(21) [Uddrag fra Vidnesbyrd for menigheden 5:721-729.]
År efter år udvider arbejdet sig, behovet for erfarne og trofaste medarbejdere bliver mere presserende; og hvis Herrens folk vandrer efter hans råd, vil sådanne medarbejdere udvikledes. Så længe vi stoler fast på Gud efter visdom og kraft, vil han have at vi opdyrker vore evner til fuld styrke. Idet arbejderne får mental og åndelig kraft og bliver bekendt med Guds mål og handlemåde, vil de få et mere omfattende syn på arbejdet for denne tid og vil være bedre rustet til både at planlægge og gennemføre den for arbejdets fremme. Derved holder de fred med Guds opåbnende forsyn. ret
(21) Der bør ilægges stadige anstrengelser for at vinde nye medarbejdere. Talenter bør opdages og antages. Personer som besidder gudsfrygt og evner bør opmuntres til at få den nødvendige uddannelse, så at de udrustes til at være med i udspredelsen af sandhedens lys. Alle som er kompetente til at gøre noget sådant, bør involveres i værkets grene, efter deres evner. ret
(21) Mange talenter er gået tabt i sagen, fordi mænd i ansvarsfulde stillinger ikke har set det. Deres vision har ikke været vidtrækkende nok til at opdage at værket var blevet for omfattende til de medarbejdere der engagerede den gang. Meget, rigtig meget, som burde være udrettet, ligger stadig ugjort fordi mennesker har holdt tingene i deres egne hænder, i stedet for at fordele arbejde blandt et større antal og stole på at Gud vil hjælpe dem med det. De har prøvet at fremføre alle værkets grene, i frygt for at andre viser sig mindre effektive. Deres vilje og dømmekraft har styret disse forskellige afdelinger og på grund af deres uduelighed til at gribe om alle sagens mangler på forskellige stier, er der sket store tab. ret
(22) Vi må lære den lektie, at når Gud udpeger midler til et bestemt arbejde, skal vi ikke lægge dette til side og så bede og forvente at han vil udrette et mirakel for dække manglen. Hvis landmanden ikke pløjer eller sår, forhindrer Gud ikke hans førsømmelighed ved et mirakel. Høstiden finder sine marker golde - der er intet korn at høste, der er ingen neg at opsamle. Gud gav frøene og jorden, solen og regnen; og hvis husmanden havde brugt af de midler han havde fået, ville han have modtaget efter hans udsæd og hans arbejde. ret
(22) Udvikling i ifølge loven
Der er store love der hersker i naturens verden og åndelige sager skal styres af ligeså sikre principper. Midlerne til et mål må bruges, hvis det ønskede resultat skal opnås. Gud har udpeget hvert menneske sit arbejde efter sine evner. Det er ved uddannelse og arbejde som personer udrustes til at takle enhver pludselig nødsituation og der er brug for klog planlægning for at sætte hver enkelt på hans rette sted, så han får erfaring til at bære ansvaret på. ret
(22) Men selvom uddannelse, oplæring og rådgivning fra de erfarne er helt nødvendigt, bør arbejderne lære at de ikke skal stole helt på noget menneskes dømmekraft. Som Guds frie redskaber, bør alle bede om visdom fra ham. Når eleven beror sig helt på andres tanker og ikke går længere end at antage hans planer, ser han kun med menneskelige øjne og er så vidt kun et ekko for andre. ret
(23) Gud behandler mennesker som ansvarlige væsener. Han vil arbejde ved sin Ånd gennem det sind han har ilagt mennesket, hvis mennesket blot vil give ham en chance for at arbejde og vil anerkende hans behandling. Han har planlagt at hver enkelt skal bruge sine tanker og samvittighed for sig selv. Han har ikke i sinde at nogen skal blive en skygge for andre og kun udtrykke andres synspunkter. ret
(23) Visdommens kilde
Alle bør elske deres brødre og respektere og værdsætte deres ledere, men de bør ikke få dem til at bære deres byrder. Vi skal ikke udgyde alle vore vanskeligheder og forviklinger over for andre mennesker, for at udtømme os. »Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, da skal han bede om at få den fra Gud, der giver alle gavmildt og uden bebrejdelser og så vil den blive ham givet. Men han skal bede i tro, uden at tvivle.« Jesus indbyder os: »Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle.« Thi mit åg er gavnligt og min byrde er let.« ret
