(1) “Jesus æres eller vanæres ved Hans bekendende efterfølgeres ord og optræden. Hjertet må holdes rent og helligt, for uden for det er livets problemer. Hvis hjertet renses ved lydighed mod sandheden, vil der ikke være nogen selviske præferancer, ingen fordærvede motiver. Der vil ikke være nogen partiskhed, ingen hykleri; ingen elskelsessyg sentimentalisme, hvis glimtvise indflydelse har kunne mærkes på alle vore institutioner, vil ikke blive udviklet. Man må være nøje på vagt, så denne kurs ikke forgifter eller fordærver vore sundhedsinstititoner.
Ellen G. White ret
(1) Til lederne af Heralsburgs sundhedshjem, Cal., april, 1888:
Da Herren har åbenbarede for mig at vi skal oprette vor første sundhedsinstitution i Battle Creek, fik jeg at vide at der skal være en skole, en gren af missionsarbejdet; det vil give den sandhed karakter og indflydelse som vi fremholder, som blev fremlagt for mennesker i et fordrejet lys. Jeg fik vist at lederne og hjælperne på denne institution kunne fjerne mange falske ideer hvis de var oprigtige kristne, og anbefale sandheden ved forskrift og eksempel; og på den anden side, kunne de ved deres uhellige liv, vise en forkert side af sandheden, og lede sjæle bort fra retfærdighed. ret
(1) Gud kræver mere af os end vi er villige til at give Ham. Ingen skal være angrebne og påtrængende, men vi skal leve vor religion stille med øjnene rettet mod Guds herlighed. Så skal vi skinne som lys i verden, uden larm eller gnidninger. Ingen behøver at falde, for der er Én der er hos dem, som giver kloge råd, arbejder fremragende, og mægtig til at udrette Sine egne planer. Han arbejder gennem Sine agenter, synlige og usynlige, menneskelige og guddommelige. Dette arbejde er et stort arbejde, og vil gennemføres til Guds ære hvis alle, som er forbundet med det, vil få deres arbejde til at svare til deres trosbekendelse. ret
(1) Jesus æres eller vanæres ved Hans bekendende efterfølgeres ord og optræden. Hjertet må holdes rent og helligt, for uden for det er livets spørgsmål. Hvis hjertet renses ved lydighed mod sandheden, vil der ikke være selviske præferancer, ingen fordærvelige motiver. Der vil ikke være partidannelse, intet hykler; elskovssyg sentimentalisme, hvis strålende indflydelse har kunne mærkes på alle vore institutioner, vil ikke kunne udvikles. Der må kunne holdes streng vagt, da denne forbandelse ikke skal forgifte eller fordærve for sundhedsinstitutioner. ret
(2) Der vil være fristelser til alle sider, og besnærende undskyldninger for at få favoritter. . . .I samfundets nuværende tilstand, med manglende moral, ikke kun blandt unge men blandt de aldrene og erfarne, er der stor fare for at blive uforsigtige og foretrække favoritterne, og derved skabe jalousi, og onde tanker. . . . Men nogle få indser at de sårer Guds Ånd ved deres tanker og følelser, deres nonsens; spøgefuld omgang; og når de formanes så siger de: ”Oh, jeg mener det ikke alvorligt.” Hvad mener disse letsindige mennesker? Glemmer de at de sår hvad de også høster? Denne tåbelige og meningsløse samtale åbenbarer en svag karakter og er en forhånelse mod Gud. Hvis Kristi nåde blev plantet i deres hjerter, og slog rødder nyt ned i den gode jord, ville de bære en helt anderledes frugt. De ville få moralsk rygrad – som styrker karakterens målsætning og fasthed som er væsentlig i den store ende og for det arbejde som burde gøres på denne institution. Andre vil mærke deres indflydelse, og vil få kendskab til dem, at de ledes og undervises af Jesus. ret
(2) Mange af disse spøgefulde og letsindige mennesker bekender en religion, og denne udhulende gudsfrygt er blevet tolereret så længe, at det har forvansket vor institution og endog bredt sig til vore menigheder. Medynkens standard fornedres til støvet. Det nye liv fra Kristus må implanteres i hjertet. Gud kræver den højeste udvikling af gudsfrygtens, retfærdighedens og fredens principper, og Helligåndens glæde. De grene som er podet ind til Kristi moderstamme vil bæres rige frugtklaser. Hvor denne frugt end manifesterer sandhed vil den besidde kraft; og dens fremdrift og vækst vil brede sig . . . . ret
