(8) Sanatoriet, Napa Co., Cal.,
20. november, 1905.
Til Battle Creek-menigheden:
Jeg har nogle ord at sige til Battle Creek-menigheden. Mine brødre og søstre, I har har nu brug for at tænke nøje over hvad I gør. Hvor vil de kunne findes, som fortsætter med deres oprør imod Gud? Jeg er pålagt at gentage dette budskab for jer: "I bjerge, hør Herrens trætte, lyt til, i jordens grundvolde! Thi Herren har trætte med sit folk, med Israel går han i rette: Hvad har jeg gjort dig, mit folk. Med hvad har jeg plaget dig? svar!" ret
(8) Og atter: "Hør, i himle, lyt, du jord, thi Herren taler: Børn har jeg opfødt og fostret, men de forbrød sig imod mig. En okse kender sin ejer, et æsel sin herres krybbe; men Israel kender intet, mit folk kan intet fatte. Ve det syndefulde folk, en brødetynget slægt, ugerningsmænds æt, vanartede børn! De svigtede Herren, lod hånt om Israels hellige, vendte ham ryg. ret
(8) “Kan i tåle flere hug, siden i stadig falder fra? Kun sår er hovedet, sygt hele hjertet; fra fodsål til isse er intet helt kun flænger, strimer og friske sår; de er ej trykket ud, ej heller forbundet og ikke lindret med olie. Eders land er øde, eders byer brændt. . . . . ret
(8) "Tvæt jer, rens jer, bort med de onde gerninger fra mine øjne! Hør op med det onde, lær det gode, læg vind på, hvad ret er; hjælp fortrykte, skaf faderløse ret, før enkens sag! Kom, lad os gå i rette med hinanden, siger Herren. Er eders synder som skarlagen, de skal blive hvide som sne; er de end røde som purpur, de skal dog blive som uld. Lyder i villigt, skal i æde landets goder; Es.1,20. står i genstridigt imod, skal i ædes af sværd. Thi Herrens mund har talt." ret
(9) "Selv storken oppe i luften kender sin tid, turtelduen, svalen og tranen holder den tid, de skal komme; men mit folk, de kender ej Herrens ret." ret
(9) Hvor sand er ikke denne alvorlige udtalelse: "Men mit folk, de kender ej Herrens ret". Er dette ikke gentagende gange bevet demostreret i Battle Creek? Har mennesker ikke stået frem i offenltige forsamlinger og latterliggjort tanken om at vore to instituttioners nedbrændring var en irettelse og en dom fra Gud? Kunne de se den fremstillng jeg fik om hvad der er i fremtiden, ville deres lattreliggørelse pludselig vendes til sorg. ret
(9) Nedbrændingen af disse institutioner var netop en dom fra Gud. Og alligevel har mennesker, som har fået fantastiske muligheder og anledning, og som kan forstå Guds handlemåde med Sit gamle folk, stået frem for at trodse, som var det den Hellige af Israel, og sætte Guds forsyns virke i sin omgang med Sit folk, ud af kraft. Disse bør huske på at der føres en ufejlbarlig optegnelse af sådanne udtalelser, og at de skrives ned i bøgerne. Nogle er fyldt med en ond modstand og opsætslighed, og dette vil de fortsætte med til den bitre ende. Hvis ikke de, som drister sig mod Guds brave vilje, angrer helt og vender om til Ham i ydmyghed og brødebetyngelse, vil de gå tabt hos alle som gør ondt og som står i vejen for Guds værk. De har valgt den verdslige lovs kraft, men en dag vil de mærke den højere lovs kraft, som de har forladt, men som det er umuligt at udviske eller undgå. ret
(10) Hvilke forunderlige sandheder falder ikke fra Kristi læber når Han kalder Sine disciple til at tænke over luftens fugle og markens blomster, som adlyder Guds viljes ordrer. De kommer til os som formanende og irettesættende lektier, til vor indsmigren og mangel på tro. Begavet med højere og ædlere kræfter, end skabelsens lavere orden, har mennesker ikke desto mindre valgt at være ulydig mod sin Skaber. ret