(23) Kristendommens grundlag er Kristus vor retfærdighed. Mennesker er hver især ansvarlig for Gud og hver enkelt må handle som Gud bevæger ham til, ikke som han er bevæget ved andres tanker, for hvis den arbejdsmåde bruges, kan sjæle ikke indprentes og styres af Ånden fra den store Jeg Er. De vil holdes under en begrænsning som ikke tillader handle? eller valgfrihed. ret
(24) Arbejdet forhindres
Herren har vist mig at mennesker i ansvarsbetyngede stillinger står direkte i vejen for hans arbejde, fordi de tror at arbejde skal gøres og velsignelsen må komme på en bestemt måde og de vil ikke vedkende sig det som kommer på nogen anden måde. Mine brødre, måtte Herren lægge denne sag frem for jer sådan som den er. Gud arbejder ikke som mennesker planlægger, eller som de ønsker; han "handler på en gådefuld måde, hans undere udføres på." Hvorfor forkaste Herrens arbejdsmetoder, fordi de ikke falder sammen med vore idéer? Gud har sine udpegede lyskanaler, men disse er ikke nødvendigvis nogen særlige slags menneskers tænkemåde. Når alle vil tage deres udpegede plads i Guds værk og alvorligt søge visdom og vejledning fra ham, så vil der være gjort et stort fremskridt, i retning af at lade lyset skinne på verden. Når mennesker ophører med at sætte sig selv i vejen, vil Gud arbejde blandt os som aldrig før. ret
(24) Når store planer lægges, må det være med stor omhu, for at værket i alle sagens grene forenes harmonisk med alle andre og derved gøre et fuldkomment hele. Men for ofte har det været det modsatte; og, som følge deraf, har arbejdet været mangelfuldt. Et menneske som har oversigt over en gren i værket, overdriver sine ansvar indtil den afdeling, efter hans forestilling er over alle andre. Når der tages et så snævert syn, udøves der en stærk indflydelse på at få andre til at se sagen i samme lys. Dette er menneskeligt, men det er ikke Kristi Ånd. I samme forhold som denne politik føres, trænges Kristus ud af værket og selvet synes fremtrædende. ret
(25) De sande principper
Det princip, der skulle tilskynde os som arbejdere i Guds sag, er fremlagt af Paulus. Han siger: »Thi Guds medarbejdere er vi.« »Hvad end I har for gør det af hjertet, som for Herren og ikke for mennesker« Og Peters opfordring til de troende er: »Som gode husholdere over Guds mangfoldige nåde skal I tjene hverandre, hver med den nådegave, han har fået. Taler nogen, skal han tale som Guds ord; har nogen en tjeneste, skal han tjene, alt efter den styrke, Gud skænker for at Gud i alt må blive herliggjort ved Jesus Kristus.« ret
(25) Når disse principper råder i livet, fatter vi, at dette er Guds gerning og ikke vor egen og at han har samme omhu for hver del af den store helhed. Når Kristus og hans ære er det primære, vil kærlighed til selvet opsluges af kærligheden til de mennesker Kristus ofrede sit liv for. Da vil ingen arbejder blive så fuldstændig optaget i én del af værket, så han taber betydningen af enhver anden del af syne. Det er også selviskhed, der fremkalder følelsen hos arbejderne, så deres dømmekraft og arbejde bliver det bedste. ret
(25) Et selviskhedens udvirken
Det er også selviskhed, der fremkalder følelsen hos arbejderne, så deres dømmekraft og arbejde bliver det bedste, eller at det er deres forret at binde andres samvittighed på en eller anden måde. Sådan var de jødiske ledere på Kristi dage. I deres selvophøjelse bragte præsterne og rabbinerne så strenge regler og så mange former og ceremonier ind, at folks tanker blev bortledt fra Gud og gav Gud ingen chance til at arbejde for dem. Således blev hans barmhjertighed og kærlighed mistet af syne. Mine brødre, følg ikke efter på samme sti. Lad folkenes tanker blive ledt mod Gud. Lad ham få en chance til at arbejde for dem, som elsker ham. Pålæg ikke folk regler og regulativer, som vil lade dem være blottet for Guds Ånd hvis de følges, ligesom Gilboas bakker var blottet for dug eller regn. ret