(2) Unge piger som ikke er blevet uddanne ordentlig hjemmefra, og som mangler reservation, ærbarhed og sømmelighed, kommer på behandlingen for at blive behandlet . . . . De undgår tingene og praktiserer bedrag, og vil fortsætte på samme måde på institutionen, hvis de kan uden at blive opdaget. De er parate til at flirte med unge mænd; og nogle som tager ansvar, som har sat et bedre eksempel, på grund af deres lange kristne erfaring, gå i den samme tåbelighed. Nogle af de unge damer tilhører sundhedsinstitutionen tager imod fremmedes opmærksomhed, som er af lille værdi som dem selv – mænd som er fordærvede. Denne fortrolighed vil fortsætte, hvis den får lov, indtil institutionens indflydelse lider skade. Også hvis partierne kommer fra stedet med hemmelig brevveksling er ofte mellem dem, medens pigens forældre ikke kender til sagen. Institutionens vogtere må fastholde en høj standard, og våge de unge nøje som deres forældre har betroet dem, om det er patienter, hjælpere i forskellige afdelinger, eller som elever. Når unge mænd og kvinder arbejder sammen, skabes en forståelse blandt dem som ofte bliver til sentimentalime. Hvis vagtfolkene er ligeglad med disse sager, vil der ske en varig skade på disse sjæle, og institutionens høje moral vil gå på kompromis. Hvis nogen, patienter eller hjælpere, fortsætter deres bedrag, efter at have fået kloge instrukser, skal de ikke blive på institutionen, for deres indflydelse vil påvirke dem som er uskyldige og intetanende; unge piger vil miste deres jomfruelighed, og vil føres til bedrageri, fordi deres kærlighed er rodet ud i noget. . . . . ret
(3) Alene Guds omvendende kraft er nok til at oprette rene principper i hjertet, så at de onde ikke finder noget at angribe. På disse institutioner bør der være nøje opmærksomhed på enhver ansats moralske ståsted og indflydelse. Du skal behandle dem, som er syge i krop og sind, og du bør forberedes til at hjælpe dem lige der hvor de behøver hjælp. Det første der ligner ukorrekt opførsel børn gendrives, og de unge bør lære at være åbenhjertige, og dog ærbare og værdige i deres omgang. De bør lære at respektere myndighedsregler. Hvis de nægter dette, så lad dem bortvise, uanset hvilken stilling de har, ellers vil de demoralisere andre. ret
(4) De som arbejder på institutionen er der for at fremme deres forstandsmæssige velfærd som de har i varetægt. De må gøre deres arbejde til en sag for alvorlig bøn og studium, så de må vide hvordan de når det mål de har for sig. Deres første arbejde er at nøje undersøge deres egne levevaner, idet de må imødekomme kristendommens bibelstandard. Når de tvinges til at behandle som er næsten ruineret, enten på grund af deres egen ondartede levevaner eller på grund af umådeholdenhed eller menneskers lyster, må de vide at de ord der tales til dem, hvilken indstilling de påtager sig. De må være ærbare og frie for besmittende træk, så de kan rette disse onder og bringe stakkels sjæle op til renhedens bibelstandard. Mænds og kvinders eneste sikkerhed, hvad enten de er gifte eller ugifte, er at undgå elskovssyg sentimentalisme, og al upassende fortrolighed. Disse ting har affødt et stort onde i verden. ret
(4) De som tror den upopulære sandhed har mange fordomme at imødekomme overalt, og hvis de, som er ansat på vore sundhedsinstitutioner, ønsker at Bibelreligionen skal leve på institutionen, må de vise det ved eksempel i vore egne liv. Hvis de ønsker dette fysiske, forstandsmæssige og moralske ståsted for institutionen skal være af den højeste orden, må deres egen opførsel bevidne dette faktum. De må planlægge og arbejde hele tiden, og søge styrke hos Jesus så at institutionens karakter ophøjes, at institutionen får himlens anerkendelse. ret