(10) Kristus selv, Guds uendelige Søn, iklædte Sin guddommelighed med menneskelighed, og kom til denne verden for at vise menneskevæsener hvad de kan blive til, ved at adlyde himlens principper. Gennem Hans nåde kan de få del i guddommelig natur, undgå fordærvet der er i verdens lyster. Gud gør Sin vilje klart for mænd og kvinder. Der gives bevis efter bevis på Hans uvillighed, til at nogen skal gå fortabt. Det er Hans ønske at alle får evigt liv idet de tror og adlyder Hans ord. Frelserens henvisning til blomsterne og fuglene er en irettesættelse til mennesker som forlader Guds plan for deres skyld, og fornedrer sig selv ved at gøre noget der vanærer deres skaber og Ham der kom for at undervise mænd og kvinder til at praktisere de dyder som byder dem velkommen i de himmelske sale. ret
(10) Med Sine lektier viser Kristus os hvordan vi kan åbenbare ren og uselvisk kærlighed, og den ubetvivlelige tro, som Han viste ved sin ankomst fra himlen, at blive ét med menneskene, så menneskevæsener, med levende rene og hellige liv, kan blive ét med Ham, og derved ét med Gud. Han irettesætter skarpt al mistillid og alle afskygninger af vantro. Han indbyder os til at kaste alle vore bekymringer på Ham; for uden hjælp fra Ham, kan vi ikke bære livets tunge byrder rigtigt. ret
(10) Vantro har ledt mange i Battle Creek til at gøre onde gerninger, og gennemføre forkerte principper. Det har fået dem til at bestyrke sig selv på en forkert vej. ret
(11) "Læg mærke til liljerne på marken, hvorledes de vokser; de arbejder ikke og spinder ikke; men jeg siger jer, at end ikke Salomon i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder da Gud således græsset på marken, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, skulle han så ikke meget snarere klæde jer, I lidettroende? Derfor må I ikke være bekymrede og sige: »Hvad skal vi spise?« eller: »Hvad skal vi drikke?« eller: »Hvad skal vi klæde os i?« Thi efter alt dette søger hedningerne." ret
(11) Hvilken irettesættelse til det egen-tjenende liv fra deres side som hævder at være Kristi disciple. Udviser de, som hævder at være Kristi efterfølgere en ivrig omsorg for dette livs sager, er de mest opmærksomme på huse, lande og forretninger? Udviser de skarpskåren havesyge, selviskhed og syndighed? Førhen skete dette på vore institutioner i Battle Creek, og det irettesatte dem hvor Guds irettesættelse faldt på deres uretfærdighed. Hans domme kom over vore to største institutioner. Hans mishag udvistes ved strenge domme, over for hele verden. Og alligevel er der dem, efter disse frygtelige erfaringer, har nægtet at lade sig rette og har fulgt en genstridig opsætsighed. Nogle synes at fortsætte med disse ting, som udtrykker Guds mishag over for dem som ikke giver agt på formaninger og advarsler. De er stadig trodsige mod Gud, og i krig imod de irettesættende vidnesbyrd som Han har sendt. ret
(11) Der er gjort meget for at forhindre fremskridtet i det store arbejde som Gud har betroet Sit folk, - proklameringen af det sidste evangeliebudskab til alle nationer, stammer, tungemål og folk. Nogle som har huse og andre ejendomme i Battle Creek har vist at de er meget mere imod agtpågivenhed mod de advarsler som Gud i sin nåde har givet dem for at flytte fra Battle Creek til steder hvor de vil have meget større indflydelse. Men tiden drager når hvor Guds domme vil kunne ses mere tydeligt i Battle Creek. Mange som hævder at være troende, har vanæret Guds sandhed. De har bortledt Hans penge til forkerte kanaler, og gennemføre verdslige planer. Men på grund af de retfærdige som er blandt dem, vises Herren tålmodighed. Guds sag har stødt på store forhindringer fordi de talenter Hans folk har fået betroet ikke er blevet brugt til at proklamere sandheden, og vi ser ubearbejdede marker overalt. Herren siger: Når jeg hjemsøger dem for deres uretfærdighed, vil jeg straffe dem for alle deres havesyge, og deres verdslighed, ligesom Hedningene. Jeg vil ikke spar, medmindre de angrer. ret
