med at flytte forlagsarbejdet fra Battle Creek til Washington, og oprette en skole der, så Hans mål kan opfyldes. Da vi første gang stod ansigt til ansigt med den sag, var det næsten umuligt, men hvert gang vi gik et skridt fremad, virkede det som om Guds engle var ved vor side, og ledte, beskyttede og hjalp. Og dem som samledes ved dette møde kan se at Herren har arbejdet på mennesker, så at de fondsmidler der var nødvendigt for arbejdets udførelse kom frit ind. Vi takker Herren for Hans folks gavmildhed. Når Herren nådigt åbenbarer Sig selv for os, burde vi prise ham. ret
(39) Vanskeligheder kan vise sig på vor vej. Vi kan undres over hvordan vi udrette dette og det og det andet. Nogle gange kan fremtiden se meget mørk ud. Men i mange af disse situationer, er det vort privilegium at vente indtil vanskelighederne kommer. Måske viser de sig selv ikke?! - fordi Herren hører og besvarer bøn. Vi behøver at bede meget mere end vi gør. Vi behøver at bringe Herrens løfter til Ham, og takke og prise Ham for det som Han ahr lovet at give os, hvis vi vil følge og kende Ham. Så skal vi vide at Hans fremkost er forberedt som morgnen. Stien ligger forberedt, vejen for os er banet; og når vi står der hvor Herren kan åbne vejen for os, vil Han gøre det, og vil styrke os i pligtens stund. ret
(40) For nylig har spørgsmålet rejst sig: Hvad skal vi gøre med Colorado-sanatoriet? Det lys jeg har fået er at de planer man har fulgt at opbygge denne institution var ikke helt efter Guds sind og vilje. Der er investeret for mange penge i opbyggelsen. Men efter at der er blevet investeret, er bygningerne blevet rejst, og vore medarbejdere er taget dertil, og kæmpet og kæmpet for at gøre arbejdet til et succes, og sanatoriet har udrettet meget godt, skal vi så forbigå dette til de private partier?! Efter at medarbejderne har kæmpet med alt dette i årevis, skal så de som nu er knyttet til det give op, og sige at de er slået? Sådan kan vi ikke have det. Sådan må vort arbejde ikke præsenteres over for verden. Enhver sjæl der er knyttet til sanatoriet skal indse at den institution er gjort til en succes; og det vil være en succes hvis det kommer frem at troen på Gud sætter medarbejderne i stand til at gibe fat i Hans løfter. ret
(40) Boulder Sanitarium skal ikke gå over i ikke-troendes hænder. Det skal ikke gøres om til et hotel. Det har i det hele taget kostet for meget hjertesmerte at give så let op. Når Gud til tider har åbenbaret sig selv, har det tilført megen glæde for at kunne overgive det til verdslige formål. ret
(40) Gud ønsker at denne institution skal som en undervisende kraft inden for sundhedsmissionsarbejdet, og Han ønsker at dem som har kæmpet med al deres kraft, for at gøre det til en succes, ikke skal have arbejdet forgæves. Han ønsker at de skal stole helt på Ham, og gå frem til succes og sejr. Han ønsker at de skal have tro på Ham. Guddommelig kraft står bag alle som søger alvorligt at forherlige Gud og Herren vil være meget bedre behaget, hvis Han hører mere opmuntrende ord fra vore læber, og en beslutsomhed for at gøre det til en succes, hvor vi skal lægge vore hænder for at oprette værket. ret
(41) Herren er meget glad for os. Han er meget kærlig i Sin omgang med os, og Han ønsker ikke at vi skal miste modet, så at vi ikke tør gå i gang med noget, af frygt for at det bliver fiaskol ret
(41) Jeg har fået det llys at vi ikke skal hvile før Boulder Sanatoriet er en afgjort succes. Hvad vi behøver er at tage rustningen på, og gå enstemmigt frem. ret