(26) Der er en sørgelig mangel på åndelighed blandt vore folk. Et stort arbejde må gøres for dem, før de kan blive hvad Kristus har planlagt de skal være: Verdens lys. I årevis har jeg følt dyb sjælspine, idet Herren har overbragt mig, manglen på Jesus og hans kærlighed i vore menigheder. Der har været en selvtilstrækkelighed og tilbøjelighed til at stræbe efter position og overherredømme. Jeg har set at selvforherligelse er blevet almindeligt blandt syvendedags adventister og at hvis ikke menneskestolthed ikke fornedres og Kristus ophøjes, så vil vi, som et folk, ikke være bedre til at modtage Kristus ved genkomsten, end jøderne var ved hans første komme. ret
(26) Vi må have lys fra himlen
Guds ord lærer os, at frem for alt er det i disse tider vi forventer lys fra himmelen. Det er nu, vi kan forvente genoprettelsestiderne fra Herrens åsyn. Ligesom Israels tropper skulle se tegnet på himmelsk indgriben i "lyden af skridt i bakabuskenes toppe", således skal vi også søge efter tegn på at himmelen arbejder for os. ret
(27) Gud kan ikke herliggøre sit navn gennem sit folk så længe de »stoler på mennesker og søger sin styrke hos dødelige«. Den nuværende svage tilstand vil vare ved indtil Kristus alene fremhæves; indtil man fra et ydmygt og hengivent hjerte siger som Johannes Døber: "Han bør vokse, men jeg blive mindre." Jeg har fået disse ord at sige til Guds folk: "Opløft ham, Manden på Golgata. Lad mennesker vige til side, så alle kan se ham, i hvem deres håb om evigt liv er grundlagt. Profeten Esajas siger: 'Thi et barn er os født, en søn er os givet, på hans skuldre skal herredømmet hvile; og hans navn skal være: Underfuld?Rådgiver Vældig?Gud, Evigheds?Fader Fredsfyrste' Både menigheden og verden må se hen til deres forløser. Lad enhver røst forkynde med Johannes: Se Guds lam, som bærer verdens synd« ret
(27) Det er for den tørstige sjæl, de levende vandes kilde er åben. "Jeg udgyder vand på det tørstende, strømme på det tørre land.« Til sjæle, som alvorligt søger efter lys og som med glæde modtager enhver stråle af guddommelig oplysning fra hans hellige ord kun til sådanne vil lys blive givet. Det er gennem disse sjæle, Gud vil åbenbare det lys og den kraft, der vil oplyse jorden med hans herlighed. ret
(28) I ydmyghed og tro
Jeg har fået særlig vejledning for Guds folk, fordi farefulde tider er over os. Vold og ødelæggelse tiltager i verden. Menneskemagt er ved at tage overhånd i menigheden. De, som er blevet valgt til at varetage betroede stillinger, tænker, at det er deres forret at herske. ret
(28) Mænd, som Gud kalder til betydningsfulde stillinger i sit værk skal udvikle en ydmyg afhængighed af ham. De skal ikke søge at samle sig for megen autoritet, for Gud har ikke kaldet dem til at herske, men til at lægge planer og rådføre sig med deres medarbejdere. Enhver arbejder uden undtagelse skal underkaste sig Guds krav og anvisninger. ret
(28) På grund af betydningen af værket i det sydlige Californien og de vanskeligheder, der omgiver det, skulle der vælges mindst fem mænd med kundskab og erfaring til at rådslå med konferensmændene angående de almindelige planer og retningslinjer. Herren har ikke behag i den tilbøjelighed, nogle har vist til at herske over andre som har mere erfaring, end de selv har. Ved denne opførsel har de vist at de er ikke skikket til at varetage de betydningsfulde stillinger, som de nu har. Ethvert menneske, som ønsker at bestemme over alting og søger at dominere sine medarbejdere, beviser dermed, at han er en farlig mand at betro religiøst ansvar. ret
(28) Ingen skulle holde fast ved den ide, at dersom men ikke er i besiddelse af pengene, så skal man ikke bestemme sig til noget, som kræver penge. Hvis vi i vor tidligere erfaring altid havde fulgt denne metode, ville vi ofte have gået glip af særlige fordele, som for eksempel, at vi købte skolen i Fernando og ved købet af sanatorierne i Paradise Valley, Glendale og Loma Linda. ret
(29) Det skal ikke altid betragtes som det klogeste ikke at påbegynde noget, før man har alle penge til at fuldføre det. Når Herren opbygger sit værk, gør han ikke altid alle ting klart for sine tjenere. Somme tider prøver han deres tillid ved at lade dem gå frem i tro. Ofte bringer han dem i vanskelige og prøvede omstændigheder og byder dem at gå fremad i tro, når deres fødder synes at røre det Røde Havs vande. Det er i sådanne tilfælde, når hans tjenere beder til ham i alvorlig tro, at han åbner en vej for dem, og bringer dem ud til et stort sted. ret
