(60) Sanatoriet, Cal.,
november, 1905.
Jeg har ikke kunne sove sidste nat. Der er kommet breve til mig med udtalelser fra mænd der hævder at have spurgt doktor Kellogg om han tror de vidnesbyrd som Søster White frembærer. Det erklærer han at han gør, men han gør det ikke. Han sendte et følsomt brev til mig, medens jeg var i Melrose, Mass., og skrev: “Jeg har overgivet mig," Men han har ikke talt eller handlet som en mand der har overgivet sig. Han har næret sjælsbitterhed imod Herrens udpegede agenter, som har besat generalkonferensens formandspost. Han har hadet dem. Har han opgivet den bitterhedens galle? Herren vil ikke acceptere noget, som han stadfæster som falskneri. ret
(61) Hele sagen er ikke afdækket. Jeg har ventet på at se det mindste tegn på overgivelse. Herrens ord til mig er: "Han samler blot sine styrker for syns skyld for at ophøje sig selv. Guds forkyndertjenere er draget med ind og bedrages af hans videnskab. Han gør al i sin kraft for at skabe splid mellem lægearbejdet og ordets tjenere. Han har sin budbringer, der går frem for at prøve pulsen hos Guds folk, og behage ham ved forklejne forkyndertjenestens kraft." ret
(61) Dette store værk og dets sikre resultater blev overbragt mig. Jeg er så ked af at følsomme mænd ikke ser hvordan slangen slynger sig rundt. Sådan kalder jeg det, for sådan erklærer Herren det. Hvor de, er som planlægger at forlade troen og give agt på djælvelens ånder og doktriner, forlade den tro som de har holdt hellig de sidste halvtreds år? Dette giver jeg til dem, for at svare dem der udvikler en sådan skarpsindighed i deres planer, for at kunne ødelægge og forhindre Guds værk. ret
(61) Hvis de var kommet med, ville Guds værk være flere år længere fremme end det er nu. Han ville have forbundet sig selv med Herren, og Kristus ville have arbejdet gennem ham. ret
(61) Herren vil nu have et ligefremadrettet, bestemt vidnesbyrd at frembære på alle punkter i den nærværende sandhed. Vi er et bekendende folk, og vi skal ikke opgive vor tro til videnskab og menneskelig sofisteri. ret
(61) November, 1905.— Jeg sov godt hele sidste nat, fra klokken syv til halvtre. Det er Herrens sabbat, og jeg skal tale i kirken i St. Helena denne formiddag. Jeg er ved rigtig godt helbred. Jeg tog mig fortsat af mine skrifter, at alt må være klar hvis jeg skulle være fraværende et øjeblik. Jeg betragtede ikke den tid med frygt eller væmmelse. Jeg var bedst opmærksom på det budskab at Kristus kom fra himlen at give Johannes, som det står skrevet i de første tre kapitler i åbenbaringen. ret
(62) "Men til jer andre, som er i Tyatira, til alle, der ikke har denne lære og ikke »kender Satans dybder«, som de kalder det til jer siger jeg: Jeg lægger ingen ny byrde på jer. Kun skal I holde fast ved det, I har, indtil jeg kommer. Og den, der sejrer og til det sidste trofast gør mine gerninger, ham vil jeg give magt over folkeslagene; og »med jernspir skal han vogte dem, ligesom lerkar sønderslås« således som også jeg har fået det overdraget af min Fader; og jeg vil give ham morgenstjernen. Den, som har øre, han høre, hvad Ånden siger til menighederne!" ret
(62) Jeg er instrueret til at sige: Man skal ikke stole på deres udtalelser som søger avanceret videnskabelige tanker. De efterfølgende fremstillinger er givet: "Faderen er som det usynlige lys; sønnen er som det legemliggjorte lys; ånden er lyset der spredes der udi. "Faderen er som dug, usynlig damp; Sønnen er som dug samlet i en skøn form; Ånden er som duggen der falder for livets stol." En ny fremstilling: "Faderen er som usynlig damp, Sønnen som den tunge sky; Ånden er regn der falder og virker med fornyende kraft." ret