(12) Vantroens indstilling kommer til udtryk efter at Guds domme er kommet, viser at nogle vil holde op med deres oprør indtil timen for Guds tålmodighed er ophørt. Dem som har handlet som hedninger handler, vil straffes som hedninge, kun med lige så meget strenghed som det overmådelige lys de har fået, hvilket gør deres synd endnu større. Han vil ikke spare, han vil ej heller være barmhjertig, medmindre sjælen omvendes helt igennem, og den hvor den nødvendige anger ikke bliver angret. ret
(12) Spørgsmålet er, hvad vil de troende i Battle Creek gøre nu? Kristus har givet mig et budskab at give dem. "Og det skal I gøre, fordi I ved, at tiden er inde: den time er allerede kommet, da I skal stå op af søvne; thi frelsen er os nærmere nu, end da vi blev troende. Natten lider, dagen er nær. Så lad os da aflægge mørkets gerninger og iføre os lysets våben." "Så I udnytter det gunstige øjeblik, thi dagene er onde." ret
(13) Det som ikke blev udført blev vist for mig, men som kunne være udrettet om dem der bekender at være kristne havde en Kristus-lignende karakter. Jeg er pålagt at sige, at alle der praler beviser at Kristi indbydelse, "Kom til mig, og jeg vil give jer hvile," ikke er taget alvorligt. Dem som praler, viser at de ikke bærer Hans åg, eller lærer Hans sagtmodighed dog ydmyghed af ham. Al indbildskhed er selvbedrag. Når Kristus ikke åbenbares i livet, viser det at Frelseren er lukket ud af sjælen. ret
(13) Mange vil aldrig, aldrig for evigt liv medmindre de ser det syndige i deres handlemåde, og indser hvor meget det har vanæret Gud. De er ikke Kristi tjenere, fordi de ikke gør Hans gerninger. Herren siger: Proklamer Mit budskab, sig til dem som har bekendt at være Jesu efterfølgere, men har vanæret deres bekendelse ved at danne falske stier for deres fødder og for andres fødder. Angre; for jeres sjæles skyld, angre og blive omvendte. I har i årevis fortsat imod lys, imod kundskab, indtil Laodikæabudskabet kan bruges på jer. Mange er blevet fordærvet i tro, i grundprincip. Mange har vanæret Gud, og solgt sig selv til synd, og har i ord og handling hjulpet andre ud på fremmede stier som de har valgt, indtil de ikke ved hvad ren religion er. De ofret tro for verdsligheds skyld, og er gennemsyret af det som er modsat retfærdighed. Først mærkede de en vis samvittighedsnag, men de nægtede at vende om, og forhærder nu hjertet i forberedelsen på et håbløs frafald, og Guds domme. Deres Frelsers appeller modstås, Hans barmhjertighed misbruges, Hans forudseende genløsningskærlighed, som er gjort ved et uendeligt offer, forkastes. Hans hjerte længes inderligt efter dem, Hans hænder rækkes ud for at frelse, men de vendes bort, ringeagter Hans barmhjertighedsindbyelser. Og alligevel rækkes Hans hånd stadig ud, for vor Frelser har gjort tilvejebringelser så alle der tager imod Ham, skal få kraft til at blive Guds sønner. ret
(14) Guds folk gives uendelige rigdomme i rigt mål og frit. Apostlen siger: “Nåde og fred blive eder stadig rigere til del, idet I lærer Gud og vor Herre Jesus at kende. Alt, hvad der tjener til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige magt skænket os gennem kundskab om ham, som kaldte os ved sin herlighed og guddomskraft, og derved har han også skænket os sine dyrebare og største forjættelser, for at I ved dem skal undfly fordærvelsen i verden, som skyldes det onde begær, og få del i guddommelig natur. Sæt netop derfor al iver ind på i jeres tro at vise dyd, i dyden indsigt, i indsigten afholdenhed, i afholdenheden udholdenhed, i