Vidnesbyrd til menigheden om vore unge tager til Battle Creek for at få uddannelse kapitel 7fra side21

ren side - tilbage

Advarende ord

(21)  Vi lever i en særlig faretid for de unge. Satan ved at verdens ende hurtigt kommer og han er besluttet på at udnytte enhver anledning for at presse unge mænd og unge kvinder ind i hans tjeneste. Han vil opfinde mange lumske bedrag for at lede dem bort. Vi behøver at tænke omhyggeligt over advarselsordene, der er skrevet af apostlen Paulus:— ret

(21)  »Træk ikke i ulige åg med de vantro, thi hvad har retfærdighed og lovløshed med hinanden at skaffe? eller hvad fællesskab er der mellem lys og mørke? hvordan kan Kristus stemme overens med Beliar? eller hvordan kan den troende have lod og del med den vantro? hvordan kan Guds tempel og afguder have med hinanden at gøre? Vi er jo den levende Guds tempel, thi Gud har sagt: »Jeg vil bo og vandre iblandt dem og være deres Gud og de skal være mit folk.« Derfor: »Drag bort fra dem og skil jer ud, siger Herren, Og »rør ej noget urent, så vil jeg tage imod jer og være jer en Fader og I skal være mine sønner og døtre.« 2.Kor.6,14-18. ret

(21)  Særligt lys er blevet givet mig med hensyn til hvorfor vi må udrette meget mere for Mesteren og etablere mange små sanatorier i stedet for at opbygge nogle få store sundhedsinstitutioner. På store institutioner vil der være samlet mange som ikke er særlig syge, men som, ligesom turister, søger hvile og fornøjelse. Disse vil blive opvartet af sygeplejersker og hjælpere. Unge mænd og unge kvinder, som fra deres tidligere år er blevet beskyttet for verdslig omgang, vil derved komme i kontakt med verdslige fra alle klasser. I mere eller mindre grad vil de blive påvirket af det de ser og hører. De vil blive ligesom dem de omgås, miste den enkelhed og ærbarhed som kristne fædre og mødre har vogtet over og værnet om ved omhyggelig belæring og alvorlig bøn. ret

(22)  Vi lever iblandt de sidste dages farer. Noget bestemt må siges for at advare vore folk imod at lade børn, som behøver forældres omsorg og belæring, forlade deres hjem og tage til steder hvor de kommer i kontakt med fornøjelsessyge, ureligiøse verdslige. ret

(22)  I mange hjem har faderen og moderen ladet børnene herske. Sådanne børn er i langt større fare, når de kommer i kontakt med ugudelige påvirkninger, end de børn, som har lært at adlyde. Når de ikke har fået den nødvendige disciplinære oplæring, tror de at de kan gøre som det behager dem. Kundskab til lydighed ville styrke dem i at modstå fristelse, men denne kundskab har deres forældre ikke givet dem. Når disse udisciplinerede unge kommer ind i en stor institution, hvor der er mange påvirkninger imod åndelighed, er de i alvorlig fare og deres ophold på institutionen er ofte til skade for dem selv og institutionen. ret

(22)  Jeg er instrueret til at advare forældre hvis børn ikke har princippets fasthed eller en klar kristen erfaring, at de ikke skal sende dem bort fra hjemmet til forskellige steder, for at være væk i mange måneder og måske i år og - måske - få sået vantroens og utroskabens frø i deres sind. Det er mere sikkert og langt bedre, at sende disse unge til skoler og sanatorier tæt på deres hjem. Lad de unge, som danner karakter blive holdt væk fra steder hvor de ville blande sig med det store selskab af vantroende og hvor fjendens kræfter er stærkt rodfæstede. ret

(23)  Lad vore store institutioners ledere gøre bestemte anstrengelser for at beskæftige ældre personer som hjælpere på disse institutioner. I nattens syner var jeg i en stor forsamling, hvor denne sag var oppe til debat. En med myndighed sagde til dem, som påtænkte at sende deres uopdragne børn til Battle Creek: — ret

(23)  ”Vover I dette eksperiment? Jeres børns frelse er mere værdifuld, end den uddannelse de vil kunne få på det sted, hvor de hele tiden er udsat for vantroendes indflydelse. Mange som kommer til denne institution er uomvendte. De er fyldt med stolthed og har ikke gennem troen en forbindelse med Gud. Mange af de unge mænd og kvinder, som har disse verdslige i udsigt, har kun en lille kristen erfaring og de bliver let indviklet i de snarer der lægges for deres fødder.” ret

(23)  ”Hvad kan vi gøre for at afhjælpe dette onde?" spurgte en af de tilstedeværende. Taleren svarede: "Eftersom du har sat dig selv i denne farlige position, så lad modne kristne mænd og kvinder med år bag sig og med en fast karakter, komme ind på institutionen for at udøve en tællende indflydelse for det rigtige. Gennemførelsen af en sådan plan vil forøge sanatoriets løbende udgifter, men det vil være et effektivt middel til at vogte borgen og beskytte de unge på institutionen fra besmittende indflydelser som der nu er. ret

(24)   ”Forældre, vejledere, send jeres børn til uddannelsesanstalter hvor påvirkningen er den samme som for dem, i en velstyret hjemmeskole; skoler hvor lærerne vil føre dem frem punkt for punkt og hvor åndelig atmosfære er en smag af liv til liv.” ret

(24)  Advarsels- og belærings-ordene som jeg har skrevet for at sende vore unge til Battle Creek for at få oplæring for Herrens sag er ikke intetsigende ord. Nogle gudfrygtige unge vil stå prøven, men det er ikke sikkert nok for os at lade selv de mest samvittighedsfulde unge være under den bedste omhu og beskyttelse. Uanset om vore unge, som har fået en klog oplæring fra gudfrygtige forældre, vil fortsætte med at være helligede ved sandheden eller ej, er en stor del af påvirkningen afhængig af om de, efter at have forladt deres hjem, mødes hos dem, de søger kristen belæring hos. —Vidnesbyrd for menigheden 8:223-226. ret

næste kapitel