(4) Enhver kristen bør have regler, og forældrene bør med deres ord og optræden mod hinanden, give børnene et dyrebart og levende eksempel på hvad de ønsker at de skal blive til. Ren i tale og sand kristen belevenhed bør hele tiden praktiseres. Lær børnene og de unge at respektere sig selv, og være oprigtige over for Gud, sande mod princippet, lær dem at respektere og adlyde Guds lov. Disse principper vil kontrollere deres liv, og vil udrettes i deres omgang med andre. De vil skabe en ren atmosfære – en som vil påvirke til at svage sjæle opmuntres til den opadgående sti, som fører til hellighed og himlen. Lad enhver lektie være af en ophøjende og forædlende karakter; og optegnelserne der gøres i himlens bøger vil være sådan at du ikke vil skamme dig over at møde dem i dommen. ret
(5) Børn som får den slags instrukser vil ikke være en byrde, årsag til bekymring for vore institutioner; men de vil være til styrke, en støtte for læger og sygeplejersker. De vil være forberedt til at udfylde ansvarsbetyngede steder, og vil ved forskrift og eksempel altid hjælpe andre til at gøre rigtigt. De hvis moralske følelser ikke er blevet sløvet, vil påskønne de rigtige principper; de vil vurdere deres naturlige begavelser retfærdigt, og vil gøre bedst brug af deres fysiske, mentale og moralske kræfter. Sådanne sjæle er stærkt beskyttet imod fristelse; de er omgivet af en mur der ikke brydes så led ned. Alle disse karaktertræk er, sammen med Guds velsignelse, lysbærere. Deres indflydelse fører til at uddanne andre til et praktisk kristenliv. Tankesindet kan blive så ophøjet at guddommelige tanker og betragtninger kommer så naturligt som åndedrættet. Alle sjælens evner skal oplæres. Vi må gøre Guds arbejde med forstand. Vi må kende sandheden, og det at kende sandheden er at kende Gud. ret
(5) Onderne ved et moderigtigt samfund, har tendens til at fordærve uskyld og ydmyghed; men enhver der følger Kristus, enhver som har dette håb i ham, vil rense ham selv ligesom Han er ren, så at der ikke vil findes en smudsplet i hans tanker eller over hans læber, i hans hjerte eller på hans karakter. Man må komme op til en højere og helligere standard. En målrettet krig må føres, ikke kun imod de onder som er i verden, men også blandt dem som bekender at tro sandheden for denne tid. Hvis disse onder ikke lægges bort, vil det føre til åndelig død. . . . . ret
(5) Lad lederne på vore institutioner arbejde på at vise at deres arbejde udføres af Gud, at de er arbejdsfolk som ikke skal skamme sig, at deres ord og gerninger er ubesmittede for jordiskhed og sensualisme. De bør mærke det højtidelige ansvar der påhviler dem, at give de unge et værdigt eksempel – der svarer til deres betroede stillinger og en hellig trosbekendelse. De sår de frø som vil blomstre og bære frugt. Al grovhed og spøgefuldhed bør lægges bort; det er den frygt der bæres på et fordærvet træ. Brødre, I er opdragere. De lektier I giver de troende og ikke-troende i ord og handlinger, vil være en smag af liv til liv eller af død til død. ret
(6) I bedste fald er vor prøvetid kort. Vi skal ikke bruge tid på at føje os i fordærvede indskydelser. Gifte mænds fortrolighed med gifte kvinder og unge piger er en væmmelse i Guds og hellige engles øjne. Unge pigers pågåenhed, at sætte sig selv i unge mænds selskab, hænge ud hvor de skal arbejde, gå ind i deres samtaler, snakke tarvelig og tom snak, er at forklejne kvindeligheden. De elsker det, også efter deres vurdering, som selv gør sådan. ret
