(5) St. Helena, Cal., 20. februar, 1902.
Vi har I dag modtaget de dårlige nyheder om Battle Creek-sanatoriets brand. Jeg har i mange uger haft en hovedpine som har gjort mine natter meget hvileløse. I den tid ville jeg sige nogle visdommelige ord, men hvad kan jeg sige? Vi er berørt med dem, som er afhængige af denne institution. Lad os bede om at denne katastrofe vil virke til noget godt for de, som må føle det meget dybt. Vi kan faktisk græde samen med dem der græder. ret
(5) Vor himmelske Fader piner og sårer ikke menneskebørnene frivilligt. Han har sit formål med hvirvelvinde og storme, med brand og oversvømmelse. Herren lader katastrofer komme over sit folk, der frelser dem fra store farer. Han ønsker at enhver skal ransage sit eget hjerte nøje og omhyggeligt, og drage nær til Gud, så Gud kan drage nær til ham. Vort liv er i Guds hænder. Han ser de farer der truer os, som vi ikke kan se. Han giver alle vore velsignelser, og giver alle vore nådegaver; og forordnrer alle vore erfaringer. Han ser de farer som vi ikke kan se. Han lader det komme over sit folk, som fylder deres hjerter med sorg, fordi han ser at de baner lige stier for deres fødder, så den lamme ikke vendes bort fra vejen. Han kender vore grænser, og husker at vi kun er støv. Endog vort hovedhår er talt. Han virker ved naturlige årsager for at få sit folk til at huske på at han ikke har glemt dem, men han ønsker at de skal forlade den vej som, hvis de fik lov at følge uhindret og uden dadel, vil føre dem ud i store farer. ret
(6) Trængsler kommer over os alle, der får os til at ransage vore hjerter, og se om de renses fra al urenhed. Herren arbejder hele tiden på vort nuværende og evige bedste. Der vil ske ting som virker uforklarlige, men hvis vi sætter lid til Herren, ydmyger vore hjerter for ham, vil han ikke lade fjenden sejre. ret
(6) Herren vil frelse sit folk på sin egen måde, ved midler og redskaber som herligheden vil vende tilbage til ham. Ham alene tilhører prisen. Lad os passe på hvordan vi tilskriver mennesker deres succes. Det er Kristi overmådelige nåde, som gør de svageste af hans disciple stærke o g den stærke mægtig. Det er fra ham at vi får de gaver som sætter os i stand til at give ham den antagelige tjeneste. Hvis vi er helt helliget til ham, skal vi give al æren tilbage til Gud. Vi skal vær helt afhængige af ham. ret
(6) Enhver sjæl som frelses må have del i Kristi lidelser, så han kan få del med ham i hans herlighed. Hvor få forstår hvorfor at Gud underlægger dem prøvelser. Det er ved vor tros prøvelse at vi får åndelig styrke. Herren søger at uddanne sine folk til at lære helt af ham. Han ønsker at de, gennem de lektier han lærer dem, skal blive mere og mere åndeliggjorte. Hvis hans ord efterfølges i al ydmyghed og svaghed, giver han dem den erfaring som, hvis den modtages rigtigt, vil hjælpe til at berede dem til det arbejde der skal gøres i hans navn. Gud ønsker at åbenbare sin kraft på en markant måde, gennem hans folks liv. ret
(7) Jeg er instrueret til at sige: Lad ingen prøve at give en begrundelse for den institutions brand, som vi værdsatte så højt. Lad ingen prøve at sige hvor denne ulykker fik lov at komme. Lad enhver ransage sin egen handlinger. Lad enhver spørge sig selv om han imødekommer den standard Gud har sat på ham. Kan vi sige af hjertet, jeg vil lægge min egen vilje til side. ”At gøre din vilje, min Gud, er min lyst, og din lov er i mit indre.” Spørger vi dagligt: ”Herre, hvad er din vilje for mig?” ret
(7) Lad ingen prøve at forklare dette mystiske forsyn. Lad os takke Gud for at ingen mistede liv. Heri ser vi Guds nådige hånd. ret
(7) Har vi værdsat sanatoriet som vi burde?