udholdenheden gudsfrygt, i gudsfrygten broderkærlighed og i broderkærligheden kærlighed til alle. Thi når dette findes hos jer og stadig tager til, så tillader det jer ikke at være uvirksomme eller ufrugtbare i erkendelsen af vor Herre Jesus Kristus. Og den, der mangler dette, er i sin kortsynethed blind og har glemt, at han er blevet renset fra sine tidligere synder. Derfor, brødre, skal I så meget mere stræbe efter at gøre jeres kaldelse og udvælgelse urokkelig; thi når I gør det, vil I aldrig snuble; for så skal der i rigt mål gives jer adgang til vor Herres og frelsers Jesu Kristi evige rige. Derfor vil jeg altid minde jer om dette, skønt I allerede kender det og er grundfæstede i den sandhed, som er kommet til jer." ret
(14) Vi læser også at "af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde." Og også: "Min nåde er dig nok; thi i magtesløshed udfolder min kraft sig helt." ret
(15) Frelseren siger: "Mig er givet al magt i Himmelen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende." ret
(15) Skal dette væld af nåde og kraft for tjeneste fortsat ikke påskønnes, og bortvendes uden velsmag eller lyst? Skal vi ikke give agt på vor store Leders ord: "Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig!"? "Således skal han være mine disciple." Privilegiet at blive ét med Kristus har større værdi end hele verdens rigdomme. Gud kalder på Sine undersåtter og beviser deres fuldstændige loyalitet mod Ham. ret
(15) I lejren var der mange forklædte forrædere, og Kristus kender enhver af dem. Gud er blevet vanæret af illoyale undersåtter, som ville råbe: "Korsfæst Ham, korsfæst Ham." – hvis Kristus var på jorden i dag. ret
(15) Hvad sker der herefter med den synder der ikke angrer? Jo højere position jo større lys det menneske, som har været illoyalt, har fået, og har fornægtet sin Frelser, des større vil hans straf være. ret
(15) Til dem som forblivre på Battle Creek, vil jeg sige: For jeres sjæles skyld, lad så mange der kan, komme væk fra dets stridigheder og farer. Nogle har højtidelige ansvar der, og de kan forblive der, endog indtil udslettelsestidspunktet fra Herren nærmer sig, men Gud vil genkende og frelse enhver sand sjæl. Til dem som søger deres egen bekvemmelighed og behag, i stedet for at tjene og ære deres Frelser, er mit budskab: "Angre, angre, angre og bliv omvendte. Bekend jeres synder så de må udslettes når hussvalelsestiderne skal komme fra Herrens nærvær." ret
(16) Der skal finde en stor omvæltning sted, og finder sted i Battle Creek. Det som er sket siden generalkonferensen i Oakland i 1903 vil føre til mange sjæles tab. Mennesker som kunne have stået i klart lys, udfører en tapper tjeneste som evangelietjenere og sundhedsmisionærere, har antaget falske teorier og sofisteri, som stammer fra løgnens fader, og alligevel indrømmer de ikke at de har forandret sig. ret
(16) "Enhver, der hører de ord, jeg her har sagt, og handler efter dem, han ligner en klog mand, som byggede sit hus på klippegrund. Og regnen styrtede ned, og vandstrømmene kom, og vindene blæste og kastedes mod det hus, men det faldt ikke; thi dets grundvold var lagt på klippen. Men enhver, der hører de ord, jeg her har sagt, og ikke handler efter dem, ligner en dåre, som byggede sit hus på sand. Og regnen styrtede ned, og vandstrømmene kom, og vindene blæste og slog imod det hus; og det faldt, og dets fald var stort." ret
(16) Jeg er pålagt at give dette budskab til jer i Batte Creek. Nu har I tid og mulighed for at gøre Guds vilje af et oprigtigt og helliget hjerte. Tag nu, netop nu, jeres standspunkt imod mørkets kræfter, som er kommet ind, og har ledt mange sjæle i fange. ret