(41) Det var ikke efter Guds orden at andre sundhedsinstitutioner startes i Boulder. Gud sendte ikke dette andet sanatorium til Boulder. Der er steder nok I verden hvor lægen er gået uden at etablere sig ved siden af en institution, som har kostet vore folk så meget, og som heøver al den indflydelse og støtte vi kan få. Det er blevet præsenteret for mig at Gud ønsker at en institution skal stå der, og Han ønsker at den skal vokse. Oprettelsen af en anden institution så nærved har efterladt bedrøvelse, modløshed og tungsind, hos dem på Boulder-sanatoriet. Det har pådraget dem en hjertebyrde, som kæmper hårdt for at gøre deres allerbedste. ret
(41) Guds velsignelse vil følge enhver medarbejder som styres af uselviske motiver. Herren vil krone deres anstrengelser med succes. Dem som er knyttet til Boulder-Sanatoriet kan sige: ”Søster White siger at Gud vil krone vore anstrengelser med succes; men hvordan kan institutionen være en finansiel succes når et andet sanatorium oprettes tæt ved siden af os?” Men hvem leder til oprettelsen af den institution, så tæt op ad vort sanatorium? Det var en modarbejdende mands plan, ikke født af Gud. Skal der opmuntres til denne modarbejdelse, og skal der brydes fra en institutions side, som vore folk har oprettet for store omkostninger? ret
(42) Det er rigtigt at der er brugt flere penge på at byge Boulder-sanatoriet end der burde være brugt. Hvis mennesker havde handlet efter Guds orden, ville institutionen ikke have brugt så mange penge, og vi ville ikke have så tunge byrder med rentebetynget gæld. Pengene er blevet ødslet, på en måde der ikke er efter Guds orden. Og på grund af dette, bliver dem der er kommet ind for at tage ansvar på institutionen, prøvet meget hårdt og vanskeligt. Men når byrderne og prøvelserne kommer, er det op til os at spørge hvad Gud mener med byrden, og hvad Han mener med prøven. Der er viseligt et arbejde som Boulder-sanatoriet skal udrette, og et bredt arbejde skal gøres i omegnene af dette sanatorium. Medarbejderne bør virke i hele denne del af landet. Der er sjæle som skal komme til en sandhedskundskab. ret
(42) Gud ønsker at vi aldrig skal gøre noget sådan som at skille os af med Boulder-sanatoriet. Denne instituttion vil stadig gøre sit arbejde, og vil gøre det godt. ret
(42) Når vi bliver modløse, så husk at Herren hære står bag os. Husk at jeres styrke ikke er i nedslående ord. Husk at himlen ikke bliver mindre af nogen af dens engle. Disse engle er ligeså parate til at komme Guds folk til hjælp, som på det gamle Israels tid. ret
(42) Ved en anledning, da Israels hære skulle gå frem for at kæmpe, befalede Herren at de skulle tage sangere og musikinstrumenter med sig. De tog i kamp under høj lovprisning af Gud. Når deres fjender hørte denne musik, fik Herrens deres hjerter til at frygte, og de flygtede. Vi behøver mere musik og mindre jamren. Måtte Gud hjælpe os til at lægge troen i vort arbejde, huske på at hvis prøvelserne kommer, vil det være fordi vi behøver det. ret
(43) Gud vil være vor hjælper og vor styrke. Han vil være vor frontvogter og vogte bagved. Vi kan lære over en arm som er almægtig. Når en sympatisk Frelser ser på os, og går i forbøn for vor skyld, hvordan kan vi da miste tro? Jeg beder jer at love jer over for Gud at I ikke vil tale modløshed. Vær opsat på at aldrig gå tilbage med noget som I har prøvet at gennemføre i Gudsfrygt. ret
(43) Måtte Herren hjælpe jer til at gennemføre arbejdet i Herrens Israels Guds navn, og sige: ”Vi skal sejre i Guds navn. ”Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, da skal han bede om at få den fra Gud, der giver alle gavmildt og uden bebrejdelser, og så vil den blive ham givet. Men han skal bede i tro, uden at tvivle; den der tvivler, ligner nemlig en havets bølge, som jages og kastes hid og did af vinden; og et sådant menneske må ikke vente at få noget fra Herren.” Jak. 1,5-7. Sandhed og lys vil skinne I deres hjerter som siger: ”Vi vil sejre i vor frelses Gud, og Han vil give os sejren.” ret