(62) Alle disse spiritualistiske fremstillinger er en simpel intethed. De er ufuldkomne, usande. De svækker og omtåger Majestæten, som ikke kan sammenlignes med nogen jordisk lignelse. Gud kan ikke sammenlignes med ting som Hans hænder har gjort. De er blot jordiske ting, der lider under Guds forbandelse på grund af menneskenes synder. Faderen kan ikke beskrives af jordiske ting. Faderen er hele guddommens fylde legemligt, og er usynlig i dødelige menneskers øjne. ret
(63) I Sønnen er hele guddommens fylde manifesteret. Guds ord erklærer Ham for "Hans persons udtrykte billede" "Gud elskede verden således, at Han gav Sin enbårne søn, at enhver som tror på Ham ikke skal fortabes, men få evigt liv." Her vises Faderens personlighed. ret
(63) Den Trøstermand som Kristus lovede at sende at Han fór til himmels, er Ånden i hele Guddommens fylde, der manifesterer den guddommelige nådes kraft for alle der tager imod og tror på Kristus som en personlig Frelser. Der er tre levende personer i den himmelske trio; i disse tre store magters navn – Faderen, Sønnen og Helligånden – dem som tager imod Kristus i levende tro og døbes, og disse magter vil samarbejde med himlens lydige indbyggere i deres bestræbelser på at leve det nye liv i Kristus . . . ret
(63) Der vil blive en anden omvendelse i nogle af vore ledende lægers hjerter, og skæres bort fra mennesker som prøver at føre læge-skibet i havn, ellers vil de selv aldrig kunne nå himlens hvile. Kristus kalder: Drag ud fra dem, og skil jer ud. ret
(63) Jeg skriver dette fordi hvert øjeblik i mit liv kan afsluttes. Hvis der ikke brydes med den indflydelse Satan er klar med, og de vidnesbyrd Gud har givet bliver modtaget, vil sjæle gå tabt i deres bedrag. De vil accepterer falskneri efter falskneri, og vil derved holde på uenighed som altid vil være, indtil dem som er blevet bedraget tager deres ståsted på den rigtige platform. Al denne højere uddannelse som har været planlagt vil komme ud af verden; for den er falsk. Jo mere enkel vore medarbejderes uddannelse er, des mindre forbindelse vil de få med de mennesker ikke leder, og jo mere vil der udrettes. Arbejdet vil gøres i sand gudsfrygts enkelhed, og de gamle, gamle tider vil komme tilbage, hvor tusinder, under Helligåndens vejledning, bliver omvendt på en dag. Når sandheden i sin enkelhed indleves overalt, så vil Gud arbejde gennem Sine engle, ligesom Han arbejde på Pinsefestens dag, og hjerterne vil ændres radikalt, at den ægte sandheds indflydelse vil manifestere sig, ligesom det skete ved Helligåndens nedstigen. ret
(64) Helligånden har aldrig, og vil aldrig i fremtiden, skille lægemissionsarbejde fra evangelieforkyndelsen. De kan ikke skilles ad. Bundet op med Jesus Kristus, ordets tjener og den syges helbreder er én. ret
(64) Det otteoghalvtredsindstyvende kapitel i Esajas har en undervisning til nutiden: "Råb højt spar ikke din strube, løft din røst som basunen, forkynd mit folk dets brøde og Jakobs hus deres synder!" Gud accepterer ikke Dr. Kellogg som Sin medarbejder, medmindre han vil bryde med Satan. Værket ville være forhindret, sådan som det er de sidste år, hvis Dr Kellogg var et omvendt menneske. "Kom," kalder jeg, "Drag ud og skil jer ud fra Ham og hans allierede, som han har gennemsyret." Jeg giver nu budskabet som Gud har givet mig det, at give det til alle, som hævder at tro sandheden: "Drag ud fra dem, og skil jer ud," ellers vil de, når de retfærdiggør deres fejl og tilrettelægger bedraget, fortsætte med at være sjælenes ruin. Vi kan ikke tillade os at være på den forkerte siden. Vi kan ikke tillade os at dække sandheden til med videnskabelige problemstillinger. Vil opfordrer til at der sker afgjorte forandringer, og ikke længere sættes anstødstene for fødderne af Guds folk. Lad enhver sjæl tage evangeliets sko på. Lad enhver sjæl bede og arbejde, sætte deres fødder på det fundament som Kristus har lagt, da han gav Sit liv for verdens liv. ret