(29) Herren ønsker, at hans folk i disse dage skal tro på, at han vil gøre store ting for dem, ligesom han gjorde for Israels børn på deres rejse fra Ægypten til Kana'an. Vor tro må være grundfæstet, så vi ikke tøver med at følge hans anvisninger under de vanskeligste forhold. "Gå fremad" er Guds befaling til sit folk. ret
(29) Tro og glad lydighed er nødvendige for at bringe Herrens planer til udførelse. Når han påpeger nødvendigheden af at begynde et arbejde på steder, hvor det vil øve indflydelse, da må folket vandre frem i virke i tro. Ved Gudsfrygt, ved deres ydmyghed, deres bønner og alvorlige indsats skulle de stræbe efter at få mennesker til at værdsætte det gode arbejde som Herren har påbegyndt hos dem. Det var Herrens hensigt, at Loma Linda Sanatorium skulle blive vort folks ejendom og dette gennemførte han på et tidspunkt, da vanskelighedernes floder gik over deres bredder. ret
(30) Det er en ting at arbejde for personlige interesser og fordele. Der kan man følge sine egne planer og vurderinger, men ved udførelsen af Herrens værk er det en fuldstændig anden sag. Når han viser, at en bestemt ejendom skal sikres for opbyggelsen af hans værk, hvad enten det er for et sanatorium, for en skole, eller for en anden gren af hans værk, da vil han gøre gennemførelsen mulig, dersom de, der har erfaring, vil vise deres tro og tillid til hans hensigter og vil handle omgående for at sikre sig de fordele, han viser. Mens vi ikke skal søge at tiltvinge os nogen ejendom fra noget menneske, skal vi altid være vågne for de muligheder, der byder sig og tage dette med, når vi lægger planer for værkets opbygning. Når vi så har gjort dette, skal vi sætte alle kræfter ind på at sikre Guds folks frivillige offergaver til støtte for disse nye beplantninger. ret
(30) Herren ser ofte, at hans arbejdere er i tvivl om, hvad de skal gøre. Hvis de da vil sætte deres tillid til ham, da vil han åbenbare dem sin vilje. Guds værk skal nu gå fremad og hvis hans folk vil adlyde hans kald, da vil han påvirke ejendomsbesidderne til at skænke af deres midler og derved gøre det muligt, at hans værk bliver udført på jorden. »Tro er fast tillid til det, man håber, overbevisning om ting, man ikke ser.« Hebr. 11,1. Tro på Guds ord vil sætte hans folk i besiddelse af ejendomme, der vil sætte dem i stand til at arbejde i de store byder, som venter på sandhedens budskab. ret
(31) Den kolde, formelle og vantro måde, hvorpå nogle arbejdere udfører deres gerning, er en dyb fornærmelse imod Guds Ånd. Apostlen Paulus siger: »Alt skal I gøre uden knurren og betænkeligheder, for at I må blive ulastelige og uden svig, Guds dadelfrie børn midt i en vanartet og forvildet slægt, hvor I skinner som himmellys i verden, mens I holder fast ved livets ord og derved skaffer mig den ros på Kristi dag, at jeg ikke har løbet forgæves, ej heller slidt forgæves. Ja, om end mit ord skal udgydes som drikoffer, mens jeg frembærer jeres tro og bringer dem som et offer, så glæder jeg mig dog og glæder mig med jer alle.« ret
(31) Vi bør opmuntre hverandre i den levende tro, som Kristus har gjort det muligt for alle troende at have. Arbejdet må føres fremad, efter som Herren bereder vejen. Når han fører sit folk ind i vanskelige situationer, da er det deres forret at samles til bøn og mindes, at alle ting kommer fra Gud. De, som endnu ikke har fået del i de prøvende erfaringer, der følger værket i disse dage, vil snart komme ud for sådanne forhold, som på det alvorligste vil prøve deres tillid til Gud. Det er, når hans folk ikke ser nogen udvej, når det Røde Hav er foran dem og den forfølgende hør er bag dem, at Herren befaler: "Gå fremad!" På denne måde prøver han deres tro. Når sådanne erfaringer møder dig, skal du gå fremad, idet du stoler på Kristus. Gå skridt for skirdt på den vej, som han viser. Prøvelser vil komme, men gå fremad. Dette vil give en erfaring, som vil styrke din tro på Gud og gøre dig udrustet til sand tjeneste. ret