(6) Det er et tydeligt behov for fornyelse på alle vore institutioner. Al overfladiskhed, alle mænds og kvinders upassende opmærksomhed, må fordømmes og stoppes. Nogle, endog gifte mænd, som føjer sig i denne spøgefulde fortrolighed, har vovet at undskylde sig selv, og undgå kritik og hævde at de ikke har gjort noget forkert. Er det ikke moralsk forkert at spøge, komme med vittigheder og give unge kvinder smigrende opmærksomhed? Starter du ikke en række tanker i deres sind, som det er umuligt for dig at lave om på? Billiger du ikke med din letsindighed og dit koketteri en sådan opførsel? I som har betroede stillinger, og hævder at være kristne, støtter i ikke en fortrolighed som fører til synd? Hvilken optegnelse gør den guddommelige Vagtmand ikke i himlens bøger? Begås der ikke en moralsk fejl mod deres sjæle som du er så fortrolig med? Det var faktisk det der skete. Der gøres varige indtryk. Disse piger er fanget i koketteri og flirt. Alle disse udsvævelser gør dem grove og frække. De bliver mere og mere forgabede i mænds og kvinders selskab som er ubetydelige og overfladiske, hvis samtale er alt andet end ren, hellig og forædlende. ret
(7) ”Intet moralsk forkert.” Det har været den undskyldning enhver giver, der irettesættes for en lignende synd. Hvad er moralsk forkert? Er dine åndelige sanser blevet så forblindede at du ikke ser sandheden? Ved du ikke at vinranken vil have trone, ej heller en brombærbusk med druer? Hvis sandheden kommer ind i sjælens inderste helligdom, vil den skabe en ren moralsk smag. Så vil alle disse anstødelige og demoraliserende skikke kunne ses som en tydelig fornægtelse af Kristus, en synd som vil smudse sjælen til. . . . . Alle ubetydelige, spørgefulde vittigheder og smiger der siges til unge piger eller kvinder, drenge eller mænd, er tornefrugter, og der vokser en tjørnebusk i dem, for træet kendes på sine frugter. ret
(7) Lad ikke dem som bekender Kristi religion nedlade sig til ubetydelige samtale, upassende fortrolighed med kvinder af enhver klasse, gifte eller enlige. De bør holde sig til deres pladser med al værdighed. Samtidig kan de være omgængelige, venlige og høflige mod alle. ret
(7) Unge damer bør være reserverede og ærbare. Når de går ud behøver de ikke nogen mands støttende arm, hvis de er sunde. De bør ikke give anledning at der tales dårligt om deres velbefindende. ret
(7) Der bør vælges mænd til at stå som overhoved for vore institutioner, som ikke kun har sund dømmekraft, men som har en høj moralsk tone, som optræder varsomt, ren i tale, husker deres høje og hellige kald, og at der er en vagtmand, et sand vidnes for alle ord og handlinger. Hvis mænd på vore institutioner udviser en lav tankegang, hvis deres samtaler er mere fordærvende end ophøjende, så lad dem blive fjernet straks fra enhver forbindelse med institutionen, for de vil visselig demoralisere andre. Hele institutionens velbefindende må fastholdes. Hav altid i sinde at alle vore sundhedsinstitutioner er Guds missionsmark. Guds øjne er over dem dag og nat. Ingen bør føle sig fri til at tillade noget der set ondt ud. Alle må være forsigtige i deres omgang med sygeplejersker, patienter eller hjælpere, for Herren vil visselig dømme efter enhver forkert indflydelse der udøves mod nogen af hans redskaber. ret
(8) Du ikke har fornyet ånden i dit sind, må du for din sjæls skyld ikke tøve med at skjule dit liv med Kristus i Gud. Dette er det første i dit liv. Når Kristus forbliver i hjertet, vil du ikke letsindig, drillende og usømmelig, men varsom og pålidelig alle steder, sende rene ord ud som strømme fra en ren kilde, der fornyer alle som du kommer i kontakt med. Hvis du beslutter at fortsætte din tomme tale, og letsindige opførsel, så tag til nogle andre steder hvor din indflydelse ikke vil mærkes så vidt for at besmitte sjæle. Hvad I alle behøver i denne forståelse af Kristi renhed og hellige, som leder dig til at foragte denne foregivenhed for religion, som ikke velsigner nogen, det giver ikke god samvittighed, ingen fred i troen. ret
