(42) Kopieret 16. januar, 1906.
Jeg vågnede op klokken tolv, og kunne ikke sove fordi mine tanker var dybt oprørte. Da jeg sov talte jeg alvorligt med én som jeg havde givet budskab efter budskab fra Herren. Disse budskaber blev ikke modtaget og troet på, og alligevel kunne jeg ikke kaste byrden fra mig. ret
(43) Herren har stadig rakt sin hånd ud for at frelse, og Han vil frelse, hvis Dr. Kellogg vil ydkyge sig nok og angre, og finde sin rette position. Han har gjort sig menneskelige beregninger og gør det stadig. Det er fordi han ikke kender sin hjemsøgelsestid. ret
(43) Hvis ældre A. T. Jones var klog nok til at kunne ræssonere fra årsag til virkning, ville han have fulgt en anderledes vej. Da han gik med til at genåbne skolen i Battle Creek, fik de budskaber som Gud havde givet ingen virkning på grund af mennesketraditioner. Var der gået en anden handlevej ville der gøres tiltag for at undgå tilstrækkelige vanskeligheder, som indtræffer sig i flere år med pjat. Men Guds arbejde og sag er blevet forhindret af uhellige elementer i deres karakter som var knyttet til arbejdet. Vi har et arbejde af højeste orden, at gøre med at forberede et folk til at sti i de sidste dage, parat for de spørgsmål syvendedags adventister vil komme ud for; men vi er flere år bag ud. Hvordan kan det være at dem som kender sandheden ikke ser tidernes tegn? ret
(43) Kristus erklærede gennem Sin profet: "Den Herre Herren gav mig lærlinges tunge, at jeg skulle vide at styrke de trætte med ord; han vækker hver morgen mit øre, han vækker det til at høre, som lærlinge hører." ret
(43) Det er af yderste konsekvens at vi husker at vi har en Hyrde som kalder Sine får ved navn. Den Gode Hyrde indvilgede i at rejse Sit telt mellem menneskers belejringer, for at lære Sine efterfølge livets vej: "Ordet blev kød og tog bolig iblandt os," de udvalgte får fra Hans hjord. I bønnen i Johannes det syttende kapitel, identificerer den Gode Hyrde sig med den faldne menneskeheds interesser. Tænk på Kristus, beundret af engle, i en bedendes indstilling. Han som var en mægtig forbønsmand, søger friske nådestrømme fra Faderens hænder, og kommer fornyet frem, for at give Sine lektier om forvisning og håb. Se på Hans knælende skikkelse, som da han udgyd Sin sjæl for Faderen i måneskinnets timer. Han er vor Ældre Broder, omgivet af menneskelig svaghed, og blev fristet på alle punkter, dog uden synd. ret
(44) Disciplene var ofte vidne til at Kristus knælede i bøn, deres hjerter sønderbrudte og ydmygede. Idet deres Herre og Frelser rejste sig fra Sine knæ, gjorde de så de, som de læste i Hans ansigt og holdning? – At han blev styrket til opgaven og forberedt til trængsel. Bøn var en nødvendighed for Hans menneskelighed, og Hans anmodning blev ofte ledsaget af stærke råb og sjælspine, idet Han så Sine disciples behov, som ikke forstod deres egne farer, blev ofte under Satans fristelser, ledt fra pligt til at gøre forkert. . . . ret
(44) Enhver som bliver et Guds barn vil åbenbare ægte hellighed. Kristus sagde, jeg helliger mig selv så de kan helliggøres til Guds ære. Egensindig ære, hvornår det end næres i sindet, ødelægger billedet. For menighedens skyld, må medlemmerne følge Kristi eksempel i lidelse, uanset hvor meget det betyder skam, fængsel eller død. "Gud har ikke givet os fejheds ånd, men krafts og kærligheds og besindigheds ånd. Skam dig derfor ikke ved at vidne om vor Herre, ej heller ved mig, hans fange; men vær med til at lide ondt for evangeliet ved den kraft, Gud giver, . . . . Som mønster på sund forkyndelse skal du holde fast ved det, du har hørt af mig, i tro og kærlighed i Kristus Jesus." ret
(44) Et kraftfuldt argument er bønnen, "At de alle må være ét, ligesom du, Fader! i mig, og jeg i dig, at også de må være ét i os, så verden må tro, at du har sendt mig. Og den herlighed, du har givet mig, den har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de må være fuldkommen ét, så verden kan forstå, at du har sendt mig og har elsket dem, ligesom du har elsket mig." ret
(44) Jeg har gentaget denne forunderlige udtalelse; for den indeholder netop det bevis som vi skal overbringe verden, - fuldkommen enhed hos Kristi efterfølgere. Medlemmerne i Guds menighed må nå denne fuldkommenhed. Jeg kan ikke gøre mere end at tilskynde dem til at denne fuldkommenhed findes i enhed hos Kristus. Frelseren har vist os hvor meget der vindes når der arbejdes på en enhed som tilslutter den ene troende med andre i kristen kærligheds perfektion. . . . ret
(45) Dette budskab har jeg fået at frembære, som Herrens budbringer. Den enhed som Kristus bad for er en hellig pant på discipelskab. Dem som går ind i himlen må være ét med Kristus. Hvis de ikke eller bærer den samme karakterfuldkommenhed som Han bar da han var på jorden, så vil de ødelægge himlen. Trængsler og prøvelser kommer her i denne verden. Her skal vi være præget af Guds billede og ledelse. Kristi nådes livskraft vil udvikle enhver troendes karakter som oprigtig accepterer Ham. Alle sande disciple skal gøres til medlemmer af den kongelige familie. Alle har det nye hjerte, og alle blandes i fuldkommen harmoni. De siger de samme ting, selvom deres sprog er forskelligt i denne verden. Deres udtryksmåde kan ikke være det samme, men deres eneste ønske er til den højeste afslutning i dette liv, - den samme Ånds helliggørelse. De elsker som brødre. ret
(45) Kristi disciple må adlyde himlens og denne jords love, ellers vil de aldrig adlyde dem i den højere verden. Jeg kalder på alle læger, på alle evangelietjenere, til at adlyde Guds love i alt. Denne verden er den skole hvor vi skal forberede os for gradueringen til den højere skole. Vi ved ikke hvem er Guds udvalgte, kun at de afslører den uddannelse de har fået fra Faderen og sønnen, gennem Helligånden. Kristus er deres Mellemmand, deres retfærdighed, og deres enighed centrerer sig i Gud. De som er så hårdnakkede at de ikke går med til Kristi bøn vil være lovløse, kærlighedsløse og uhøflige. De ikke få adgang til himlens familie. Den sandhed der gemmes i hjertet vil udvirke en salig enhed bland Kristi disciple i jordens lavere skole. Herren vanæres ved kampe og stridigheder der startes af bekendende kristnes uhellige natur. ret
(46) Den undervisning som jeg er hvervet til at give, har jeg skrevet fuldt ud. Nu skal vi tage vort eget selv i hånden, og besejre de onde følelser der rejser sig i vore hjerter. Ved at lade disse følelsers gift flyde frem i ord, hjælper vi Satan i hans værk. Vore menighedsmedlemmer behøver genomvendelse, en fornyelse af Helligåndens kraft der gør dem til Guds børn, medlemmer af Hans familie. Lad enhver i vore menigheder ydmyge sit eget hjerte, bekende sine egne synder, og huske at Gud har en kamp med dem som har tilbageholdt værket, ved deres uhæderlige karaktertræk, som behøver at blive gjort helt om igen. ret