(32) En større og mere dybtgående erfaring i åndelige ting må komme til Guds folk. Kristus er vort eksempel. Hvis vi gennem en levnede tro og en helliggjort lydighed imod Guds ord åbenbarer Kristi kærlighed og nåde og hvis vi ser, at vi har sand forståelse af Guds ledende forsyn i værket, da vil vi åbenbare en overbevisende kraft for verden. En høj stilling giver os ikke nogen værdi i Guds øjne. Mennesket bliver vurderet efter sin helligelse og trofasthed i udførelsen af Guds vilje. Dersom den sidste menighed vil vandre for ham i ydmyghed og tro, da vil han igennem den udføre sin evige hensigt og sætte den i stand til på en harmonisk måde at forkynde verden sandheden, som den er i Jesus. Han vil bruge alle - mænd, kvinder og børn - til at lade lyset skinne for verden og kalde et folk ud, som trofast vil adlyde hans bud. Gennem den tro, som hans folk har på ham, vil Gud gøre det kendt for verden, at der er en Gud i Israel. ret
(32) »Kun skal I sammen leve et liv, der er Kristi evangelium værdigt, så jeg, hvad enten jeg kommer og besøger jer eller er fraværende, kan høre om jer, at I står fast i en Ånd og med en sjæl strider sammen for troen på evangeliet uden i nogen henseende at lade jer skræmme af modstanderne; det er jo for dem et vidnesbyrd om, at de skal fortabes, men I frelses og det er Guds værk. Thi af nåde blev det jer givet for Kristi skyld ikke blot at tro på ham, men også at lide for hans skyld.«.... ret
(33) »Hvis da formaning i Kristus betyder noget, hvis opmuntring i kærlighed, hvis Åndens fællesskab, hvis inderlig kærlighed og barmhjertighed betyder noget, så gør min glæde fuldkommen ved alle at være enige, ved at have den samme kærlighed, samme sjæl, samme sind. Gør intet af egennytte eller lyst til tom ære, men agt i ydmyghed hverandre højere end jer selv og se ikke hver på sit eget, men også på de andres. ret
(33) »Lad det samme sindelag være i jer, som var i Kristus Jesus. Da han var i guddomsskikkelse, holdt han det ej for et røvet bytte at være Gud lig, men han gav afkald og tog tjenerskikkelse på og blev mennesker lig. Og da han i fremtræden fandtes som et menneske, ydmygede han sig selv og blev lydig til døden, ja, døden på et kors. Derfor har også Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig i Himmel og på Jord og under jorden og hver tunge skal bekende til Gud Faders ære: Jesus Kristus er Herre! Derfor, mine elskede! ligesom I altid tidligere har været lydige, skal I også nu, ikke alene som da jeg var hos jer, men langt mere nu, da jeg er borte, arbejde på jeres frelse med frygt og bæven; thi Gud er den, som virker i jer både at ville og at virke, for at hans gode vilje kan ske.« ret
(33) Det er blevet pålagt mig at fremholde disse ord for vort folk i det sydlige Californien. De er tiltrængt på hvert eneste sted, hvor der er oprettet en menighed, fordi en mærkelig udvikling er trængt ind i vore rækker. ret
(34) Tiden er inde for mennesker til at ydmyge deres hjerter for Gud og lære at arbejde på hans måde. Lad dem, som har søgt at bestemme over deres medarbejdere, undersøge hvilken ånd de besidder. De skulle søge Herren under bøn og faste og med ydmyge sjæle. ret
(34) Kristus gav et eksempel i sit jordiske liv, som alle med tryghed kan følge. Han elsker sin hjord og han ønsker ikke nogen magt sat over dem, der vil begrænse deres frihed i hans tjeneste. Han har aldrig sat nogen mand til at herske over sin arvelod. Sand bibelsk religion vil lede til selvkontrol og ikke til kontrol over andre. Som et folk trænger vi til et større mål af Helligånden, så at vi kan frembære det ophøjede budskab, som Gud har givet os, uden at ophøje os selv. ret
(34) Brødre, hold jeres bebrejdende ord for jer selv. Lær Guds hjord at se han til Kristus og ikke til fejlende mennesker. Hver eneste sjæl, som bliver en forkynder af sandheden, må i sit eget liv bære hellighedens frugter. Når han ser op til Kristus og følger ham, da vil han blive et eksempel for dem, som han har ansvaret for. De vil se, hvad en levende, lærvillig kristen er. Lad Gud vise jer vejen. Spørg ham hver dag om at vise dig sin vilje. Han giver ufejlbarlig vejledning til alle, som søger ham af et oprigtigt hjerte. Vandre det kald værdigt, med hvilket I er blevet kaldet og pris Gud i din daglige færden, såvel som i dine bønner. Når du således fremholder livets ord, vil du påvirke andre sjæle til at blive Kristi efterfølgere. ret