(57) Sanatoriet, Cal.,
4. december, 1905.
En ting skal med sikkerhed hurtig indrømmes, - det frafald, som udvikler sig og bliver større og større vil fortsætte indtil Herren stiger ned fra himlen med et råb. Vi skal holde fast i vort trossamfunds første principper, og gå frem fra styrke til større tro. Vi skal altid bevare den tro som understøttes af Guds Helligånd fra vor første erfarings begivenheder frem til nutiden. Nu behøver vi en store bredde, og dybere, og mere urokkelig tro i Helligåndens ledelse. Hvis vi behøvede at manifestere beviset for Helligåndens kraft til at bekræfte sandhed i begyndelsen, efter tiden var gået, behøver i dag alle beviser i bekræftelse af sandhed, hvor sjæle forlader troen og tager sig af djævelenes forlokkende ånder og lære. Nu må der ikke være nogen vansmægtende sjæl. ret
(57) Hvis der nogensinde er en tidsperiode hvor vi behøver Helligåndens kræft i vore prædikener, i vore bønner, i alle tiltænkte handlinger, så er det nu. Vi skal ikke stoppe ved den første erfaring, men når vi frembærer det samme budskab til folket, skal dette budskab styrkes og udvides. Vi skal se og erkende budskabets vigtighed, og forvisse os om dets guddommelige oprindelse. Vi skal fortsætte med at kende Herren, så vi må ved at Hans gå foran er forberedt som morgnen. ret
(57) Vore sjæle behøver at opkvikkes af al krafts Kilde. Vi kan styrkes og bekræftes i den første erfaring som holder os til væsentlige sandhedspunkter som har gjort os til det vi er – Syvendedags adventister. ret
(58) De sidste halvtreds år har ikke formindsket tøddel eller princip i vor tro da vi modtog de store og forunderlige beviser som gjorde os sikre i 1844, efter tiden var gået. De slappe sjæle skal bekræftes og opkvikkes efter Hans ord. Og mange af evangeliets tjenere og Herrens læger vil få deres hensygnende sjæle opildnet ifølge ordet. Ikke et ord ændres eller fornægtes. Det som Helligånden bevidner som sandhed efter at tiden er gået, i vor store skuffelse, er sandhedens solide fundament. Sandhedsstøtterne skal åbenbares, og vi accepterede grundsætningerne som har gjort os til det vi er – Syvendedags Adventister, holder Guds bud og har Jesu tro. ret
(58) Brænder Kristi disciples hjerter ikke inde i dem, idet Han talte med os på vejen og åbnede Bibelen op for os? Har Herren Jesus ikke åbnet Skriften op for os, og overbragt os de ting som er holdt skjult fra verdens grundlæggelse af? Nogle har hørt beviserne læst op af Guds bindende lovkrav, og pålagt lydighed mod Hans bud, og har følt deres karakter i en sådan modsætning til kravene, at de er blevet sat i lignende omstændigheder som Jojakim, Judas konge, ville de have gjort sådan som han gjorde. Et særligt budskab blev sendt til ham til opløsning for ham, men efter at have lyttet til tre eller fire sider, kar han det bort med en lommekniv, og kastede det i ilden. Men Dette kunne ikke ødelægge budskabet; for Guds ord vil aldrig vende tomt tilbage. Den samme Helligånd som gav det første vidnesbyrd, som blev afvist og brændt, kom til Guds tjener, som lod det første blive skrevet i rullen, og gentog netop dette budskab som blev afvist, gjorde at det efterfølgende blev skrevet, og føjede en del mere til dette. ret
(59) Dem som er villig til at få fortæret Guds direkte og klare budskaber, få dem ud af deres øjne, vil blot give større opmærksomhed, og bekræfter de budskaber som de sendte bort og afviste. Når Herren sender et budskab til en mand eller kvinde, og de nægter at lade sig rette, nægter at tage imod det, er det på ingen måde afslutningen på budskabet. Alle handlingen skrives ned, og dem som deltager i den, når de nægter at lade sig rette, afsiger deres egen dom over sig selv. ret
(59) Når Gud sender et budskab til en person, om det er forkyndertjener eller dokter, hvis mennesker går en vej der ikke har indvirkning på tilsendte budskab, skal den handlemåde der ødelægger indflydelsen af det budskab at Gud vil skal ændre i principper hos ham der rettes, og vender sit hjerte til anger, var det bedren om disse mænd aldrig var blevet født. Ondskab og bedrageri forbliver hos ham, som Herren i nåde sendte Sit budskab, men tog, gennem Satans påfund, det på sig selv for at retfærdiggøre og forsvare ham som Gud har rettet, og han påtog sig det selv, for at nægte det budskab der givet, og fortsatte, undersøttet af mennesker der hævder at være Herrens forkyndertjenere og doktorere. Ham som burde have indrømmet sin synd og rettet sit onde, var formastelig, og vendte sig fra Guds budksaber, for at føgle sin egen vej, indtil synden i bedrag, i falskneri, i principløs virke, med underhånds behangling, til strømmen at følge. Om der er noget håb for forandring, ved vi ikke. Men Alle som har bygget dette menneske op med sin krogede handlemåde, som de ved ikke var rimelig og retfærdig, vil lide sammen med overtræderen, medmindre de ydmyger sig selv for Gud, og viser den anger der er brug ikke bliver fortrudt. ret
(60) Så siger Herren, jeg er den høje og hellige som bebor evigheden. Herren Gud vil forsvares idet Han har bringer mennesker til anger, så de ser deres krågede veje og vender sig til omvendelse. Men prædikanter og doktorere er gået ind mellem Gud og mennesker og sat irette, og sat de irettesættelser han har givet ud af kraft, uanset om advarslen var at frelse fejlende mennesker, og vende dem fra deres forkerte handlemåde, så deres nyttiggrad ikke ødelægges, . . . . ret
(60) Ånden der spurgte Zakaris, “Hvad ser du?" ønskede han svarede: “Jeg er en flyvende bogrulle," fik også en engel til at flyde midt oppe under himlen, “havde det evige evangelium at forkynde for alle dem der bor på jorden, og for alle folk, stammer og tungemål og folk, og råber med høj røst: Frygt Gud, og giv Ham ære [lad ikke det fejlende og syndige menneske få ære]; for nu er Hans domstime kommet." Mange vil faktisk ikke forstå, men vil snuble over ordene i bogrullen. ret