(12) “Elmshaven,” Sanatoriet, Cal., 27. december, 1904.
Kære bror ___,
Dit brev er modtaget og læst for nogen tid siden. Vi glæder os med jer for de dyrebare tegn I har på Herrens velsignelse. Pris Herren. Oh, lad os blive opmuntret. Lad vore hjerter fyldes med taknemmelighed. Fortsæt med at arbejde alvorligt og interesseret og hav fuldkommen tillid til Gud. Betvivl ikke hans godhed. Når vanskelighederne lader til at omgive dig, så husk løftet at Faderen er mere end villig til at give Helligånden til dem som beder ham, end for ældre er villige til at give deres børn gode gaver. Hvis Gud blot vil lade sin velsignelse hvile over medarbejderne, vil alt udvirke hans ære, og sjæle vil omvendes. Herren vil anerkende og velsigne alle som vandrer for ham i alvorlig og håbefuld tillid. Se og lev. Drag nær til Gud, og han vil drage nær til dig. Han vil drage nær til enhver som udøver tro, og arbejder tappert for at fremme arbejdet fordi det er hvad Gud anviser. ret
(13) Jeg er glad for at du er ved godt mod. Vore hjerter bør altid fyldes med lovprisning og glæde. Sandhed vil sejre. ret
(13) »Og se, der kom en hen til ham og sagde: »Mester! hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?« Da svarede han ham: »Hvorfor spørger du mig om det gode? Kun, én er den gode. Men vil du gå ind til livet, så hold budene!« ret
(13) »Han spørger: »Hvilke bud?« Jesus svarede: »Du må ikke slå ihjel; du må ikke bedrive hor; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk vidnesbyrd; ær din fader og din moder, og: du skal elske din næste som dig selv.« ret
(13) »Den unge mand siger til ham: »Det har jeg holdt alt sammen; hvad mangler jeg endnu?« Da sagde Jesus til ham: »Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i Himlene; og kom så og følg mig!« ret
(13) »Men da den unge mand hørte det ord, gik han bedrøvet bort; thi han havde meget gods. « ret
(13) Denne unge befalingsmand var en mand der havde anseelse og megen ydre fromhed. Han havde høje evner, og kunne have været til stor velsignelse. Men Kristus så en stor mangel i hans karakter, som ville ødelægge hele hans liv hvis den ikke blev afhjulpet. Hans ejendomme var hans afgud. Medmindre dette blev givet på rette sted, ville de berøve ham for evigt liv. Hvor venligt og ømt behandlede Frelseren ham. »Vil du være fuldkommen,« sagde han »så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i Himlene.« ret
(14) Den unge befalingsmands ærinde hos Kristus var ikke et påskud. Han ønskede at være ligesom Kristus var. Han indså betydningen af at få det fremtidige evige liv. Han kendte ikke til den tjeneste som mennesker skylder Gud. Han var helt overbevist om at der var et lykkeligt sted der var forberedt alle der i dette liv adlyder Guds bud. Han indså at for få en plads i de lykkelige boliger, må han udvirke en fuldkommen karakter. Han anså sig som en ærlig aspirant for det han måtte gøre for at få evigt liv. ret
(14) Han blev tiltrukket og fortryllet af Kristi liv og hans måde at undervise på, og han så hvad der skulle til for at leve evigt med Gud i den kommende verden ville være en forunderlig løn. ret
(14) Da denne unge mand spurgte hvad han skulle gore for at få evigt liv, svarede Kristus ham tydeligt. Da han spurgte, “Hvad mangler jeg endnu?” Udpegede Jesus ham hvor han faldt så pludseligt. Han stod ikke prøven når det gælder hans verdslige besiddelser. Dette var hans afgud. Kristus fortalte ham tydeligt og klart at hans rigdomme stod i vejen, for at han kan få evigt liv: »Vil du være fuldkommen,« sagde han »så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i Himlene; kom så og følg mig.« Men da han hørte dette, ”gik han sorgrund bort; for han havde megen ejendom.” Han ønskede den himmelske rigdom, men han ønskede også de timelige fordele som hans rigdomme ville bringe ham. Han ønskede evigt liv; men han var ikke villig til at gøre offeret. At opgive sine synlige jordiske rigdomme, for usynlige himmelske rigdomme, var for stor en risiko. Han afviste det evige livs gave, og gik bort, og derefter skulle verden få hans tilbedelse for altid. ret
(15) “Men Jesus sagde til sine disciple: »Sandelig siger jeg eder: det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget. Ja, jeg siger jer: en kamel går lettere gennem et nåleøje, end en rig går ind i Guds rige.« Ved at høre det blev disciplene dybt rystede og sagde: »Hvem kan så blive frelst?« Da så Jesus på dem og sagde: »For mennesker er dette umuligt, men for Gud er alle ting mulige.« ret
(15) “Derefter tog Peter til orde og sagde til ham: »Se, vi har forladt alt og fulgt dig; hvad får så vi?« Jesus svarede dem: »Sandelig siger jeg eder: ved verdens genfødelsen, når Menneskesønnen sidder på sin herligheds trone, skal også I, som har fulgt mig, sidde på tolv troner og dømme Israels tolv stammer. Og enhver, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller fader eller moder eller hustru eller børn eller marker for mit navns skyld, skal få det mange fold igen og arve evigt liv. Men mange af de første skal blive de sidste, og mange af de sidste skal blive de første.” ret
(15) Kristus gav sit liv til sjælevindingsarbejde, gjorde det muligt for mennesker at vende tilbage til deres loyalitet, og tage ståsted under fyrsten Emmanuels blodbestænkte banner. ret
(15) Bror og søster ___, vær ved godt mod. Husk på at vi er dybt interesseret i dig og dit arbejde. Vi ønske at hjælpe dig og være til hjælp for dem som du prøver at uddanne. Jeg er så glad for at du ikke mister mødet. Jeg er også så glad for at de studerende påskønner dit arbejde for deres skyld. Jeg beder for at der må være et stort arbejde at udrette i Huntsville. Jeg beder for at alle skal besøge skolelandbruget kan se at den bedste slags uddannelse kan gives, ved studerendes og læreres samstemmende arbejde. Jeg beder for at gården kan fortælle sin egen historie om sparsommelighed og smerteudholdende arbejde, som de der gav dette smukke sted til arbejdet for farvede folk måtte glæde med jer alle. ret
(16) Himmelske engle våger over dette gårdlandbrug, ønsker at de studerende må arbejde, så de studerende selv viser, under kloge læreres anvisning, at deres karakter forbedrer sig, til det Gud ønsker at se. ret
(16) Jeg håber at besøge Huntsville-skolen igen om nogen tid, så jeg kan se resultatet af den alvorlige og trofaaste møje, som der ligges i dette Herrens gårdlandbrug. ret