(8) Lad alle som er knyttet til disse redskaber, som Gud har forordnet for at frelse sjæle, søge den guddommelige visdom, himmelsk nåde, så de kan have en ophøjende indflydelse på andre. Hvis de ikke hele tiden får styrke fra Jesus, ser på Ham, stoler på Ham, drager guddommelig nåde fra Ham i tro, vil de let blive bytte for fristelse. ret
(8) Der så mange pågående frøkener, og frække pågående kvinder, som har en evne til at smigre sig til opmærksomhed, sætte sig selv ind i menneskers selskab, bejle til deres opmærksomhed, indbyde flirt fra gifte eller ugifte mænd, og hvis dit ansigt ikke er vendt mod Kristus, stålsat, vil du drages ind i Satans net. Det er på tide at vi som kristne rækker mod en højere standard. Gud forbyde nogen institution Han har plantet, skal blive middel til at forlokke sjæle, et sted hvor der undervises i syndighed. Lad alle lære i Kristi skole, hjertets sagtmodighed, renhed og ydmyghed; lad dem hænge deres hjælpeløse sjæle på Jesus. Lev i det lys der skikker fra Guds orakler. Uddan dit jeres tankesind og hjerte til rene, ophøjede og ædle tanker. ”Således skal også I være hellige i al jeres færd”. Uanset hvilken indflydelse I har, så lad den styres til at ophøje Jesus. Gør I ikke dette, er I en falsk lederbestyrelse, der leder sjæle bort fra Sandheden, Livet, verdens Lys; og jo mere behagelige og tiltrækkende jeres metoder er, des større sade gør det mod sjæle. ret
(9) Jeg ser jer at enhver sjæl behøver oprigtig omvendelse. Alle jeres evner behøver at blive helliget Gud, så du ikke opmuntrer de fremherskende synder i samfundet, men må modvirke dem. ret
(9) Mange har opelsket vaner som har ledt direkte til jordiske, sensuelle handlinger, og hvis Guds kraft ikke bryder snaren, vil sjæle gå tabt på grund af dette. Gud har krav på jer som I ikke indser; for du har ikke bragt Kristus ind i jeres liv, og en stor karakterbeslutning vil være nødvendig fra din sinde for at ændre denne orden af tingene. Ingen svage anstrengelser vil udrette dette arbejde. Du kan ikke gøre dette af jer selv; du må have Kristi nåde ellers kan du aldrig vinde sejr. Alle jeres planer vil vise sig som en fiasko medmindre du aktiveres af højere motiver, og holdes op af større styrke end den du selv har. ”Søg først Guds rige og Hans retfærdighed og alle det andet vil gives dig i tilgift.” Der vil ikke være smag for spøgefuld samtale fra deres side som ser til Jesus efter styrke, beror på Hans retfærdighed for frelse. Ved tro accepterer de Jesus om deres personlige Frelser, og tager del i guddommelig natur, har undflyet fordærvet som er i verdens lyster. Når mænd og kvinder på en sundhedsinstitution skal være venlige og medlevende, når det forlanges at være imødekommende og sympatiske mod alle, må de undgå alt der ligner upassende fortrolighed. Og skal ikke blot overholde den strengeste sømmelighed af sig selv, men skal uddanne andre ved forskrift og eksempel til at være beskedne og undgå løsagtighed, spøgagtighed smiger og tom tale. Alt som smager af upassende fortrolighed må læger, tilsynsførende og hjælpere lægge bort. Nogle få bør ikke foretrækkes eller have særlig opmærksomhed, ikke foretrække en fra for en anden. Dette er sket og er til mishag for Gud. Der er værdige personer som pines og lider, men beklager sig ikke, som har behov for særlig opmærksomhed. Disse mænd og kvinder forbigås ofte med ligegyldighed og med en hjertehårdhed, som er mere lig Satans karakter end lig Kristi karakter, medens unge pågående frøkener, som på ingen måde behøver eller fortjener særlig opmærksomhed. Hele denne forsømmelighed skrives i himlens bøger. Alle disse ting udvikler karakter. . . . ret
(10) Når du forbigår nogen som behøver forståelse, dine venlige handlinger, og du ikke giver ham noget, men vender for at begunstige nogen, og give det dem, så husk på at Jesus fornes i form af Hans forlegne mennesker. . . . ret