(16) Sundhedsmissionsarbejde skal ikke fornægte Gud, men han som har stået ved sundhedsmissionsarbejdets hoved har antaget teorier som bortlægger Gud. Nogle gange har han følt hvor han går hen, og var bange for at rykke frem. Men fristeren stiller sine strålende udsigter foran ham, og han flyer ikke til den Fæstning, som er hans eneste sikkerhed. ret
(16) Disse missionærere og prædikanter som har druket af videnskabelige sofisterier og fortryllende fabler er blevet advaret imod dette. Jeg vil sige: Jeres sjæle er i fare. Verden må vide hvor I står og hvor Syvendedags adventisterne står. Gud kalder alle som har accepteret disse sjælsødelæggende bedrag til at ikke længere halte mellem to anskuelser. Hvis Herren er Gud, så følg Ham. ret
(17) Satan er på slagmarken med hele sin hær. Nu skal Kristi soldater samle sig rundt om Emmanuels blodbestænkte banner. I Herrens navn, forlad mørkets fyrstes sorte banner; og tag stilling med himlens Fyrste. ret
(17) “Den som har øren han høre." Læs jeres bibler. Fra højere stade, ud fra den instruks Gud har givet mig, bringer jeg disse ting frem for jer. Tiden er nær, hvor de sataniske agenters bedrageriske kræfter vil udvikles til fulde. På den ene side er Kristus, som er givet al mægt i himlen og på jorden. På den anden side er satan, der hele udøver sin magt til at forlokke og bedrage med stærke spiritistiske sofisterier, og fjerner Gud fra steder så han optager menneskenes sind. ret
(17) Satan bestræber sig hele tiden på at føre fantasifulde antagelser ind om helligdommen, nedgør Guds forunderlige fremstillinger og Kristi tjeneste for vor frelse til noget der passer det kødelige sind. Han fjerner dens iboende kraft fra de troendes hjerter, og supplerer stedet med påfundne fanatiske teorier for at ugyldiggøre forsoningslærens sandheder, og ødelægge vor tillid til læresætninger som vi regnede som hellige siden den tredje engels budskab blev givet første gang. Derved vil han frarøve os vor tro på det budskab som har gjort os til særligt folk, og har givet vort arbejde karakter og magt. ret
(17) I Guds ord advares der tydeligt om dette, alligevel har fantasifulde fremstillinger og fortolkninger af sandheden stjålet sig ind skridt for skridt, uden at mennesker lægger mærke til det, som, med en klar forståelse af Bibelen, burde være forberedt på at se faren og støde et advarselsstød. ret
(18) I dag er der brug for åndeligt skarpsyn på dette. Lad alle som frygter Gud i Batle Creek sige: "Hvem er god nok til disse ting?" på grund af den blindhed som Israel fik, for lærere og for dem som undervises. ret
(18) Det budskab jeg har fået til de troende i Battle Creek er: Hvorfor rådfører I jer med mennesker som ikke har vandret efter Herrens råd? Der er udført meget arbejde i Battle Creek inden for sundhedsmissionsarbejde som Gud ikke kan acceptere, fordi en mand står ved hovedet, som hele tiden fylder sit tankesind med sofisterier og bedrag. Herrens røst råber ud i staden: "Det er sagt dig, o menneske, hvad der er godt, og hvad Herren kræver af dig: Hvad andet end at øve ret, gerne vise kærlighed og vandre ydmygt med din Gud."? ret
(18) “Hør, Herren råber til byen (at frygte dit navn er visdom): Hør, stamme og byens menighed! Skal jeg tåle skattene i den gudløses hus og den magre, forbandede efa, tilgive gudløsheds vægt og pungen med falske lodder? Dens rigmænd er fulde af vold, dens borgeres tale er løgn, og tungen er falsk i deres mund. Derfor tog jeg til at slå dig, ødelægge dig for dine synder."
(18) Herren har længe båret over med Israels trodsighed, men tidspunktet kom hvor folket overskredt grænser, og en frygtelig straf faldt over dem, som har fået stort lys, nægtede at angre og blive omvendt, så Kristus kunne helbrede dem. ret