Hvis vi ikke har værdsat den store velsignelse som Herren har givet os, at sende os lys over sundhedsreformen, hvis vi ikke følt ære for at have Battle Creek-santoriet hos os i femogtredive år, hvis vi ikke har samlet ihærdigt på de gode ting og fordele vi har haft over denne institution, skal vi så være overraskede over at noget vækker os op? ret
(7) Sanatoriet har haft en velsignende indflydelse, der har bredt sig til alle dele af verden. Ved dette har mange taget imod sandhedens lyd. Kun evigheden kan åbenbare hvor mange er belvet hjulpet af fysisk lidelse ved dygtige læger. Den store Læge, mægtig til at frelse til det yderste, vil høre de alvorlige bønner der er sendt for til lidende mennesker. Hans tilstedeværelse og dygtighed har lige så sikkert holdt ødelæggerens hånd over Battle Creek-sanatoriet, ligesom da han var på denne jord i menneskelig skikkelse. Ve denne institution har Guds engle arbejdet med mennesker for at redde liv. Gud gav medarbejderne dygtighed og forståelse der hvor branden kom, satte dem i stand til at tage syge og lidende ud af de hurtigt spredende flammers rækkevidde. ret
(8) Vi kender noget til det meget godt denne institution har været for os som et folk. Vi ved hvor mange gange Herren har omtalt denne institution, som hans hjælpende hånd. Han har erklæret at i den skulle mænd og kvinder oplæres som kompetente læger og sygeplejersker, nogle arbejder som oplæringsmestre på hjemmemarken, og andre tager til marker langt borte. Har vi værdsat denne institution som vi burde? ret
(8) Hvad vore sanatoriearbejdere burde være.
Gud ønsker at medarbejderne på sanatoriet – læger, ledere og sygeplejersker – ransager sig selv nøje til at se om de har holdt sig strengt til de rigtige grundprincipper. Det var for at proklamere disse principper at vore skulle oprettes. Medarbejderne skal stå fast på den evige sandheds platform. Har de som var knyttet til sanatoriet indrømmet at Herrens plan for vore sundhedsinstutioner skal stå som mindesmærker for ham i denne verden, der åbenbarer Hans nådige mål, som er kroppens læge såvel som sjælens læge? ret
(8) Vore sanatorier skal ikke på nogen måde tilpasse sig verdslig politik eller praksis. De skal fremstå som mindesmærker for Gud, fri for verdslig mathed eller onde værk. Medarbejderne på disse institutioner skal være Herrens særlige folk, der daglig søger for at udvikle en karakter, der udruster dem til at indtage den himmelske stad. De skal hele tiden række højere og endnuhøjere ud, som medarbejdere sammen med Gud. De skal nå en høj åndelig standard. Lad dem studere Kristi lektier i det nye testamente, så de bedre kan forstå hans lektier i det Gamle Testamente. Det Nye Testamente er nøglen der lukker op for det Gamle Testamente. ret
(9) En højtidelig advarsel
Et høtideligt ansvar påhviler dem som har haft ansvar for Battle Creek-sanatoriet. Vil de bygge en mammut-instutiton i Battle Creek, eller vil de gennemføre Guds hensigt med at plante på mange steder? Jeg beder til Gud for at et arbejde må gøres, så vil være til bedst interesse for Guds arbejde og sag. Jeg ved at denne bøn vil sendes op: Skal sanatoriet oprettes på et andet sted, vil det ikke få den søgning som det ville få, om det blev genopbygget i Battle Creek. Men spørgsmålet stilles af Ham med myndighed: Hvad er der blevet udrettet ved denne store søgning, vindes der sjæle til sandheden? ret
(9) Jeg har fået lys om at en stor reformation må finde sted i sanatoriets ledere, før institutionen kan ledes helt sådan som Gud ønsker at den skal. I en tid har det været dårligere. Mange har mærket små byrder for at lave et sundhedsmissionscenter, et sted hvor sandheden proklameres klart og udtrykkeligt. ret
(10) Mange som ikke har accepteret har givet ham en halvhjertet tjeneste. Vi behøver at være mere alvorlige. Herren bruger kun de kar der er renset for snavs. Kristus kan ikke pålægge sin Ånd på urene og ikke-hellliggjorte hjerter. Han kalder os til at lægge de ukristelige karaktertræk bort som vi har været om. ret
(10) Vågn op, mine brødre og søstre. Vi kan ikke bruge tid på at vrede vore hænder og begræde at Sanatoriet er blevet ødelagt. Vi har fået et bredere udsyn. Lad os spørge Herren om hans sind og vilje. Vil institutionens ledere ransage sig selv grundigt? Der er gjort forsøg efter forsøg på at brænde sanatoriet. Taler disse ting ikke til lederne, fortæller dem at se tilbage på den vej som de har gået for at gennemføre deres planer? Irettesættelserne er igen og igen kommet til dem fra Gud, men disse budskaber har de ikke taget sig af. Der er blevet sendt budskab efter budskab om at der skal plantes på mange steder. Nu bør der gøres det mest alvorlige tilbageblik. Gud har talt, nogle gange med nåde der ikke indrømmes, ofte med truende domme. Med velsignelser og udeblivende velsignelser har han prøvet at fremhæve behovet for ændring. Nuvel kan han sige: ”Hvad kunne være blevet gjort mere i min vingård som jeg ikke har gjort i den?” Skulle disse ord siges: ”I ville ingen af mine råd, i har foragtet mine irettesættelser. I vil ikke komme til mig, så I kan få liv”?
Ellen G. White ret