(10) Guds engle overvåger karakterudviklingen. Guds engle vejer den moralske værdi. Hvis du giver din opmærksomhed til dem som ikke behøver det, gør du dem skade, og du vil snarere blive fordømt en belønnet. Husk på at når med spøgende samtale går ned på niveau med letsindige karaktertræk, opmuntrere du dem til fortabelsens sti. Din ukloge opmærksom kan vise sig som fordærv for deres sjæle. Du giver dem en dårligere opfattelse af hvad kristent liv og karakter indbefatter. Du forvirrer deres idéer, og gør indtryk som aldrig kan udviskes. Den skade du gør på de sjæle som behøver styrke, forfinelse og forædling, er ofte en synd til død. De kan ikke omgås disse mænd med den hellige stilling de har. Prædikanter, embedsmænd i kirken, betragtes alle som ikke bedre end dem selv. Hvor er da deres eksempel? ret
(10) Gud kalder på alle som hævder at være kristne, at ophøje retfærdighedens standard, og rense sig selv ligesom Kristus er ren. . . . ret
(10) Spørgsmålet er, skal vi være bibelkristne? Vil vi ignorere de tydelige instrukser vi får i Livets Ord, og rejse en falsk standard hvorved vor karakter måles? Er dette en sikker ting for os at gøre? Når du giver efter for fjendens fristelser, og gør det modsatte af hvad Gud har instrueret dig til, og når du undskylder dig selv, siger du at du ikke mente det ondt, at du ikke har gjort nogen moralsk fejl, hvad kan så være din standard for medynk og hellighed? ret
(11) Kristus har givet os tegn på at vi kan skelne de ægte kristne; ingen behøver at bedrages ved de hyklerens indbildske hævdelser. ret
(11) Der er ingen undskyldning for at føje sig i elskovssyg sentimentalisme. Ingen undskyldning for denne overfladiske flirt af gifte mænd med unge damer, eller gifte mænd med enker. Lad mænd der bekender Gudsfrygt give agt på Apostlens formaning: ”I elskede! jeg formaner jer som fremmede og udlændinge: Hold jer fra de kødelige lyster, som fører krig imod sjælen, og lad jeres færd blandt hedningerne være god, så de på grund af de gode gerninger, de får at se på deres besøgelsesdag kan prise Gud netop for det, de nu bagtaler jer for, som om I var forbrydere.” Vil I da ignorere de tydeligste anvisninger der gives i Guds ord om jeres ord, optræden og karakter? Vil du undskylde overfladiskhed, og endog tøjlesløse handlinger, som om du ikke har gjort noget moralsk forkert? Vil du forbigå alt dette, og sige at det var tankeløshed fra din side af? Er det ikke kristnes pligt at tænke sobert? Hvis er på dit hjertes trone, vil dine tanker så lave optøjr? . . . . . ret
(11) Vi har historien før syndfloden, og sletternes byer, som opførte sig nedværdigende fra lette og overfladiske til store synder, som fremkaldte Guds vrede med den mest skæbnesvangre ødelæggelse, for at befri jorden for forbandelsen fra deres besmittende indflydelse. Tilbøjelighed og lidenskab får overhånd over fornuften. Selvet var deres gud, og kendskabet til den Allerhøjeste var næsten udslettet af selviske udsvævelser af fordærvede lidenskaber. ret
(11) Kristi ord bør altid være i tanke: ”Sådan som det var i Noas dage, sådan skal det også være i Menneskesønnens dage.” ret
(11) De gifte hustruer, de blev givet til ægteskab indtil den dag Noa gik ind i arken, og floden kom og udslettede dem alle. Vi ser den samme forgabelse med hensyn til ægteskab. Unge, og endog mænd og kvinder, som burde være kloge og skønsomme, handler som om de er fortryllede på dette spørgsmål. Sataniske kræfter lader til at tage den i besiddelse. Frieri og ægteskab er det som optager alt. De mest indiskrete ægteskaber dannes. Gud rådgives ikke. Menneskelige følelser, ønsker og lidenskaber betvinger alt som er foran dem, indtil terningen er kastet. Resultatet af denne tilstand af tingene er utallige ulykker, og Gud er vanæret. Ægteskabssengen er ikke helliget. Skal der ikke ske en afgjort forandring på dette vigtige område?
Ellen G. White ret